Danmark skal ikke betale prisen for Spaniens slappe udlændingepolitik!
Næsten 50.000. Så mange illegale migranter er væltet ind over grænsen til den spanske enklave Ceuta det sidste døgn.
Det er meget alvorligt, og det kan ikke siges klart nok: Vi kan på ingen måde acceptere, at tusinder og atter tusinder af illegale migranter strømmer ind over EU’s ydre grænser og sætter vores samfund under pres.
Det er derfor også positivt at både den italienske og den finske regering sætter fokus på det, der er det største problem:
At selvom det er Spanien, migranterne er kommet ind i, er det langt fra givet, at det er der, de har intentioner om at blive.
Hele forudsætningen for fri bevægelighed i Europa er, at der er styr på de ydre grænser.
Det vigtigste lige nu er at sikre, at der ikke kommer migrantstrømme til Danmark.
Det kan vi gøre ved at suspendere Spanien fra Schengen eller ved at at ændre Schengen-reglerne, så illegale migranter, der er kommet til de spanske eksklave i Nordafrika, ikke kan vandre frit rundt i Europa.
For mig er det ikke det afgørende, hvilken løsning vi vælger. For mig er det vigtigst, at vi gør hvad der skal til for at beskytte Europa og Danmarks sikkerhed.
Men det er ikke alt, der skal gøres. For jeg vil ikke acceptere, at den socialistiske spanske regerings lempelige udlændigepolitik skal gå ud over Danmark.
Derfor bliver vi nødt til at forberede os herhjemme. Jeg forventer selvfølgelig, at den danske regering allerede nu er ved at gøre sig klar til at beskytte vores grænser.
Efter migrantkrisen i 2015 indførte vi nemlig en håndbremse i den danske lovgivning. En håndbremse, der skulle sikre, at vi kan stå fast overfor store strømme af mennesker, vi ikke vil have ind i vores land.
Den skal regeringen være klar til at trække hårdt i, hvis og når det bliver nødvendigt.
Danskerne fortjener, at vi passer godt på vores grænser og vores land.
115 procent i skat. Det kan simpelthen ikke passe!
Det er desværre virkeligheden for en 68-årig sygeplejerske. I dag bringer Weekendavisen hendes historie, og den er mildest talt rystende.
Hun har i flere år været selvstændig konsulent, hvor hun har arbejdet med projektledelse for forskellige virksomheder.
Skat har været i tvivl om, hvorvidt hun skulle beskattes personligt eller gennem sit selskab. Først har hun betalt selskabsskat gennem sin virksomhed. Efterfølgende har Skat vurderet, at hun også skulle betale skat som lønmodtager.
Det bliver til en skat på 115 (!) procent.
Man skulle ikke tro, at der fandtes så h��je skattesatser. Men det gør der åbenbart i dagens Danmark. Det er forargeligt i sig selv.
Men det, der forarger mest, er, at sygeplejersken efter mange års retssager med systemet i marts 2026 har fået medhold i, at det ikke giver mening at beskatte begge dele og dermed ende med en beskatning, der er højere end den indtjening, der beskattes.
Accepterer myndighederne, at retfærdigheden sker fyldest ad rettens vej?
Nej. De anker sagen!
Og som revisionsekspert Henning Boye Hansen siger: ”Jeg kender ingen, der er så dårlige tabere som Skatteministeriet og Kammeradvokaten i forening. Det er decideret skammeligt, at den konkrete sag er anket.”
Det er et eksempel på, at myndighederne arbejder ud fra en ren systemlogik – og glemmer, at de er til for danskerne.
Der er fuldkommen fravær af retssikkerhed og rimelighed over for den enkelte borger.
Den seneste tid har vi desværre set en række eksempler på, at den mest direkte vej til et retfærdigt møde med skattemyndighederne går gennem medierne – for ellers tager de ikke borgernes sager alvorligt.
Det er en dybt bekymrende myndighedsarrogance, der ikke beskytter og tjener borgerne.
Jeg hører kun smarte svar fra skatte- og vækstministeren i medierne, men ingen løsninger. Det kan godt være, at ministeren ikke ønsker at være minister for et system med skøre skattesatser og ringe retssikkerhed for borgerne – men det er han, og nu venter vi på, at han tager ansvar for at løse problemerne.
I Venstre kommer vi til at forfølge en sag som denne!
For ingen skal kunne ende med en trækprocent på 115. Og retssikkerheden for den enkelte skattebetaler skal genoprettes.
Tillykke til S-SF-M-RV med den nye regering!
Det er godt for Danmark, at vi nu får en regering.
