Hvem er negeren fra Congo, som slog svenske Christian Zedig ned?
Hvornår kom han til Danmark?
Er han født her?
Har han dansk statsborgerskab?
Hvem har evt. tildelt ham det?
Hvilke partier - hvilke politikere?
Og hvordan kan nogen mene, at konventioner og hans rettigheder er vigtigere, end at få sendt ham retur til Congo, så vi slipper at se på udyret nogensinde mere.
Alle rejste sig, på nær de her somaliere.
TV 2 holdt før VM-kampen mellem Brasilien og Norge et minuts stilhed for svenske Christian Zedig, familiefaren der blev myrdet i København af en migrant.
De blev siddende, fnisende og hånende under det ene minuts stilhed.
I går afholdt TV2 ét minuts stilhed inden kampen til ære for den afdøde svensker på Islands Brygge.
Mindehøjtideligheden blev sendt live på TV.
Efter blot omkring 30 sekunder gik TV2 til reklamer.
Det skete umiddelbart efter, at kameraet havde vist 4-5 hijabklædte kvinder, som ikke havde rejst sig under mindehøjtideligheden.
Senere lagde TV2 en redigeret udgave af mindehøjtideligheden ud på sociale medier. I den version er netop denne sekvens klippet ud.
Det synes jeg er underligt.
Her kan du se begge klip side om side: den originale liveudsendelse og den efterfølgende redigerede version.
Så kan du selv vurdere forskellen.
En flok vilde MENAPT-barbarer har nu igen begået endnu et mord på en europæisk dreng.
Hvornår får I nok?
Hvornår siger I fra?
Hvornår giver I højrefløjen mandat til at sende barbarerne hjem?
Man må godt brænde den danske lovbog, Grundloven.
Men man må ikke brænde den islamiske lovbog, Koranen.
Hvad er det dog for en omgang nationalt selvhad, Mette Frederiksen og resten af slapperslænget praktiserer?
Jeg tillader mig at dele en video, som DF har lagt ud efter spørgetimen med statsministeren i går.
Til alle jer DF- og Morten Messerschmidt-hatere: Fortæl mig venligst, hvor Morten M. taler usandt i det, han anklager statsministeren for.
#dkpol#dkmedier
DR-vært indrømmer politisk slagside for rullende kameraer: »Jeg er også bange for, at Nigel Farage bliver premierminister i Storbritannien«⚠️
Der er intet at sige til, at danskerne ingen tillid har til journalister og er trætte af især Danmarks Radios stærkt venstreorienterede slagside.
Her sidder Deadline-værten Christian Bennike og indrømmer, at han er bange for, at centrum-højre-politikeren Nigel Farage bliver Storbritanniens fremtidige premierminister.
Skulle vi virkelig tro på, at Bennike og andre ræverøde journalister er interesserede i at afdække virkeligheden sandfærdigt?
Nej, jeg tror godt, at de fleste af os er klar over, at de bruger deres position til at fremme egen politiske agenda.
Tak til DR for endnu engang at gøre det virkelig nemt for os andre at påvise, at de på ingen måde er politisk neutrale, som de ellers påstår at være. #LukDR #dkpol #dkmedier
Hvad er sandsynligheden for, at gerningsmanden har oprindelse i Mellemøsten eller Nordafrika?
Nok ret høj. Det plejer i hvert fald ikke at være typisk dansk adfærd at hugge folk med macheter #dkmedier#dkpol
ENHEDSLISTEN GÅR AMOK PÅ RÅDHUSET! 😡
For et par måneder siden indstillede Københavns Kommune, at der skulle bruges en halv million af skatteborgernes penge på en “indsats mod islamofobi”.
Denne indsats skulle forestås af den islamiske interesseorganisation, IChange, der arbejder for islams udbredelse i Vesten og Danmark.
IChange skulle altså virke som et kommunalt moralpoliti - med ret til at uddele “Islamofobi”-klistermærker til enhver, der måtte være kritisk over for de islamiske dogmer.
Heldigvis var et flertal i kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg, efter kritik fra bl.a. mig selv, fornuftige nok til IKKE at give opgaven til IChange.
