”Danmark er for lille et land til store forskelle”. Sådan lød det fra statsministeren, da hun udskrev folketingsvalg.
Det er vi helt enige i. Så hvordan vil hun og landets øvrige politikere sikre, at blinde og svagsynede ikke fremadrettet skal kæmpe i et postnummerlotteri?
Sebastian og Zander har begge et alvorlige synshandicap. Fagpersonerne anbefaler det samme bo- og specialskoletilbud til begge drenge. Alligevel får de ikke den samme mulighed.
Sebastians hjemkommune vil ikke bevilge tilbuddet. I stedet skal han bruge 3 timer på transport hver dag for at komme i skole.
100 km derfra har Zanders hjemkommune bevilget præcis det samme tilbud.
To unge mænd. Samme behov. Forskellige muligheder.
Et alvorligt synshandicap kræver specialiseret viden og særligt tilrettelagt undervisning. Det er ikke en luksus. Det er en forudsætning for uddannelse, selvstændighed og deltagelse i samfundet.
Retten til den rigtige støtte må ikke afhænge af kommunegrænser.
Vi har brug for nationale løsninger, der sikrer lige muligheder uanset postnummer!
Det er et politisk valg, hvad mener du?
Vi holder landsmøde i @DKblind i denne weekend, og i dag har vi afholdt valg til vores stående udvalg. Valgene foregår naturligvis hemmeligt og uafhængigt af andre ved hjælp af taktilt stemmemateriale eller digitalt afstemningsværktøj. Det er altid en stor fornøjelse at mødes med så mange engagerede og glade medlemmer.
Jeg havde lejlighed til at stille spørgsmål ved en valgdebat i går, hvor jeg efterlyste svar på, hvordan flere med synshandicap skal i beskæftigelse, når man samtidig lukker erhvervsservice. Jeg ser frem til videre snakke med bl.a. @SophieHAndersen og @LisbethBech
Det undrer mig, at socialområdet endnu en gang mangler i mediernes kandidattests. Handicap diskriminerer ikke, så alle kan få brug for et stærkt velfærdssamfund, når fx synet svigter, men det fylder ingenting i valgkampen.
https://t.co/4YCZKgzIUF
Mette Frederiksen vil indføre et klasseloft på 14 elever i 0.-3. klasse for at give vores mindste børn en bedre skolestart.
Men vil Mette Frederiksen og alle andre politikere også være med til at give blinde og svagsynede børn en bedre skolestart?
Det kan de gøre ved at stille krav om, at blinde og svagsynede elevers støttepersoner i folkeskolen ikke blot kan, men skal have kompetencer og viden om det at være blind eller svagsynet.
Det kan eksempelvis være færdigheder i punktskrift eller i at bruge lys og forstørrelse. Sådan er det ikke i dag.
Når eleven med synshandicap allerede i løbet af de første skoleår bliver bedre til punktskrift eller til at bruge forstørrelse på pc’en end dem, der skal understøtte læringen, så risikerer eleven ikke at blive udfordret på samme niveau som sine seende klassekammerater.
Hvis politikerne vil give blinde og svagsynede børn en god skolestart, kan de også stille krav om, at digitale materialer og læringsplatforme i folkeskolen skal være tilgængelige for elever med synshandicap.
Sådan er det nemlig heller ikke i dag, hvor mange digitale materialer ikke kan læses med en skærmlæser eller et forstørrelsesprogram - og hvor opgaver kræver brug af mus.
Når det sker, udelukker vi reelt nogle børn fra klassefællesskabet og læringen allerede fra 0. klasse.
En god skolestart handler ikke kun om klassestørrelser, men om lige adgang til undervisningen - det er et politisk valg, hvad tænker du?
