Lad os få Mette Frederiksen ud af Statsministeriet!
I dag går Danmarksdemokraterne til det første møde med Troels Lund Poulsen, der er blevet udpeget til kongelig undersøger. Vores mål er helt klart: Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre en borgerlig ledet regering, så vi kan komme af med Mette Frederiksen som statsminister.
Det kommer til at kræve, at alle bøjer sig mod hinanden. Men vi får ikke strammet op på udlændingepolitikken, sænket afgifterne på benzin og diesel og skabt en bedre balance i Danmark, hvis vi accepterer det som en naturlov, at der skal sidde en socialdemokrat på statsministerposten.
JEG STOPPER IKKE, FØR FOLKET HAR VUNDET! 💪
Hele 24.000 danskere har nu sat deres underskrift på vores borgerforslag om at banke prisen helt i bund på benzin og diesel.
Hvor er det vildt, venner.
Det her er begyndelsen på en folkebevægelse!
Og jo flere underskrifter vi samler, jo sværere bliver det for magtpolitkerne at ignorere jeres stemme.
Når vi rammer 50.000 underskrifter, er magtpolitikerne nemlig tvunget til at møde op og stemme om vores borgerforslag.
Og en ting er helt sikkert: Vi står på folkets side.
For nu skal det simpelthen være billigere at tanke bilen, så man kan køre børnene i skole, uden at det skal gøre ondt i økonomien.
Det her er vores fælles oprør mod Mette Frederiksens og Lars Løkkes afgiftsregime!
Jeg håber jeg, du vil skrive under på vores borgerforslag.
LINK TIL BORGERFORSLAGET I KOMMENTARSPORET! 👇
The US sinks six small Iranian boats in the Strait of Hormuz as Tehran fires on US Navy ships amid a fragile ceasefire. Follow live updates. https://t.co/TTwPfCVoG8
Kære alle
Tusind tak for alle de mange søde hilsner og blomster, som jeg har modtaget. Jeg er helt overvældet. Det varmer meget.
Mange har spurgt efter, hvor alvorligt operationen var. Til det kan jeg sige, at det var akut nethindeløsning. Og derfor meget alvorligt.
Efter omstændighederne har jeg det godt. Men jeg er også nødt til at holde mig i ro lidt endnu.
Jeg vil dog gerne dele nogle af de refleksioner, som jeg har gjort mig de seneste dage.
Den lette del i politik har alle dage været at bruge penge. Her kan ingen ansvarlige partier konkurrere med venstrefløjen.
Den svære del er også at kunne pege på, hvordan Danmark bliver rigere, og samfundskagen bliver større. Et rigere Danmark er et Danmark, hvor vi skaber vækst og velstand via et stærkt erhvervsliv med konkurrencedygtige virksomheder, flere iværksættere og en fortsat reformkurs.
Når Danmark har et solidt økonomisk udgangspunkt, er det netop fortidens mange reformer, der er hovedforklaringen.
Den reformkurs må vi ikke opgive. I en tid, hvor Europa er under pres fra både øst og vest, er det helt afgørende at sikre virksomhedernes konkurrenceevne.
For et rigere Danmark med vækst og velstand er nu en gang forudsætningen for, at vi kan finansiere alle de store investeringer i både forsvar og sikkerhed, velfærd og grøn omstilling - samtidig med, at vi giver danskerne mere luft i hverdagsøkonomien. Det er helt afgørende for Venstre.
Det er tydeligt for enhver, at partier, der spænder fra SF, Enhedslisten og Alternativet til Moderaterne ikke kan levere den ansvarlige økonomiske politik, som Danmark har brug for.
Derfor vil jeg gerne sende en klar opfordring til min ven Lars Løkke:
Kære Lars,
Lad os nu sammen afsøge muligheden for en økonomisk ansvarlig kurs. For jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er helt afgørende, at en ny regering står på fundamentet af en opdateret økonomisk plan. Og du ved om nogen, at det ikke er nok at sætte luftige mål for velstand og arbejdsudbud. Der skal også leveres troværdige og realistiske svar på vejen derhen.
For Venstre vil en ansvarlig økonomisk politik altid være en helt afgørende forudsætning for en regering. Jeg kender dig. Det ved jeg, du vil være enig i. I Venstre vil vi altid gerne deltage i regeringsdrøftelser, der reelt kan gøre Danmark rigere. For nuværende virker det fortsat ikke oplagt, at Mette Frederiksen vil levere på det.
Derfor bekymrer det mig også, at Mette Frederiksen fortsat er kongelig undersøger. For jeg må konstatere, at Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen har vendt ryggen til den ansvarlige reformpolitik, som skiftende regeringer i Danmark har ført gennem årtier - og som vi senest har ført sammen i SVM-regeringen.
Så derfor, Lars: Jeg tror på, at vi sammen kan opnå de ting, vi begge talte om i valgkampen: En fortsat reformkurs. Tilstrækkeligt med arbejdskraft til både virksomheder og velfærd. En stærkere investeringskultur. Styrket konkurrenceevne til vores virksomheder. Bedre forhold for at tiltrække og fastholde investeringer i Danmark. Med andre ord: Den nødvendige økonomiske oprustning af vores samfund. Til gavn for fremtidens generationer.
Men det kræver, at du tør lade det handle om “noget” og ikke “nogen”. Og det må der trods alt være langt mere perspektiv i, end at skulle være en del af en regering, der er afhængig af Enhedslistens hovedbestyrelse.
Jeg håber, at du er klar på at gøre et forsøg, før du binder dig til en rød regering.
Troels