Enhedslisten derimod ønskede at fastholde IChange som den ansvarlige aktør. Det påpegede jeg stilfærdigt i byrådssalen i torsdags, da vi diskuterede, hvilke aktører der kunne forestå undervisning i kontroversielle emner på Københavns folkeskoler.
Det fik omtrent hele Enhedslistens gruppe på Københavns Rådhus til at gå amok med råb og skrig, banken i bordene og anklager om, at jeg skulle have sagt ting, jeg aldrig nogensinde sagde.
Lad os bare sige, at stemningen efterfølgende var ganske anspændt. Men når sandheden mødes med råb og bordbanken, siger det også noget i sig selv.
Se videoen og bedøm selv.
Når man gemmer det onde i det gode
Der er noget foruroligende ved, hvor mange af de mest nedrige, intolerante og kontrollerende mennesker, der finder vej ind i den yderste venstrefløj. Det er dem der råber højest om retfærdighed, lighed og empati, og alligevel er det ofte netop her, man finder de mest giftige former for social kontrol, udskamning, offentlig henrettelse af anderledestænkende og lodret ufortyndet had. Hvordan kan det egentlig være?
Det yderste højre er selvfølgelig ikke noget moralsk rent englebarn. Slet ikke. Der findes rigeligt med autoritære, ubehagelige mennesker i dén lejr, folk der elsker magt, hierarki og konflikt. Men noget er alligevel ret anderledes på venstrefløjen. Ikke bare i graden, men i formen.
En forklaring kunne være, at den yderste venstrefløj har monopol på “det gode”. Eller mener at de har det. Når man slår sig op som forkæmper for de undertrykte, for klimaet, for minoriteter og for "retfærdighed", får man ikke bare politisk legitimitet, man får moralsk overlegenhed. Og med den i hånden kan selv den mest tyranniske personlighed få fripas til at mobbe, cancelle og true folk til tavshed.
Hvis du er manipulerende, hævngerrig eller bare glad for at dominere andre, er der intet mere effektivt end at gemme dig bag en god sag. Når du er “på den rigtige side af historien”, slipper du for at kigge indad. Alle dine overgreb bliver forklaret og undskyldt af, at du “kæmper for noget større”. Målet helliger midlet, og midlet er ofte ren psykologisk, og i stigende grad fysisk, vold.
Det er nemlig psykologien. Den yderste venstrefløj tilbyder en identitetspakke, der kan være ekstremt tiltrækkende for bestemte personlighedstyper. Narcissister, der hungrer efter anerkendelse og gerne vil fremstå som helte, borderlinere, der opererer i sort/hvide verdensbilleder, autoritære mennesker, der elsker at kontrollere, irettesætte og tryne andre, og nu kan gøre det med det gode som påskud og selvfølgelig nederst på rangstien, inceltyper som radikaliseres i håbet om at måske kunne score en blåhåret pige med anime-katteører og ring i næsen.
Retfærdighed, lighed og klima er selvfølgelig super vigtige dagsordener. Problemet er, når de sager bliver redskaber for personlige aggressioner, diagnoser og uforløste konflikter. Når sociale bevægelser bliver våben for folks ubehandlede traumer.
Ingen side af det politiske spektrum har monopol på onde mennesker. Der findes fanatikere og sadister i begge lejre. Men der er en særlig fare i den form for ondskab, der er klædt ud som godhed. Højrefløjens ekstremister er få og sidder og drømmer og skumler I en kælder et sted, mens venstrefløjens mest radikaliserede har frit spil i medierne, på universiteterne, i politik, i populærkulturen og på gaden.
Når venstrefløjen står så uimodsagt som den har gjort i årevis, så vil der automatisk komme en modbevægelse fra højre. Og den modbevægelse har vi slet ikke lyst til at give alt for meget momentum.
Men hvis vi skal have et sundt og fungerende demokrati så er venstrefløjen nødt til at se sig selv i øjnene og få ryddet lidt op i deres egne rækker. Men venstrefløjen har selvfølgelig heller aldrig rigtig været fans af det der demokrati noget.