Lars i Fængsel

Frihedsaktivistens egne opslag fra cellen i Vestre Fængsel.

Skriv til mig på:

Lars Kragh Andersen, Fødselsdato 8.12.1980, Postboks 701, 2450 København SV.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

@suneandersen9 @bo_antiislam666 Mening med livet.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Jeg er ude - og på besøg hos min søde advokat Rasmus.

Tak til alle der der har læst med og alle jer, der har sendt breve til mig under mit ophold i diverse fængsler. Det har i den grad holdt humøret oppe.

I hører nok mere fra mig på min youtubekanal snart. 🙂

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

@Kristia28867616 Han har vist også haft en del mere tid til at rådne, end jeg har.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

@bo_antiislam666 Modstand på fjendens præmisser er sjældent særligt effektivt.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Jeg forudser, at følgende bliver new normal på landets cykelstier:
“Goddag, min gode mand. Må vi se dit stelnummer? Uha, du har vist lidt røde øjne, du er sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Vær venlig at tømme lommerne. Hvorfor har du en joint og 5000 kr. i kontanter i lommen? Er du narkohandler? Vi må hellere køre hjem og ransage. Klokken er 21.52 og du er anholdt.”

Tror man ikke på, at den slags hjemmelstaffet foregår, så er man naiv og ved ikke meget om moderne kreativ politivirksomhed.

Tiltaget kommer kun sekundært til at blive anvendt til opklaring af cykeltyveri. Primært vil det blive brugt til kamp mod folks rusmiddelvaner, uskadelige lommeknive og generel chikane af folk, som politiet af den ene eller anden grund ikke bryder sig om.

Foretager man en nogenlunde ædruelig og ikke-socialdemokratisk analyse af de 2 udviklinger bør man straks kunne se, at der nu bliver skåret 2 skiver af frihedens store rullepølse.
Du har stadig masser af pølse tilbage, jovist.
Bare ikke så meget som du havde sidste år.

Og magthavernes store pålægsmaskine ser ikke ud til at standse.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

2 skiver af din frihedspølse

1000-kroner og cykelkontrol

Det går den forkerte vej for friheden, privatlivet og ejendomsretten. Dine rettigheder bliver ikke afviklet i lyntempo og med syvmileskridt, men derimod i roligt tempo og i slæbegear.

Den udvikling er for nylig blevet eksemplificeret af 2 nye tiltag, nemlig den snarlige ugyldighed af 1000-kronesedlen og af magthavernes ønske om at give politiet lov til, uden mistankegrundlag, at standse cyklister og slå cyklen stelnummer op.

Begge ting sælges naturligvis til befolkningen som nødvendige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet og dårligdom - i øvrigt ligesom alle andre frihedskrænkende tiltag gennem historien er blevet det. Det hele er for dit eget bedste, det er klart.

De afledte effekter og den bagvedliggende motivation tales der sjældent eller aldrig om. Man kan jo nok forstå, at ingen har brug for en seddel større end en plov og at vores venner i politiet selvfølgelig skal have ret til at standse alt der bevæger sig for at kunne opklare kriminalitet - noget der er en overflod af eksempler på, at de alligevel ikke gider, uagtet hvilke lovhjemler de er udstyret med.

Afskaffelsen af kontanter har været i gang i årtier. Udviklingen er delvist drevet af den generelle digitalisering og den tankeløse bekvemmelighed blandt almindelige danskere.
Afviklingen tilskyndes dog i den grad også af lovgiverne. Gang på gang er grænsen for største lovlige kontante betaling blevet sat ned, og den er nu på sølle 20.000 kr. - et beløb man ikke engang kan købe en ny elcykel for.

Derudover har Christiansborg haft stor held med at skræmme bankerne til overfølsomhed over for kontante ind- og udbetalinger. Sætter man 5000 kr. ind på egen konto, kan man regne med efterfølgende opkald fra banken, der lige vil høre, om man nu er sikker på, at man ikke er den nye Pablo Escobar eller måske en reinkarnation af Osama bin Ladin. Fortsætter man som bankkunde den beskedne kontante aktivitet er det ikke urealistisk, at kontoen simpelthen bliver lukket.

Denne anti-kontante udvikling skriver afskaffelsen af den største seddel sig fint ind i. Ejerskabet af uovervågelige betalingsmidler, som man kan købe andet end en pakke tyggegummi for, anses af staten for suspekt.
“Hvad skal du med økonomisk privatliv?!”, synes at være den herskende klasses mantra.
Ser man på udviklingen af den egentlige købekraft af en 1000-krone, burde man i stedet indføre en 2- eller 3000-krone seddel. Men nej. Systemet mener ikke, at det er dets opgave at understøtte opsparing, der ikke kan forrentes negativt eller som kan modstå russiske hackere. Så egernet (?) må altså lade livet på maksimal og overvågningsstatens alter.

En anden af vores friheder, der står overfor at ofre en skive til statsmagtens evigt roterende pålægsmaskine, er retten til at kunne cykle nogenlunde i frihed for ordensmagten, så længe der ikke eksisterer en egentlig mistanke mod en.

Som det ser ud lige nu, skal politiet nemlig snart have en ny separat hjemmel til at bringe den cyklende befolkning til standsning for at tjekke om din jernhest skulle være meldt stjålet.

Skyldes min modstand med denne nye hjemmel, at jeg har en stor kærlighed til cykeltyve? Nej. I svage øjeblikke ønsker jeg den slags mennesker hængt ved daggry.

Min modstand skyldes, at jeg kan forudse, hvordan politiets nye værktøj vil blive brugt.

Nøjagtigt som med færdselsloven §77 (køretøjseftersyn) og §5b (spritkontrol) kommer hjemlen til at kunne misbruges som en generel vektor ind i borgernes privatliv, som politiet i lige så høj grad bruger til at begrunde uvedkommende ransagninger og visitationer, som til lovens nominelle formål.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Pirat-TV i Vestre Fængsel

Når man sidder isolationsfængslet på 7. måned, bliver man hurtigt temmelig understimuleret.

Paletten af mulige aktiviteter er mildt sagt ikke voldsomt stor. Den står på bøger (er næsten færdig med “Solen går sin gang” af Hemingway og skal derefter i gang med Mich Vraa’s trilogi om Vestindien), den står på træning (ingen vægttræning, det er forbudt), og så er der naturligvis en massiv mængde TV og radio på programmet.

På TV-siden er DR2 en sikker vinder og mht. radio er P1 faktisk hæderligt, så længe værterne ikke får lejlighed til at lufte egne politiske holdninger.

TV- og radio-lykken har dog ikke været helt afbrudt og kontinuerlig. For ca. kl. 8 om morgenen den 9. Januar gik begge dele nemlig i sort. “Træls”, tænkte jeg, “men det er nok tilbage om et par timer, når de har gået genstartet boksen, der styrer fængslet kabel-TV.”

Timerne gik, men der var stadig sort skærm og tavse højtalere. Hen under aften kunne jeg igennem den låste dør høre, at en fange spurgte en fangevogter om, hvornår vi mon igen kunne bruge vores fjernsyn. “I morgen middag engang. Så du kan læse bøger eller sove, haha”, lød svaret.

Da TV’ets pseudoselskab betyder en del, når man 23 timer i døgnet sidder i en 10m2 celle, tænkte jeg, at jeg måtte kunne finde en eller anden løsning.

Fjernsynet i vores celler er af mærket “SB” og modellen er "7000 series". Apparatet udmærker sig nok i Kriminalforsorgens øjne ved at være udført i gennemsigtig plast - vi kan jo ikke have, at der bliver gemt pistoler og crack i dem. Fjernbetjeningen er også see through.

