Endnu en af mine evige kontanthjælps-kammerater ligger for døden - og mit had til den hjerteløse del af befolkningen stiger igen kraftigt - inklusive de tidligere kammerater på højrefløjen, hvis børn jeg har hjulpet med at redde via min efterhånden 30 årige åbne modstand mod den muslimske masseindvandring,
Alle, der tænker sig lidt om, ved at det er en lidelse af leve på kontanthjælp, og at ingen bliver i det frivilligt - men de hjerteløse kendte typisk en eller anden doven person da de var unge, og så kan al den dårlige samvittighed fjernes med tanken om at det er individets egen skyld, ja næsten eget ønske, at få sådan et sølle liv. Alt imens reallønnen for herr og fru Middel-Danmark er steget astronomisk de sidste par årtier..
Samtlige regeringer fra og med Poul Schlüter har forringet vilkårene kraftigt uanset partifarve, og pointen synes i hvert fald i dag at være to-delt:
1) at få ram på nogle muslimer uden at blive anklaget for racisme.
2) at sikre indvandringen af lavtlønnet arbejdskraft, som jo ellers kunne frygtes at være fristet til at leve på kontanthjælp.
Kan vi have et folk, der ikke gider passe på dem som der ikke er plads til i stolelegen?
Gider man redde et land med en befolkning, der er så ukristelig?
Man kan selvfølgelig håbe, at Generation Identitær er mindre egoistiske og pengeborgerlige, men jeg har ikke nogen klar fornemmelse af det endnu.
Tidens middelklasse er værre end de udskældte "boomere", hvoraf en del dog søgte efter åndelige værdier.
Tidens middelklasse er nemlig åndeligt amputerede 68ere uden nogle andre værdier end deres egen narcisisme.
#middelklassen#Femiland
Problemet er ikke, at alle kvinder er på denne måde. Det er næppe flertallet.
Problemet er vores boomer værdisæt, hvor dette anses som et ideal for det gode, moderne, frie kvindeliv. Fordi når moderne mennesker i dag er så heldige at have friheden til at ‘følge deres hjerte’, så betyder det meget, hvad hjertet LÆRER at begære.
Har vi nogen gruppering i Danmark, som lever op til punkt 4?
Ikke tilnærmelsesvis. JEG har kæmpet retorisk for det i 25 år, og vi havde noget i gang i starten af 10erne, men det døde, da de praktiske og mest sexede borgerlige muskelhunde overtog showet.
Et samfund kan ikke eksistere i længere tid uden at betragte kvinder som de fødte løgnere, de er.
Der kræves et broderskab som såkaldt borgerlige mænd slet ikke tør tænke på.
Hvis man er bange for at blive kaldt "kvindehader", er man en del af problemet. Man skal tage den slags som en hædersbetegnelse ligesom "racist".
#Femiland
Danske mænds og kvinders interesser er endnu langt fra hinanden, og det er efterhånden nødvendigt, at danske mænd får et alternativ til danske kvinder, så de kan få sat deres tanker fri og fornuften i omdrejninger.
#Femiland
@dcorell Rige mænd med masser af kvinder kan være nok så klamme og misundelsesværdige, men kan de sættes i fængsel på løs kvindesladder, er vi alle fucked.
Mænds retssikkerhed er elendig, og fornuftige mænd løfter ikke en finger for nationen, så længe de er andenrangsborgere.
@dcorell Rige mænd med masser af kvinder kan være nok så klamme og misundelsesværdige, men kan de sættes i fængsel på løs kvindesladder, er vi alle fucked.
Mænds retssikkerhed er elendig, og fornuftige mænd løfter ikke en finger for nationen, så længe de er andenrangsborgere.
Ukraine drøftelserne i Abu Dhabi har gjort det hele meget mere kompliceret. Man må nærmest konstatere, at Ukraine er blevet en mindre del af det hele, idet Ruslands nu helt overordnet målsætning er en “holdbar sikkerhedsstruktur for Europa”.
At det pludselig er blevet et hovedtema gør det hele mere svært og - muligvis - også lettere - på samme tid. Lidt landområder fra eller til i Donbas ser nemlig nu ud til at blive nedprioriteret til noget mere sekundært hvilket kan gøre en aftale letter at opnå da det kan hjælpe på Ukraines villighed til at indgå en fredsaftale.
Men også mere svært, da det pludselige nu inddrager Europa på en helt anden måde med et kompliceret og tidskrævende emne.
At russerne træffer det valg tror jeg skyldes, at Putin nu indser, at hvad der end aftales med og om Ukraine, kommer til at repræsentere kompromisser som gør det svært for Putin at retfærdiggøre at 1,5M [tallet er konsekvent umuligt at verificere] russiske soldater er dræbte eller sårede for igennem de sidste 4 år - i bedste fald - at have vundet 10-15% restområder i Donbas.
Derfor må der noget større til, og det er hvad der - formentligt - nu er på bordet i snakken imellem Zelenskey og amerikanske forhandlere, topmødet i disse dage i Dublin og amerikanske forhandleres møde med Putin.