Selvfølgelig havde jeg hellere set en blå end en rød regering, men på landets vegne er det positivt, at vi nu får en regering, der kan være med til at træffe de nødvendige beslutninger.
Jeg vil gerne gøre det klart: Venstre er selvfølgelig klar til at samarbejde konstruktivt med regeringen på de områder, hvor den vil trække Danmark i den rigtige retning: Oprustning af forsvaret, investering i vores skoler og beskyttelse af rigsfællesskabet.
Så er der selvfølgelig også områder, hvor den nye røde regering ligger langt fra Venstre. Det er f.eks. meget bekymrende, at partierne nærmest har glemt udlændingepolitikken. Og så er der økonomien, som jeg er meget bekymret for.
For når jeg læser regeringsgrundlaget, så kommer jeg til at tænke på turen i et supermarked.
Det er som om, at den nye røde regering har brugt de sidste mange uger på at gå rundt og flå ting ned fra hylderne. Men på et tidspunkt skal man jo også op til kassen - og jo mere der er i vognen, jo større er regningen. Der er ikke noget galt med fyldte indkøbsvogne. Men problemet er, at den nye røde regering ikke viser om eller hvordan, der skal betales. Det bekymrer mig selvfølgelig.
For ja, der er bestemt en masse gode ting i det grundlag. Bl.a. vil den røde regering gøre en masse ting ’gratis’: Gratis tandlæge, gratis bus og gratis tog.
Men hvordan de røde partier vil finansiere det, står dog desværre hen i det uvisse. Bare husk en ting. De røde finder altid pengene et sted: I dine lommer.
Der er allerede lagt op til en række skattestigninger for helt almindelige danskere, boligejere, ligesom den nye regering også vil genindføre elafgiften, men derudover er de røde partier meget tilbageholdende med at sige, hvordan de vil finansiere de mange ønsker.
Det er uholdbart og var ikke sket med en borgerlig regering.
En borgerlig regering ville have ført en stærk økonomisk politik, sikret langt større frihed for den enkelte dansker, vi ville have gennemført et ambitiøst, offensivt reformprogram, og vi ville have prioriteret vores kernevelfærd, styrket dansk konkurrencekraft og samtidig have ført en stram og konsekvent udlændingepolitik.
Sådan skulle det ikke være, mente Lars Løkke Rasmussen. Han valgte i stedet at lade Enhedslisten styre det røde skib.
I Venstre er vi selvfølgelig klar som konstruktiv og kritisk opposition. Det kræver naturligvis, at den røde regering ikke kun søger samarbejde, når Enhedslistens ønsker skal finansieres.
Som sagt er jeg bekymret for, at den nye røde regering bliver dyr for Danmark og danskerne.
Men jeg og Venstre vil naturligvis gøre vores for, at Danmark fortsat bliver rigere, så vi faktisk har råd til reelle investeringer i vores konkurrenceevne, velfærd og tryghed.
Had a productive discussion with Denmark’s Defense Minister @troelslundp
Grateful for the success of the "Danish Model", which has already attracted $3 billion to support our domestic production of drones, EW, and missiles. Looking forward to scaling this up, as it remains a top priority for the upcoming UDCG meeting.
We are also strengthening our defense partnership by localizing production in Denmark and working together on anti-ballistic solutions.
Men Lars Løkke vil som sagt ikke lade en sådan VLAK-regering føde.
Derfor kommer jeg nu til at gå til Hans Majestæt Kongen og meddele, at det ikke er muligt at danne en regering i overensstemmelse med det mandat, jeg har modtaget.
Til sidst vil jeg gerne sige:
Jeg har som kongelig undersøger gjort mit bedste for at skabe et stærkt og ambitiøst politisk grundlag, som kunne sikre et rigere, grønnere og tryggere Danmark.
Det har ikke været en let opgave at samle de politiske fællesmængder i et Folketing med 12 partier.
Men vi er lykkedes med at lave en rigtig stærk ramme.
Vi har nu et politisk grundlag, som et flertal ikke burde have modsat sig, hvis det handlede om politik frem for personer.
Tak til alle, der har understøttet min rolle som kongelig undersøger de seneste uger.
Det har været meget værdsat.
Tak til partierne for konstruktive og intensive drøftelser, der har gjort det muligt at komme så langt på så kort tid.
Det lover godt for fremtiden og for vores folkestyre.
Kære alle
Det er nu næsten to måneder siden, at danskerne var til folketingsvalg. Og der har været regeringsforhandlinger i mange uger.
Aldrig før har regeringsforhandlinger taget så lang tid.