Derudover har TV’et også en DVD-afspiller indbygger. Afspilleren kan både spille almindelige audio-cd’er, mp3-cd’er og - ja - DVD’er.

Det var dog ikke denne anakronistiske feature, der lige på det tidspunkt var interessant for mig. Det var derimod det lille fjernsyns usædvanligt mange indbyggede tunere, der nu pludselig var ganske praktiske.

Scroller man gennem menuerne (eller set men på antenne-input bagerst på TV’et) afsløres det nemlig, at man har adgang til både DVB-C, DVB-T og en analog tuner.

Grunden er nok Kriminalforsorgens indkøbsstrategi. Køber man fjernsyn med mange muligheder for signal-input, kan skindet bruges i alle fængsler og arresthuse uanset, hvilken signal-løsning, der er valgt på stedet.

Godt så. I mit tilfælde var det DVB-T tuneren det var saliggørende. Bogstaverne står vist for Digital Video Broadcasting og T’et står for “terrestrial” altså jord-signal afsendt af en klassisk antennemast.

I Vestre er det normalt kun C (cable) tuneren, der er i brug i forbindelse med deres kabel-TV-system.

Okay. Jeg havde altså den rette tuner til at hive digitale tv-signaler ud af luften.

Men jeg manglede stadig en antenne. Almindeligt antennekabel er, som vi alle ved, den værst tænkelige løsning til dette, da det jo er skærmet, så signalstøj ikke forstyrrer det signal, som det skal fodre TV’et med.

Jeg måtte med andre ord på jagt efter en uskærmet leder af en slags. Ledningen til min læselampe? Nej. Jeg holder for meget af at læse i sengen til at ofre den. Og desuden ville jeg nok ikke få lov at få en ny lampe - læselamper udleveres kun undtagelsesvist i Vestre Fængsel fordi … grunde.

Men aha! Jeg har jo købt en skægtrimmer, som har en 2 meter lang ledning!

Så frem med min 3-i-1 negleklipper (som er uden negligence, den er brækket af før udlevering, så jeg ikke myrder løs i fængslet) - og klippe ledningen til trimmeren fri.

Før jeg kannibaliserede ledningen, trimmede jeg skægget af, for efter ville maskinen være ubrugelig (eller som minimum farlig).

Da ledningen var fri, skrællede jeg den yderste isolator af og hev de 2 tynde ledere ud. Den ene af lederne forbandt jeg begge ender af, og den anden forbandt jeg til den løkke, der nu var opstået.

Boom! Antenne!

Nu var der bare tilbage at mose den anden ende af lederen ind i antennekablet, der sad sat i TV’et, sådan at der var forbindelse mellem kobber og den coaxielle leder.

Derefter ind i TV’ets menu og skifte til T-tuner og så begynde søgningen efter elektronisk pseudo-selskab. Må indrømme at jeg ikke rigtig vidste, hvor meget der selv under optimale omstændigheder var at finde i æteren - og slet ikke gennem min MacGyver-antenne.

Men heldigvis kunne jeg fremsøge hele 10 ukodede kanaler - inkl. DR1 og DR2, Gætter på at fællesnævneren for kanalerne er, at det er den danske skatteyder, der finansierer dem. DR, TV2-Kosmopol, forskellige obskure lokalstationer osv.

Mit held var nok, at bygningen af en digital antenne er ret nådig. Bare den lige og lige kan trække et signal ned, er det pga. digitale signalers natur nok til at opnå et perfekt resultat.

Det svarer lidt til, at man kan få perfekt kommunikation via morse-signaler, så længe man bare kan skimte afsenderens fjerne morse-lampe. Signalet behøver ikke at være kraftigt for at opnå næsten perfekt modtagelse.

Så nu kunne jeg glæde mig over, at jeg formentligt var den eneste i fængslet, der kunne nyde en DR2 dokumentar om slagskibe under 2. verdenskrig. Yamato var lige så imponerende, som det var tåbeligt!

Desuden kunne jeg hygge mig med, at det vistnok er imod fængslets regler at skille elektriske apparater ad, haha.

Signalet i Vestres kabel-TV kom i øvrigt tilbage omkring kl.14 næste dag, vel ca. 30 timer efter det af ukendte grunde blev afbrudt.

Men hvad, isolationsfanger har jo så meget andet at tage sig til, så who cares.

Digitale hilsner via håndskrevet brev fra celle 273.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Et forsvar af Sanjay Shah

Nu da Shah er landet i Danmark, og han og jeg oven i købet sover under samme tag i Vestre Fængsel, synes jeg det er passende at ile ham til forsvar.

Der er nemlig adskillige gode grunde til at hylde ham og hans formodede handlinger. Grunde som man aldrig på denne side af dommedag vil blive præsenteret for i den velfærds- og statsliderlige mainstream.

Jeg vil dele mit forsvar op i 3 følgende punkter.

1. Shah har ikke taget penge fra stakkels danske skatteydere. Shah har udelukkende bemægtiget sig midler, som allerede var stjålet fra dem af den danske stat. Han har røvet røveren, stjålet fra tyven - hvilket man kun kan bifalde. Det kaldes vist karma.

Naturligvis ville det være bedst, om pengene efter befrielsesaktionen var givet tilbage til de retmæssige ejere, men træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen.

Mainstreamens kvalmende autoritære velfærdsdroner påpeger med hyl og skrig, at Shah har taget penge fra veje, børnehaver og hospitaler. De glemmer helt, at han også har forhindret pengene i at finansiere politivold, masseovervågning, @PHummelgaard Peter Hummelgaard, angrebskrige, systematiske seksuelle krænkelser af folk mistænkt for planteejerskab og snart også arrestation af borgere, der brænder den forkerte bog og dermed fornærmer mænd, der ynder at kaste bøsser ud fra 6. sal og stene voldtægtsofre.

Veje og hospitaler skal vi nok få finansieret ad frivillighedens vej, så man kan kun applaudere at den herskende klasse har lidt færre håndører at krænke os for. 1-0 til Shah.

2. Naturligvis er hr. og fru Maksimalstat vanskelige at overbevise om, at skat ikke skal betales med glæde, men derimod med gråd og tænderskærende raseri - og helst slet ikke.

Den skadelige holdning har Shah på modig vis forsøgt at udfordre og forbedre.

På marginalerne er skattekvæget nemlig blevet en lille anelse mere kritiske overfor at vælte 50-80% af deres indkomst ned i det sorte hul, der er statskassen.

Hr. og fru Vild med Dans er nemlig ikke så vilde med at finansiere dekadente penthouse-lejligheder i diverse ørkenstater. De vil langt hellere give deres hårdt tjente penge til Socialdemokraters angreb på basale frihedsrettigheder. Nu har de fået lidt at tænke over.

Med andre ord har Shah på bedste og mest forbilledlige vis fremmet sort arbejde og dermed frihed, fremskridt og glæde. 2-0 til storfinansen.

3. Sanjays økonomiske aktivisme har desuden sat (eller burde ihvertfald sætte) fokus på, hvordan man bedst forhindrer lignende fremtidige befrielsesaktioner: nemlig ved at afskaffe tyveri.. unskyld.. beskatning af aktieudbytte.

Hvis den danske stat slet ikke ragede folks retfærdigt tjente penge til sig på dette område, ville det slet ikke være muligt at svindle.

Det samme gør sig naturligvis gældende for momssvindel. Uden moms, ingen refusion og dermed nul mulighed for svindel med udbetaling.

