Jeg siger det som iraner:
Kommer du til Danmark som iraner, får politisk asyl, og støtter samtidig det regime, du hævdede at have brug for beskyttelse imod, så mener jeg ikke, du skal være i Danmark.
Går du på danske gader med regimets flag, støtter regimet offentligt og stemmer ved regimets såkaldte præsidentvalg på ambassaden, så rejser det et helt legitimt spørgsmål om dit asylgrundlag.
Det gør mig åbenbart til racist.
#dkpol #dkmedier
Til Ashura samlede det shiamuslimske samfund i DK ca. 18.000 mennesker til optog.
Mon ikke vi, ud af +5 millioner i DK, kan samle mindst lige så mange under Dannebrog?
Den 5. september kl.12:00 ved Trianglen.
Kom og vær med til Hele DKs Optog.
Danmark kalder
#dkpol#dkmedier
Vi har et loyalitetsproblem i Danmark.
Dobbelt statsborgerskab er et problem.
Kan man være loyal over for Danmark, når man stemmer ved valg i et andet land, støtter landets regime og samtidig foragter det samfund, man selv lever i?
Det gælder både mennesker, der er flyttet hertil, og deres børn og børnebørn.
De stemmer på Erdogan.
De forsvarer Den Islamiske Republik og deltager i dens valg.
Samtidig sviner de Danmark, dansk kultur og danske værdier til.
Alligevel har de gennem deres danske statsborgerskab fuld indflydelse på Folketingets sammensætning, vores love og Danmarks fremtid.
Hvorfor?
Hvorfor skal mennesker, der åbent foragter Danmark, støtter autoritære regimer og deltager i deres politiske processer, have indflydelse på, hvordan Danmark skal styres?
Et statsborgerskab er mere end et pas.
Det er indflydelse på Danmarks fremtid.
#dkpol #dkmedier
De tror, de kan gøre os tavse. De tager fejl.
Facebook har begrænset vores rækkevidde efter anmeldelser. Derfor har vi brug for jer, del vores opslag, tal om den 5. september, og hjælp os med at nå ud.
Vi bliver ved.
https://t.co/XzX7uDKOpH
#dkpol#dkmedier
Hvornår holder vi op med at kalde det migration og begynder at kalde det, hvad det er?
Når titusinder trænger ulovligt ind over en grænse på få timer, overvælder myndighederne og efterlader knivstikkerier, overfald, ødelæggelser og brande, er ordet migration ikke længere dækkende.
Man kan diskutere, om det skal kaldes en invasion, et masseangreb eller terror. Men mens ordene diskuteres, står Ceuta i flammer.
Når en grænse gennembrydes i massevis, og volden følger med, handler det ikke længere kun om migration.
Det handler om national sikkerhed.
👉 https://t.co/755qD7GpVt
👉 https://t.co/LVlC65gpi0
#dkpol #dkmedier
Danmark skal mobilisere Hjemmeværnet ved grænsen med alle nødvendige beføjelser til at standse og afvise indtrængen.
Spanien var sidste advarsel.
Vi ses 5. september.
https://t.co/Ixwpl8lr7M
https://t.co/mOzeOFyCaq
#dkpol#dkmedier
Reaktioner på Prideangrebet i Berlin. Perfekte kandidater til remigration. 🐪
Derfor skal du deltage i optoget den 5. september.
👉 https://t.co/Ef8dJG9hJx
👉https://t.co/L79VoQ62bz
#dkpol#dkmedier
Hvorfor går anklageren ikke efter den hårdest mulige straf?
Anklageren lyder som en retarderet venstrefløjser, der gerne vil skåne den stakkels indvandrer mest muligt.
Ekstremismen, vi nægtede at se
Ekstremisme findes i alle farver og på alle fløje. Den skal bekæmpes, uanset om den kommer med hagekors, hammer og segl eller hellige skrifter i hånden.
Men trusler ændrer karakter. Lige nu udgør alliancen mellem den yderste venstrefløj og islamismen en af de farligste former for ekstremisme mod vores civilisation.
Vi kender højreekstremismens ansigt. Vi har lært om dens ideologi, symboler og metoder. Vi genkender den, når den viser sig, og vi har opbygget et politisk, kulturelt og juridisk beredskab imod den.
Venstreekstremismen har derimod fået lov til at florere under pænere betegnelser.
Problemet begrænser sig ikke til de åbent venstreekstremistiske miljøer. Mange af de NGO’er og foreninger, der hævder at bekæmpe fascisme og racisme, står selv solidt plantet på den yderste venstrefløj. De optræder ikke som neutrale vogtere af demokratiet, men som politiske aktører, der bruger anklager om racisme og fascisme til at stemple modstandere og indsnævre den offentlige samtale.
Den kalder sig antifascistisk, antiracistisk og tolerant. Men bag ordene finder vi ofte de samme autoritære instinkter, ønsket om at kontrollere sproget, lukke munden på modstandere og afgøre, hvem der overhovedet må deltage i den offentlige samtale.
I årevis har den yderste venstrefløj fået lov til at definere, hvilke ord vi må bruge, hvilke spørgsmål vi må stille, og hvilke holdninger der gør et menneske urørligt.