Det er derfor også på høje tid, at Danmark får en ny regering.
For mig er politik ikke noget, vi leger. Det er alvor.
Det har stor betydning og konsekvenser for danskerne, for virksomhederne og for vores land.
Der er vigtige beslutninger, der lige nu venter på at blive truffet. Især når det kommer til Danmarks og Europas sikkerhed.
Det er også derfor, at jeg som kongelig undersøger har insisteret på ikke at trække tiden unødigt, og derfor gav jeg mig selv en deadline på 14 dage.
Den frist udløber i dag.
Jeg påtog mig opgaven at afsøge et offensivt økonomisk grundlag, der kan gøre Danmark rigere.
Så vi har råd til at investere i velfærd, forsvar, natur, miljø og grøn omstilling.
Og så vi kan gøre det billigere at være dansker og nemmere at drive virksomhed.
Den opgave har jeg leveret på.
For nu har vi - Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti - skabt en overordnet politisk ramme, som et flertal i Folketinget ikke burde modsætte sig ud fra det politiske indhold.
Grundlaget er et udtryk for, at vi alle har bøjet os mod hinanden og mod midten.
Grundlaget er også udtryk for, at ingen kan få alt, men alle kan få meget.
Desværre har Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, som de eneste ikke vist nogen som helst vilje til at bøje sig.
Det på trods af, at den politiske ramme indeholder rigtig meget af den politik, som et flertal inklusiv Moderaterne, gik til valg på.
Jeg vil også gerne gøre op med den fortælling, at jeg ikke har afsøgt andre konstellationer - herunder den meget omtalte midterregering.
Det kan ikke lade sig gøre, fordi jeg har den klare opfattelse, at Socialdemokratiet ikke vil føre en offensiv økonomisk politik, der gør Danmark rigere.
Og vi er selvfølgelig ikke interesserede i, at der føres en rød økonomisk politik i et Folketing med et blåt reform flertal.
Derfor kunne jeg ikke se andre muligheder end VLAK-regeringen.
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har altså haft et valg:
At acceptere en blå mindretalsregering med store dele af den politik, som de gik til valg på.
Men uden at Moderaterne indgår i den regering.
Eller en rød regering, hvor Moderaterne indgår, men som så ikke kan føre den politik, som Moderaterne ønsker – ikke mindst, når det kommer til en offensiv reformpolitik.
Med andre ord: Lars Løkke Rasmussen har valgt mellem politik og personer.
På det møde, vi holdt i dag, gjorde Lars Løkke Rasmussen det klart, at han vil modsætte sig dannelsen af en VLAK-regering.
Og dermed har han sat personer før politik.
Jeg er ærgerlig og forundret over, at det er personspørgsmål, der står i vejen for, at en ambitiøs mindretalsregering bestående af V-LA-K, ikke kan føre den politiske fællesmængde ud i livet.
Det er en skam. Mest af alt for Danmark.
For vi havde muligheden for at danne en regering, der kunne sikre et rigere, grønnere og tryggere Danmark.
En regering, der ville gøre det billigere at være dansker.
Der ville prioritere vores velfærd, vores skoler, vores sundhed og psykiatri.
En regering, der ville styrke forsvaret, føre en stram udlændingepolitik og investere mere i den grønne omstilling, natur og miljø.
En regering, der ville sikre rent drikkevand og bedre dyrevelfærd.
En regering, der ville styrke Danmarks konkurrencekraft og gøre os klar til fremtiden.
Kære alle
I morgen er det 14 dage siden, jeg overtog stafetten som kongelig undersøger. Og det er næsten to måneder siden, vi har været til Folketingsvalg. Det er på høje tid, at der bliver dannet en ny regering i Danmark.
Jeg har talt med alle partier i Folketinget og de Nordatlantiske mandater. Jeg har fundet politiske fællesmængder på centrale områder, og jeg har løbende vurderet på, hvilken regering, der ville kunne levere på dem.
Summen af politikken og det parlamentariske billede fik mig til at konkludere, at vejen frem er at afsøge dannelsen af en borgerlig mindretalsregering. En VLAK-regering, som et flertal med den politiske ramme ikke burde modsætte sig ud fra det politiske indhold. Det kræver, at vi bøjer os mod hinanden - og mod midten.
En sådan regering vil kunne arbejde sammen med de forskellige flertal i Folketinget om at skabe et rigere, grønnere og tryggere Danmark.
Nogen vil måske spørge, om vi ikke bare skal danne en regering henover midten. Jeg har afsøgt andre regeringskonstellationer, herunder den meget omtalte midterregering.
