Der var lagt op til en af de største politiskandaler i nyere danmarkshistorie, da seks betjente fra Københavns Politi blev – som Frihedsbrevet kan fortælle i dag – sigtet for at have stjålet mellem 300.000-500.000 kroner og kokain fra beslaglæggelser.
Men betjentene blev også sigtet for at have drevet en narkoring, der solgte kokain.
30 måneder senere er alle anklager om narkokriminalitet og groft tyveri af penge faldet fuldstændig til jorden.
Læs historien via linket i kommentarsporet.
Frihedsbrevet fylder i øvrigt 5 år, så lige nu kan du blive medlem i et helt år for kun 555 kroner – du sparer hele 993 kroner. Men skynd dig. Tilbuddet varer ikke længe.
(Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix)
Den største korruptionsskandale i nyere politihistorie er i løbet af de seneste seks måneder faldet fuldstændig til jorden.
Gennem omfattende research kan Frihedsbrevet nu oprulle, hvad der skete i den højprofilerede sag mod seks betjente, hvor flere af dem var med i Snapchat-gruppen “WOTC” – en reference til politiserien ‘We Own This City’ om korrumperede betjente i Baltimore.
Læs historien lige her: https://t.co/Qk7ZK8vj8C
I dag fylder Frihedsbrevet fem år – og lige nu er et rigtig godt tidspunkt at komme med ombord.
Bliv medlem i et helt år for bare 555 kr. Så sparer du hele 993 kr.
Udnyt tilbuddet, og vær med til at sikre, at Danmark har et medie, der holder magten i ørerne. Og som altid jagter sandheden.
Men skynd dig. Tilbuddet varer ikke i 5 år. Få fødselsdagsprisen via link i kommentarsporet.
Hip hip hurra! Frihedsbrevet fylder i dag, grundlovsdag, 5 år.
I den anledning har vores stifter og chefredaktør Mads Brügger skrevet en grundlovstale. Og han har et vigtigt budskab til dig: Støt de frie medier, som hver dag sørger for, at magten får svært ved at gemme sig i mørket.
Nå, ja – så har vi selvfølgelig et godt fødselsdagstilbud til dig. Få et helt års frigjort journalistik for bare 555 kr. Bliv medlem via linket i kommentarsporet.
Sidste år afsatte regeringen 500 millioner kroner til at etablere ukrainske forsvarsvirksomheder i Danmark.
Men den første i rækken, raketproducenten Fire Point, er ikke kommet godt fra land.
Efter mistanker om korruption og forbindelser til en kontroversiel forretningsmand er projektet nu også forsinket, og midt i det hele melder der sig en ny potentiel møgsag.
Få hele historien lige her: https://t.co/DFZxwUhB7D
Hvordan står det til med den militære, økonomiske og politiske dimension af krigen i Ukraine? Er der udsigt til en ende på krigshandlingerne? Hvem vinder og hvem taber, og hvorfor ligger diplomatiet i dvale? Hør analysen @frihedsbrevet https://t.co/Sow06pumSg
Pia Olsen Dyhr og SF er nu i regering efter års ørkenvandring.
Det kræver kamelslugning, og på et helt centralt punkt går formanden for folkesocialisterne ind for en politik, hun selv kalder "skør".
Samtidig lider Olsen Dyhr af en lidt pudsig glemsomhed og kan ikke huske, at hendes parti har været ganske kritisk over for særligt ét projekt – et projekt, som nu er en del af regeringsgrundlaget.
Få hele historien via linket i kommentarsporet.
Ida Auken er blevet kirkeminister! Læs/lyt om forbindelserne mellem hende, hendes mand og den karismatiske pinsekirkepræst, som driver en kryptokristen tænketank for kendte og indflydelsesrige danskere. https://t.co/0eKcPFn335
Hvordan gik det, da Morten Løkkegaard – af nogle kendt som "Mister Milano" – holdt sit 15-års jubilæum på Christiansborg? Og skal der virkelig kun gå fem år, efter at man har holdt 10-års jubilæum, før man skal fejres igen?
Det kan du læse om i denne uges stuegang fra Mads Brügger, der også har været forbi en afskedsreception hos Enhedslisten og begivenheden "Velfærdens Talent 100".
Læs hele reportagen via linket i kommentarsporet.
Journalist Mia Skovby er netop hjemvendt fra Portugal, hvor fans af remigration og europæiske politikere fra den yderste højrefløj fik besøg af Donald Trumps tidligere og kontroversielle chef for det amerikanske grænsepoliti, Greg Bovino.
Selvom han bøvlede med papirarmbåndet, der gav adgang til remigrations-konferencen, havde han alligevel tid til at tale med pressen.
Læs eller lyt til hele reportagen via linket i kommentarsporet.
Investorer fik at vide, at en forurenet byggegrund i Brøndby var blevet oprenset.
Det var på den baggrund, at de lånte 25 millioner kroner ud til et byggeprojekt.
Men det hele var løgn. Grunden var så giftig, at projektet måtte skrottes.
Brøndby Kommune, Region Hovedstaden og bygherrens egen miljørådgiver siger alle det samme: At grunden aldrig er blevet godkendt til byggeri.
Så hvem løj for investorerne – og vidste byggematadoren Jesper Skovsgaard det?
