Hamas har vundet spinkrigen. Den globale kamp for at vende mennesker, organisationer og nationer mod Israel. Og udløse et had mod jøder verden over, som ikke er set lige, siden Adolf Hitler skød sig selv i bunkeren i Berlin i foråret 1945.
Hver gang en politiker eller en demonstrant eller en musiker råber »folkedrab«, vinder Hamas endnu en sejr.
Hver gang sloganet »Death to the IDF« eller »From the river to the sea« deklameres ved en demonstration eller en koncert eller i et undervisningslokale på Københavns Universitet, vinder Hamas endnu en sejr.
Hver gang en jødisk kulturfestival må aflyses, eller en jødisk familie får at vide, at de ikke bør sætte deres børn i skole i bestemte kvarterer i Berlin, vinder Hamas endnu en sejr.
Hver gang en resolution vendt mod Israel vedtages i FN, mens terrorregimer, der overtræder stort set alle menneskerettigheder og undertrykker kvinder og homoseksuelle, slipper, vinder Hamas endnu en sejr.
Hver gang et land melder fra til Eurovision, fordi Israel deltager, og hver gang irske spillere undlader at give israelske spillere hånden ved en fodboldkamp, vinder Hamas endnu en sejr.
Hver gang FNs særlige rapportør for de palæstinensiske områder, Francesca Albanese, siger noget, vinder Hamas endnu en sejr.
Hver gang venstrefløjen vil gøre hjernevask med Palæstina-indoktrinering til kommunalpolitik i København, eller hver gang Frie Grønne får valgt en Hamas-apologet til Borgerrepræsentationen, vinder Hamas endnu en sejr.
Hver gang tallene for antisemitiske anslag vokser, i København, i Danmark, i Sverige, i Tyskland, i lande verden over, vinder Hamas endnu en storslået spinsejr.
Der er ingen grund til at bagatellisere de lidelser, palæstinensiske civile har gennemgået de sidste tre år siden 7. oktober. Det er Israel, som størstedelen af hadet herover retter sig mod, mens Hamas i vidt omfang slipper, selv om det var Hamas, der med terrorangrebet kastede handsken til en militær konfrontation, hvis fatale følger man udmærket kunne forudse.
Men det, og de tusinder af døde palæstinensere, var det hele værd for Hamas. Det kan vi også se nu. Man har vundet en global sejr i den egentlige krig, man søsatte 7. oktober 2023:
Krigen mod den internationale sympati for Israels fortsatte eksistens.
Og krigen mod jøder verden over.
Min kommentar i Berlingske tre år efter 7. oktober 2023.
https://t.co/02SqN4a8RP
Amnesty international er en komplet joke. En fuldstændig utroværdig organisation. Det er en organisation, som startede sin rapport om krigen i Gaza med følgende sætning; On 7 October 2023, Israel began an offensive on the occupied Gaza Strip (no joke) og nu denne omgang mundlort om optøjerne i Frankrig. Amnesty er suicidal empathy på steroider.
På torsdagens kommende møde i Borgerrepræsentationen i København rejser vi sager med henblik på at straffe Sikandar Siddiques for hans åbenlyse forsøg på at underløbe de basale regler i vores demokrati og rækker ud til Folketinget for en regelændring der sikrer at han eller andre ikke kan gentage snyderiet til kommende valg.
Forhåbentligt med stort flertal i salen.
https://t.co/IHGX9teZXF
Kommunalvalgskandidat for @SFpolitik, Mohammad Amin Soleymani, argumenterer i Skive Folkeblad i dag imod sindelagskontrol af ansøgere om dansk statsborgerskab.
Jeg må sige, at jeg stadig synes, at screening er en god idé.
En sådan screening ville f.eks. fange, at en person som Soleymani har delt et billede af den islamiske tawhid-finger og et koranvers, der ofte bruges i sammenhænge, hvor man oplever uretfærdighed, modgang eller trusler.
Det er især interessant, fordi billedet bliver delt den 31. juli 2024 - samme dag som den mangeårige Hamas-leder og terrorist Ismail Haniyeh blev dræbt i Iran.
Timingen i den deling kan selvfølgelig bare være et tilfælde.