Først giver de dig en etiket. Derefter tillægger de dig holdninger, du aldrig har haft. Til sidst bruger de deres egen løgn som begrundelse for, at du ikke længere fortjener at blive hørt.
Racist. Fascist. Nazist. Zionist.
Ordene bruges ikke længere til at beskrive. De bruges til at disciplinere.
Samtidig er den yderste venstrefløj gået hånd i hånd med islamismen, en totalitær bevægelse, der repræsenterer næsten alt det, venstrefløjen hævder at bekæmpe, kvindeundertrykkelse, homofobi, antisemitisme, religiøs autoritet, social kontrol og foragt for det frie, sekulære samfund.
Det burde være en umulig alliance.
Men den fungerer, fordi de deler en modstander, vores civilisation, vores historie, vores nationale identitet og det liberale demokrati, som begge bevægelser udnytter, men grundlæggende foragter.
Den ene leverer ideologien og den moralske afpresning. Den anden leverer religionen, mobiliseringen og gadevreden. Sammen forsøger de at gøre almindelige mennesker tavse gennem udskamning, intimidering og frygt.
Og når politisk vold kommer fra den rigtige side, bliver principperne pludselig uklare. Så skal gerningsmandens vrede forstås, sættes i perspektiv og forklares. Handlinger, der øjeblikkeligt ville blive fordømt som ekstremisme, hvis gerningsmændene tilhørte den yderste højrefløj, bliver pakket ind som aktivisme, modstand eller frustration, relativiseres og bortforklares, når de begås af den yderste venstrefløj.
Det stopper nu.
De skal ikke længere have lov til at definere os, vores holdninger eller de ord, vi må bruge. De skal ikke afgøre, hvem der er anstændig, hvem der er demokratisk, eller hvem der har ret til at forsvare Danmark.
Vi skal bekæmpe højreekstremisme. Vi skal bekæmpe islamisme. Og vi skal bekæmpe venstreekstremisme.
Ikke selektivt. Ikke tøvende. Ikke først, når det er for sent.
Ekstremisme bliver ikke mindre farlig, fordi den kalder sig antifascistisk. Den bliver farligere, når samfundet tror på forklædningen.
#dkpol #dkmedier
Få timer før det islamistiske angreb på Prideoptoget gik disse mennesker med palæstinensiske flag og råbte på intifada.
Tragisk nok mærkede de kort efter, hvad intifada betyder i praksis.
#dkpol#dkmedier
Man kan ikke fælde træet og bagefter forvente, at frugterne bliver hængende i luften. Dansk kultur er rødderne. Danske værdier er det, der vokser fra dem.
#dkmedier#dkpol
Når man taler om dansk kultur og danske værdier, kommer spørgsmålene næsten øjeblikkeligt:
Hvad er dansk kultur? Hvad er danske værdier?
Nogle forsøger at gøre svaret til et spørgsmål om den enkeltes smag, livsstil og personlige værdier. Men kultur er ikke individuel. Den bæres af et folk, overleveres gennem generationer og udgør fællesnævneren i et samfund.
Lad os derfor skære det ud i pap.
Først kulturen, derefter de værdier, der er vokset ud af den.
Dansk kultur er ikke kun flæskesteg, højskolesang, håndbold og Dannebrog. Det er heller ikke én bestemt livsstil, som alle danskere følger ned til mindste detalje.
Dansk kultur er vores fælles historiske arv, vores traditioner, normer, fortællinger, symboler og omgangsformer. Alt det, der gennem generationer har formet Danmark og det danske folk.
Den findes i sproget, litteraturen og musikken. I højtiderne, foreningslivet og folkekirken. I Grundloven, folkestyret og monarkiet. I vores humor, beskedenhed og direkte omgangstone. I tilliden mellem mennesker, respekten for fællesskabet og forventningen om, at man bidrager, hvis man kan.
Den er blevet formet gennem mere end tusind års historie, fra vikingetiden, kristningen og kongeriget til reformationen, landboreformerne, Grundloven, arbejderbevægelsen, andelsbevægelsen, højskolerne og det moderne demokrati.
Dansk kultur har aldrig stået stille. Den har mødt påvirkninger udefra og optaget nye idéer og skikke.
Men enhver påvirkning bliver ikke automatisk dansk kultur. Det nye bliver en del af kulturen, når det tilpasses og indgår i den historiske, sproglige og sociale sammenhæng, som allerede binder Danmark sammen.
Kultur kan udvikle sig uden at miste sin kerne. Naturlig forandring er ikke det samme som udslettelse.
Ud af denne kultur er de danske værdier vokset:
Frihed under ansvar. Lighed for loven. Folkestyre. Ytringsfrihed. Religionsfrihed. Ligestilling mellem mænd og kvinder. Tillid. Pligtfølelse. Samfundssind. Respekt for individet. Et sekulært samfund, hvor loven står over religionen, og hvor staten tilhører borgerne, ikke præsterne.
Værdier opstår ikke i et tomrum. De hviler på en kultur, som har frembragt, forsvaret og overleveret dem gennem generationer.
Derfor kan man heller ikke bevare danske værdier, hvis man samtidig nedbryder den kultur, de udspringer af.
Man kan ikke fælde træet og bagefter forvente, at frugterne bliver hængende i luften.
Dansk kultur er rødderne. Danske værdier er det, der vokser fra dem.
#dkpol #dkmedier