Henrik Busch

Vogter over "Systemet" og urimelighederne - lad os sætte Borgerne FØR systemet!

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

https://t.co/kD6rOu9fjb Kommunen sløser med vores penge og isæt Enhedslisten er dem der sætter initiativer i gang uden at fakta checke, konsekvensberegne eller inddrage borgerne og eller erhvervslivet! STOP DET! https://t.co/uJhs7N6ICe

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

Er du træt af parkering i København? https://t.co/WRZDZK0Ahu

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

KÆRE ALLE GODE MEDLEMMER AF JA TAK TIL PARKERING!
Vi er super glad for at snart 11.000 er med i vores kreds og at flere kommer til.
Jeres indsats betyder rigtigt meget og gør også indtryk når vi bruge materialet til videre pres på kommunen.

Vi igangsætter nu en analyse som vi gerne vil have ALLE jer og jeres netværk til at svare på. Den er vigtig ift. vores møder med Kommunen.

BEDRE BORGERSERVICE PÅ PARKERING I KØBENHAVN – HJÆLP OS MED DIT SVAR
Har du noget med København at gøre – som beboer, pendler, erhvervsdrivende, kunde, gæst eller besøgende?

Så har vi brug for DIT SVAR.

Vi gennemfører en 100 % ANONYM analyse af parkering, mobilitet og fremkommelighed i København.

Alle holdninger tæller – også hvis du er uenig med os.

Brug få minutter på at svare – og DEL meget gerne, så vi får så mange og så brede svar som muligt.

Jo flere svar, desto stærkere fakta.
Deltag i analysen her:
https://t.co/6L0HGF31he
Vi samler informationer løbende men ønsker svar gerne inden den 1. september....

Læs mere om Ja tak til Parkering:
https://t.co/V3vWZmuYe9

Følg og deltag i vores Facebook-gruppe:
https://t.co/g11CvlHzOF
#jataktilparkering #dkpol #dkmedier

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

Utilfredshed i Middelalder­byen — "Parkeringspladser nedlagt uden en klar plan" | Magasinet KBH https://t.co/chViRqZwAX ... JA TAK TIL PARKERING: Det her handler ikke længere bare om parkeringspladser – det handler om måden, København bliver styret på

Tak til Magasinet KBH for endnu en gang at sætte fokus på udviklingen i Middelalderbyen.

Foreningen JA TAK TIL PARKERING er både stærkt bekymret og stærkt utilfreds med det forløb, som nu også kommunens egen evaluering og de mange høringssvar dokumenterer.

525 parkeringspladser blev fjernet, før de permanente byrumsprojekter, der skulle træde i stedet, var realiseret. Borgerne, beboerne og erhvervslivet fik konsekvenserne med det samme. De lovede forbedringer skulle komme senere.

Det er efter vores opfattelse den omvendte rækkefølge.

Først burde man have dokumenteret behovet. Så burde man have gennemført ordentlige konsekvensberegninger. Derefter burde finansieringen og de konkrete byrumsprojekter have været på plads. Og først derefter kunne man begynde at fjerne parkeringspladser.

I stedet fjernede man først pladserne og begyndte bagefter at finde ud af, hvad arealerne egentlig skulle bruges til.

Det mest bemærkelsesværdige er, at kritikken ikke længere kun kommer fra bilister eller JA TAK TIL PARKERING.

Indre By Lokaludvalg er kritisk. Københavns Beboernetværk er kritisk. Håndværkerforeningen er kritisk. Erhvervslivet peger på problemer. Handicapområdet peger på problemer. Selv Cyklistforbundet efterlyser synlige forbedringer.

Og kommunens egen evaluering konstaterer, at fodgængere og cyklister ikke har oplevet nævneværdige ændringer, mens privat- og erhvervsbilister oplever forringelser.

Så hvad var det egentlig, københavnerne fik for at fjerne 525 parkeringspladser?

Det spørgsmål savner vi fortsat et overbevisende svar på.

Vi er også alvorligt bekymrede over selve evalueringsgrundlaget. Før- og eftermålinger er ikke gennemført på samme tidspunkt af året, respondentgrundlaget er væsentligt mindre i eftermålingen, og kommunen anerkender selv, at undersøgelsen ikke med sikkerhed kan betragtes som repræsentativ for alle københavnere og beboere.

Alligevel bruges materialet som grundlag for en politik, der har meget konkrete konsekvenser for menneskers hverdag.

Det er ikke godt nok.