Selvfølgelig er disse moralske og effektive løsninger fuldstændigt uspiselige for magthaverne. De ser helst at borgernes penge i stride strømme er inde og vende på Christiansborg - også selvom der er fare for pengebefrielse udført af foretagsomme curry lovers. Magtens førsteprioritet er at lænse dig.

Shah har altså med anskuelighedsundervisning vist, hvorfor skattelettelser (og afskaffelse) er et gode - på en måde som socialdemokrater (måske) kan forstå. 3-0!

Så kære skatteyder: lige meget hvad der sker, ser du aldrig dine penge igen. De var tabt så snart du gav dem til magthaverne. Din udsigt er allerhøjst at få pengene udbetalt som elendig service, fyldte bleer på plejehjem, ulovlige ransagninger og knippelsuppe.

Du bør derfor indse, at Sanjay Shah er en hædersmand, der har fremmet friheden i Danmark.

Møder jeg ham i Vestres gård giver jeg ham et håndtryk og en pakke rød Cecil.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

OPDATERING:

Da jeg ikke stolede på at fængslet ville bringe de ulovlige forhold til ophør, besluttede jeg som den aktivist, jeg er, at jeg ville tage sagen i egen hånd.

Jeg meddelte fængslet skriftligt, at jeg ville yde passiv modstand mod at blive indsat i glatte og farlige gårde. Med andre ord ville jeg i indgangen til gården gøre min krop fuldstændig slap og dermed forhindre indsættelse i gården. Det ville så være op til fængselspersonalet at slæbe mig tilbage i min fængselscelle - på tredje sal.

Efter jeg havde afleveret min skrivelse, kom der en slipseklædt leder til celle 273. Han fortalte mig sagligt og sobert, at nu var gårdene saltede, og han tog ansvaret på sig, over at forholdene ikke havde været i orden. Mit indtryk af ham var positivt.

Da jeg efterfølgende blev sat i gården, var der saltet og fliserne var fri for sne.

Men morgenen efter fik jeg at vide, at ledelsen havde besluttet at afskære mig fra at gå gårdture med min sædvanlige gårdtursmakker. Det blev ikke begrundet nærmere, men jeg mistænker, at det er en uofficiel straf for min trodsighed.

Nu er min eneste time sociale kontakt som isolationsfange blevet frataget mig.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Mener personalet i Vestre Fængsel, at risiko for kraniebrud er en del af en fængselsstraf?

Torsdag den 4. januar blev Danmark ramt af sne og lave temperaturer. Det gav en række traffikale udfordringer, og landets akutmodtagelser rapporterede om stor travlhed på grund af mange faldulykker i det glatte føre.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at en kort periode med snefald og efterfølgende negative temperaturer ville have nogen indflydelse på livet som fange i Vestre Fængsel.

Var fængslet drevet kompetent, professionelt og ikke mindst lovligt, ville det heller ikke være tilfældet. Men sådan forholder det sig desværre ikke.

Som I måske ved, er jeg fængslet i isolation, fordi fængslet ikke kan garantere min sikkerhed på grund af, at jeg er tidligere betjent og offentligt kendt modstander af muslimsk indvandring. Det betyder, at den daglige gårdtur foregår i en af fængslets små isolationsgårde. På google maps kan i se gårdene fra luften - de ligner ostene i en trivial pursuit brik.

Fredag den 5. januar (altså dagen efter snefaldet var ophørt) blev jeg og min gårdtursmakker lukket ud i en af disse gårde ved 14-tiden.

Gården var spejlglat til-iset og fuldstændig uden tegn på at være blevet ryddet. Min makker og jeg var gentagne gange ved at falde, mens vi i lavt tempo forsøgte at gå rundt langs gårdens betonmure.

Jeg spurgte fængselsbetjent Frederikke, om hun var klar over, at straf i Danmark består i indespærringen og ikke i en stærkt forøget risiko for hjernerystelse, kraniebrud og brækkede håndled.

Hun stirrede tomt på mig, og var umulig at få et meningsfuldt svar ud af. Det var som om, at jeg havde bedt en cockerspaniel om at differentiere et fjerdegradspolynomium.

Hverken hun eller hendes kollega løftede en finger for at gøre forholdene sikre og tålelige, trods det, at det gang-areal, som hun og kollegaen færdedes på, var pænt ryddet.

Så fængslet råder tilsyneladende over egnet materiel til snerydning og deres kranier er åbenbart værdifulde.

Under gårdturen fortalte min makker mig, at forholdene dagen før havde været de samme. Dér havde jeg ikke selv været ude på grund af telefonsamtale med min advokat, som på mine vegne har sagsøgt fængslet for ulovlige besøgsforhold.

Til aftensmadsudlevering spurgte jeg Frederikke, om gården ville være ryddet og i forsvarlig stand til dagen efter, men her fik jeg ikke mere end et opgivende smil og nogle usammenhængende sætningstumper, som ikke betød noget.

Jeg måbede næste dag (6. januar), da jeg kom ned i gården. Tilstanden var præcis den samme og der var intet gjort for at udbedre de meget farlige forhold. Om noget var der blevet mere glat, da isen var blevet slidt blank af morgenholdets fødder.

Igen spurgte jeg den tilstedeværende fangevogter, denne gang hed han Jonas, om hvordan det kunne være, at fangerne skulle risikere faldulykker. Det ville jo nemt kunne undgås med en sneskovl, noget salt og noget grus. Min makker spurgte, om vi selv kunne klare afsaltningen? Det nægtede han at svare på.

I stedet anlagde han en afvisende attitude, fordi jeg forsinkede hans arbejde med at fylde isolationsfanger ind i de spejlglatte gårde. Han begyndte også at afslutte alle sætninger med at sige mit fornavn. En klar indikation på, at det er ved at blive alvor i Kriminalforsorgen.

Da jeg blev ved, fik jeg den klassiske: “Du kan jo klage.” Åbenbart et standardsvar, når man fanger en person i offentlig tjeneste i at gøre noget tydeligt uforsvarligt eller ulovligt.

Til hans meget begrænsede ros, skal det siges, at han efterfølgende kom til min celle og gav mig sit navn og såkaldte “U-nummer” til brug for en klage. I cellen spurgte jeg Jonas, om gården ville være i lovlig og forsvarlig stand dagen efter - og til det svarede han ordret: “Det tror jeg ikke.” Jeg var målløs, men det var da trods alt et svar.

Tre dage i træk har Vestre Fængsel altså indtil videre udsat fangerne for farlige og ulovlige forhold. De har haft masser af tid til at rette op på forholdene, for det har ikke sneet siden den 4. januar.

Når jeg skriver, at forholdene udover at være indlysende farlige også er ulovlige, skyldes det mit generelle kendskab til dansk lovgivning.

Vi bor i et land, hvor man kan komme i fængsel for at rense egne tagrender fra en frontlæsser, hvor man får kommunen på nakken, hvis man ikke rydder fortovet foran sit hus, og hvor antallet af arbejdsmiljølove fylder flere hyldemeter.

Hverken den humanitære eller den juridiske vinkel bider dog tilsyneladende på mine fangevogtere. Man fristes til at tro, at det på en eller anden måde er blevet til et principspørgsmål ikke at anerkende, at en indsat har en pointe. Enten det, eller også er det bare ren og skær inkompetence og ligegyldighed. Pick your poison.

Jeg har givet dem alle chancer for at bringe de uacceptable tilstande til ophør, men uden held. Så i dag har jeg sendt en klage og en anmeldelse for overtrædelse af straffuldbyrdelsesloven og arbejdsmiljøloven til direktoratet for Kriminalforsorgen.