Det er mit klare indtryk, at en midterregering, hvor Socialdemokratiet deltager, ikke vil levere på behovet for en offensiv økonomisk politik, hvor vi fortsætter reformkursen og sænker skatter og afgifter. Og det kan jo ikke være sådan, at der skal føres rød økonomisk politik i et Folketing med et blåt reformflertal. En VLAK-regering vil til gengæld kunne blive født af et ansvarligt reformflertal og vil kunne føre en offensiv økonomisk politik.
Den vil kunne række hen over midten og føre en ambitiøs grøn politik samtidig med, at der sikres finansiering til vigtige opgaver og politisk prioriterede investeringer i forsvar, velfærd, konkurrenceevne, miljø, dyrevelfærd og en tryg hverdagsøkonomi for danskerne.
Og den vil kunne række ud både mod Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at samle det udlændingepolitiske flertal om en stram og konsekvent udlændingepolitik.
Derfor er det fortsat min konklusion, at den mulige vej frem er en VLAK-regering, som jeg mener, vil kunne navigere i et svært parlamentarisk terræn med 12 partier i Folketinget.
Moderaterne har endnu ikke givet et klart svar på, om de vil modsætte sig dannelsen af en sådan regering.
Nu ser jeg frem til at mødes med Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne fredag eftermiddag kl. 16.30 på Scandic Spectrum. For Danmark har brug for en regering. Det er tid til at sætte politik før personer, og der er brug for, at vi i morgen kan konkludere på, hvorvidt Moderaterne vil modsætte sig dannelsen af en VLAK-regering.
Det håber jeg selvsagt ikke på. For jeg mener ærlig talt, at vi på ti dage har vist, at vi kan samle et flertal i Folketinget, der vil føre en offensiv og ansvarlig økonomisk politik. Det vil være et godt fundament for en regering, der vil gøre Danmark rigere, tryggere og grønnere.
Troels
Vi vil føre en stram udlændingepolitik, hvor parallelsamfund og ekstremisme bekæmpes. Og hvor kriminelle udlændinge udvises.
Det vil vi gøre inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, som vi fortsat vil udfordre indefra.
Dyrevelfærd vil også være en prioritet for os. Der skal laves en akutpakke for dyrevelfærden i de danske grisestalde og tages initiativ til en grise-firpart.
Danmark skal stadig være engageret internationalt, både i EU og i NATO. Vores udviklingsbistand vil fortsat udgøre 0,7% af BNI. Vi skal stå last og brast med Ukraine og fortsætte oprustningen af vores eget forsvar.
Alt det, er der kun råd til, hvis vi fortsætter med en reformkurs. Hvis vi øger arbejdsudbuddet og hæver velstanden.
Derfor bygger rammen naturligvis på et ansvarligt og offensivt økonomisk grundlag. Med 30.000 ekstra i arbejdsudbud og 60 milliarder kroner i øget velstand.
Den politiske ramme som Venstre, Liberal Alliance og Konservative er blevet enige om, burde et flertal ikke modsætte sig, i hvert fald hvis det handler om politik. Efterhånden er det to måneder siden, at der var folketingsvalg.
Jeg mener, at tiden er kommet til at sætte politisk indhold før personer og være med til at sikre et rigere, grønnere og tryggere Danmark.
Troels
Kære alle
Da jeg for 10 dage siden overtog rollen som kongelig undersøger, var det med en klar bevidsthed om, at forhandlingerne ikke skulle trække unødigt ud.
For det er vigtigt, at Danmark får en ny regering, som kan komme i arbejdstøjet.
Derfor har det for mig hele tiden handlet om det politiske indhold. Ikke om personer.
Danskerne har valgt 12 forskellige partier til Folketinget. Jeg har talt med alle partierne samt de nordatlantiske mandater.
Det står nu klart, at der findes en lang række partier i Folketinget, der bakker op om en offensiv, ansvarlig økonomisk politik med en balanceret reformkurs.
Det står også klart, at hvis der skal dannes en regering med en sådan offensiv økonomisk politik, så skal alle være klar til at bøje sig mod hinanden. Og en ny regering skal være klar til at samarbejde bredt i Folketinget.
Jeg vurderer, at den bedste mulighed for det, er en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Derfor er jeg også glad for, at vi tre partier nu er blevet enige om en overordnet politisk ramme, der skal udgøre grundlaget for en mulig dannelse af en sådan regering.
Det vil være en regering, som vil sikre et rigere, grønnere og tryggere Danmark. En regering, der vil gøre det billigere at være dansker. Der vil prioritere vores velfærd, vores skoler og vores sundhed. En regering, der vil styrke forsvaret, føre en stram udlændingepolitik og investere mere i den grønne omstilling, natur og miljø.
