I've been having a lot of conversations recently with people in the games industry, people who left studios, were affected by layoffs, or are trying to figure out where the industry goes from here.
I think the western games industry has gotten itself into a serious funk, and one of the big reasons is simply that a lot of institutional knowledge was lost.
Over the past decade or so, a lot of the old talent was either maneuvered out, burned out, pushed aside or simply left due to not believing in the road ahead anymore. At the same time, a lot of new people came in.
And in principle, that's how it should work. Every generation eventually has to tip its hat, pass the baton and make room for new people with fresh ideas and new perspectives. The problem is that in a lot of cases, the baton wasn't really passed. It was dropped instead.
Studios didn't carefully transfer knowledge from one generation to the next. They didn't preserve the institutional knowledge on how to actually ship great games. A lot of times, they just ripped off the bandaid and replaced a lot of experienced people with folks that don't have the scar tissue yet to make it through the worst of times.
Imagine you need heart surgery. Which doctor would you rather have operating on you?
The older surgeon who's performed that exact procedure a thousand times and knows every weird complication that can happen? Or the newer surgeon who's only done it a handful of times but assures you that everything should be fine?
Personally, I'd pick the guy who's done it many times before. I think most people likely would?
Experience really matters. Learning through repetition matters. Having personally solved the nasty edge cases matters. Knowing what goes wrong BEFORE it goes wrong matters.
I'd argue that's especially true for games. There are a million tiny things that matter if you wanna ship a great game. Things you only really learn by shipping, failing, fixing, polishing, playtesting, cutting, rebuilding and so on.
So if you've never personally encountered those problems, or at least been responsible for solving them, then in a lot of cases the lesson might not have stuck just yet.
Since over the past decade, a lot of studios went through their own Ship of Theseus moment where their name stayed the same, the brand stayed the same and the IP stayed the same, but the people who initially put in their blood, sweat and tears to build the foundation are gone, we now have a real conundrum.
A lot of these studios now need to re-learn how to become hitmakers (Which isn't guaranteed either since that heavily depends on who the people in charge are), but with development costs being so high now, publishers and investors are now effectively playing high-stakes poker with cards that often aren't really in their favor. And what happens if you notice that you can't win on that table?
That's why I think this decade could end up looking a bit like the 70's in Hollywood, where the old model broke and ultimately couldn't be fixed from the inside anymore.
All new blood from the 'outside' had to come in, folks who were self-taught, who already learned their lessons the hard way themselves before - and since they created films that resonated more strongly, they ultimately dropkicked their competition out of the race.
@TaraBull Only if it was "Open" and would allow any operating system to be installed on it.
If you want to take back "control" you will need to allow people to safeguard themselves by any means.
Når det bliver så varmt her i Danmark, så bliver det tid til at få noget Koldskål (Coldbowl).
Her er en simpel opskrift som jeg bruger.
Koldskål:
6 Æg
12 spiseskefulde Sukker
1/2 liter Fløde
1 liter Kærnemælk
1 liter Tykmælk
2-6 teskeer Vaniljesukker
Pisk æg og sukker sammen til en luftig æggesnaps.
Tilsæt kærnemælk, tykmælk og fløde og pisk det sammen med.
Tilsæt vaniljesukker i mængde efter smag og behag.
Kan serveres med kammerjunker og/eller frugtstykker, så som Banan, jordbær osv.
Serveres kold og opbevares selvfølgelig også på køl.
Kan opbevares i køleskab i et par dage.
Da jeg ikke er vild med de koldskål som kan købes i butikkerne, da de tilsætter citronsaft, laver jeg denne her selv, så selvfølgelig kan man også tilsætte et smule citronsaft til denne, hvis man godt kan lide det ekstra pift, som det giver.
OBS: Tykmælk kan erstattes af et lignende surmælksprodukt.
Even though I don't really use Facebook anymore, I once search about Ancient Civilisation, because of a mild interest at the time, also was watching the Graham Hancock series on Netflix.
This made my timeline on Facebook be filled with all kinds of ancient civilisation posts for around a year until it slowly tapered out.
All this because I had watched a Netflix show and made one or two searches on Google.
This is why I was always apprehensive about "buying" digital goods on any platform. You'll never know if the platform isn't profitable or feasible for the company to run and gets shut down, or in this case, they "lose" the license for some or all the content.
If buying isn't owning, then sailing the high seas isn't illegal.
(I added the little subtext at the bottom to show the hypocrisy of their slogan)
@Number1TaxPayer@AlexanderLotus@ShitpostRock One of the cool things about Hitman (the newest) is that you can combine the two play styles, like sneak in then take out a room full of guys, then sneak further etc.
@kniven1964@dcorell Jeg har ikke fået den set endnu, men faldt over en X post tidligere i dag, hvor der var en der havde lagt hele filmen op her på X. Han påstod at det var i solidaritet med Tyskerne, da den var blevet "banned" der.
@PeterRa58783464 De betjente burde blive sendt på genoptræning, de bakkede alt for langt tilbage i for langt tid, hvor de endte med at udsætte civile til fare.
