Sådan kan differentieret moms komme til at fungere. Det illustrerer, hvor bureaukratisk systemet risikerer at blive.
Hvis målet er en håndsrækning til danskerne, så er lavere skat en langt bedre løsning end differentieret moms.
I 2020 var Helmi Mossa Hameed skyld i et dødeligt færdselsuheld.
På det tidspunkt havde han allerede fire betingede domme bag sig.
Fire advarsler. Fire chancer. Alligevel var han stadig på fri fod.
Sådan bør det ikke være.
En betinget dom skal være en sidste chance – ikke begyndelsen på en lang række nye. Begår man ny kriminalitet i prøvetiden, skal den betingede straf som klar hovedregel udløses. Uanset om den nye dom handler om tyveri, vold eller svindel.
De lovlydige skal kunne føle sig trygge.
Væk fra gaden. Ind at sidde.
Læs vores forslag om en ny strafpakke via link i kommentarsporet.
Strafrabatter skal begrænses. Kriminelle skal ikke belønnes for at have flere strafforhold.
Du kan læse hele vores forslag om en ny strafpakke via link i kommentarsporet.
I 2009 sænkede Frankrig momsen på restaurantbesøg fra 19,6 til 5,5 pct. Til gengæld lovede restaurationsbranchen, at besparelsen skulle komme kunderne til gode. Caféer og restauranter satte ligefrem plakater i vinduerne med løftet.
Men priserne faldt stort set ikke. Prisen på en løgsuppe faldt eksempelvis kun med 1,6 kr. i gennemsnit. Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark?
For stort set de samme penge kan vi gøre de første 5.000 kr. skattefri og give danskerne et velfortjent løft i hverdagsøkonomien.
Lad os gøre det i stedet!
"Momsnedsættelser fører ikke til lavere priser."
Så klar er udmeldingen i dagens Jyllands-Posten fra økonomen Youssef Benzarti, som står bag den hidtil største sammenligning af europæiske momssænkninger.
Og han har et ganske pædagogisk eksempel.
I 2009 nedsatte Frankrig momsen på restaurantbesøg, og præsidenten indgik en højtidelig aftale med de franske restauranter: lavere moms mod et løfte om lavere priser til borgerne.
Momssænkningen blev gennemført, og fx skulle en løgsuppe til 100 kroner nu falde til under 90 kroner.
Men ak, prisen endte med blot at falde 1,60 kroner – altså en brøkdel af den lovede besparelse. Resten forsvandt undervejs til forbrugeren, som Benzartis analyse viser oftest er tilfældet.
Ikke desto mindre forsøger regeringen nu at fortælle danskerne, at når man indgår en helt tilsvarende aftale om lavere priser med detailhandlen i Danmark, så går det skam helt, helt anderledes.
Men forskningen har vist, hvordan det ender. Benzartis analyse af omkring 300 momsreformer i hele EU viser, at den fulde besparelse stort set aldrig når frem til prisskiltet. I samme omgang erklærer skatteminister Engel-Schmidt påstand om at lavere fødevarepriser i Tyskland skyldes moms - “Det er misvisende at sige, at den forskel skyldes momsen” er et ordret citat.
Det uhyggelige er så, at den ekstremt tvivlsomme gave – en dyr og bureaukratisk differentieret moms – bliver brugt til at retfærdiggøre regeringens skattesnigninger, som der absolut ikke er nogen tvivl om effekten af - og som med sikkerhed kommer til at ramme din konto.
Regeringen fastfryser vores skattefradrag i to år. Det er en skjult skat på omkring 10 milliarder kroner, der rammer alle danskere. Med regeringens samlede skattereform er det særligt dem, der tjener under 58.000, der bliver ramt af skattestigninger.
Og det er altså ikke om regeringen ikke kunne give skattelettelser, der gavner alle. Man kunne sænke skatten i bunden eller gøre nedsættelsen af elafgiften til EUs minimumsniveau permanent. Liberal Alliance er gået til valg på begge dele.
Men det er desværre sigende, at når regeringen prøver at give danskerne penge mellem hænderne, sker det på dybt ineffektiv, bureaukratisk og tvivlsom vis, men når pengene skal kræves ind, så betales der med kontant effektivitet ved kasse et.
Hvorfor vil @T_SkriverJensen ikke stå ved sin egen politik?
Hvis I oprigtigt selv synes, jeres politik er det rette for danskerne, så virker det meget underligt, at I bliver ved med at svare uden om.
Regeringen fører en slap udlændingepolitik, exhibit #467:
Herhjemme er den nye regerings politik, at man på EU-plan skal gøre det lettere at hjemsende kriminelle udlændinge.
Men nede i Bruxelles sidder De Radikales og SF's EU-parlamentarikere og stemmer nej til deres eget partis politik.
Så overfor de danske vælgere påstår Rødkløverregeringen altså, at de fører en stram udlændingepolitik.
Men når politikken så skal stemmes igennem, forsøger halvdelen af regeringspartierne at blokere for stramningerne.
Regeringen er nu både for og imod sin egen udlændingepolitik
I dag har EU-Parlamentet vedtaget nye regler, der efter mange års forberedelse og forhandling endelig skal gøre det lettere at udsende indvandrere uden lovligt ophold og oprette udrejsecentre uden for EU.
Det er noget, som ikke mindst Henrik Dahl og den øvrige EPP-gruppe har arbejdet benhårdt for.
Men dagens afstemning viser også, at regeringen er dybt splittet. Moderaterne og Socialdemokratiet stemte for, og det giver god mening. For i regeringsgrundlaget står der nemlig ordret, at regeringen “sammen med andre EU-medlemslande” vil “arbejde for at styrke rammerne for tilbagesendelser og se på konkrete muligheder for udrejse- og modtagecentre i tredjelande”.
Men halvdelen af regeringspartierne - SF og Radikale Venstre - stemte imod, at EU langt om længe endelig tager ansvarlige og seriøse skridt til at håndtere masseindvandringen til Europa og den manglende vilje og evne til at hjemsende afviste asylansøgere og illegale migranter. Og problemet er stort: I 2025 blev kun 28 procent af EU’s udsendelsesafgørelser faktisk gennemført.
Alligevel stemmer halvdelen af den danske regerings partier altså direkte imod nye redskaber til at løse problemet. Med andre ord er Rødkløverregeringen allerede delt på midten om en af de centrale udlændingepolitiske ambitioner i sit eget, få uger gamle regeringsgrundlag.
At regeringspartierne ikke engang kan blive enige om den udlændingepolitik, de har skrevet ind i deres eget regeringsgrundlag, illustrerer yderligere, hvor utroværdigt det er, når Socialdemokratiet forsøger at bilde vælgerne ind, at landets nye regering skam er meget stram på udlændingepolitikken.
Det er efterhånden tydeligt for enhver, at rødkløverregeringen vil føre en arbejderfjendtlig skattepolitik.
De kommende skattesnigninger vil eksempelvis betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to børn permanent vil få 4.300 kr. mindre udbetalt om året.
Derudover skal de betale 1.200 kr. mere for sukker og chokolade samt 2.500 kr. mere i elafgift fra 2028.
Vi mener naturligvis, at regeringen skal stoppe med at hæve skatterne for helt almindelige danskere, så de kan få lidt velfortjent luft i hverdagsøkonomien.
Lige siden rødkløverregeringen præsenterede sit regeringsgrundlag, har spinmaskinen kørt på højtryk.
Her er en kort guide til at forstå, hvad deres spin rent faktisk betyder.