Og det er en politisk ramme, som et flertal i Folketinget ikke burde modsætte sig. I hvert fald hvis det vigtigste er politikken og ikke personerne.
Der er sikkert nogle, der vil spørge, hvem der skal støtte den mindretalsregering. Men den præmis køber jeg ikke. For i Danmark har vi negativ parlamentarisme, så det handler ikke om, at der skal være et flertal for regeringen. Det handler om, at der ikke skal være et flertal imod regeringen.
Og jeg ser det faktisk som en styrke for demokratiet, at en sådan regering vil skulle finde sine flertal fra sag til sag. Nogle gange ved at samarbejde til højre i folketingssalen. Og nogle gange ved at samarbejde til venstre i folketingssalen. Det har vi årtiers tradition for i dansk politik. Og med 12 partier i Folketinget er det både sundt og naturligt. Jeg har netop sendt den politiske ramme med de overordnede politiske prioriteringer til Dansk Folkeparti, Moderaterne, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne, som alle er inviteret til drøftelser senere i dag.
I den politiske ramme lægger vi op til, at gøre det billigere at være dansker og drive virksomhed i Danmark. Med en afskaffelse af mellemskatten, lavere selskabsskat, en elafgift der er banket helt i bund og en sænkelse af benzin- og dieselagifter året ud.
Vi ønsker at reformere børs-og kapitalmarkedet og hæve loftet for indbetaling på aktiesparekontoen.
Vi vil samtidig levere på den grønne dagsorden. Med et nationalt sprøjteforbud for at sikre rent drikkevand og med en ambitiøs grøn politik, så Danmark når vores klimamål og beskytter vores natur bedre.
Med vores økonomiske politik er der selvfølgelig plads til at investere i velfærd, vores børn, vores ældre og vores sundhed. Med mere end 22 milliarder kroner ekstra årligt i 2030 til at udvikle vores velfærdssamfund og passe på dem, der har brug for en hjælpende hånd.
Samtidig ønsker vi at styrke det frie valg og fjerne unødigt bureaukrati.
Kære alle
I dag tager vi hul på næste runde af drøftelser med de partier, der har vist en åbenhed for at diskutere, hvordan vi skaber et rigere Danmark.
For det er forudsætningen for, at vi kan investere i vores velfærd, i vores sundhedsvæsen, skolerne, forsvaret og den grønne omstilling.
Jeg vil gerne gøre det klart: Der er rigtig mange store opgaver og rigtig mange politiske ønsker.
Men sandheden er, at pengene i statskassen ikke rækker til det hele. Allerede i 2027 balancerer vi på kanten af det statsunderskud, der er tilladt. Derfor insisterer jeg på, at vi skal føre en økonomisk ansvarlig politik, hvor vi fortsætter reformkursen og øger velstanden.
Det kræver, at vi laver et økonomisk grundlag, som styrker Danmarks konkurrencekraft, letter skatter og afgifter, gør det lettere at drive virksomhed, og som leverer reformer, der sikrer arbejdskraft til både velfærden og virksomhederne.
Det er centralt for mig og for Venstre.
Det er også vigtigt, at en kommende regering fører en stram udlændingepolitik. Hvis man vil være i Danmark, skal man respektere danske værdier og opføre sig ordentligt.
Og så er det en klar prioritet for Venstre, at vi sikrer rent drikkevand. Derfor vil jeg gerne slå fast, at Venstre mener, at en ny regering skal indføre et nationalt sprøjteforbud.
Vi skal også sikre bedre dyrevelfærd. For nylig kom statsrevisorerne med en skarp kritik af myndighedernes håndtering af dyrevelfærden i de danske svinestalde. Jeg har set de forfærdelige billeder. Det kan vi ikke være bekendt! En ny regering skal sikre, at der kommer en langt, langt bedre dyrevelfærd – særligt i de danske svinestalde.
Jeg ser frem til drøftelserne med partierne de kommende dage.
Rigtig god weekend til jer alle.
Bedste hilsner
Troels
Jeg har netop modtaget nyheden om, at H.M. Dronning Margrethe er blevet indlagt.
Dronning Margrethe har i årtier været en fantastisk repræsentant for Danmark, og jeg ønsker Hendes Majestæt en god bedring og sender mine varmeste tanker til hele den kongelige familie.
Kære alle
Jeg har nu haft drøftelser med alle Folketingets partier og de nordatlantiske medlemmer.
Næste skridt i forhandlingerne bliver at intensivere dialogen med de partier, hvor fællesmængden om en ansvarlig økonomisk politik er størst.