En screening ville også finde, at Soleymani forsvarede sin lokale imam, Mohamad Jamal (nu Abu Mostafa Al-Shami), da denne i 2017 blev dømt for at sammenligne homoseksualitet med dyresex og pædofili.
”Jeg stoler stadig på ham” sagde Soleymani, som samtidig understregede, at han ikke kommer til at se anderledes på imamen trods dommen.
Imam Mohamad Jamal blev kort efter imam i Grimhøjmoskeen, og fra sin Facebook-side deler han jævnligt antisemitisk propaganda og hylder den føromtalte Hamas-leder Ismail Haniyeh.
Måske det bare er endnu et tilfælde, som man ikke skal lægge noget i - men hvis en screening fandt disse to ting hos en ansøger, ville det efter min mening være et par rigtigt gode samtalestartere.
Soleymani behøver dog ikke personligt bekymre sig om en eventuel screening.
Han fik nemlig dansk statsborgerskab i 2007.
Fredagens P1 Debat handlede om nogle venstreorienterede popmusikanter, som jeg for størsteparten ikke kender, der var blevet uvenner med hinanden pga. et eller andet med Palæstina, der for min pointe er uvæsentligt.
Nej, det vilde var, at alle i studiet skulle medbringe noget politisk musik, de godt kunne lide.
Uffe Elbæk var med, og han havde så medbragt et nummer med Annisette fra Savage Rose, som han havde fået til at lave en åbningssang til noget LGBT-arrangement for år tilbage. Hende var han nemlig meget begejstret for, for som han forklarede:
"...grunden til, at jeg spurgte hende, det var netop, fordi hun var meget tydelig på sine politiske holdninger. Hun har altid stået op for de undertrykte, de marginaliserede. Hun har altid stået op for at sige, at vi skal stå vagt om de demokratiske rettigheder og vores mulighed for at leve det liv, vi nu engang gerne vil leve."
Og altså, jeg mener absolut, man kan argumentere for, at Annisette er en af danmarkshistoriens bedste sangere nogensinde. A Girl I Knew giver mig stadig kuldegysninger, på den gode måde, hver gang, og hun har sunget den eneste fodboldsang, der - imo - ikke er noller (jaja, ro på, jeg kan også godt lide mange af dem, der er noller).
Men Uffes påstand var helt ærligt så skør, at jeg helt reelt kom til at grine. For ja, Annisette er unægtelig "meget tydelig på sine politiske holdninger", men hun har igennem en stor del af sit voksenliv støttet nogle af verdenshistoriens mindst demokratiske og mest brutale regimer.
Hun var stolt medlem af DKP/ML, der ikke alene var et kommunistisk parti - slemt nok - men et stalinistisk. Det var et parti, der helt op til Murens fald dyrkede Stalin, der var komplet paranoid og af den grund udslettede sit eget partis intelligentsia og hovedparten af den kompetente del af Den Røde Hær, begik et folkedrab på tre-fire millioner i Ukraine, dræbte yderligere millioner uden anden grund end galopperende forfølgelsesvanvid og stod bag en af de mest uhyggeligt menneskefjendske og udemokratiske totalitære overvågningsstater i verdenshistorien. Han var for øvrigt også antisemit og indgik en alliance med Hitler, der kostede Polen og de baltiske lande deres selvstændighed. Og efter krigen kvalte han demokratiet i en lang række stater, der da også blev ved med at være de facto besat indtil jerntæppets fald.
Men vent, det bliver vildere.
Annisette og Savage Rose var også utrolig begejstrede for nok det mest sære kommunistiske diktatur i historien, ud over måske Nordkorea: Enver Hoxhas Albanien, der var en ærkestalinistisk pariastat, som i tur og orden lagde sig ud med Jugoslavien, Sovjetunionen og til sidst Kina, fordi de alle sammen var blevet for bløde. Tito var forræder, Khrusjtjov var revisionist, og da selv Kina begyndte at tale med amerikanerne, røg kineserne samme vej.
Tilbage stod Albanien som verdens eneste sande socialistiske stat.