JA TAK TIL PARKERING har derfor foreslået noget ganske enkelt:

Genetabler parkeringspladser dér, hvor der endnu ikke ligger et vedtaget, finansieret og konkret byrumsprojekt. Når et projekt er klar til faktisk at blive gennemført, kan man tage stilling til parkeringspladserne dér.

Det er ikke et krav om, at København skal stå stille.

Det er et krav om, at København udvikles med omtanke.

Vi ønsker også grønne, smukke og levende byrum. Men en levende Middelalderby skal også fungere for dem, der BOR her, arbejder her, driver virksomhed her, leverer varer, udfører håndværksopgaver, besøger familie og venner eller af forskellige årsager er afhængige af bilen.

Byudvikling må ikke blive et ideologisk projekt, hvor man først skaber problemerne og bagefter beder skatteborgerne om flere millioner for at forsøge at løse dem.

Når en så bred kreds af borgere, erhvervsorganisationer, lokaludvalg og interesseorganisationer rejser kritik, bør svaret fra Københavns Kommune ikke bare være:

Vi fortsætter planen – og bruger flere penge.

Svaret burde være:

Vi stopper op. Vi lytter. Vi dokumenterer konsekvenserne. Vi retter fejlene. Og først derefter går vi videre.

Det er præcis derfor, JA TAK TIL PARKERING fortsætter med at blande sig.

For København skal være en by for mennesker – også de mennesker, der har brug for en bil.....eller kunder til deres butik HAR!

Ja Tak Til Parkering gennemfører nu en analyse for at se hvad dem der bor og bruger byen mener - https://t.co/6L0HGF31he

Henrik Busch

Formand

JA TAK TIL PARKERING

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

Evaluering: færre biler og flere fodgængere i Middelalderbyen https://t.co/MpWmggQkZh - FÆRRE BILER ER IKKE DET SAMME SOM EN BEDRE BY

Københavns Kommune har evalueret omlægningen af parkeringspladser i Middelalderbyen og konkluderer tilfreds, at der er færre biler og flere fodgængere.

Men prøv lige at læse den konklusion én gang til.

Når man politisk beslutter at fjerne hundredvis af parkeringspladser og gør det vanskeligere at komme ind i byen i bil, så kommer der færre biler.

Selvfølgelig gør der det.

Det er ikke nødvendigvis dokumentation for succes. Det er først og fremmest dokumentation for, at når man fjerner muligheden for at parkere, så bliver det sværere at parkere.

Det interessante spørgsmål er derfor ikke, om kommunen er lykkedes med at få færre biler ind i Middelalderbyen.

Det interessante spørgsmål er:

Hvem har kommunen samtidig fået til at blive væk?

Er det beboeren, der opgiver bilen, fordi der ikke længere er en realistisk mulighed for at parkere i nærheden af hjemmet?

Er det familien, der vælger ikke at besøge venner eller familie i Indre By?

Er det kunden fra Nordsjælland, Amager, Frederiksberg eller resten af Sjælland, der i stedet kører til et shoppingcenter, hvor bilen faktisk er velkommen?

Er det den ældre, den gangbesværede eller den handicappede?

Er det håndværkeren, montøren, elektrikeren eller VVS'eren, som siger nej til en opgave, fordi parkering og af- og pålæsning er blevet for besværligt?

Er det virksomheden, der får vanskeligere ved at modtage varer?

Er det restaurationsgæsten, teatergæsten, hotelgæsten eller den besøgende, der ganske enkelt vælger København fra?

Det fortæller overskriften "færre biler og flere fodgængere" intet om.

Og det er netop problemet.

Kommunen skriver selv, at erhvervsbilister er utilfredse og oplever, at det er svært at køre, parkere samt af- og pålæsse.

Kommunen skriver også, at belægningsgraden på gadeparkeringen er høj, og at der ligefrem er overbelægning i visse områder.

Alligevel fremstilles færre biler og mindre bilparkering som et positivt resultat.

Det er en besynderlig måde at evaluere en levende hovedstad på.

En by er ikke kun et byrum. En by skal fungere.

Den skal fungere for mennesker, der går.

For mennesker, der cykler.

For mennesker, der tager metroen og bussen.

Men også for mennesker, der har brug for en bil.

Beboere. Børnefamilier. Ældre. Handicappede. Erhvervsdrivende. Håndværkere. Kunder. Gæster. Turister og rejsende. Mennesker, der kommer fra steder, hvor metroen ikke holder 200 meter fra hoveddøren.

Det ene behøver ikke udelukke det andet.

Men i København er bilen efterhånden blevet gjort til et politisk problem i sig selv.

