GeoDK er GeoDanmarks systemunderstøttelse. Her finder du driftsmeddelelser for GeoDK.
(GeoDanmark er et samarbejde mellem SDFE og Danmarks 98 kommuner)
Vi har netop opgraderet GeoDK til v. 1.27.0 med nye forbedringer og fejlrettelser.
Samtidig er Twitter/X udfaset som kanal for driftsmeddelelser. Fremadrettet vil de i stedet være tilgængelige via dette RSS feed: https://t.co/D5ybTBLC2q
Vi har i dag modtaget support henvendelser om, at GeoDK gav nogle mærkelige fejlmeddelelser ved sammenlægning af bygninger. Dette er nu rettet. Ha' en rigtig god fredag! 😊
I går fik vi en henvendelse fra en bruger om, at snap ved korteditering ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det har vi fikset og lagt ud i dag. Glædelig jul!🎄
"Slik eller ballade?" Vi arbejder konstant på, at I kan være trygge ved at bruge GeoDK... Vi fik i går stoppet et monster, der lavede ballade ved i visse tilfælde at undlade at gemme de attribut oplysninger I brugere indtaster...🎃👻
DAR vejnavne-robotten har i et længere stykke tid været ramt af forårs-kvaler. I går kom den dog til hægterne igen og kører nu i fuld vigør. Nogle kommuner har formentlig allerede oplevet at der er blevet oprettet en del sager. God sommer! ☀️
Kender du det, når man sidder i sin yndlings-editor og oplever at blive logget ud i tide og utide? Vi har fået meldinger om det problem, så vi har fået skruet log ind-perioden op til 24 timer. Du burde nu kunne redigere geodanmark-data dagen lang uden problemer 🤠
For at fortsætte vinduesmetaforen, så er det mod vores forventning lykkedes at finde en dygtig tømrer med døgnservice til få lukket vores servicevindue. GeoDK er nu oppe at køre i version 1.24.0. Vi takker vores gode venner i den anden ende af login-kæden ❤️
Hængslerne er røget af vores servicevindue, og vi kommer ikke til at lukke det planmæssigt. Vi er afhængige af andres hjælp, hvorfor vi holder lukket natten ud, men håber at kunne komme stærkt igen så tidligt i morgen som muligt.
Årets festivalsæson er over os, og hos GeoDK fejrer vi sommeren med et servicevindue, hvor vi opgraderer systemet til version 1.24.0 ☀️🏖️😎 Vi har lukket mellem nu (ca 19) og kl 21.
Vores DAR vejnavnerobot, som opretter sager med hjælpegeometri på baggrund af DAR-hændelser, har ikke oprettet sager siden 1. marts. Vi er ved at undersøge årsagen til dens forårskvaler. Vi sender en ny besked ud, når den har det bedre.
GeoDKs cloududbyder har problemer, hvilket desværre betyder, at GeoDKs valideringsmotor ikke vil starte, uanset hvor meget vi hopper på kickstarteren. Det betyder, at der ikke er feedback på redigeringer, og at godkendelseskøen er stoppet. Vi følger op, når vi ved mere.
Sneen falder i København ☃️, så den hvide jul skipper i år fasten og varer lige til Påske. GeoDK-julemanden og hans hjælpere holder servicevindue i aften mellem 19 og 21 for at begave os med version 1.23. 🎁
Vi har en meget stor sag i godkendelsesmaskinen i GeoDK, og der er derfor kødannelse. Man skal derfor ikke forvente at få sin sag godkendt med det samme - faktisk forventer vi ikke opklaring i dag :( 🚚🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗
Det ser ud til at geodatabankens varemodtagelse er ferieramt, hvorfor de datapakker de har fået fra GeoDK pt. er bortkommet efter modtagelse. Geodanmark-data på geodatabankens hylder er derfor desværre ikke så friske som de plejer at være