https://t.co/8FCzDOT8ib Religionsfrihed, selvfølgelig. Men når man udøver myndighed på statens vegne, bør religionen træde i baggrunden. Synlige religiøse symboler hører ikke hjemme i statens myndighedsudøvelse. #dkpol
@bech_rgensen@KarstenKrogh14 Jeg vurderer at det er urealistisk med en bred udsendelse af 40-50.000 syrere. Myndighederne vil undersøge mulighederne for hjemrejse og tage stilling til opholdsgrundlaget i de enkelte sager, men efter mange års ophold vil tilknytning, familieforhold og andre hensyn også vaegte.
@KarstenKrogh14 Jeg er enig med dig. Nu skal en række syriske asylsager, som har været sat i bero, behandles, og Flygtningenævnet vil skulle tage stilling til en del af dem. Derefter bliver det interessante, hvad der faktisk sker med dem, som ikke længere vurderes at have behov for beskyttelse.
@KarstenKrogh14 At beskyttelsesbehovet er bortfaldet, betyder ikke i sig selv, at en syrer kan udsendes. Efter mange års ophold kan især tilknytning til Danmark samt hensynet til familie- og privatliv efter EMRK artikel 8 betyde, at udsendelse alligevel ikke er lovlig.
https://t.co/MsqBIBBIJt
@KarstenKrogh14 Som du peger på, er problemet ikke kun, at midlertidig beskyttelse ofte bliver varig. Problemet er også, at politikerne lover én ting og ender med at levere noget andet – uden for alvor at blive holdt ansvarlige for det. Det undergraver tilliden og skaber politikerlede.
@KarstenKrogh14 Jugoslavien er et kendt eksempel på omfattende tilbagevenden i Europa. For syrere ser vi også langt større tilbagevenden fra nærområderne end fra Europa. Geografisk nærhed til hjemlandet synes generelt at gøre tilbagevenden mere sandsynlig.
@KarstenKrogh14 Jeg er grundlæggende enig. Erfaringer fra Europa viser, at når flygtninge og asylansoegere først har fået ophold og har været her i en årrække, bliver opholdet ofte typisk langvarigt og permanent – også selv om beskyttelsen oprindeligt var tænkt som midlertidig.
https://t.co/uG7nDjsZtt Godt at se, at @Refugees er åbne for at monitorere hjemrejsecentre i tredjelande. En markant udvikling. Europa har brug for nye løsninger på udfordringen med hjemsendelse af afviste asylansøgere! #dkpol#eudk
Medvirkede i Verdenssituationen med Clement på DR1 sammen med Troels Heeger og Ditte Brasso, hvor vi talte om europæisk politik i lyset af AfDs valgsejr i Sachsen-Anhalt.
I udsendelsen nævner jeg et indlæg, jeg skrev efter Macrons valgsejr i 2017, hvor begejstringen over, at Le Pen "kun" fik 17 procent var enorm.
Min pointe er, at det var at lukke øjnene for en indlysende megatrend, som vi ser udspillet over det meste af Europa, hvor partier på det vi kan kalde den nye højrefløj, støt og roligt vokser sig stadig stærkere, fordi store dele af de europæiske vælgere indvandringspolitisk ligger markant længere til højre for den politiske midte, der ikke enten ikke kan eller vil adressere de grundlæggende og åbenlyse problemer relateret til asyl- og migrationspolitik, som Europa har praktiseret den de sidste 4-5 årtier.
I dag ser vi så AfD få 43 pct i Sachsen-Anhalt og nationale meningsmålinger på omkring 30 procent, mens Le Pen måles som favorit til det kommende præsidentvalg.
Nedenfor et uddrag af det, jeg skrev om Macrons sejr for snart 10 år siden (link til både udsendelsen og indlægget er i kommentarene):
"Blandt de mere EU-begejstrede på både højre og venstrefløj bliver nederlaget til Le Pen fejret som en monumental sejr. EU-præsident Donald Tusk lykønskede på Twitter, helt symptomatisk, franskmændene med »valget af frihed, lighed og broderskab over de falske nyheders tyranni.«
Holdningen synes at være, at borgerne er holdt op med at opføre sig som skøre, så alle nu kan vende tilbage til business as usual.
Men den eneste grund til, at man i ramme alvor fejrer et resultat, hvor Front National fik mere end hver tredje franske stemme, er, at man i lyset af Trump og Brexit frygtede, at det umulige ville ske igen.
Reelt er valget mest af alt er en indikation på en klar tendens: At Europas næststørste land roligt, men støt, bevæger sig i en antiglobalistisk retning og mod en mulig EU-exit samt en nationalistisk statsleder, der ideologisk er tættere på Moskva end Bruxelles på en række punkter.