“Danmark er for lille et land til for store forskelle”, siger statsministeren. Det gælder i den grad på handicapområdet, som traditionelt set ikke får stor opmærksomhed i valgkampen. Det vil jeg og vi i @DKblind dog gøre vores for at forandre. For der er alt for store forskelle på den hjælp, vi med synshandicap får rundt om i landet. Det håber jeg, politikerne vil være med til at forandre. #dkpol #dksocial
Prioritering af snerydning er afgørende for, at vi kan færdes nogenlunde sikkert i vintermånederne. Alternativet er, at blinde og svagsynede isolerer sig yderligere, eller at man kommer alvorligt til skade, fordi vores orienteringsevne forsvinder i snemængderne. Det har jeg skrevet om i @ingdk i dag.
https://t.co/JxMHkuF5Zq
Jeg undrer mig over regeringens tilsyneladende manglende ambitioner på handicapområdet i NB Social i dag. Det er svært at forstå, at vi er gået fra ønsker om reel forandring til vejledende retningslinjer for kommunerne.
https://t.co/nxNOvSPspL
Det er slet ikke til at forstå, hvis artiklens indhold står til troende... Det betyder reelt, at regeringen slet ikke har ambitioner om at skabe bedrede forhold for mennesker med handicap. Når en specialeplan kun må være vejledende vil det betyde status quo. Det er godt nok utroligt skuffende @SophieHAndersen@M_Hoeyer
https://t.co/4GqzQKvYf6
9 årige Paloma og andre blinde børn lærer at læse og skrive ved hjælp af punktskrift. Det fejrer vi med en video med Palomas brug af punktskrift i anledning af international #BrailleDay For både børn og voksne med synshandicap er adgang til punktskrift helt afgørende for den enkeltes livsmuligheder. Derfor er det særligt vigtigt, at punktskrift udvikles, så fremtidige generationer også får adgang til dansk punktskrift @mattiastesfaye@engelschmidt
I de kommende dage er især unge mænd mest udsat for at få alvorlige synsskader pga. fyrværkeri. Den tendens vil jeg virkelig gerne medvirke til at bryde. Derfor uddelte jeg i går gratis beskyttelsesbriller ud. Du kan stadig få fat u et par i den nærmeste Louis Nielsen butik. Det er langt bedre at bruge beskyttelsesbriller en gang om året end blindestok hver dag resten af livet.
Rigtig godt nytår.
Når regeringen har ambitioner om at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse, er det virkelig besynderligt, at de så samtidig lukker et af de redskaber, vi som synshandicappede er mest afhængige af - nemlig adgangen til tilgængeligt fagmateriale. Det håber jeg virkelig, kan omgøres @KaareDybvad@SophieHAndersen #dkpol
https://t.co/gkvbtaxHXY
Det er tiltrængt, at der nu igangsættes et arbejde med at få revideret og gennemskrevet kompensationsloven, så den matcher et moderne arbejdsmarked. Der er dog brug for mere end en sproglig opdatering, før flere med handicap for alvor kan blive en naturlig del af arbejdsstyrken. Vi kommer gerne med inputs og erfaringer på synsområdet @SophieHAndersen@KaareDybvad@ChristinaEgelun
https://t.co/vLK9nsWydV
Det er tiltrængt, at der nu igangsættes et arbejde med at få revideret og gennemskrevet kompensationsloven, så den matcher et moderne arbejdsmarked. Der er dog brug for mere end en sproglig opdatering, før flere med handicap for alvor kan blive en naturlig del af arbejdsstyrken. Vi kommer gerne med inputs og erfaringer på synsområdet @SophieHAndersen@KaareDybvad@ChristinaEgelun
https://t.co/vLK9nsWydV
Jeg har udtalt mig til @Socialmonitor om det skuffende og dybt fortvivlende i, at ledsageordningen for ældre blinde lukkes ved årsskiftet. Det medfører ensomhed og manglende selvstændighed for ca 1000 ældre. Jeg undrer mig over, at ingen ministre vil begrunde valget om at droppe ordningen, trods en entydig positiv evaluering og stor politisk opbakning fra alle side af Folketinget @KirstenNormann@Pia_Kjaersgaard #sundpol
https://t.co/iugQEwsgrm
Det er så skuffende, at der ikke har været vilje til fra regeringens side at bevare ledsageordningen via SSA-reserven. Det bliver virkelig svært at skulle fortælle brugerne, at de fra årsskiftet ikke længere trygt kan færdes med en ledsager. Det vil uden tvivl betyde forringet livskvalitet og ensomhed for mange. Det er på ingen måde et værdigt ældreliv i et velfærdssamfund som det danske @SophieHAndersen@Mettekierkgaard@moderaterne_dk@venstredk@Spolitik #dkpol
https://t.co/B3ZbrTKvfZ