Som isolationsfanger har vi én time om dagen til frisk luft og træning og lidt meningsfuld kontakt til et andet menneske. Resten af tiden er vi låst inde på 10 kvadratmeters celler. Det er uværdig behandling at fratage os dette lille lyspunkt på baggrund af doven, umenneskelig ligegyldighed.

Selv karrierekriminelle bør kunne gå på gårdture uden risiko for kraniebrud.

Hilsen fra Celle 273.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Ti dage i fængsel for at rense tagrende

https://t.co/EwVtFHEPqN

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Nye groteske forhold i Vestre Fængsel

Som I måske ved, så har jeg stævnet Kriminalforsorgen, fordi de totalt lader hånt om min lovfastsatte ret til besøg i fængsel.

I de 145 dage, jeg har siddet her (i øvrigt i isolation), har jeg fået ét af de mindst 19 besøg, som jeg efter loven har ret til. Så jeg er noget følsom overfor yderligere indskrænkninger i mine muligheder for at holde kontakt til min kæreste gennem 8 år - og min nærmeste familie i øvrigt. De muligheder er i forvejen komisk små.

Men det stopper tilsyneladende ikke systemet i at ville begrænse mulighederne yderligere.

I dag kom en fangevogter til min celle og meddelte, at det brev, jeg havde sendt igår, altså ikke kunne sendes alligevel - frimærket på det var nemlig ugyldigt nu. Han kunne ikke lige forklare, hvordan jeg nu skulle sende breve til min familie.

Jeg må indrømme, at jeg fik den der ‘er-jeg-med-i-skjult-kamera’ fornemmelse i kroppen. Men nej, en ny postlov betyder, at alle frimærker nu er ugyldige, og at et brev nu ikke kan sendes for 12 kr., men mindst for 25 kr. Altså dobbelt op i pris på mit primære kommunikationsmiddel, som fange i Vestre Fængsel.

Lad mig give en opsummering af min kommunikationssituation her i isolationscelle 273:

Besøg:
Som jeg har nævnt før, er kriminalforsorgen totalt ligeglade med deres retlige forpligtelse til at afvikle mindst ét besøg om ugen.

Min kæreste forsøgte for eksempel at bestille julebesøg, men det var umuligt.

I et brev skriver hun:
“Det har været ekstra svært at booke besøg i Vestre her på det sidste. I ugen op til jul var (den telefoniske red.) booking åben hver dag, men kun til booking af besøg til én dag ugen efter. Du kan forestille dig, hvor hurtigt de tider røg. Jeg prøvede 3 dage i træk, men blev smidt af linjen. Da jeg endelig kom igennem, var der for det første ikke flere ledige besøgstider, og jeg fik at vide, at grunden til at jeg blev smidt af var, “at der var for mange, der ringede ind”. Det højeste tal, jeg har haft i køen er 31 eller 37, så måske er der en køgrænse på 40? Uanset hvad, har jeg ikke kunnet booke :( “

Jeg har gennem min advokat forsøgt at booke tider per mail (nu hvor det er umuligt at bruge Kriminalforsorgens kafka’ske bookingsystem), men denne fremgangsmåde har de blot ignoreret efter gentagne henvendelser. Så på godt 4 måneder, har jeg haft ét ordinært besøg af mine nærmeste pårørende, trods det, at de faktisk befinder sig kun få kilometer fra fængslet.

Telefon:
Når fængslet ikke kan finde ud af at overholde loven i forbindelse med besøg, kunne man fristes til at tro, at de ville lægge sig i selen for at fremme min mulighed for at holde telefonisk kontakt til min familie. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod. Hvis jeg kan få ét ugentligt opkald, skal jeg regne mig for heldig. Den gennemsnitlige tid mellem at jeg får lov til at tale med mine pårørende er vel 7-9 dage. I et par tilfælde er der gået næsten 2 uger mellem mine adgang til opkald.

Man skulle måske forvente, at denne sjældne luksus var på kriminalforsorgens regning, men det er forkert. For at kunne ringe, skal man nemlig købe et telekort til 135 kr., for hvilket man så kan tale med sin familie i svimlende 120 minutter før forbindelsen går ud.

Så for hvert (næstent) ugentligt opkald til den familie og kæreste, som ulovligt forhindres i at besøge mig koster altså 135 kroner. Relativt harskt vil jeg mene.

Nu har jeg som bekendt ikke adgang til internettet (andet end med denne envejs molbo-metode), men jeg kan forestille mig, at det er muligt at finde telefoni, der koster mindre end 67,5 kr. i timen. Det er dog åbenbart den takst, som mine venner i Kriminalforsorgen finder rimelig, for sparsom kommunikation med mine kære.

Breve:
Breve er det eneste kommunikationsmiddel, der som sådan ikke er nogen drakoniske begrænsninger på. De er som fangens meget langsomme sms. En sms, der nu ikke koster 12 kr. per styk, men 25 kr.

For ligesom at føje spot til skade er jeg nu blevet informeret om, at det ikke er muligt at sende breve før om 6 dage. For før da har Kriminalforsorgen åbenbart ikke det nye portosystem klar. Et i sig selv utroligt faktum, da denne ændring ikke kan komme som nogen overraskelse for fængslet - de har jo i modsætning til mig mulighed for at være informeret om den slags ændringer. Rettidig omhu, er tilsyneladende ikke noget de bruger i Vestre Fængsel.

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at jeg var med i Kriminalforsorgens udgave af ‘The Truman Show’.

Godt nytår fra celle 273.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Ombudsmanden dropper undersøgelse af ulovligheder i Vestre Fængsel

Som i måske ved, har jeg og min kæreste stævnet Kriminalforsorgen for systematisk og igennem flere måneder at forhindre vores lovfastsatte ret til at holde kontakt med hinanden.

Jeg har på 4. måned ikke haft ordinært besøg af hende på grund af Kriminalforsorgens absurd ineffektive telefoniske booking-system - et system der betjenes af én medarbejder, der skal foretage 500+ fangers ret til besøg. Selvsagt en umulig opgave - specielt når Kriminalforsorgen vælger at holde det telefoniske væddeløb i normale menneskers normale arbejdstid, hvilket bevirker, at man skal sidde timevis i kø for MÅSKE at kunne booke tid.

Disse ulovlige forhold har i mange måneder hersket i Vestre Fængsel, hvorfor Folketingets Ombudsmand lang tid før vores stævning gik ind i sagen for at belyse og korrigere de systematiske brud på både national og international lovgivning.

Efter vores sagsanlæg droppede Ombudsmanden dog prompte denne generelle undersøgelse - se brevet nedenfor.

Så det forhold, at jeg og min kæreste har påklaget den specifikke individuelle krænkelse af vores ret til kontakt har altså medført, at landets øverste institutionelle vagthund er løbet tilbage til sit hundehus.

Det er simpelthen ikke acceptabelt.

Vores stævning er ikke en stævning på vegne af de i hundredvis af krænkede fanger og deres familier - den slags har vi simpelthen ikke økonomiske og juridiske ressourcer til at løfte som 2 privatpersoner.
Vi har ikke de juridiske muskler og kompetencer til at undersøge og afdække systematiske lovbrud i landets største arresthus. Det er i øvrigt ikke en opgave, der kan forventes at blive varetaget af en indsat, en studerende og en advokatfuldmægtig i et mindre advokatkontor.

Derimod er det en opgave for statens kontrolinstanser.

Vi kan ikke interviewe, kulegrave, efterforske og agere kontrollant af bureaukraterne i Kriminalforsorgen, men det kan Ombudsmanden. Og alligevel indstilles den generelle undersøgelse.