Er man optimist, kan man selvfølgelig godt satse på, at et EU, der i store træk fortsætter business as usual, på en eller anden måde vil opnå større opbakning fra franskmændene.
Eller at den indvandringsskepsis, der formåede at gøre Front Nationals kandidat til en reel præsidentmulighed, vil blive mindre.
Selvfølgelig vil ingen af delene ske. EU viser ingen tegn på at ville slække på ambitionerne om en stadigt tættere og mere overstatslig union trods de advarselslamper, som både Brexit og Le Pen burde have tændt.
Med Macron vil der heller ikke ske grundlæggende forandringer i Frankrigs indvandringspolitik, tilstrømningen vil fortsætte og i forvejen enorme problemer med lovløse og radikaliserede forstæder vil vokse."
When Spanish PM Pedro Sánchez agreed to appear in parliament’s hearings on the Ceuta migration crisis, he knew he would face a hostile audience.
But today’s session promises to be a political reckoning for him.
https://t.co/KhTKRo4sbG
I betragtning af omfanget og de mulige implikationer af de landsdækkende demonstrationer i Spanien er det besynderligt, hvor lidt de fylder i de danske medier. #dkpol#dkmedier
Residents of Spain's North African enclave of Ceuta took to the streets to protest Madrid's handling of a migration crisis triggered by a deadly border surge in July. Police in Madrid also dispersed demonstrators as protests took place nationwide https://t.co/9cwrv6g38R
Ceuta-krisen er ikke overstået, som flere ellers spåede. Tværtimod udvikler den sig i en både uforudsigelig og politisk vanskelig retning. Det afgørende spørgsmål er nu: Ender migranterne alligevel med at blive overført til det spanske fastland? God rapport fra @Tim_Roehn#dkpol
Bin jetzt weg aus #Ceuta (evtl. morgen wieder dort), wo weiter großes Chaos herrscht und die Einheimischen die Geduld verlieren.
Gleichzeitig sehe ich nicht, wie diese Krise zeitnah enden soll. Madrid hat es versäumt, die Migranten schnell wieder zurück nach Marokko zu schicken.
Jetzt sind sie da, jetzt werden sie ordentlich registriert, können Asylanträge stellen, dann erst beginnen die (möglicherweise langwierigen) Verfahren – und zwar viele Tausend, bei (aktuell) geringen Kapazitäten auf Behördenseite. In der Zwischenzeit werden neue Lager gebaut, um die Leute unterzubringen.
Es wird also eine komplette Infrastruktur für 10.000 Menschen geschaffen. Dass es dabei bleibt, kann ich mir nicht vorstellen. Mein Eindruck: Madrid wird angesichts des Furors der ceutíes starten, große Migrantengruppen aufs Festland zu bringen und dabei – im Blick auf die Aufnahme der Menschen – an die Solidarität der comunidades und schließlich der ganzen EU appellieren.
Die jüngste sanfte Reaktion in Teilen der Politik und Medien auf Madrids Versagen beim Umgang mit dem Massenansturm zeigt, dass solche Appelle sicher nicht ungehört verhallen werden.
Konsequenz dürfte sein: Die Migranten sind dann auf dem Festland und können sich frei durch Europa bewegen – exakt so wie sich es sich beim Ansturm auf Ceuta erhofft haben.
Eventuell liege ich falsch, aber nach acht Jahren Berichterstattung über das Handling der Migrationskrise seitens Madrids ist das meine Prognose.
Soweit meine Eindrücke aus Ceuta...
PS: Das auf dem Foto ist Marwan Harati, Mitte 20, bislang wohnhaft in Kenitra, nach eigenen Angaben gelernter Koch. Er hat sich entschieden, nach Ceuta zu kommen, um es von hieraus gen Frankfurt am Main zu schaffen. Dort, so sagt er, lebe seine Freundin. Nach viereinhalb Wochen ohne Dach über dem Kopf ist er immer noch guten Mutes. Wie junge Marokkaner wie Harati an einen positiven Asylbescheid kommen sollen, ist mir ein Rätsel.
Mens en betragtelig del af DR’s mellemledere må formodes at tilbringe sommeren i Toscana, Provence eller på en græsk ø, holdes public service-standarden herhjemme på sit sædvanligt høje niveau: »Palmer ligner en pind med nosser #dkmedier
Hvis danske myndigheder kan lære noget af Storbritannien, er det at være tidligt ude med klar og troværdig information. Informationsvakuum bliver hurtigt fyldt af rygter. Hvorfor så få officielle oplysninger om sagen på Islands Brygge? #dkpol
@KarstenKrogh14@berlingske Hvis myndighederne kan lære noget af erfaringerne fra Storbritannien, er det vel netop vigtigheden af at være tidligt ude med troværdig og central information. Når et informationsvakuum opstår, bliver det hurtigt udfyldt af rygter og misinformation.