@Emilie_A_D@AvisenDanmark Enig, men ressourcer kan ikke stå alene. Lærerne har store udfordringer med at håndtere de forandringer, der konstant kræves af dem. Vi skal have dem med om bord, hvis folkeskolen skal styrkes.
@jspangnielsen Nej til begge. Det er på ingen måde nemt at få mænd dømt på falske anklager af voldtægt. Det er ikke engang nemt at få dem dømt for sande anklager. Det er heller ikke straffrit at komme med falske anklager, som dit eksempel jo viser.
@bjhalpern 3/3 Lærerne bliver desuden tildelt en ny rolle, hvor de ikke længere ses som eksperter, men som bl.a. arbejdstagere, hvilket reducerer deres faglige selvværd og mindsker deres evne til at implementere reformer, hvilket har en negativ indflydelse på børnenes læring.
@bjhalpern 2/3 Når der ikke er overensstemmelse mellem lærernes syn på folkeskolen og reformer, har lærernes svært ved at implementere reformer, selv hvis de ikke aktivt eller bevidst modarbejder reformen, da de ikke oplever den som legitim og meningsfuld.
@ValdemarOsted @DSTdk @DRkoncern @AndersVistisen @SociologenHD@Kira_MPH@Sigridfriis Men du siger jo netop, at man kan sige noget om styrke og gennemslagskraft på Facebook. Det beklikker jeg sådan set ikke. Jeg siger, at man ikke kan sige noget generelt om kandidaternes styrke og gennemslagskraft på sociale medier generelt i valgkampen.
.@AndersVistisen bliver udråbt i @journalistendk som EP-kandidaten med mest gennemslagskraft på sociale medier, mens @Sigridfriis bliver fremstillet som bundskraberen. Men det giver ikke mening kun at bruge Facebook som målestok. En tråd 👇 #dkmedier
https://t.co/pEMRZHaWnY
@ValdemarOsted @DSTdk @DRkoncern @AndersVistisen @SociologenHD@Kira_MPH@Sigridfriis Jeg siger ikke, at man skal lade være med at måle kvantitativt, men at man bør udvide nettet og være opmærksom på, hvad man kan og ikke kan sige noget om. Jeg mener ikke, at man kan konkludere noget generelt om kandidaternes styrke og gennemslagskraft på baggrund af de her tal.
@ValdemarOsted @DSTdk @DRkoncern @AndersVistisen @SociologenHD@Kira_MPH@Sigridfriis For mig ville det indebære bl.a. at inddrage flere platforme, kigge på kvaliteten af interaktioner (er de eks positive/negative), kigge på fordeling af vælgersegmenter og brug af platforme og så holde det op imod valgresultat og måske taletid andre steder (eks klassiske medier)
@ValdemarOsted @DSTdk @DRkoncern Lineære fremstillinger er altid lidt lakrids, ja 😅 Men alligevel interessant at have i mente, når vi kan se, at der foregår en tydelig tendens, og vi ikke har tal for 2024.
@ValdemarOsted @DSTdk @DRkoncern @AndersVistisen @SociologenHD@Kira_MPH@Sigridfriis Facebook er størst, men antallet af daglige brugere siger ikke noget om, hvordan folk bruger platformen (om de eks overhovedet kigger på deres feed) eller fordelingen af vælgersegmenter ifht partier.
@runello @AndersVistisen @journalistendk@Sigridfriis Det er særligt den printede version i fagbladet, som jeg kritiserer for at have en journalistisk stramning. Jeg har postet to billeder i tråden, men linket til web-versionen, så folk kan læse med. @journalistendk har ændret rubrikken på web.
@ValdemarOsted @DSTdk @DRkoncern Ja, daglige brugere. Jeg måtte korte det lidt ned. Og nej, jeg mente skam 50%. Desuden siger tallet for daglige brugere ikke noget om, hvordan de bruger mediet. De fleste jeg kender bruger eks kun fb til at holde styr på events, de bliver inviteret til og skrive i grupper.
@ValdemarOsted @DSTdk @DRkoncern @AndersVistisen @SociologenHD@Kira_MPH@Sigridfriis Min hovedpointe er, at det er en useriøs reduktion at reducere gennemslagskraft på sociale medier i en valgkamp til kliks og kommentarer på ét medie. Det er ikke repræsentativt for kandidaternes styrke, hvilket er tydeligt, når man eksempelvis kigger på Instagram.