Den beslutning bliver med garanti hilst velkommen af Kriminalforsorgens ledelse - nu skal de ikke forholde sig til Ombudsmandens bidske vagthund - de kan nøjes med at sende Kammeradvokatens mange veludrustede tropper efter en fange, en studerende og en enkelt advokatfuldmægtig.

Det er mildest talt en barok beslutning, der meget vel kan ende med, at de ulovlige forhold ikke bliver tilstrækkeligt belyst og bragt til ophør.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Vi tager hul på part 2 af mit semi-terapeutiske selv-interview her fra min celle i Vestre Fængsel.

Jeg kan mærke, at jeg har savnet at udsætte verden for mine hot takes på tidens emner. Specielt fordi jeg udelukkende har adgang til mainstreamens nyheder, og hvad værre er: mainstreamens analyser. Det kan jeg gøre bedre!

I de seneste uger og måneder har der været en stigning i bandernes aktivitet i Danmark, og regeringen har endnu engang spillet ud med en såkaldt bandepakke. I den debat tales der også sporadisk om legalisering af cannabis - selvom det ikke er en del af regeringens overvejelser. Du har beskæftiget dig en del med legaliseringsspørgsmålet, og det var det emne, der førte til din afgang fra politiet. Hvad mener du om den nuværende debat og om regeringens løsninger?

Jeg er lige så overrasket, som jeg er uimponeret, når jeg ser regeringens reaktion. Som nogenlunde begavet menneske fristes man til at mistænke toppen af dansk politik til at være i ond tro og udelukkende bruge skyderier, drab og eksplosioner til at tippe magtbalancen mellem borger og stat endnu mere i sidstnævntes favør.

For de eneste svar de har, er mere overvågning og en yderligere kriminalisering af et marked, hvis ulovlige status er en af selve problemets grundpiller.

I Danmark (og resten af verden) er der en ustoppelig og ubekæmpelig appetit på cannabis som rusmiddel. Det faktum er der ingen politisk magt på den tålelige side af Kim Jong Un, der kan gøre noget ved.

Vil man have et samfund uden alkohol, rockmusik og cannabis er der ingen anden vej end vagttårne, dødsstraf, kz-lejre, hemmeligt politi og totalitarisme på den helt høje klinge.
Det er simpelthen en økonomisk og praktisk umulighed at stoppe mødet mellem udbud og efterspørgsel med mindre indgribende midler - den indsigt er man simpelthen nødt til at få.
Indtil de politiske magthaveres kærlighed til magt og kontrol over borgernes kroppe og frie valg bliver mindre end deres ønske om et samfund uden bandevold, drab og eksplosioner, er der simpelthen intet at gøre ved tingenes tilstand.

En legalisering af udbudssiden er den ENESTE vej ud af problemet.

Som den pragmatiske og løsningsorienterede person, jeg er, ville jeg såmænd hilse en “Hash-bolaget” model velkommen. Alt er bedre end tingenes nuværende tilstand.

Ulempen ved denne løsning er selvfølgelig, at staten vil øge sine indtægter, men det vælger jeg over, at et spædbarn på et tidspunkt bliver ramt af et 9mm projektil i sin barnevogn.

Det virker som om Mette Frederiksen vælger det sidste. Dybt suk fra celle 273.

Du nævner, at den nuværende narko-politik er “én af problemets søjler”. Er der andre faktorer, der er i spil ift. bandevolden?

Ja. Den slags sekteriske tribalistiske bandeproblemer går på 2 ben. Narkotikaforbuddet er, som allerede nævnt det ene. Indvandringen og en signifikant tilstedeværelse af mennesker fra den muslimske verden er det andet.

De markante kulturelle forskelle mellem etniske danskere/svenskere/vesterlændinge og de stærkt patriarkalt orienterede muslimske migranter og efterkommere, gør bandeproblemet langt mere udtalt og råt, end hvis denne gruppe enten ikke var til stede, eller hvis deres antal begrænsede sig til ganske få procent eller promille af den samlede befolkning.

For denne gruppe har i gennemsnit et helt andet forhold til vold, respekten for liv, ære og konflikt.

Når banderne bemandes af unge mænd, der i langt højere grad end etniske danskere kommer fra miljøer og familier med et karikeret og hyper-maskulint syn på samfund og konflikt, virker det som en force multiplier ift. bandeproblemet.

De har simpelthen - i gennemsnit - lettere til vold. Derudover bliver vold også markant nemmere, når de opererer i en samfundsorden og blandt etniciteter, som de føler sig kulturelt fremmedgjort fra. Denne fremmedgørelse vil i øvrigt altid bestå, så længe der ikke indfinder sig meget udbredt assimilation - og historien peger mildest talt ikke i den retning.

Den første narkotika-politik og den første migrationspolitik er hver for sig skadelige, hvis man ønsker et harmonisk og fredeligt samfund, men SAMMEN er de 2 faktorer en katastrofe.

Det kan jo naturligt bringe os videre til situationen i Sverige. Forholdene dér har jo nærmest helt overskygget bandedebatten her i Danmark. Hvad gør problemet så massivt hinsidan?

Ja, situationen herhjemme er en dejlig spadseretur i Fælledparken en lun sommerdag sammenlignet med den katastrofe som Sverige har nedkaldt over sig selv.

Derovre har de ca. den samme destruktive forbudspolitik på narko-området som herhjemme, og forskellen skal indlysende nok findes i den procentmæssige fordeling mellem muslimer og etniske svenskere.

I Danmark udgør denne procent omkring 8. I Sverige er den - som jeg husker det - nærmere 20.

Svenskerne har med andre ord skabt en art perfekt storm i forhold til at opleve sekterisk, æresrelateret narkobandevold: En million-stor gruppe mennesker, der kulturelt og i deres syn på vold som løsning er lysår fra den svenske baggrundsbefolkning og et gigantisk og milliardstort marked at kæmpe om.

Oveni hele katastrofen kommer selve naturen af de skandinaviske omsorgs- og konsensusstater.

Vores skandinaviske statsmagter er simpelthen ikke udrustet til at kunne sætte sig i respekt overfor de muslimske migranter.

Den skandinaviske stat bygger på blød, feminin samtalemagt - noget som muslimer i gennemsnit er langt mindre modtagelige overfor end lille Oliver, Emil og Jonas. “Fy skamme, sæt dig uden for døren” og udsigten til dykkerferie med andre udsatte unge er simpelthen virkningsløst over for det segment.

Den slags virker kun som ynkelig svaghed og en invitation til yderligere dominans på unge drenge og mænd, der er vokset op med helt andre og kontante boller på suppen.

Det er de faktorer vi lige nu ser udfolde sig på den anden side af sundet.

Det lyder jo… svært. Hvad kan svenskerne gøre?

Så længe den svenske stat ikke er villig til at gennemtvinge tiltag, der markant ændrer deres demografi til noget, hvor den muslimske befolkning kun udgør et lavt et-cifret procenttal, tror jeg i virkeligheden, at løbet er kørt for Sverige.

Og det virker jo langt fra som om, det er en realistisk mulighed.

Jeg tror nærmere, at de går politistatsvejen, hvor de med markante lovpakker decimerer svenskernes civile rettigheder, deriblandt retten til privatliv og fred fra masseovervågning.

Jeg tror faktisk Sverige er tabt.

