I går meldte en række borgerlige partier ud at de ønsker atomkraft i Danmark. Det vil være rigtig dyrt for staten og skatteyderne, vil forsinke den grønne omstilling og skabe nye, uløste affalds-og sikkerhedsproblemer. I Miljøorganisationen VedvarendeEnergi har vi samlet viden om atomkraft og hvorfor det er en fantastisk dårlig ide: https://t.co/GYt2V3Ht88.
@larsen_t68@SteffenFrolund Det er ikke batterier, der skal klare forsyningen; men et samlet, intelligenet energisystem, og der er fortsat det billigste og sikreste, samt lang hurtigere end akraft. Vi kan vælge mellem akraft og seriøs klimaindsats
Atomkraft er ikke en bæredygtig energikilde og den nystartede ”Kernekraftalliancen” bruger tvivlsomme argumenter for at overbevise danskerne om akraft.
I sidste uge gik den nye alliance for akraft ud med tvivlsomme argumenter, læs her hvorfor: https://t.co/iePViPzqHN
🔴 The troubled Hinkley Point C nuclear power station will add £1bn annually to UK energy bills as soon as it’s switched on, official figures show.
Find out more ⬇️
https://t.co/3urHrL94To
@AlexVanopslagh Liberal Alliances forkærlighed til en invasiv teknologisk art er uoplyst.
100% vedvarende energi i et smart energisystem, medejet og selvstyret, tjener Danmark bedst. @SteffenFrolund
@SteffenFrolund HOFOR og Ørsted har erstattet forbruget af kul på de store kraftvarmeværker - Amager, Avedøre, Asnæs - med importeret biomasse. Det er ikke godt nok. Næste skridt er mere sol, vind og geotermi, der i et smart energisystem vil udkonkurrere forbruget af biomasse til energiformål.
Vi synes, at det er et godt foto, der afspejler praksis i dag. Der er tale om midlertidig lagring af højradioaktivt affald i cylindere med potentielt langsigtede risici som fx korrosion, hvilket kræver løbende overvågning. Levetiden på denne midlertidige opbevaring vurderes at være 40-60 år, men materialet skal lagres og isoleres fra biosfæren i mindst 100.000 år.
IAEA siger, at "for high level and long lived radioactive waste, the consensus of the waste management experts internationally is that disposal in deep underground engineered facilities is the preferred option". (https://t.co/FDkGQQze6g).
Onkalo kan rumme 6.500 tons og løser Finlands affaldsproblem frem mod år 2100.
IAEA estimerer, at der er 400.000 tons midlertidig opbevaret og at der i år 2100 vil være behov for permanent lagring af omkring 2.000.000 tons. Der er således behov for 300 Onkalo'er inden år 2100.
Ligegyldighed over for affaldsproblematikken er toppen af uansvarlighed og undergravende for enhver tillid. Finland forstår alvoren: De er de første i verden til at gennemføre en plan for at flytte og lagre de 2.700 tons højradioaktivt affald, der siden 1970'erne er blevet midlertidigt placeret nær anlæggene. Der produceres 100 ton højradioaktivt affald årligt fra de finske reaktorer.
Det vil formentlig have kostet mindst 30 mia. kr. at bygge og drive Onkalo-lagret frem til dets endelige forsegling om 100 år, hvorved der skulle være skabt en permanent løsning for de ialt 6.500 tons affald, der forventes fra finske værker i dette århundrede.
Vi kan anbefale den tankevækkende kunstdokumentar "Into Eternity" af den danske filminstruktør Michael Madsen, der følger Onkalos konstruktion og filosofiske udfordringer i perioden 2008-2009: https://t.co/zJkce18Em5
Eller kom med Tom Scott ind i Onkalos tunneller i 2019: https://t.co/E2AK8LbuTR
BBC besøgte Onkalo i 2023: https://t.co/LTL1LrAgKp
Onkalo forventes idriftsat sent i 2025.
Hvor vil I placere Danmarks permanente lager og hvad mon det samlet kunne komme til at koste danskerne?
Gør-det-selv smart energi - genbrug elbilens udtjente batteri som PowerWall tilsluttet elnettet. Finske Dala har med simple instrumenter og open-source software startet en revolution.
https://t.co/uzmObBvL2b
Ja. Og vi var så samtidig heldige at gå all-in på et nyt eller underudviklet teknologiområde. Andre økonomier mestrede allerede kernekraftteknologien i 1985, finnerne og svenskerne havde deres første kommercielle reaktorer i drift i 70'erne. De klogeste kunne forudse vedvarende energiløsninger blomstre frem af Danmarks muld, hvor vi i dag eksporterer for 100 mia. kr. Der var tegn, fx 80'ernes eksport af vindmøller til Californien.
Det er rigtigt. Du nævner "benspænd" i din indledende post. Har du forståelse for, at benspændet i 1985 forklarer Danmarks rolle som global innovationskraft inden for vedvarende energi? Verdens første havmøllepark Tunø Knob fylder 30 år i 2025. Benspænd og elimination er en effektiv innovationsteknik. Fokus. Sejr.
Vi er ikke eksperter i meningsmålinger, men det er påfaldende, hvor meget det betyder, hvem der stiller spørgsmålet og hvad der præcist spørges om. Her et par eksempler:
Klimabevægelsen: "Ny meningsmåling viser stor støtte til vedvarende energi" (https://t.co/dp2MOfon9M)
Dansk Erhverv: "To ud af tre danskere ønsker flere vindmøller på land i Danmark" (https://t.co/vpIZUp05jb)
Mon ikke de fleste danskere er teknologisk agnotiske og bare vil have ren, sikker og billig energi?
@fcandersen@LAsseMandal@CphAtomics I princippet alle vedvarende energikilder, men i praksis kan vi forvente et dansk energisystem være baseret på stigende mængder sol og vind, der løbende skal reducere behovet for bæredygtig biomasse.
Vi elsker ildsjæle, der beskæftiger sig med at løse svære problemer. Vi forventer dog ikke, at deres business-case for udvikling og demonstration af små modulære kernekraft-reaktorer (SMR) i Danmark vil kunne overleve i konkurrencen med hurtig, sikker og billig vedvarende energi. Den danske forretning kan med fordel omstilles til fokus på energilagring, hvilket man har gode faglige forudsætninger for.
Vi anerkender, at det kræver teknisk forståelse at begribe, hvordan et distribueret energisystem med over 100.000 diskontinuerlige produktionsenheder kan levere en oppetid på 99,99 %, hvilket svarer til 5-10 minutters uforudsete afbrydelser pr. år pr. forbruger. Men det er netop tilfældet i dagens Danmark.
Fremadrettet skal styrke vi systemet med et bedre markedsdesign, fx. et kapacitetsmarked, der yder betaling for backup-kapacitet (fx fra biogas, biomasse), energilagring (fx batterier, brint), øget geografisk spredning af forskellige energikilder, sektorkobling og fleksibelt forbrug, samt den reservekapacitet, som kraftværker og udlandsforbindelser leverer.