Det mest tankevækkende er næsten, at kommunen selv skriver, at fodgængere og cyklister ikke har oplevet nævneværdige ændringer.

Så lad os forstå det rigtigt:

Man har fjernet 525 gadeparkeringspladser.

Bilisterne er blevet mere utilfredse.

Erhvervsbilister oplever større problemer.

Der er høj belægning og visse steder overbelægning på de tilbageværende gadepladser.

Og fodgængere og cyklister har ifølge evalueringen endnu ikke oplevet nævneværdige forbedringer.

Hvor er den store succes så?

At der er kommet færre biler?

Det vidste man jo på forhånd ville ske, når man fjernede parkeringsmulighederne.

Det svarer omtrent til at lukke halvdelen af dørene til en butik og bagefter begejstret konstatere, at færre mennesker benytter de lukkede døre.

Der er også et demokratisk problem i hele fortællingen.

Planen henviser blandt andet til en borgersamling på 36 udvalgte københavnere.

36 mennesker.

I en kommune med hundredtusinder af borgere og en Middelalderby, som hver eneste dag skal fungere for beboere, virksomheder, ansatte, kunder, leverandører, håndværkere, gæster og besøgende fra hele landet og udlandet.

Det kan være et input.

Men det må aldrig blive et demokratisk alibi for en politik med meget konkrete konsekvenser for tusindvis af andre mennesker.

Og så kommer det næsten groteske:

Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod erkender selv, at kommunen har lært, at man burde have været klar med de nye byrum samtidig med, at parkeringspladserne blev fjernet – og ikke bagefter.

Præcis.

For hvad gjorde man?

Man fjernede først parkeringspladserne.

Derefter stod man med tomme arealer og måtte opstille bænke og plantekrukker for blandt andet at gøre det tydeligt for bilisterne, at her måtte de ikke længere parkere.

Det er svært ikke at stille spørgsmålet:

Var målet at skabe bedre byrum – eller var det primære mål bare at få bilerne væk?

Hvis formålet virkelig er et "balanceret byliv", som kommunen kalder det, skal balancen også omfatte dem, der bor i byen og har bil, dem der driver virksomhed i byen, og dem der skal kunne komme ind i København som kunder og gæster.

En hovedstad kan ikke drives som en lukket gårdhave for dem, der allerede befinder sig inden for voldene.

København er hele Danmarks hovedstad.

Den skal være tilgængelig.

Den skal være levende.

Den skal have butikker, restauranter, kultur, arbejdspladser, håndværkere, leverancer, hoteller, kunder og besøgende.

Og selvfølgelig skal den også have cyklister, fodgængere, grønne områder og gode byrum.

Det er ikke enten-eller.

Det er politikernes opgave at få byen til at fungere for alle – ikke at gøre livet så besværligt for én gruppe, at man bagefter kan registrere deres fravær som en politisk succes.

Derfor bør vi stille et helt andet spørgsmål end kommunen:

Hvor mange mennesker har København mistet som kunder, gæster og besøgende, fordi vi systematisk har gjort byen vanskeligere at komme til?

Hvor er analysen af konsekvenserne for detailhandlen?

Hvor er analysen af konsekvenserne for restauranterne?

Hvor er analysen af konsekvenserne for håndværkerne?

Hvor er analysen af konsekvenserne for beboerne?

Hvor er analysen af søgetrafikken efter de tilbageværende parkeringspladser?

Hvor er analysen af de samlede økonomiske konsekvenser?

Og hvor er dokumentationen for, at det samlet set har skabt en bedre fungerende by?

At tælle færre biler er let.

At skabe en hovedstad, hvor mennesker, erhvervsliv, handel, mobilitet og byliv kan eksistere sammen, er vanskeligere.

Det er til gengæld dét, vi burde kræve af Københavns politikere.

Vi skal ikke have en Københavnspolitik, hvor succes måles på, hvor mange biler man har fået til at forsvinde.

Vi skal have en politik, der måles på, om København fortsat er en åben, levende, tilgængelig og fungerende hovedstad for alle.

Også for dem, der har brug for en bil.

Også for dem, der bor her.

Og i den grad også for dem, vi gerne vil have til at komme her. #jataktilparkering #dkpol #dkmedier

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

Bænkene forsvinder — men Middelalderbyen må vente på løft | Magasinet KBH https://t.co/yhEdDC3eOd DET GÅR IKKE! VI VIL HAVE VORES PARKERINGSPLADSER TILBAGE

Nu må Københavns Kommune stoppe med at tale om bænke, plantekummer og midlertidige lappeløsninger, som om det er det egentlige problem.