Religion blev forbudt, og landet udråbte sig i 1967 til verdens første ateistiske stat. Privatbiler var forbudt ligesom fuldskæg, og vestlige besøgende med for langt hår blev klippet ved grænsen. Forsøgte man at forlade arbejderparadiset, blev man skudt ved selvsamme grænse, mens det hemmelige politi, Sigurimi, fyldte fængsler og arbejdslejre med dem, der ikke kunne eller ville forlade landet, men kom til at sige noget forkert (overraskende let). Til gengæld brugte Europas fattigste land en betragtelig del af sin økonomi på at støbe hundredtusindvis af paddehattelignende betonbunkere til værn mod en invasion, der aldrig kom. Det var dét land, Savage Rose tog ned og spillede i - i 1982 under Hoxha og igen i 1987 under hans efterfølger, som nogle af de ganske få vestlige musikere, der - qua deres politiske sympatier - fik lov til at komme ind i den dybt paranoide diktaturstat.
Så hvis Uffe Elbæk - i lighed med mig selv - mener, at Annisette synger flot, så skal han da bare få hende til at komme og synge og lave en playlist på Spotify. Men at fremhæve en, der har været aktiv i et parti, der har idoliseret en af historiens mest undertrykkende og massemyrdende despoter, og har opsøgt et af de mest absurde kommunistiske rædselsregimer i nyere tid, som en, der "altid [har] stået op for de undertrykte, de marginaliserede [og for] at sige, at vi skal stå vagt om de demokratiske rettigheder", er altså surrealistisk historieløshed på et nærmest episk, men egentlig også ufrivilligt komisk niveau.
Det absolut sidste, som Stalin og Enver Hoxha gav nogen som helst - udover dem selv, forstås - var "mulighed for at leve det liv," de "nu engang gerne [ville] leve".
Men hvis jeg skulle komme Uffe en bittelille smule til forsvar: Det er jo også en lidt pudsig ting, at den del af Annisette og Savage Roses virke helt utrolig sjældent er noget, som folk kommer ind på i portrætinterviews og andet relateret til bandet, selvom det er ganske lettilgængelig viden og i øvrigt noget, som Annisette, ihvertfald så vidt jeg ved, aldrig har taget afstand fra.
Men well, jeg er sikker på, at både medier og alle andre ville behandle nogen, der havde været politisk ekstremist på den modsatte fløj - fx overbevist nazist gennem mange år - på fuldstændig samme måde, hvis nu bare alle var enige om, at han eller hun sang drønflot.
Ingen tvivl om det.
Et parti der ved svindel har tilranet sig en plads i borgerrepræsentationen skal på ingen måde legitimeres.
Det er klart jeg undlader at stemme Sikandars suppleant ind i aften.
Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance har tænkt sig at undlade at stemme for at godkende stedfortræderens indtræden, fortæller de til Berlingske.
https://t.co/O2wFVoQoUK
Efter 8 års kamp vandt Rie endelig mod Skatteministeriet.
Nu havde hun rettens ord for, at hun ikke skulle have smadret sit liv af at betale 115 % i skat.
Men Skatteministeriet valgte at anke sagen - selvom det er et brud på deres egen retssagsvejledning.
Jakob Engel-Schmidt erklærer sig selv enig i, at det her er for langt ude.
Men han påstår, at han som skatteminister ikke kan blande sig i, om skatteministeriet anker sagen, så Rie ikke kan få sit liv igen.
Problemet er bare, at det lader til ikke at være korrekt.
Flere eksperter - herunder en tidligere departementschef i netop Skatteministeriet - går nemlig i rette med det udsagn.
Ifølge eksperterne har ministeren beføjelserne til at beordre ministeriet til at stoppe deres chikane af Rie.
Hvorfor griber man ikke ind i sådan en sag her?
I 16 år har et irakisk eksægtepar svindlet både danske og svenske myndigheder.
Mens de boede og havde permanent ophold i Danmark, søgte kvinden asyl i Sverige under falsk navn og på et falsk grundlag. Hun fik asyl, manden blev familiesammenført med hende, og senere fik de begge svensk statsborgerskab og adgang til svenske sociale ydelser.
Forklaringen? Jo, kvinden fortæller, at hun "vidste ikke, at det var ulovligt".
Men helt ærligt: Hvis man kan finde ud af at søge asyl under falsk navn og fortælle myndighederne, at man kommer direkte fra Irak, selvom man bor i Slagelse, kan man nok også regne ud, at man ikke må hæve sociale ydelser i begge lande.
