John Smidt

Forhenværende direktør for De Økonomiske Råds sekretariat

[John Smidt @JohnSmidt12]

@JeppeDruedahl @NSKnigge Præcis!

[John Smidt @JohnSmidt12]

@JeppeDruedahl @NSKnigge Og det er sådan set ligegyldigt om det er permanent eller midlertidigt, at G øges. Holdbarhed er en anden sag…

[John Smidt @JohnSmidt12]

@JeppeDruedahl @NSKnigge Øget G forværrer faktisk saldo - og dermed den strukturelle, som jo er den faktisk renset for konjunktur mv. Selvfølgelig påvirker ændringer i G også beskæftigelse og BNP (og dermed hvor meget “konjunktur”, der renses ud), men ikke så meget som den direkte effekt.

[John Smidt @JohnSmidt12]

@JeppeDruedahl @NSKnigge Nej, der er (givet de automatiske stab. størrelse) plads til en underskud på 1 pct. i en normal konj.situation (faktisk=struk=-1 pct.). Hvis vi den sitation rammes af en moderat lavkonjunktur forværres den faktisk saldo til -3 pct. - givet vi undlader diskretionært at lempe FP

[John Smidt @JohnSmidt12]

@JeppeDruedahl @NSKnigge Hvis både faktisk og strukturel saldo (fx i 2035) er -1 pct., og vi kommer ind i en mild lavkonjunktur, ændres struk. saldo ikke (men faktisk går måske fra -1 til -2 pct.). Alt OK med EU. Men hvis i den situation fx ønsker at øge G, overskrides budgetlovens grænse på 1 pct.

[John Smidt @JohnSmidt12]

@JeppeDruedahl @NSKnigge Jep, GRÆNSERNE på -1 pct. strukturelt og -3 pct. faktisk hænger fint sammen. Men skidt ide at have et MÅL på -1 pct., for er der overhovedet ikke plads til at lempe i en (moderat) lav konjunktur. Der bør bære afstand mellem mål og grænse.

[John Smidt @JohnSmidt12]

@JeppeDruedahl @NSKnigge Men budgetloven kan ændres (som det skete for nogle år siden) - og der er altid mulighed for “tryllerier”, jf. fx “prokuratorknebet” (gøre nogle pensions indbetalinger skattepligtige). Principielt kunne man også skyde det mellemfristede år til fx 2045 ;-) 2/2

[John Smidt @JohnSmidt12]

@JeppeDruedahl @NSKnigge Det mellemfristede mål er jo politisk fastlagt af regeringen (ikke Folketinget). Dermed “retningsgivende”, ej bindende. Men bør selvsagt overholde Budgetlovens underskudsgrænse. Og bør af flere årsager have en vis afstand, så -0,5 nok stadig et godt bud 1/2

[John Smidt @JohnSmidt12]

@mikaelbjork1234 @DalgaardCarl @btdk Agglomeration og stordriftsfordele, herunder “storbyfordele, trækker i retning af, at en mindre befolkning kan reducere velstanden. Men den mindre befolkning kan jo vælge at bo nogenlunde samlet - til glæde for naturen og de positive agglomerationseffekter, som du nævner.

[John Smidt @JohnSmidt12]

@mikaelbjork1234 @DalgaardCarl @btdk Jeg tænker mere jord (og anden kapital) pr. capita. Dermed højere produktivitet - plus mindre miljøbelastning og ressourcetræk samt mere biodiversitet som ikkeuvæsentlige sidegevinster

[John Smidt @JohnSmidt12]

@NSKnigge Tjek. Overskrifter er tit tenderende misvisende

[John Smidt @JohnSmidt12]

@NSKnigge Jf. også diverse vismandsrapporter!

[John Smidt @JohnSmidt12]

@NSKnigge Ved ikke, hvad du fik skrevet forkert, men helt enig: Fastlåsning af generel pensionsalder på 70 er oplagt (for) dyrt. En mere moderat indeksering (end velfærdsaftalen) er ingen katastrofe - faktisk meget meningsfyldt! Lyt til (ekspert) kommissioner!

[John Smidt @JohnSmidt12]

@OttoBrons Ja, og svært at læse forudsætningerne: Er det “ca. 40 mia”, der er rammen, eller de knap 400.000 ha.? Begge dele kan godt blive opfyldt, men hvis prisen på jord (det nødvendige tilskud for at få landmænd til at omlægge) stiger, så øges prisen - eller klima/miljømålet nås ikke

[John Smidt @JohnSmidt12]

@fdengsoe @pkruseandersen Jep. Bidrager til at holde den animalske produktion oppe. Godt for landmænd (og lokalområde). Skidt for udledninger (ikke 100% lækage!). Og særligt skidt for vandmiljøet. Hvis formål primært er at hjælpe nuværende landmænd ville bundfradrag i grundskyld være bedre! Uha_da_da…

[John Smidt @JohnSmidt12]

@pkruseandersen @Jens_SandKirk @TheisDG Kunne en løsning være at tilbyde opkøb til en (politisk fastsat) pris, der er (lidt) under gældende “markedspris”? Hvis landbruget (i et givet vandopland) samlet set ikke slår til i nødvendigt omfang, sættes en højere afgift (= bagstopper). Skal selvfølgelig annonceres…

[John Smidt @JohnSmidt12]

@pkruseandersen @Jens_SandKirk @TheisDG Et godt (ekstra) argument for, at en (for) lav CO2e er et problem. Udsigt til store statslige opkøb kan have en særdeles uheldig effekt på jordpriserne, som gør hele manøvren dyrere (og gør, at vi kommer endnu længere væk fra “forureneren betaler”).

[John Smidt @JohnSmidt12]

@NSKnigge @pkruseandersen @MichaelSvarer Hvordan kunne jeg glemme ham ;-(

[John Smidt @JohnSmidt12]

@pkruseandersen Men har ikke set konkrete forudsætninger for, hvordan man får udtaget/omlagt tilstrækkeligt landbrugsjord: Støtte/tilskud med betingelser (hvor meget pr. ha pr. år (eller engangsbeløb)?), opkøb (til hvilken pris?) eller? Pris afhænger bl.a. af CO2e-afgift og anden regulering.

[John Smidt @JohnSmidt12]

@pkruseandersen Lav afgift til landbrug, ja, men dog første land i verden med en CO2e afgift på landbrug! Og stigende profil for afgiften. Måske vigtigst, så er Stiig Markager positiv ift. effekt på vandmiljø (efter min mening det vigtigste på kort sigt). Også Lars Gårn (behersket) positiv!