Det er det ikke.

Det egentlige problem er, at politikerne fjernede hundredvis af parkeringspladser i Middelalderbyen, FØR de havde finansieringen til de byrum, der skulle komme i stedet.

Resultatet kender vi nu.

Parkeringspladserne er væk.

De lovede permanente byrum er i vidt omfang ikke finansieret.

De store projekter ligger mange år ude i fremtiden.

Bænkene fungerede ikke.

Nu kommer der plantekummer.

Og beboerne står tilbage med regningen og konsekvenserne.

Derfor er vores budskab enkelt:

VI VIL HAVE VORES PARKERINGSPLADSER TILBAGE.

I Middelalderbyen er der omkring 220 almindelige parkeringspladser tilbage til at betjene over 1.000 beboerlicenser.

Prøv lige at tænke over det.

Over 1.000 beboerlicenser.

Omkring 220 almindelige parkeringspladser.

Og beboerne BETALER for licenserne.

En beboerlicens er ganske vist ikke juridisk en garanti for en parkeringsplads. Men politisk må man kunne stille det helt rimelige spørgsmål:

Hvor langt kan man reducere antallet af parkeringspladser og samtidig fortsætte med at sælge over 1.000 beboerlicenser til de mennesker, der bor i området?

Hvad er en beboerlicens reelt værd, hvis kommunen samtidig politisk har fjernet så stor en del af de parkeringsmuligheder, licensen skal bruges til?

Og hvorfor skal beboerne acceptere det?

Vi har hele tiden fået fortalt, at parkeringspladserne skulle væk for at skabe en ny og bedre Middelalderby.

Men nu står det klart, at en stor del af de permanente projekter, der skulle komme i stedet, ikke var finansieret, da parkeringspladserne blev fjernet.

Det er efter vores opfattelse den helt forkerte rækkefølge.

Man river ikke huset ned og begynder bagefter at undersøge, om man har råd til at bygge det nye.

Derfor bør politikerne gøre det eneste rimelige:

GENETABLÉR PARKERINGSPLADSERNE, hvor de permanente byrumsprojekter ikke er finansieret og umiddelbart forestående.

Når kommunen en dag har et konkret projekt, finansieringen er på plads, anlægsstarten er fastlagt, og man kan dokumentere, hvad området rent faktisk skal bruges til, kan man tage politisk stilling til den enkelte gade.

Indtil da bør arealerne bruges til det, der er et dokumenteret behov for:

PARKERING.

Ikke tomme arealer.

Ikke midlertidige bænke.

Ikke plantekummer, der primært skal fungere som fysiske blokader mod parkering.

Parkeringspladser.

Vi taler om mennesker, der BOR i Middelalderbyen.

Mennesker, der har deres hverdag her og har behov for en bil.

Børnefamilier, ældre, mennesker med skiftende arbejdssteder og borgere, der arbejder uden for den kollektive trafiks praktiske rækkevidde.

Vi taler også om et levende erhvervsliv, håndværkere, leverandører, kunder, gæster, turister og rejsende, som skal kunne komme til og fra Københavns historiske centrum.

Det er ikke et krav om, at enhver gade skal fyldes med biler.

Det er et krav om balance og almindelig sund fornuft.

Og vi accepterer ikke præmissen om, at valget står mellem enten en smuk, grøn Middelalderby eller parkeringspladser.

Vi kan og skal have begge dele.

Derfor bør Københavns Kommune nu fremlægge et fuldstændigt regnskab:

Hvor mange almindelige parkeringspladser er konkret fjernet?

Hvor mange beboerlicenser er der udstedt til området?

Hvor mange af de fjernede parkeringsarealer har i dag et færdigt permanent byrum?

Hvor mange står med midlertidigt inventar eller andre midlertidige løsninger?

Hvornår forventes hvert af de permanente projekter færdigt?

Hvad har det indtil nu kostet at fjerne pladserne, etablere midlertidige løsninger, opsætte bænke, fjerne dem igen og opstille nye plantekummer?

Og hvad bliver den samlede regning?

Indtil de svar ligger på bordet, er vores udgangspunkt meget enkelt:

Har kommunen ikke et finansieret og umiddelbart forestående permanent projekt til arealet, så GENETABLÉR PARKERINGSPLADSEN.

For når over 1.000 betalende beboerlicenser skal deles om omkring 220 almindelige parkeringspladser, samtidig med at tidligere parkeringsarealer bruges på midlertidige lappeløsninger, så er balancen væk.