Læs eller lyt til hele afsløringen via linket i kommentarsporet.
Trump er under pres på grund af krigen i Hormuz-strædet, og hans popularitet i USA daler.
Samtidig foregår al kommunikation mellem Iran og USA skriftligt via Pakistan og Qatar. Så dybt stikker mistilliden, og selvom der tales om en ny våbenhvile og elementer i en aftale, så står parterne stadig langt fra hinanden.
Bliv klogere på krigen og alle dens konsekvenser i nyeste afsnit af Friis' diplomatpost. Lyt med gratis via linket i kommentarsporet.
Långiverne blev stukket en løgn, da de i god tro lånte 25 mio. kroner ud til et boligbyggeri på en grund, der viste sig at være så forurenet, at projektet var et rent fatamorgana. Bag projektet står en berygtet nordjysk byggematador, som har haft adskillige møgsager på bagen.
En T-shirt skulle der til, og så blev digteren Frederik Lind Køppen litteraturdebattens man of the hour.
I hvert fald blandt borgerlige debattører, der elsker at læse hans digte og i øvrigt mener, at man ikke skal hæfte sig for meget ved hans etnonationalistiske symbolik.
Men hvordan gik det til, at en konfrontatorisk digter med rødder i Ungdomshuset pludselig blev posterboy for de nationalkonservative?
Læs med lige her: https://t.co/PvoKR28zCy
Her lidt for nørderne: Hans-Dietrich Genscher i Washington med James Baker den 2. februar 1990, hvor han siger at løftet om ikke-udvidelse af NATO er generelt og ikke kun gælder DDR. Det er Tagesschau den 3. februar 1990 på ARD https://t.co/qA6OtUlVI9. @ frihedsbrevet
Brød USA et vigtigt løfte til Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov i 1990, som har fået store konsekvenser den dag i dag?
Lige præcis det spørgsmål har de lærde skændtes om i mange år.
James Collins, næstkommanderende på den amerikanske ambassade i Moskva i de år og senere ambassadør, mener, at det er uomtvisteligt, at USA udstedte det afgørende løfte, men senere skiftede holdning.
Læs en øjenvidneberetning om, hvad der gik galt mellem USA og Rusland, lige her: https://t.co/RDCP88Wng3
De spildte muligheders årtier kalder Jim Collins forholdet mellem USA og Rusland i 90erne og 00erne, men der var områder hvor man samarbejdede med succes. Hør/læs hvilke i interviewet med USA’s tidligere topdiplomat i Moskva @frihedsbrevet
Brød USA et vigtigt løfte til Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov i 1990, som har fået store konsekvenser den dag i dag?
Lige præcis det spørgsmål har de lærde skændtes om i mange år.
James Collins, næstkommanderende på den amerikanske ambassade i Moskva i de år og senere ambassadør, mener, at det er uomtvisteligt, at USA udstedte det afgørende løfte, men senere skiftede holdning.
Læs en øjenvidneberetning om, hvad der gik galt mellem USA og Rusland, lige her: https://t.co/RDCP88Wng3
USA mente at de vandt den kolde krig og kunne diktere Rusland freden, mens Rusland var af den opfattelse, at man selv havde truffet en beslutning om at ændre sit system. De to vidt forskellige forståelser lagde grundlaget for senere konflikt, siger Collins @frihedsbrevet
Brød USA et vigtigt løfte til Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov i 1990, som har fået store konsekvenser den dag i dag?
Lige præcis det spørgsmål har de lærde skændtes om i mange år.
James Collins, næstkommanderende på den amerikanske ambassade i Moskva i de år og senere ambassadør, mener, at det er uomtvisteligt, at USA udstedte det afgørende løfte, men senere skiftede holdning.
Læs en øjenvidneberetning om, hvad der gik galt mellem USA og Rusland, lige her: https://t.co/RDCP88Wng3
Meget tyder på, at Nord Stream-sabotagen blev udført af ukrainere, og der er ikke fremlagt et eneste bevis for, at der overhovedet var nogen droner under efterårets dronepanik. Så hvor er den hybridkrig, som Rusland skulle føre mod os egentlig henne?
Frihedsbrevet har spurgt de centrale ministre samt FE-chefen, ligesom vi har bedt forsker i samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg om at vurdere, hvorvidt regeringens voldsomme retorik står mål med de reelle, dokumenterede hændelser.
Læs historien lige her: https://t.co/Ln36q2mMSH
Lige nu kan du få 6 måneders medlemskab for 3 måneders pris.
(Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)
Københavns Lufthavn havde slet ikke nogen radar, der kunne få øje på droner af den type, som en "kapabel aktør" ville bruge, da lufthavnen angiveligt var udsat for et hybridt angreb i september sidste år.
Alligevel påstår lufthaven, at de har radardata, som bekræfter, at der altså var droner.
Med undtagelse af en radar, der kun kan detektere droner fra et specifikt kinesisk mærke, havde lufthavnen på tidspunktet for dronehændelsen kun en fugleradar – og den ville ikke kunne spotte droner, forklarer radarproducenten til Frihedsbrevet.
Alligevel blev førende eksperter fra DTU for flere måneder siden bedt om at undersøge radarmaterialet, men alle dokumenter om det bliver holdt hemmelige.
Læs historien via linket i kommentarsporet.
(Foto: Københavns Lufthavn)