Det betyder, at jeg ikke kommer til at invitere Enhedslisten, Alternativet og SF til flere møder.
Afstanden i den økonomiske politik er simpelthen for stor, og de tre partier gik alle til valg på, at skatter og afgifter skulle sættes i vejret.
Det er det modsatte af, hvad Venstre vil.
Venstre vil bl.a. gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og styrke Danmarks konkurrencekraft.
Derfor kommer jeg nu til at invitere følgende partier til videre drøftelser: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne.
De har alle vist en åbenhed til at diskutere, hvordan vi får skabt et rigere Danmark.
En stærk økonomi er forudsætningen for, at vi kan indfri de mange ambitioner om højere kvalitet i velfærden, lavere skat, forbedrede vilkår for danske virksomheder og iværksættere, rent drikkevand og bedre dyrevelfærd, en ansvarlig grøn omstilling samt et stærkere Forsvar.
Når det er sagt, så vil jeg også slå fast. Jeg har efterhånden siddet i mange svære politiske forhandlinger, og de igangværende drøftelser er blandt de absolut sværeste.
For det er ingen let opgave at forene de mange forskellige politiske ønsker, som partierne har lagt på bordet. Det er også nødvendigt at gøre det klart, at forudsætningen for det hele beror på, at alle partier er villige til at tilsidesætte personspørgsmål og bøje sig mod hinanden.
Det her er svært, det ved alle, men jeg lover, at vi gør vores bedste og giver det et oprigtigt forsøg.
Til sidst vil jeg også gerne kvittere for de mange gode drøftelser med alle partier, og over de næste par dage vil jeg forhandle videre, og det glæder jeg mig til.
Rigtig god Kristi himmelfartsdag til jer alle.
Troels
Kære alle
Endnu en lang dag ved forhandlingsbordet nærmer sig sin afslutning, og jeg har haft de indledende drøftelser med alle Folketingets partier og de nordatlantiske mandater.
Ligesom mandag har tirsdagen budt på gode drøftelser, og vi er i løbet af de to første dage kommet vidt omkring:
Vi har bl.a. talt om den grønne omstilling, om at sikre en stram udlændingepolitik, om hvordan vi sikrer rent drikkevand, om dyrevelfærd, om vores skoler, hvordan vi mindsker bureaukratiet, om hvordan vi forbedrer vores kernevelfærd, om AI og naturligvis om, hvordan vi styrker dansk økonomi og dansk erhvervsliv, som er helt centralt for mig.
Jeg har noteret mig, hvad de andre partier har sagt de seneste dage. Der er selvfølgelig uenigheder, men der er også store fællesmængder. Jeg er dog fortsat optimistisk i forhold til det politiske indhold, som bevæger sig i den rigtige retning.
Men for at opnå en enighed kræver det selvfølgelig, at alle parter er villige til at tilsidesætte personspørgsmål og bøje sig mod hinanden i forhold til det politiske indhold.
I løbet af de kommende dage fortsætter vi forhandlingerne med de partier, der har været åbne for at diskutere, hvordan vi får skabt et stærkt økonomisk grundlag for fremtidens Danmark.
For en stærk økonomi er forudsætningen for, at vi kan indfri vores store ambitioner for Danmark.
Jeg glæder mig til de videre drøftelser.
Bedste hilsner Troels
Kære alle
Jeg vil gerne dele nogle af mine tanker om første dag ved forhandlingsbordet, som vi netop er blevet færdige med.
En dag, der har været fyldt med gode snakke og drøftelser med mange af Folketingets partier, og i morgen fortsætter vi med de sidste.
At mødes med samtlige partier i Folketinget og de nordatlantiske mandater har været rigtig vigtigt for mig, og det er derfor helt bevidst, at alle partier er inviteret til de forhandlinger, som jeg leder. For uanset hvordan en regering ser ud, så skal vi kunne samarbejde på tværs af Folketinget.
Det er en af styrkerne ved Danmark, at vi – på trods af politiske forskelle – har det godt sammen og kan samarbejde til gavn for folkestyret og vores fantastiske land. Det tror jeg egentlig også, at danskerne forventer af os.
Derfor giver det også god mening, at vi hører fra både de røde og de blå partier, selvom vi bestemt ikke er enige om det hele.
For eksempel er det jo langtfra alle partier, der vil være med til at føre den ansvarlige økonomiske politik, der er helt nødvendig.