Vi vil have vores parkeringspladser tilbage.

Ikke om fem år.

Ikke i 2030.

Ikke i 2031.

NU.

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

BORGERNE FØR SYSTEMET
Interessant artikel – men jeg synes, at hele diskussionen om en mere eller mindre bilfri by starter det forkerte sted.
Spørgsmålet er ikke, hvordan vi får bilen ud af København. Spørgsmålet er, hvordan vi skaber en moderne storby, hvor mennesker faktisk kan få deres hverdag til at fungere.
For mange moderne familier er bilen ikke et ideologisk statement eller et luksusprodukt. Den er et nødvendigt redskab i hverdagen.
Man skal på arbejde, hente og bringe børn, handle, besøge familie, passe fritidsaktiviteter og måske pendle til en arbejdsplads langt uden for København. Håndværkeren skal have værktøj og materialer med. Den erhvervsdrivende skal have varer frem. Ældre og mennesker med handicap har andre mobilitetsbehov end den unge københavner, der kan klare hele sin hverdag på cykel og med metro.
Og her er den kollektive trafik ganske enkelt ikke altid et realistisk alternativ.
Metro og S-tog fungerer godt på mange strækninger, men prøv at få en almindelig families logistik til at hænge sammen, hvis mor arbejder i Ballerup, far i Hillerød, børnene skal til sport, bedsteforældrene bor et andet sted på Sjælland, og dagen samtidig kun har 24 timer.
Derfor bliver jeg også skeptisk, når London og Berlin igen bruges som argument for, hvad København bør gøre.
Vi skal naturligvis lære af andre storbyer. Men København er København. Vores geografi, arbejdsmarked, pendlingsmønstre, boligområder og kollektive trafik er ikke identiske med Londons eller Berlins.
At kun omkring hver tredje københavnske husstand ejer en bil er heller ikke et argument for, at bilen kan planlægges væk. Tværtimod bør vi spørge, hvem der har bilen, hvorfor de har den, og hvad konsekvensen vil være for deres hverdag, hvis vi gør det stadig vanskeligere og dyrere at bruge den.
Vi skal have træer. Vi skal have grønne områder. Vi skal have cykler. Vi skal have metro, busser og tog. Vi skal have plads til gående og gode byrum.
Men vi skal også have biler og parkeringspladser.
Det ene behøver ikke udelukke det andet.
Det er præcis dér, jeg mener, at dele af den københavnske trafikdebat er kørt af sporet. Mobilitet bliver gjort til ideologi, hvor det i stedet burde handle om menneskers behov og valgfrihed.
Politikernes opgave er ikke at opdrage borgerne til den transportform, politikerne selv foretrækker.
Politikernes opgave er at skabe rammerne for, at byen fungerer for så mange mennesker som muligt.
Derfor er mit udgangspunkt meget enkelt:
BORGERNE FØR SYSTEMET.
Byen er til for mennesker.
Mennesker er ikke til for at passe ind i kommunens mobilitetsmodel. https://t.co/6jdLAAoQ46 #jataktilparkering #jataktilfrihed #dkpol #dkmedier

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

FORENINGEN JA TAK TIL PARKERING holder sit næste møde med Forvaltningens Vicedirektør og andre ansvarlige embedsmænd den 3/9....vi er i gang med at planlægge dagsordenen - og har du input til hvad der nager dig vil vi samle sammen i temaer og fremlægge det for dem.

Lige nu er det naturligvis hovedemnerne:
-Parkerings og de nye frigivne pladser i Indre By - status
-Nordre Frihavnsgade (har møde med de handlende torsdag)
-Trianglens omlægning
-Miljø Zone Østerbro
-Miljø zone Vesterbro
-Vesterbrogade kaos
-Sommergader
-Toldbodgade og turistbusser i indre by generelt

Der er mange temaer men har du input så send dem til mig så prøver jeg at samle det sammen.

H.B.

[email protected]

HUSK JA TAK TIL PARKERING arbejder og kæmper for dem der bor, lever, arbejder og driver virksomhed i byen. Vi Ønsker et KØBEHAVN FOR ALLE - både på to og 4 hjul! #dkpol #dkmedier

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

OM FÅ DAGE STARTER ET HELT NYT KAPITEL FOR MANGE KØBENHAVNSKE BØRNEFAMILIER

Sommerferien er ved at være slut. Mange børn skal begynde i skole, SFO, børnehave eller vuggestue. Nye tasker er pakket, madkasserne er klar, og forældrene gør alt, hvad de kan, for at give deres børn den bedste og tryggeste start.