I forhold til Sverige skal vi bare prise os lykkelige for, at Pia Kjærsgaard turde at være ikke-stueren og hjælpe Danmark til ikke i helt samme omfang at udleve ønsket om at blive en humanistisk stormagt.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Interview med mig selv part 1

Når man tilbringer uger og måneder stort set uden andet selskab end sit eget, besynder man uvægerligt at have sig selv som samtalepartner.
Man stiller sig selv spørgsmål - og giver selv svarene. Derfor synes jeg, at det var oplagt, at formalisere praksissen og foretage et egentligt interview med mig selv.
Så here goes:

Hvor er du nu, og hvordan er din hverdag?

Jeg er fange i Vestre Fængsel i København, og her har jeg siddet siden den 16. august 2023, hvor jeg blev anholdt af politiets eftersøgningssektion. Anholdelsen fandt sted 14 dage efter, at jeg flygtede fra Sønder Omme Fængsel i Jylland.

Det der primært karakteriserer min hverdag, er rutine og kedsomhed. Morgenvækning kl. 7 (9 i weekender). Derefter morgenmad 0715 (som jeg springer over), frokost kl. 11.30, gårdtur kl. 1415, hvor jeg vel går 3-4 km i fængslets lille panoptikon. Aftensmad kl. 17:00, og det var så dén dag. Jeg aktiverer mig selv med træning i cellen og en hel del læsning - lige nu er jeg i gang med John Le Carré’s “Det russiske hus”.

Du er i fængsel, fordi du har brudt loven og er kriminel. Hvordan ser du selv på det? Har du gjort noget forkert efter din egen mening?

Den dom jeg afsoner lige nu er for at medvirke til sabotage af Rigspolitiets ANPG-masseovervågningskameraer og såkaldt chikane af embedsmænd, der har angrebet borgernes ret til ejendom, frihed og privatliv, fx ved at strafforfølge folk, der handlede med hinanden med kontanter.

Dommen jeg for nylig har modtaget i byretten i København var også for at “chikanere” statens tjenere - denne gang for at offentliggøre CPR-numre på nogle af de politikere, der på fuld kraft trampede på borgernes frihed under corona.

Så som du kan fornemme, mener jeg ikke selv, at jeg har gjort noget forkert, eller er anklaget for at gøre noget forkert. Alt der står i anklageskrifterne har at gøre med beskedne modstandshandlinger mod statsmagtens massive angreb på basale frihedsrettigheder.

Hvis man skal rette en kritik af det, jeg har gjort og det, jeg er anklaget for at gøre, så er det at min modstand har været uproportional mild set i forhold til de overgreb, som staten og statens tjenere har udsat os alle for. Havde jeg anvendt proportionale midler, ville mine domme løbe op i år og årtier. Og ikke i måneder.

Så nej, jeg har intet forkert gjort. De der burde sidde i fængsel sidder trygt i deres offentlige stillinger og går stadig frejdigt rundt i deres uniformer.

Men sådan er loven jo. Så er det ikke urimeligt og barnligt at udråbe dig selv som frihedskæmper og magthaverne og deres embedsfolk som de, der burde sidde i fængsel?

Selv hvis man påberåber sig firkantet retspositivisme, altså at jura til enhver tid trumfer moral og etik, falder din præmis sammen.

For i et hav at tilfælde overtræder den herskende klasse jo selv landets lovgivning i deres møde med borgerne. Politiet handlede helt forsætligt uden hjemmel, da de foretog rund-ringnings-trusler til landets minkfarmere - i action-cardet var rubrikken “Hjemmel” simpelthen gabende tom. Politiet skred med magt ind overfor forsamlinger under tag under corona, selv om grundloven udtrykkeligt beskytter sådanne forsamlinger. Ligeså hjemmelløst forhindrer politiet borgerne i lovligt at filme ordensmagten, og statens forhold til mistankegrundlag i.f.t visitation virker som om, at retsplejeloven er sat ud af kraft på permanent basis.

Så myndighederne overholder absolut ikke loven selv - de er bare i den heldige situation, at de driver domstolene og diverse klageinstanser - og resultatet bliver derefter.

Derudover lægger dit spørgsmål op til, at man skal bruge loven som målestok for rigtigt og forkert. Kun ubegavede og totalitære mennesker tænker sådan.

I 1850’ernes USA var det ulovligt at befri sine slaver ved at puffe ridefogeden ned af hesten, så han ikke kunne forfølge dem med pisken. Men var det dermed forkert at skubbe til den beredne plageånd? Selvfølgelig ikke.

Du har siddet i fængsel siden d. 10. maj 2023, kun afbrudt af flugten fra Sønder Omme Fængsel. Hvad er din værste oplevelse indtil videre?

Min værste oplevelse er på én gang den sociologisk mest spændende og for min egen sikkerhed den mest bekymrende. Oplevelsen strakte sig over omkring 6 timer i Sdr. Ommes afdeling F-Øst. Her lod jeg mig overflytte til efter at have siddet ca. 3 uger i deres helt utroligt uinspirerende isolationsafdeling, hvor gårdturene foregik i en art indemuret askebæger på en 12-13 m2. Efter at have fået afslag på at kunne begynde på den universitetsuddannelse, jeg var kommet ind på, kunne jeg lige så godt forlade stedet, tænkte jeg. Og da det er en del lettere at undvige fra en åben afdeling end fra en lukket, endte jeg på F-Øst.

Hvis man ikke i forvejen stemte et stykke til højre for Nye Borgerlige, burde man besøge den afdeling. Temaet dér synes at være en fantasifuld blanding af “Fluernes Herrer” og “Mental-institution i Gaza-striben”. Gangen genlød med råb, skrigen “Wolla”, “min bror” og generelt uciviliserede udladninger, og på en af køkkenets vægge stod der “ Minus svinekød” med store ubehjælpelige bogstaver.

Frem til min allerede planlagte flugt om eftermiddagen, nåede jeg at få at vide af personalet, at de andre fanger ville have mig “ud”, og den melding havde jeg ingen grund til at betvivle, da det tilsyneladende var en sport at sparke på døren til min celle, når man gik forbi på gangen.

I forhold til at opholde mig på afdeling F-Øst, er månedslang isolation den rene svir.

Så det er nok den oplevelse, jeg vil fremdrage som den værste.

Hvad skal det handle om næste gang?

Umiddelbart tænker jeg, at det skal handle om legaliseringsdebatten ift. hash, om bandekrig og om den ulidelige situation i Sverige, der viser os, hvad et feminint omsorgssamfund bliver til, når det udsættes for hyper maskulin ikke-vestlig indvandring.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Afslag på prøveløsladelse

For et par dage siden blev jeg vækket i min celle af en af Vestre Fængsels overvagtmestre, imens jeg var ved at tage min daglige formiddagslur.

Hun meddelte mig ganske kort, at de ikke mente, at jeg kunne prøveløslades efter ⅔ af min dom. En dato der udløber d. 24. november.

Selvom det nok var dagens mindste overraskelse (umedgørlige dissidenter, der ikke underkaster sig systemets straf er ikke først i løsladelseskøen), synes jeg alligevel, at Kriminalforsorgens afslag giver et interessant indblik i maksimalstatens væsen.

Vi tager punkterne ét for ét:

- Jeg er dømt for at medvirke til at futte politiets mistankeløse masseovervågningskameraer af, jeg har sat fokus på navngivne statsansatte, der ikke har kunne holde fingrene væk fra danskernes frihed, privatliv og ejendomsret, og jeg har haft den frækhed at eje våben, der ikke var sanktioneret af vores vise overherrer og deres ridefogeder i politiet.

Ja og? Det virker som om, mine chancer ville have været større, hvis jeg havde begået voldtægt og røveri (mod private naturligvis).