For forudsætningen for at kunne styrke kernevelfærden, sikre rent drikkevand, investere i Forsvaret, skabe bedre rammer for erhvervslivet, forbedre dyrevelfærden og give danskerne mere luft i privatøkonomien er, at dansk økonomi bliver stærkere, så der er penge til at prioritere fremtidens investeringer.
Dagens møder har også været en god lejlighed til at drøfte partiernes ønsker til mulige reformer, der kan forbedre dansk økonomi. For det ønsker vi i Venstre.
Heldigvis er vi langtfra alene med det ønske.
Jeg glæder mig til flere gode snakke i de kommende dage, og jeg er fortsat optimistisk om det videre forløb.
God aften til jer alle derude.
I dag begynder jeg som kongelig undersøger de officielle møder med Folketingets partier. Jeg har besluttet, at vi starter med at tale om den økonomiske politik. Ikke fordi pengene er vigtige i sig selv, men fordi en sund og stærk dansk økonomi er forudsætningen for alt det, vi gerne vil: Investere i vores velfærdssamfund, den grønne omstilling, rent drikkevand. Vi skal også kunne prioritere investeringer i vores børn og vores ældre. Opruste forsvaret, så vi bliver bedre i stand til at forsvare os selv og sikre en stram udlændingepolitik.
Intet af det kan lade sig gøre, hvis Danmark ikke fortsætter reformkursen og sikrer grundlaget for en ansvarlig økonomisk politik. Vi lever i en tid, hvor Danmark og Europa er presset både fra øst og vest, og hvor kapitalen strømmer fra Europa til USA. Det er et stort problem og jeg anser det også som et sikkerhedsspørgsmål, for Europa skal kunne mere selv. Derfor bliver vi nødt til at lave ansvarlige reformer og styrke danske virksomheders konkurrencekraft. På den måde kan vi gøre Danmark rigere, styrke vores økonomi og blive i stand til at løfte alle de store opgaver, vi står overfor. Det samme gælder vores dygtige iværksættere, som vi desværre har for få af. Selvom vi har afskaffet iværksætterskatten, sakker Danmark bagud, når det handler om opstart og vækst af nye succesrige virksomheder. Derfor er der brug for en reform af vores børs- og aktiemarkeder, der forbedrer vilkårene for iværksætterne, gør investering til en folkesport og tiltrækker flere investeringer til Danmark.
Igen: Ikke fordi investeringerne giver værdi i sig selv. Men fordi de sætter os i stand til at betale for bedre skoler, et trygt sundhedsvæsen, den grønne omstilling og vores ældrepleje. Uden vækst, ingen velfærd.
Det kræver et offensivt økonomisk grundlag, der kan bringe Danmark videre i en udfordret tid.
Det ser jeg frem til at drøfte med Folketingets partier i de kommende dage.
Kære alle
Jeg er nu udpeget som kongelig undersøger og er klar til at tage fat.
I Venstre er vi godt forberedte på opgaven og er selvfølgelig i arbejdstøjet her i weekenden.
Vi indleder de officielle forhandlingsmøder mandag morgen. Alle Folketingets partier og de nordatlantiske medlemmer vil blive inviteret.
Det er positivt, der nu er kommet en åbning i de regeringsforhandlinger, der i ugevis har virket fastlåste og som vist primært har handlet om, hvad der skal bruges penge på.
Jeg er selvfølgelig optaget af at sikre et politisk grundlag, hvor vi har mulighed for at investere i vores børn, sundhed og ældre samtidig med, at vi gør det billigere at være dansker.
Vi skal samtidigt være i stand til at føre en stram udlændingepolitik, sikre rent drikkevand, forbedre dyrevelfærden og opruste dansk forsvar.
Som jeg også sagde fredag aften, er forudsætningen for alt det, at der kan opnås enighed om et offensivt, økonomisk reformgrundlag. For vi skal styrke dansk økonomi, understøtte vores iværksættere og vores virksomheders konkurrenceevne.
I en tid præget af usikkerhed, opbrud og et Europa under pres fra både øst og vest er det helt nødvendigt.
Det er åbenlyst en særdeles svær opgave, vi nu er gået igang med, men jeg glæder mig til arbejdet, og jeg tror, vi kan lave et grundlag, som mange partier vil kunne se sig selv i.
Det vil kræve, at alle er klar til at bøje sig og komme hinanden i møde.
God weekend til jer alle!
Bedste hilsner
Troels
Jeg er meget bekymret for, at vi snart får en rød regering.
En rød regering, hvor de afgørende mandater ligger hos Enhedslisten og deres hovedbestyrelse.
For Lars Løkke Rasmussen forhandler fortsat med den yderste venstrefløj.