For det er vel det, vi alle sammen vil? At være der for vores børn, når det virkelig betyder noget.

Men når hverdagen rammer, følger også alle klodserne om benene:

Frihed. Fleksibilitet. Mobilitet. Fremkommelighed. Parkering. Og ikke mindst TID – som i en presset børnefamilie nærmest er mere værd end guld.

Københavnske børnefamilier er efterhånden blevet jaget vildt!

Vi lever i en af verdens dyreste byer. Boligudgifter, dagligvarer, institutioner, fritidsaktiviteter og alle de øvrige udgifter presser familiens økonomi. Derfor er fleksibilitet helt afgørende – og for mange familier er egen bil ikke luksus eller et politisk statement. Den er et nødvendigt arbejdsredskab for at få børn, arbejde, indkøb, fritidsaktiviteter og familieliv til at hænge sammen.

Det hjælper derfor ikke, at kommunale politikere – med Enhedslisten i spidsen og flankeret af andre røde partier – systematisk gør hverdagen vanskeligere for både den nybagte børnefamilie og familien med to eller tre børn.

I flere bydele skal familier bruge mellem 20 minutter og en hel time på at finde en parkeringsplads. Tid, der tages direkte fra børnene, aftensmaden, lektierne, fritidsaktiviteterne og den smule ro, som familien måske kunne have haft sammen.

Og hvis man formaster sig til at standse tæt på boligen for at læsse børn, indkøb, barnevogn, sportstasker og andet ud, risikerer man en parkeringsafgift efter ganske få minutters observation.

Kan du nå at spænde børnene ud, få dem sikkert ind, bære indkøbsposer, skoletasker, sportstasker og måske en sovende tumling op på anden eller tredje sal på tre minutter?

Nej vel?

Det er præcis derfor, vi i JA TAK TIL PARKERING arbejder for, at observationstiden øges fra 3 til 10 minutter. Almindelige mennesker skal have en reel mulighed for at læsse børn, varer og nødvendigt udstyr af tæt på deres bolig – uden at blive mødt af en bøde, før de næsten har nået op ad trappen.

Den kommende tid vil igen vise, hvor hårdt mange børnefamilier er presset. De bor ikke kun i Indre By, men i høj grad på brokvartererne og i Københavns yderområder. De har ofte et enormt økonomisk pres, samtidig med at de skal passe deres arbejde, betale deres skat og få et familieliv til at fungere.

Mange lever af én eller to indkomster og bidrager hver eneste dag til Københavns økonomi, arbejdsmarked, foreningsliv og fællesskab. Alligevel bliver de mødt af en kommunal politik, der tager mere og mere af deres tid, frihed og fleksibilitet.

Jeg siger det bare helt direkte:

Den nuværende politiske ledelse i Københavns Kommune – og især den førte parkeringspolitik – gør ikke livet lettere for børnefamilierne. Den gør dem mere pressede og mere stressede.

Hvis målet er en hovedstad, hvor almindelige familier til sidst må give op og flytte, så er kommunen godt på vej. Men hvis politikerne tror, at København kan undvære børnefamilierne og stadig være en levende, mangfoldig og økonomisk bæredygtig by, tager de gevaldigt fejl.

Man kan med fordel se TV 2-serien “Da pengene forsvandt”, som i tre afsnit viser både forsiden og bagsiden af den økonomiske krise:

https://t.co/aFUcxbtyYc

Men en tv-serie løser ikke problemerne for de børnefamilier, der netop nu står foran en ny og krævende hverdag.

Det kræver politisk forståelse, almindelig sund fornuft – og respekt for, at en familie ikke kan indrette hele sit liv efter ideologiske forestillinger på Københavns Rådhus.

Børnefamilierne skal hjælpes – ikke jages ud af København!