@InchoatePrimate@Tom3k_K@PalmyrPar The Steam Machine is basically a laptop, which is why the CPU and GPU can't perform as good, because it uses a smaller power supply, so they can only get "laptop" wattage. Meaning any comparable tower will outperform it no matter what.
At sige at "Keir Starmer var alt for konservativ" er der måske noget til, hvis man ser det fra den side af at de "konservative" i England generelt læner mere over imod Starmers side.
Syntes også det var lidt sjovt at han står af, for det mindede mig om at kunne huske tidligere ministrere også stod af, så jeg spurgte selvfølgelig Grok, og ja, stort set alle Prime Ministers siden 2010, er stået af før tid.
Det så sort ud. Det må jeg indrømme. Flere år under Corona hvor stand-up branchen lå stille og ingen komikere havde jobs, efterfulgt af tre års intens shitstorm udført af en rasende venstrefløj, hvor det kun var mig der ikke havde jobs. Fyringer fra TV, aflyste bookinger og shows der ikke kunne sælges billetter til.
Jeg havde ramt den store afregning. En tid, hvor enkelte jokes kunne udløse shitstorme og hvor sociale medier blev til moralske domstole. En tid hvor man igen skulle passe på hvad man sagde højt, skjule sine meninger og makke ret. Jeg var raget uklar med magten. Og så falder hammeren.
6 år uden arbejde er lang tid i en karriere. Så lang tid at man nok ville forvente at den karriere var død. Det tror jeg at alle forventede, Både kollegaerne, mediebranchen, vennerne, familien, danskerne og mig selv. Jeg havde opgivet ævred og forsonet mig med at man godt kan tabe selvom man har ret og at man kan miste det hele ved at stå fast og nægte at sige undskyld når man ikke mener det.
6 år hvor indtægten lå lavere end kontanthjælp, kan godt være svær når man har tre hjemmeboende børn, og at være persona non grata er psykisk hårdt, især når man ikke har forbrudt sig mod nogen love, hverken juridiske eller moralske.
Jeg røg på sygehuset med stress, jeg røg i fogedretten, jeg blev malet som et monster i visse magtfulde kredse. Jeg havde tabt.
Men midt i alt der sorte kom der hjælp fra en overraskende kant. Den højrefløj som jeg havde hånet, joket om og kritiseret igennem hele min karriere, så hvad venstrefløjen gjorde ved mig og fandt det ondskabsfuldt og uretfærdigt. Da det så allerværst ud og jeg ikke havde pengene til at holde jul for min familie, ringede Ny Borgerlige til mig og hyrede mig til at optræde til deres årsmøde. Da jeg ikke kunne betale husleje og fodre mine børn, ringede Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Da ingen andre turde røre mig med en ildtang, kom den højrefløj jeg havde været så lodret modstander af hele min karriere, til min redning. Der var ingen bitterhed over gamle jokes, ingen sure miner over hårde debatter vi havde været i, og mest vigtigt, ingen krav om at jeg skulle være på højrefløjen.
Da venstrefløjen frådende kaldte mig Hitler fordi jeg ikke var 100% enige i absolut alt hvad de foretog sig, kaldte højrefløjen mig for ven, selvom de vidste at jeg altid havde været venstrelænende. De mennesker jeg altid havde set som skurke, var nogen af de varmeste og mest imødekommende typer jeg havde mødt i årevis. Og de hjalp mig gennem krisen. Det vil jeg altid være dem taknemlig for.
Men, der lå også en fare i den venlighed. Jeg var klar over at der var en risiko for at jeg udelukkende ville blive højrefløjens komiker. At jeg ville blive set på som deres lille komiker skødehund. Igen og igen regnede kritikken ned over mig: ”Brian Mørk er højredrejet, hvorfor skulle han ellers kun optræde for højrefløjen!?” og lige meget hvor meget jeg bedyrede at det var fordi ingen andre turde hyre mig på grund af repressalier fra venstrefløjen, så faldt det på døve og meget hadefulde ��rer.
Men nu har støvet lagt sig. Helt almindelige danskere som ikke er forblændet af diverse ideologier, er klar over at jeg ikke har gjort noget forkert og at jeg muligvis slet ikke er en kvindehadende, homofobisk, transfobisk højreekstremist. At det hele viste sig at være en fis i en hornlygte.
Men hvor står jeg så nu? Karrieren blev stadig ødelagt. Karaktermordet blev stadig begået. Hvad gør man så når man skal rejse sig fra sølet?
Man opdager, til ens egen overraskelse, at den shitstorm var en gave. En slags åbenbaring om man vil.
Shitstormen tvang mig nemlig til at starte forfra. Ikke bare karrieremæssigt, men også mentalt. Jeg blev nødt til at spørge mig selv, hvad jeg egentlig ville med det her. Var jeg bare en mand med jokes om tyndskid, trekantsex og parforhold? Eller var der måske noget mere? Jeg måtte gå tilbage til kernen. Hvad vil jeg egentlig sige? Hvad er det, jeg kan gøre, som ingen andre gør?