At jeg har begået kriminalitet kan vel næppe i sig selv være et argument mod prøveløsladelse - hvis det skulle være tilfældet kan den grund vist arkiveres under catch 22.

Den næste grund giver os et interessant indblik i socialstatens væsen: “jeg ses ikke at være sikret underhold, idet der ikke ses en registrerbar indkomst”.

Okay. Så at jeg klarer mig selv for egne midler er åbenbart et problem, når overvågningsstaten ikke har adgang til at følge med i min økonomi. Det rationale er jo i sig selv interessant, da de åbenbart hellere ville have mig på kontanthjælp, end de vil have, at jeg forsøger mig selv.

Mere interessant er det næsten, at jeg som udrejst af Danmark simpelthen ikke er i en administrativ position, hvor SKAT og Kriminalforsorgen lovligt har adgang til mine finanser.

Den danske stat har ikke adgang til at se, hvad udflyttede danskere tjener og ikke tjener. Derfor undrer dette punkt mig dobbelt.

Næste punkt anfører, at jeg har et “problematisk afsoningsforløb”, fordi jeg ikke ville være min egen fangevogter. Tja, hvad kan jeg sige? Jeg samarbejder nødigt i forhold til at undertrykke mig selv. Lev med det.

At “der er verserende straffesager” er åbenbart også et argument. En af sagerne (se tidligere opslag her på profilen) handler om, at jeg har afsløret en betjent hos Østjyllands Politi i at bruge ulovlig magt mod en borger og efterfølgende lyve om det i øvrigt videodokumenterede forhold til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Så at jeg afslører myndighedernes kriminalitet, er altså et problem for min prøveløsladelse.
Barokt.

Sidste punkt er, at de ikke vurderer, at jeg holder op med at modarbejde overgreb på danskernes basale frihedsrettigheder. Got it! Den slags skal der naturligvis slås hårdt ned på.

Derudover kan de slet ikke li’, at de ikke ved, hvor jeg bor.

Med myndighedernes forhold til vores frihed i mente, så er det vist bedst og sikrest, at de forbliver i uvidenhed. At den slags mennesker ved, hvor man bor er simpelthen ikke betryggende.

Det ser kort sagt ud til, at jeg (mindst) skal sidde bag lås og slå indtil d. 24. feb.

Hilsen fra celle 273

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Tiltalt for at afsløre politiets kriminalitet

Utak er om ikke verdens løn, men i hvert fald er det tit myndighedernes.

Jeg har nemlig lige fået indblik i et anklageskrift fra Østjyllands Politi, hvor de tiltaler mig for at have lavet en video, der afslører en navngiven betjent i at bruge vold mod en borger, der filmede betjenten.

Ikke nok med, at den pågældende politisansatte uhjemlet bruger magt, så afslører jeg også i videoen, at hans efterfølgende forklaring til Den Uafhængige (LOL) Politiklagemyndighed ikke stemmer overens med de videodokumenterede forhold. I øvrigt en diskrepans, som DUP er fuldstændig ligeglade med; selvom man kan se, at der er tydelig forskel på det af betjenten forklarede og videoen, slipper han fuldstændig for straf eller disciplinære konsekvenser.

Fordi jeg naturligvis for længst er blevet bekendt med, at DUP, politiet og anklagemyndigheden er tordnende ligeglade med, at betjente bryder loven og begår overgreb på borgernes basale frihedsrettigheder linkede jeg til betjentens offentligt tilgængelige billeder og sociale medier.

Den slags offentlige bevågenhed om hans person er nemlig med statsgaranti den eneste (meget lille) konsekvens, han kommer til at opleve.

Selvom jeg efterhånden er en ret hærdet politikritisk journalist, er jeg dog en anelse overrasket over, at min afsløring af politiets kriminalitet og efterfølgende løgn fører til, at det er MIG og ikke den pågældende betjent som Østjyllands Politi vil sætte i fængsel.

Det er dog alligevel en ret bemærkelsesværdig retstilstand; lad forbryderen gå fri og tiltal den afslørende journalist for at kaste lys over forholdet.

Den modus, etaten her lægger for dagen, bryder ny grund for politiets virke. Før i tiden nøjedes de dog med at lade den kriminelle betjent slippe - uden at komme efter journalisten. Men de glade liberale dage er tilsyneladende forbi.

Hvis I ikke tror mig, så gå ind på min youtube-kanal “Lars Andersen” og få selv syn for sagen - hvis myndighederne altså ikke har fået taget videoen ned.

Glade hilsner fra celle 273

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Kommentaren er skrevet som reaktion på Heino Kegel, formand for politiforbundets udtalelser til politiken, som er beskrevet her: https://t.co/tFbJyXQgFv

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Selvom man sidder i fængsel, og dermed er skærmet fra farlige og samfundsundergravende ting som computere, telefoner og internet, er det åbenbart ikke muligt at slippe helt for Politiforbundets farvede analyser og efterfølgende halvtotalitære løsningsforslag.

Således har det interview, som forbundsformand Heino Kegel forleden gav til Politiken, fundet vej til min celle.

I interviewet problematiserer Kegel, at borgerne lægger videoer af politiets arbejde offentligt til skue på diverse platforme, og han lader læserne forstå, at han betragter denne anvendelse af ytringsfriheden som en urimelig gabestok, som betjentene ikke bør udsættes for.

I stedet opfordrer Kegel til, at borgere i besiddelse af videoer, der viser tvivlsom eller ulovlig magtanvendelse eller sprogbrug, sender dem direkte til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Før jeg angriber dette forudsigeligt magtvenlige synspunkt, vil jeg dog rose formanden for i det mindste ikke at indtage helt lige så bizarre og politiliderlige synspunkter som sine forgængere. Kegel er nemlig ikke afvisende overfor at udstyre politiet med kropskameraer - en ordning der lige nu testes af Rigspolitiet.

Dog fremgår det ikke af interviewet i hvilken form Kegel vil acceptere disse kameraer. Hvis der bliver tale om en ordning, hvor betjentene selv kan tænde og slukke for optagelsen efter forgodtbefindende, vil ordningen kunne kritiseres for nøjagtig det samme som politiet ofte kritiserer borgernes optagelser for, nemlig at der mangler kontekst - eller at der simpelthen bare ikke filmes i situationer, hvor man ikke er interesseret i, at der er offentlighed om ens handlinger.

Kegel skal også roses for, at han dog bruger de rigtige buzzwords og skåltale-fraser som “gennemsigtighed” og “respekt er noget, man gør sig fortjent til”. Så langt så godt.

Der hvor hans analyse tager falsk luft er, at han tilsyneladende betragter DUP som en effektiv og retfærdig organisation, der varetager borgernes interesser. Sådan en organisation er DUP nemlig ikke, ligesom Statsadvokaten ikke er det.

Disse organisationer er næsten helt entydigt systemets venner. Det kan man i første omgang udlede af simpel statistik ved at se på, hvor ofte politiet gives medhold, kontra hvornår borgerne får det. Tallene er så graverende, at man skulle tro, at der var tale om fejlindtastninger i det statistiske materiale.
I den forbindelse er der flere forsvarsadvokater, der helt fraråder forurettede borgere overhoved at indbringe sager for DUP, fordi det simpelthen er spild af tid.

Til det vil nogen måske indvende, at det er selve sagernes ord-mod-ord natur, der er forklaringen på, at myndigheden har en overordentlig stor slagside i politiets favør.

Det passer dog ikke. For selv i sager, hvor der foreligger endog meget tydelige video-beviser, vælger DUP uden videre at afvise at indlede efterforskning og rejse sigtelser.