Mette Frederiksen ignorerede Løkke, da han bad hende stoppe forhandlingerne med de røde partier.
På trods af sine advarsler er han nu i fuld gang med forhandlinger, der skal føre til en rød regering. En rød regering, som kommer til at binde Løkke til Pelle Dragsted og resten af den yderste venstrefløj.
Det er en skam, for en regering, der baserer sig på Enhedslisten, vil være gift for dansk økonomi.
Det værste er, at mulighederne for at danne en økonomisk ansvarlig centrum-højre regering ikke er blevet afsøgt.
I stedet har Mette Frederiksen forhandlet med den yderste venstrefløj, og det er ærgerligt, for Danmark har ikke brug for en rød regering.
Da SVM-regeringen blev dannet, var der et rødt flertal i folketinget.
Alligevel fik vi gennemført reformer, sænket skatter og afgifter med godt 20 milliarder kroner fuldt indfaset, øget arbejdsudbuddet med 30.000, styrket det frie valg og forbedret vilkårene for vores dygtige iværksættere.
Med andre ord: I et rødt folketing blev der ført en blå politik.
Det røde flertal forsvandt ved valget 24. marts. Uanset hvilken regering, der bliver dannet, bør det afspejle sig i den førte politik. En kommende regering bør derfor føre en endnu mere ambitiøs blå politik, end SVM-regeringen gjorde, for der findes nu et ikke-rødt flertal i Folketinget.
Det bør vi udnytte, for en offensiv økonomisk politik er præcis, hvad Danmark har behov for. Vi skal gøre Danmark rigere og samfundskagen større. Gør vi ikke det, har vi ikke råd til at fortsætte investeringerne i vores forsvar, i vores kernevelfærd, i at styrke vores virksomheder og i en fortsat grøn omstilling.
Hvis Lars Løkke rent faktisk ønsker den økonomiske politik han har lovet danskerne, kræver det, at han stiller Mette Frederiksen stolen for døren og peger på en ny kongelig undersøger.
En kongelig undersøger, der vil sikre en offensiv økonomisk politik og undersøge, om der kan laves en centrum-højre regering.
Det ønsker han tilsyneladende ikke. Det er et stort svigt. Og vi risikerer derfor, at selvom danskerne sammensatte et mere blåt folketing, så får vi en mere rød regering.
Det er ærgerligt for alle dem, der stemte på en borgerlig økonomisk politik. Men mest af alt, er det ærgerligt for Danmark.
Kære alle.
Som I ved, blev jeg for snart en måned siden opereret akut i øjet på grund af en alvorlig nethindeløsning.
Uvisheden og frygten for at miste synet har naturligvis været en voldsom oplevelse.
Siden operationen har jeg holdt mig i ro og passet godt på helbredet, og heldigvis har det virket.
Alle mine tests ser gode ud, og derfor har lægerne nu givet grønt lys til, at jeg kan vende tilbage til arbejdet på Christiansborg. Det glæder jeg mig meget til.
Det bliver godt at se mine kollegaer igen, og jeg glæder mig til igen at komme på Christiansborg.
Og en særlig tak til alle for jeres forståelse og den store opbakning fra familie og venner. Desuden en kæmpe tak til personalet på Glostrup Hospital for en fremragende indsats og behandling.
Jeg håber, I alle får en skøn onsdag!
Troels
Kære alle
På onsdagens meldinger fra Marienborg må vi forstå, at Velfærdsforliget nu de facto bliver betingelsesløst genbekræftet - uden nogen former for forbehold. Og uden nogle former for ændringer.
Forliget gælder således fortsat, uanset hvem der danner regering, hvem der er statsminister, og hvad der står i en kommende regerings regeringsgrundlag.
Det er godt, for det er helt afgørende for grundlaget under dansk økonomi, at Velfærdsforliget fra VK-regeringens tid fortsætter.
Vi har derfor netop meddelt Socialdemokratiet, at V og K kan tiltræde, at Moderaterne indtræder fuldgyldigt i et uændret forlig, så snart der er dannet en ny regering.
Dermed vil Velfærdsforliget igen bestå af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale og Moderaterne.
Selvom det er positivt, at fundamentet under dansk økonomi nu er genetableret, så ændrer det ikke ved, at Mette Frederiksen er i intense bestræbelser på at danne en regering, der er afhængig af Enhedslisten og Alternativet på den yderste venstrefløj.
Lars Løkke fortsætter drøftelserne med den kongelige undersøger om netop det.
Det er vi selvsagt ikke en del af. For vi ønsker en anden retning for Danmark.
Troels Lund Poulsen og Mona Juul