#JaTakTilParkering #Børnefamilier #København #Parkering #Fremkommelighed #Familieliv #TidErGuld

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

København er desværre startet i den forkerte ende.
London, New York, Moskva og en række andre storbyer begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet at investere massivt i metroer og kollektiv transport. De skabte et stærkt fundament, så borgerne havde et reelt alternativ til bilen, længe før bilen blev allemandseje.
I København har vi valgt den modsatte strategi.
Her fjerner man parkeringspladser, gør det vanskeligere at være bilist og forsøger at presse mennesker til at ændre adfærd, før alternativerne fungerer godt nok.
Vaner ændrer man ikke fra den ene dag til den anden. Det tager år – nogle gange årtier. Og når den kollektive transport samtidig kæmper med forsinkelser, aflysninger og en drift, som alt for mange ikke kan stole på, så starter hele omstillingen bagud på point.
Alligevel fortsætter Københavns politikere med at gennemføre vidtgående ændringer uden en samlet plan, uden tilstrækkelig dokumentation og alt for ofte uden at lytte til de mennesker, der hver dag bor, arbejder og driver virksomhed i byen.
Politik skal bygge på fakta, data og dialog – ikke på følelser og ideologi alene.
Hvis målet er at få flere til at vælge kollektiv transport, så skal den først være så god, stabil og attraktiv, at folk vælger den frivilligt. Ikke fordi de bliver tvunget til det.
København har brug for en mobilitetspolitik, der tager udgangspunkt i virkeligheden. En politik, hvor borgere, erhvervsliv, pendlere, børnefamilier, ældre og mennesker med handicap bliver inddraget, før der træffes beslutninger, som påvirker deres hverdag.
God byudvikling handler ikke om at føre krig mod bilen.
Den handler om at skabe en by, hvor alle kan komme frem – uanset hvordan de vælger at transportere sig. #jataktilparkering #dkpol #Dkmedier

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

STOLER DU PÅ DEM DER STYRES VORES HOVEDSTAD???
https://t.co/lxlPbQeGSy

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

https://t.co/R0UEERspA0 #dkpol #dkmedier #dkjataktilparkering

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

STØT OS og dem der lider med P-bøder https://t.co/eotYSVglDT #jataktilparkering #dkpol #dkmedier

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

GODE RÅD FRA OS TIL DIG!!!
https://t.co/b5JrsoSnZ7 #jataktilparkering#dkmedier #Dkpol #linebarfod #venstre #konservative

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

SVAR FRA KOMMUNEN VEDRØRENDE.....Legepladsen foran TIVOLI :)
Svar på henvendelse om fremkommelighed og mobili-tet i forbindelse med byrumsforsøget på Vesterbro Passage
Kære Henrik Busch
Tak for din henvendelse om fremkommelighed og mobilitet i forbin-delse med byrumsforsøget på Vesterbro Passage. Jeg har modtaget henvendelsen fra Tivoli, da den vedrører mit ansvarsområde i forvalt-ningen.
Jeg forstår din henvendelse sådan, at du oplever, at den midlertidige omdannelse foran Tivolis hovedindgang har forringet fremkommelig-heden for borgere med nedsat mobilitet og brugere af Flextrafik, handi-capkørsel og taxa. Du ønsker derfor, at den midlertidige indretning fjer-nes, og at vejarealet genetableres.
Vi har ikke mulighed for at imødekomme dette ønske. Byrumsforsøget er politisk besluttet som et midlertidigt projekt, der skal afprøve en ny indretning af området med mere plads til ophold, grønt og byliv. Forsø-get afsluttes i november 2026, hvorefter den midlertidige indretning fjernes, og strækningen genåbnes for biltrafik den 1. december 2026.
Tilgængelighed har været et vigtigt hensyn i planlægningen af projek-tet. Forvaltningen har blandt andet været i dialog med Dansk Handicap Forbund, som generelt bakkede op om projektet og blandt andet pe-gede på behovet for handicapparkering ved Axeltorv som en midlerti-dig erstatning for pladserne ved Tivolis hovedindgang.
Vi er samtidig opmærksomme på, at den midlertidige indretning bety-der, at der ikke længere kan ske af- og påstigning ved Tivolis hovedind-gang. De tidligere afsætningspladser er erstattet af trædækket, og den nye placering af bus- og cykelbaner betyder, at der ikke er fysisk plads til at etablere nye afsætningspladser på strækningen i forsøgsperioden. Derfor henvises Flextrafik, handicapkørsel og taxa til de nærmeste af-sætningsmuligheder ved Bernstorffsgade/Hovedbanegården samt de midlertidige pladser på Jernbanegade ved Axeltorv og H.C. Andersens Boulevard ved Industriens Hus.
Forsøgsperioden giver mulighed for at afprøve løsningerne og ind-samle erfaringer, som indgår i vurderingen af områdets fremtidige ind-retning. Tilgængelighed er et væsentligt element i denne evaluering og afvejes sammen med hensyn til blandt andet trafiksikkerhed, fremkom-melighed, opholdskvalitet og byliv.
Selvom jeg ikke kan imødekomme dit ønske om at fjerne den midlerti-dige indretning, håber jeg, at mit svar giver en bedre forståelse af bag-grunden for projektet. Tak fordi du tog dig tid til at dele dine erfaringer – de indgår i forvaltningens samlede evaluering af forsøget.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig på [email protected].
Venlig hilsen
Rasmus Dragenberg
Enhedschef

SKAL VI IKKE BARE KONKLUDERE at dette forsøg er en fiasko - - bruges ikke og skaber unødige problemer for mobilitet - fremkommelighed og Tivolis gæster, herunder handicappede og dårligt gående!

