IRES

IRES tager løbende temperaturen på regelstaten og viser, hvor regler unødigt koster tid og penge.

[Regelstaten @realRegelstaten]

Unge med fritidsjob må som udgangspunkt kun arbejde 2 timer på en skoledag.

Derfor er 2+2 timer på to dage lovligt, men én vagt på 4 timer ikke.

Reglen skal beskytte unge, men giver mere bøvl, mere transport, flere afbrydelser og mindre fleksibilitet.

[IRES @IRESDanmark]

Rødovre Byfest er aflyst.

Og det store spørgsmål er ikke kun hvorfor — men hvorfor det skulle tage så lang tid.

Arrangørerne søgte allerede i 2024. I efteråret 2025 bad de kommunen om status. Først i januar 2026 kom de til møde. Og først i april lå der et konkret aftaleudkast.

Tre måneder før byfesten skulle afholdes.

En byfest kræver ikke bare god vilje. Den kræver booking af kunstnere, leverandører, billetsalg, sikkerhed, frivillige og måneder med koordinering.

Når det konkrete grundlag først kommer tre måneder før, er det svært at kalde det realistiske rammer.

Kommunen peger på dialog og behovet for at finde en permanent placering i et område, der har ændret sig med flere boliger omkring Rådhusplænen.

Men for arrangørerne handler sagen ikke om, hvorvidt der har været dialog.

Den handler om tempo.

Måske er reglerne i teorien både gode og proportionale. Men sagen viser noget vigtigt:

At langsom sagsbehandling — det døde bureaukrati — også kan blive en reel byrde for borgere, frivillige og virksomheder.

Og nogle gange er forsinkelse i praksis det samme som et nej.

[Regelstaten @realRegelstaten]

Grundloven er ikke kun historie – den begrænser magten. § 3 deler magten i den lovgivende, udøvende og dømmende, så staten ikke får frit spil. Grundloven binder først og fremmest magthaverne, ikke borgerne.

God grundlovsdag!

[IRES @IRESDanmark]

SVM-regeringen lovede i regeringsgrundlaget, at høringsfrister som klar hovedregel skulle være mindst 28 dage.

Alligevel viser en opgørelse fra IRES – Institut for Reguleringsstudier, at hver tredje høring af lovforslag og bekendtgørelser under SVM-regeringen har haft en kortere frist.
Korte høringsfrister kan lyde som et teknisk procesproblem. Men de har konkrete konsekvenser.

Når organisationer, virksomheder, eksperter og borgere får få dage til at gennemgå komplekse lovforslag og bekendtgørelser, bliver det sværere at give kvalificerede høringssvar. Det øger risikoen for dårligere beslutningsgrundlag, lavere lovkvalitet og regulering, der ikke er gennemtænkt fra starten.
God regulering handler ikke kun om politiske mål. Det handler også om processen frem mod dem.

Høringer er ikke en formalitet. De er et vigtigt redskab til at opdage problemer, utilsigtede konsekvenser og unødvendige byrder, før reglerne bliver vedtaget.

Der er tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. Men når hver tredje høring stadig ligger under den anbefalede frist, er der fortsat et stykke vej.
Hvis vi vil have bedre regulering, kræver det bedre tid til kvalitet.

[IRES @IRESDanmark]

Læs hele artiklen i Politiken her: https://t.co/V4MrpS8Ktd

[IRES @IRESDanmark]

SVM-regeringen lovede i regeringsgrundlaget, at høringsfrister som klar hovedregel skulle være mindst 28 dage.

Alligevel viser en opgørelse fra IRES – Institut for Reguleringsstudier, at hver tredje høring af lovforslag og bekendtgørelser under SVM-regeringen har haft en kortere frist.
Korte høringsfrister kan lyde som et teknisk procesproblem. Men de har konkrete konsekvenser.

Når organisationer, virksomheder, eksperter og borgere får få dage til at gennemgå komplekse lovforslag og bekendtgørelser, bliver det sværere at give kvalificerede høringssvar. Det øger risikoen for dårligere beslutningsgrundlag, lavere lovkvalitet og regulering, der ikke er gennemtænkt fra starten.
God regulering handler ikke kun om politiske mål. Det handler også om processen frem mod dem.

Høringer er ikke en formalitet. De er et vigtigt redskab til at opdage problemer, utilsigtede konsekvenser og unødvendige byrder, før reglerne bliver vedtaget.

Der er tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. Men når hver tredje høring stadig ligger under den anbefalede frist, er der fortsat et stykke vej.
Hvis vi vil have bedre regulering, kræver det bedre tid til kvalitet.