En ny sikkerhedsramme for Europa ser demed ud til at have været det centrale tema i de to dages samtaler i Abu Dhabi.
Alexey Drobinin der er chef for udenrigspolitisk planlægning i det russiske udenrigsministerium er på Reuters og TASS citeret for at fremhæve et russisk ønske til en løsning der kan sammenfattes under en art overskrift - “lige og udelelig sikkerhed” som han formulerer det.
Netop den vending er hvad man normalt associerer med frie og offentlige goder hvis man drager paralellen til macro-økonomisk talebrug. En pudsig formulering og kobling. Men i grunden meningsfuld nok
Dette bringer det fejlslagne forslag til en traktat som russerne spillede ud med til USA i December 2021 i erinding. Det var i øvrigt det papir som Anna Libak snakkede meget om da jeg mødte hende i DR2- Deadline forleden - men jo et forslag - der ikke havde gang på jord, da det lagde op til en regulering af den Europæiske sikkerhedsstruktur i en bilateral traktat imellem kun USA og Rusland, hvilket jo var - og er - helt uacceptabelt i NATO regi.
Det oprindelige forslag indeholdt blandt andet en ‘general klausul’ om at USA og Rusland ikke måtte anvende andre lande med henblik på at forberede et angreb mod den anden part [altså en art demilitarisering af Europæiske NATO-lande] - og indlysende uspiseligt for NATO.
Men forslaget indeholdt også - hvad jeg vil døbe en slags ‘Ukraine paragraf’, hvor USA skulle forpligte sig til at forhindre yderligere østlig udvidelse af NATO, samt nægte yderligere optagelser i alliancen af “Stater fra den tidligere Union af Socialistiske Sovjetrepublikker” [altså Ukraine og Georgien].
Endeligt indeholdt forslaget en bestemmelse om, at USA og Rusland skulle forpligte sig til ikke at udstationere landbaserede mellemdistance- og kortdistancemissiler i andre lande [her er vi tilbage til de mange næser Uffe Ellemann-Jensen fik i 80’erne -opstillingen af amerikanske mellemdistance missiler i Europa].
Men dette fejlslagne forsøg ser det nu ud til at russerne har lært af. Dermed er det nye - og som gør det hele meget kompliceret politisk og tidsmæssigt - at russerne nu introducerer den model at det kan løses ved en aftale der i stedet involverer de enkelte NATO lande.
Således ser det ud til at russerne i Abu Dhabi har forelået tre mulige modeller. Altså måder at løse hvad de søgte at opnå tidligere, men denne gang efter et andet ‘frame work’:
Den ene mulighed som en defensiv alliance - eller bilaterale gensidige bistandstraktater [som dem russerner har med Hvide Rusland og Nord-Korea].
Den anden mulighed skal forstås som et politisk løfte [hvilket er en svag struktur] om ikke at hjælpe hinandens modstandere i tilfælde af aggression [som den pagt Moskvas har med Iran].
Den tredje - og nok mest holdbare mulighed - synes at være en række bilaterale ikke-angrebspagter med individuelle NATO-medlemsstater, som så vil opnå individuelle sikkerhedsgarantier fra Den Russiske Føderation. Dette har stærk holdbarhed i egenskab at være traktater, men virker ufremkommeligt politisk - og hvad værre er - åbner op for at splitte NATO landenes sammenhold.
Finten er imidlertid her fra russisk side, at der er flere europæiske lande der vil opnå en klar fordel i at ‘lægge bolden død’ med russerne. Dermed splittes EU som 'sidegevinst', og man afkobler de Europæsike institutioner [læs: EU Kommissionen] for at være EU’s talerør.
Reelt er russernes plan dermed at etabelere en slags ‘buffer zone’ ned igennem Europa, hvor en række lande der indgår bilaterale aftaler med russerne dermed - de-facto - etablerer den sikkerhedsstruktur som russerne hele tiden har ønsket.
For mit vedkommende ville jeg da foreslå at Danmark fik rubbet neglene og indgår en sådan aftale med russerne hvis Finland og Polen også er med. Så kan vi få neddroslet opbygningen af vort forsvar til et mere proportionalt projekt der afspejler den reelle sikkerhedsrisiko [i Nord-Atlanten].
Med alt dette i spil, bliver det spændende at se afvisningen fra top mødet i Dublin, og om den holder når det kommer til individuelle Europæiske nationer.
Det er også indlysende at en ‘fredstraktat’ pludselig har lange udsigter - med mindre - at stormagterne bestemmer sig for at afgøre territorialspørgsmålet i Ukraine så det tema er taget af bordet. Men også det ser nu svært ud.
She is completely out of her mind. "This war is about Russian imperial dreams".
This is the same propaganda about Putin supposedly wanting to resurrect the Soviet Union. It conveniently ignores NATO expansion and what I see as the American neocons’ role in instigating the 2014 conflict in the Donbas.
Then she has the audacity to say Europe wants peace and Russia doesn't when in 2022 Boris jumped on a plane to prevent Zelensky from signing a peace plan. Europe is not thinking about peace, they need war.