i løbet af det 19. århundrede var gledet brat over i kaserneringens praksis, præcis som vores bedste planer, husker jeg, at Austerlitz sagde, altid under deres virkeliggørelse forvandles til deres nøjagtige modsætning."
-- W.G. Sebald // Austerlitz
#dklitt#litteratur
"Fra den plads, hvor vi dengang sad til langt ud på aftenen på Café des Espérances, kunne man gennem et bagvindue se ned i en dal, der måske for længe siden havde været gennemtrukket af flodenge, og hvori genskinnet fra højovnene i et gigantisk jernstøberi flakkede mod den...
mørke himmel, og jeg mindes stadig tydeligt, hvordan Austerlitz, mens vi begge så godt som ufravendt stirrede på dette skuespil, i en over to timer lang diskurs forklarede mig, hvordan den i hovederne på filantropiske arbejdsgivere opståede vision af en ideel arbejderby...
knivstikkeri, der var de blå og røde blink fra udrykningskøretøjer, man blev hentet af forældrene. Men lycratoppen var som et løfte om fremtiden, hvem man kunne være, hvem man kunne blive, hvem man måske, som et kim, der var ved at åbne sig, allerede var."
-- @OlgaRavn i WA i dag
"Her kommer der en erindring til mig, pludselig, det er sommeren mellem 8. og 9. klasse, og jeg er iført en korsettop i tyk, beige lycra, jeg fandt i H&M, hvorom en onkel sagde, at den var malet på, og jeg tog bussen ud til fortet i Charlottenlund for at drikke Martini under...
...syrenerne, natten var lys, og denne top gjorde mig så uovervindelig og voksen, at jeg kunne opnå mit første kys, hvilket jeg gjorde, hvorefter jeg kastede op i voldgraven, og nogle skikkelser (horisontens turkise lysning bag dem) længere nede ad stranden startede et...
@olebirkolesen @majbrit_hoeyrup @lottefolke Hej Ole. Kan du huske dengang, kvinder blev frigjorte og fik nye roller i samfundet, og de stadig fandt sammen med mænd? Måske kan det samme ske vice versa. Nu prøver vi lige sammen at overveje, om det kunne være muligt.
@MrMesserschmidt Hvis man nu bor i et land med religionsfrihed, så afspejles det jo fint i navne som Muhammad eller Svend eller Abraham eller Spaghetti-Monster eller Tarzan eller Buddha eller Obi-Wan Kenobi eller hvad er din pointe egentlig? At alle skal hedde Jørgen?
Nu er Cormac McCarthy også død. Han er den, der bedst har beskrevet, hvordan det er for en far at elske sine børn. Og så har han skrevet den smukkeste sætning: “Borrowed time and borrowed world and borrowed eyes with which to sorrow it.”
“Endelig når han til byen Isidora, hvor husene har snegleformede trapper med indlagte havsnegle, hvor der fremstilles kikkerter og violiner efter alle kunstens regler, hvor den fremmede når han vakler mellem to kvinder altid møder en tredje, hvor hanekampene altid udvikler sig —
"No longer is the salad a wanton assembly of unbound ingredients spread laterally across the plate, (...), but a realm of compression, enclosure, finitude."
Skøn tekst om tech-wellness alliance-salatens sejrsgang
https://t.co/gRXHnzxCnM
“Denne bog er dedikeret til de ældgamle guder, til afskyelighedernes herre, Humwawa, hvis ansigt er en klump indvolde, hvis ånde er stanken af lort og dødens parfume, forrådnelsens herre, den mørke engel over alt, der udskides og forsures, fremtidens herre som rider på en —
Apook, ødelæggeren, til Den Store Gamle og Stjernebæstet, til Pan, panikkens gud, til opløsningens og tomhedens navnløse guder, til Hassan I Sabbah, snigmordernes mester. Til alle de forfattere og kunstnere og udøvere af magi gennem hvilke disse ånder har manifesteret sig…