Den slags kyniske bedrageri er tyveri fra skatteborgerne. Pengene kunne være blevet brugt på mennesker med et reelt behov - eller være blevet hos dem, der har tjent dem.
Sagen afslører alvorlige huller i både identitetskontrollen og samarbejdet mellem de europæiske myndigheder.
Det er derfor Liberal Alliance vil have et asylstop og, at dømte kriminelle udlændinge langt lettere skal kunne udvises. LA kræver nu sammen med de øvrige blå partier, at regeringen undersøger, hvor udbredt denne form for svindel er, og sikrer, at sagen får konsekvenser.
For selvfølgelig skal Danmark ikke være hæveautomat for mennesker, der kynisk kvitterer for tillid og næstekærlighed med bedrageri.
Et "normkritisk" filmselskab har modtaget 200.000 skattekroner til at lære danske folkeskoleelever om transkønnedes vilkår i Indien.
Pengene var ellers øremærket til udviklingsbistand.
Og her kunne man måske forledes til at tro, at udviklingsbistand handlede om at hjælpe fattige børn i Afrika med fx mad, medicin eller tag over hovedet.
Men det ville være en fejl.
For i Danmark har vi desværre et utal af venstreorienterede interesseorganisationer, som har formået at plante snablen dybt nede i statskassen.
Og det er alle de arbejdende danskere tvunget til at betale verdens højeste skatter for.
For så kan folk fra den kreative klasse tilrage sig en høj løn gennem deres pseudo-arbejde, der i bedste fald er værdiløs for samfundet eller i værste fald decideret har karakter af venstreorienteret aktivisme.
Det sker på bekostning af verdens fattigste, der faktisk kunne have brug for reel udviklingsbistand.
Det sker på bekostning af de arbejdende danskere, der skal betale regningen.
Og så sker det på bekostning af de ældre, syge og socialt udsatte danskere, som må tage til takke med en utilstrækkelig velfærd.
Alt sammen fordi de røde partier prioriterer, at den kreative klasses plattenslagere får lov til at udnytte vores fælles ressourcer.
Det er simpelthen ikke okay.
Kulturpasset blev et meget dyrt biografgavekort!🍿
Nu viser kulturministerens egne tal, at:
🍿 67 procent af pengene er brugt på biografbilletter.
🎤 16 procent er brugt på koncerter, comedy og lignende.
Samtidig er der brugt 16 mio. kr. på administration og it. Med godt 7.000 aktiverede kulturpas svarer det til omkring 2.300 kr. pr. bruger – alene for at administrere et kort med 1.000 kr. på.
Dertil kommer udgifterne til et helt nationalt partnerskab, som skulle identificere de unge og hjælpe dem ind i kultur-, idræts- og foreningslivets fællesskaber.
Men hvorfor skal vi finansiere it-systemer, administration og et nationalt partnerskab for primært at sende unge i biografen?
De 44.600 er en bred øjebliksopgørelse. Det er derfor vigtigt at understrege, at ikke alle er langvarigt udsatte. Og helt normale unge skal ikke have biograf og koncert billetter betalt af alle de der hver dag arbejder hårdt.
Ydermere er det respektløs brug af danskernes penge, når skattekronerne går til en biografbillet, som ikke er i nærheden af at være den sociale indsats som kan bringe den udsatte del af gruppen i hverken uddannelse, arbejde eller varige fællesskaber.
Vi mangler ikke flere analyser af de 44.600 unge. Vi mangler et system, der reagerer på den viden, det allerede har – og som måles på, om barnet faktisk kommer i skole, får det bedre og finder vej til uddannelse eller arbejde.
Kulturpasset blev solgt som en håndsrækning mod at få unge i job og uddannelse. I praksis er det blevet et ekstremt dyrt offentligt biografgavekort.
Det er præcis, hvad jeg advarede imod. Tænk, at det er den slags initiativer, danskerne betaler verdens højeste skatter for. #dkpol
Somalieren Muhamed Abdi Kahn og hans store familie har fået asyl i Danmark. De modtager hundrede tusinder af kroner om året i overførsler, men Mohammed er ikke taknemmelig. Han synes DK og vores kultur er frygtelig. Så hvorfor rejser han ikke? Hør ham her
https://t.co/TnDjA8pDdd
Jeres tomme tough guy-retorik over for Hizb er blevet jeres måde at se ud som om, at I tager kampen mod islamisme alvorligt.