[IRES @IRESDanmark]

Læs hele kronikken i Berlingske: https://t.co/h9tdAStfJ9

[IRES @IRESDanmark]

IRES' bestyrelsesmedlem Morten Jarlbæk Pedersen har fire bud i @berlingske på at stive demokratiet af: skarpere krav fra Folketinget, omorganiseret EU-koordinering (ca. 70 pct. af reglerne kommer fra EU), stærkere retssikkerhed for borgerne – og lettere adgang til rigsretten.

[IRES @IRESDanmark]

Berlingskes artikel kan læses her:
https://t.co/XMCvww8yLd

[IRES @IRESDanmark]

Tempo i lovgivning er ikke et mål i sig selv.

Ny analyse fra IRES viser, at lovgivningsprocessen under SVM-regeringen har været den næsthurtigste siden Schlüter. Særligt skatteområdet skiller sig ud: 83 nye skattelove er i gennemsnit behandlet på kun 48 dage.

Det er et område, hvor hastværk historisk har kostet dyrt — i administrative byrder for virksomhederne og svækket retssikkerhed for borgerne.

“Det her er ikke politisk. Om man er rød, blå eller lilla spiller ingen rolle. Hvis man skaber unødige byrder og bureaukrati, så opnår man ikke sine politiske mål, uanset hvad de måtte være,” siger IRES’ direktør, Jonas Herby, til Berlingske.

Den næste regering — uanset farve og mandatsammensætning — har en oplagt opgave: at hæve lovkvaliteten. Og sænke tempoet.

#lovkvalitet #regulering #hastværk

[IRES @IRESDanmark]

Læs med i Børsen, hvor Jonas Herby folder perspektivet ud.
https://t.co/rbYlrlZrrD

[IRES @IRESDanmark]

Digital monokultur kan blive et overset sikkerhedsproblem.

Hungersnøden i Irland i 1840’erne viste, hvor farligt det er, når et samfund bliver afhængigt af én løsning. I Irland var det kartoflen, men CrowdStrike-nedbruddet i 2024 mindede os om, at det samme kan ske digitalt.

Når flere virksomheder presses mod de samme cybersikkerhedsløsninger gennem regulering som NIS2, DORA og CRA, kan det mindske risikoen lokalt, men øge den systemiske risiko samlet set.

I Børsen argumenterer IRES’ direktør, Jonas Herby, for, at god regulering også må forholde sig til risikoen ved digital monokultur.

For hvad sker der, hvis Rusland eller Kina finder den nøgle, der kan åbne alle døre til den vestlige verdens digitale infrastruktur?

#cybersikkerhed #regulering #NIS2 #DORA #CRA #digitalisering

[IRES @IRESDanmark]

Læs hele interviewet her: https://t.co/Iplb5FLECp

[IRES @IRESDanmark]

Der er milliarder på spil i kampen mod bureaukratiet.

Siden Schlüters regelsanering i 1982 har skiftende regeringer lovet et opgør. Alligevel vokser bureaukratiet videre.

I et portrætinterview i Berlingske forklarer IRES’ direktør Jonas Herby hvorfor — og peger på to løsninger:
• Sæt tempoet ned i lovgivningen
• Tving systemet til at prioritere, fx med et regelstop efter canadisk model

Gode intentioner er ikke nok. Der skal strukturelle ændringer til.

#dkpol #bureaukrati #regulering

[IRES @IRESDanmark]

Link til interview: https://t.co/5wISH4jLrC

[IRES @IRESDanmark]

Folketinget vedtager ca. 200 love om året. Næsten én ny lov pr. arbejdsdag.

Problemet er ikke, at politikerne ønsker mere bureaukrati. Problemet er, at ønsket om hurtig handlekraft alt for ofte overhaler målet om enklere regler.

Derfor bør de binde sig til masten:
“1 ind, 1 ud” eller klare mål for afbureaukratisering.

IRES’ direktør Jonas Herby uddyber hos NB Kommune 👇

[IRES @IRESDanmark]

Link til et af de omtalte studier:
https://t.co/jE3ubXVwpJ

[IRES @IRESDanmark]

Kunne Sveriges nedlukning have reddet 3.000 liv?

Fem studier siger ja – men konklusionerne holder ikke.

I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Econ Journal Watch gennemgår Jonas Herby fem SCM-studier af Sveriges COVID-politik og peger på metodiske problemer som korte før-perioder, statistisk usikre effekter og biologisk usandsynlige resultater.

Metodevalg betyder altså mere end man tror.

[IRES @IRESDanmark]

Link til et af de omtalte studier:
https://t.co/wyFy0Pqvsm