Endnu en fejlbeslutning fra Line Barfod og Co...SORRY...men det er vores PENGE der bruges på disse tåbeligheder!!!

#tivoli #jataktilparkering #dkpol #dkmedier #byrumsforsøg

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

Betalingsring omkring København

"Man løser ikke trafikproblemer ved først at gøre det dyrere at køre bil. Man løser dem ved først at give borgerne et reelt og velfungerende alternativ."

Jeg var modstander af betalingsringen, da Helle Thorning-Schmidt forsøgte at indføre den, og de argumenter gælder stadig i dag.

Hvis man overhovedet skal diskutere en betalingsring eller roadpricing, så er der nogle helt grundlæggende forudsætninger, der først skal være opfyldt.

For det første skal den kollektive transport fungere. Folk skal kunne stole på, at tog, metro og busser kører til tiden. Den skal være attraktiv, have høj kapacitet og være til at betale. Tid er en af de vigtigste ressourcer, mennesker har i dag. Man kan ikke forvente, at folk frivilligt vælger bilen fra, hvis alternativet er forsinkelser, aflysninger, overfyldte tog og lange rejsetider.

For det andet må vi huske, at københavnerne allerede er blandt de borgere i Danmark, der betaler mest for at have bil. Det handler ikke om bilens pris, men om alle de ekstra omkostninger, der følger med. Beboerlicenser, parkeringsbetaling, høje afgifter og samtidig en massiv mangel på parkeringspladser. Der er udstedt langt flere beboerlicenser, end der reelt er pladser til, og det betyder, at mange bruger urimelig lang tid på blot at finde en parkeringsplads. Den belastning skal ikke forværres med endnu en afgift.

Mobilitet er afgørende for et moderne samfund. Mange tusinde københavnere pendler hver eneste dag ud af byen for at passe deres arbejde. De skal ikke straffes økonomisk for at passe deres job eller få hverdagen til at hænge sammen.

Hvis man ønsker at reducere trængsel, bør man målrette indsatsen mod den trafik, som blot passerer gennem København uden et egentligt ærinde. Det er gennemkørende trafik, der bør være fokus på – ikke de mennesker, der bor, arbejder eller driver virksomhed i byen.

Samtidig skal vi holde proportionerne for øje. København har ikke trængsel hele dagen. Den reelle myldretid ligger primært mellem klokken 7.00 og 9.00 om morgenen og igen mellem cirka 15.30 og 17.30 om eftermiddagen. Derfor risikerer en generel betalingsring at være et meget voldsomt instrument i forhold til det problem, man ønsker at løse.

Derfor bliver det afgørende spørgsmål også: Er formålet reelt at mindske trængsel – eller er det først og fremmest at skaffe flere penge til statskassen?

Hvis svaret er det sidste, så er der ikke tale om en trafikløsning, men om endnu en skat på mobilitet.

Vi skal skabe incitamenter, før vi indfører sanktioner. Få først den kollektive transport til at fungere. Sørg for, at alternativerne er attraktive. Derefter kan man tage diskussionen om betalingsring. Ikke omvendt.

STOP SPEKULATIONERNE og løs problemerne - I stedet for konstant at skabe dem....Ansvaret og årsagen til trængslen om nogen----ligger klart hos Enhedslisten og SF på Rådshuset!

#jataktilparkering #dkpol #dkmedier https://t.co/V3vWZmuYe9

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

https://t.co/BEWBeKlgO2 #jataktilparkering #dkpol #dkmedier

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

Løs de reelle udfordringer inden at I påtvinger os borgere flere begrænsninger! https://t.co/vpLI3Koikt #jatakltilparkering #dkpol #dkmedier

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

Tjek video fra Patisserie Marie France! #TikTok https://t.co/P8HPIlOB1y fedt koncept

[Henrik Busch @HenrikBusch1]

HVAD ER GOD MINISTERLEDELSE? https://t.co/G3ycr3fCkY Kommer vi til at opleve sager - ja det gør vi! #dkpol #dkmedier