Og nu er det så også en anledning til at koble dem til de højreorienterede.
Kan I for fanden ikke bare for en gangs skyld tage kampen mod de her kræfter rent og uden relativeringer og røgslør?
Det er så billigt Pelle. Samtidigt med jeres myopiske fokus på Hizb (som kun er toppen af isbjerge), kæmper I for politik, som styrker islamismen: lettere statsborgerskab, ingen sindelagskontrol, mere indvandring, ja til bederum, ja til kønsopdelte aktiviteter i kommunale lokaler osv. osv.
Det er derfor I er et af de foretrukne partier for de islamister, der har fundet ud af, at man kan få en masse godt ved at stemme på jer.
Hvor mange alarmklokker skal ringe, før regeringen dropper deres momshelvede?
17.400.000.000 kroner om året.
Så meget kommer regeringens momseksperiment at koste statskassen. Det fremgår af skatte- og vækstministerens eget svar til Folketinget.
Det er det dyreste forslag i hele regeringsgrundlaget - dyrere end selskabsskattelettelsen, gratis tandlæge til udsatte og gratis bus, tog og metro til unge. Tilsammen.
For de penge kunne man finansiere Liberal Alliances forslag om at gøre de første 5.000 kroner, man tjener hver måned, skattefrie.
For vi vil naturligvis give danskerne en skattelettelse i bunden, som kan mærkes på lønsedlen, i stedet for at håbe på, at en momslettelse finder vej gennem producenter, grossister og supermarkeder - hvilket en stort set enig økonomstand advarer mod.
Det burde være overflødigt at forklare, hvorfor det er bedre end at skabe et momssystem, hvor staten først skal finde ud af, om hundemad er mad, om ketchup er momsfrit, fordi der er tomat i, eller om pommes frites er en grøntsag.
Oveni kommer bureaukratiet. Dansk Industri har vurderet, at differentieret moms kan koste virksomhederne op mod 4 mia. kr. om året i ekstra administration og kontrol, afhængigt af model.
Og det bliver endnu mere tragikomisk. For ministeren har nu ladet forstå, at restauranterne ikke bliver momsfritaget. Hvis regeringen fastholder den afgrænsning, kan tomaten i Netto altså blive momsfri, mens tomatskiven i burgeren på en restaurant fortsat pålægges moms.
Kuk-kuk.
Den slags bureaukrati har andre lande rigelig dårlige erfaringer med. I Storbritannien kan en kold takeaway-sandwich være momsfri, mens den som udgangspunkt bliver fuldt momspligtig, hvis den bliver ristet og solgt varm. Spiser man den på stedet, er den også momspligtig.
Og i Tyskland opgav man fra 1. januar i år netop den skelnen mellem mad, der spises på restauranten, og mad, der tages med hjem eller leveres. Ikke af ideologiske grunde, men fordi grænsedragningen i praksis skabte bureaukrati og konkurrenceforvridning. Tyskerne har med andre ord lige skrottet præcis den afgrænsning, regeringen nu er ved at indføre i Danmark.
Og ikke nok med at en stort set enig økonomstand advarer mod regeringens diffentierede moms, selv socialdemokratiske økonomiske nestor, Mogens Lykketoft, har nu også kraftigt kritiserer regeringens forslag.
Så drop nu bare det momscirkus. Sæt skatten ned på arbejde, og lad danskerne beholde deres egne penge.
Vi kan godt.
Kan du huske indvandreren, som for nyligt slog en 32-årig familiefar ihjel til en VM-kamp på Islands Brygge - og som i forvejen havde flere voldtægter og drabsforsøg på samvittigheden?
Han står kun til sølle 8-10 måneders fængsel.
Hvis du til sammenligning fx bryder Koranloven, kan du få hele 2 ÅRS fængsel.
Det er en hån mod den afdødes familie, at de kan risikere at støde ind i den her seriekriminelle gerningsmand på gaden om kun 10 måneder.
Hvorfor i alverden skal man straffes mere end DOBBELT så hårdt for at sætte ild til en bog som for at tage livet af et andet menneske?
Hvorfor accepterer vi de her pinligt lave straffe?