Den slags har jeg oplevet mange af i mit journalistiske arbejde - jeg har endda selv været ude for at optage en betjents tydelige lovbrud, for derefter at være vidne til, at betjenten slap for nogen former for officielle sanktioner med formuleringen om, at han jo var undskyldt af, at han ganske enkelt ikke vidste, at det han gjorde var ulovligt(!)

Situationen var (se link [ https://t.co/E5owhILSEh ]), at den unge betjent, Sebastian, truede mig med sigtelse, hvis jeg offentliggjorde videoen af, at han tog kontakt til mig i en park i København. Det havde han selvfølgelig ingen hjemmel til, hvorfor han overtrådte Straffelovens bestemmelser om magtmisbrug. Når politiet laver indgreb eller truer med det for at få en borger til at undlade en lovlig handling, ja så bliver den pågældende betjent selv kriminel.

Som nævnt ovenfor, blev alle anklager afvist af systemet og den eneste konsekvens Sebastian følte var ubehaget ved, at videoen af hans kriminelle adfærd fik over 200.000 visninger.

I flere omgange har jeg i mit journalistiske arbejde beskæftiget mig med næsten analoge sager, hvor politipersonale både verbalt og fysisk forhindrer borgerne i at forevige deres interaktion med ordensmagten.
I alle tilfælde har DUP pure afvist at indlede efterforskning. Det er veldokumenteret på min Youtube-kanal.

Det skal selvfølgelig ikke udelukkende handle om mig og mine direkte og indirekte erfaringer, også grelle historiske eksempler kan fremdrages.

Prøv fx at gætte på, hvor mange måneders fængsel, den betjent der trak et tibet-flag ud af hænderne på en person, der demonstrerede lovligt til et kinesisk statsbesøg fik.

Forholdet, der hvis det var begået af fx en civil vagtmand, nok var blevet takseret som ulovlig tvang og røveri, udløste nul straf. Det eneste for alvor ubehagelige denne lov- og grundlovsbryder oplevede var, at hans ansigt blev kendt i “den offentlige gabestok”.

Så på den måde er Heino Kegels holdning ret nem at forstå. Politiet har naturligvis en (kortsigtet) interesse i, at al civil kritik og utilfredshed med voldsmonopolet kanaliseres ind i et system, der i overvejende grad er kendt for at kanalisere anmeldelser og klager ét sted hen: i skraldespanden.

Jeg kunne godt tilføje andre eksempler, som jeg har dækket, https://t.co/Bi0uNEk5Wu. politiets ulovlige ødelæggelse af beviser, men det ville bringe os for vidt, og I må selv besøge min Youtube-kanal for at se de tragikomiske løjer.

En anden af Kegels fejlanalyser er, at han tror, at voldsmonopolet bare er borgere i uniform, og at betjent derfor bør have lovfastsatte privatlivsrettigheder, når de udfører deres arbejde for statsmagten.

Sådan forholder det sig naturligvis ikke, og det kræver ikke en pHd i statskundskab at indse det. Når man som professionel tjenestemand med monopol på vold udøver sin magt, har man IKKE ret til formummet anonymitet. En stat der på den måde forsøger at sløre sine agenter er uforeneligt med et åbent liberalt demokrati og grundlæggende vestlige traditioner for statsførelse. Tænk at Kegel har brug for, at en anarkist som mig minder ham om den slags basale indsigter.

Da formanden for Politiforbundet hed Claus Oxfeldt, gav denne mig anledning til at udlede Oxfeldt-reglen, der kort og godt går ud på, at man er på nogenlunde sikker moralsk grund, så længe man bare indtager det 180 grader modsatte synspunkt som den daværende formand i alle spørgsmål omhandlende stat, borger, politi og samfund.

Denne regel er der åbenbart ikke grund til at afskrive helt med hans følelser på posten: vi HAR nemlig brug for en offentlig gabestok til Kegels medlemmer. Der findes reelt ikke andre mekanismer, der afskrækker politiet fra dårlig og ulovlig opførsel.

Så skulle man vælge mellem at sende en video til DUP og at poste den på fx Facebook ville jeg klart anbefale sidstnævnte.

Med den fremgangsmåde er der dog en lille chance for, at det filmede politipersonale en anden gang finder vej til dydens smalle sti.

[Lars i Fængsel @LarsFraBrummen]

Så blev det tid til andet indlæg fra Vestre Fængsels celle 273.

Der er ingen ændringer i mine afsoningsforhold. Jeg sidder stadig i frivillig isolation, da min offentligt kendte holdning til Islam og muslimsk indvandring til Danmark og Vesten gør, at min fysiske sikkerhed er truet, hvis jeg har fællesskab med fængslets øvrige fanger. At jeg har en fortid som politibetjent, gør nok ikke sagen meget bedre.

Derfor forløber 23 af døgnets timer (minus 1-2 besøg på toilettet, for jeg vil trods alt ikke skide i min håndvask) i min celle. Her har jeg et lille TV udført i gennemsigtigt plast, en seng, en stol, et lille bord, et køleskab og lidt skabsplads.

Dagene går med læsning af de bøger, som fængslets bibliotek kan skaffe, TV-kigning og ca. 100 burpees pr. dag. Desuden skriver og modtager jeg breve fra venner og familie - brevene er nok min yndlingsaktivitet. Det kræver lidt mental indsats og gør, at jeg føler mig i kontakt med andre mennesker og verden. Det håndskrevne brev er lidt en tabt kunst, og kan bare noget andet og mere intimt end elektroniske medier.
Hvis I vil skrive er min adresse Lars Kragh Andersen, 081280, Postboks 701, 2450 KBH SV
Fængslet lader mig desuden gå 1 time på gårdtur om dagen, hvilket er en lovbestemt ret - ikke at lovbestemte rettigheder nødvendigvis er noget Kriminalforsorgen tager så højtideligt (se første indlæg).

Den største ikke-nyhed fra mig er nok, at Sdr. Omme fængsel for et par dage siden ringede og meddelte mig, at de ikke indstiller mig til prøveløsladelse. Så det lader til at jeg tager et afsoningsmæssigt full-pull (for dem af jer, der ser traktortræk) og sidder tiden ud uden afbrydelser. De bryder sig tilsyneladende ikke om, at jeg i ord og handling viser, at jeg ikke anerkender dommens legitimitet.
Det kan man blandt andet læse i min såkaldte “Handleplan”, som er et dokument, Kriminalforsorgen udarbejder om fangens private forhold. Hvori handlingen eller planen består henligger i det uvisse.

Dog synes jeg, at den 6 sider lange “plan” giver et morsomt indblik i, hvad Kriminalforsorgen er for en organisation. Der står ikke noget i den, der er direkte forkert, men når jeg læser den, får jeg indtryk af, at mine private forhold og mine politiske/moralske holdninger er gengivet af en middelmådigt begavet 7. klasseselev. En elev, der har lært ord som “kriminogene behov”, “recidivrisiko” og “antisocialt monster”. Selvfølgelig krydret med lidt generel hans/sin-forvirring, manglende nutids-r og sætninger, der kort og godt er svære at udlede den logiske mening af.
Mine favoritter er, at jeg “vil fortsætte med aktivere” (øverst side 5) og, at jeg åbenbart skulle have valgt en anden fritidsaktivitet end brasiliansk jiu jitsu, da “det vurderes at han kunne have brugt sin tid bedre, idet han er dømt for…” (nederst side 5)

Det giver jo ingen mening! Haha. Er karate en bedre anti-kriminel aktivitet mon?
Jeg har det ærligt talt lidt stramt (og sjovt) med, at jeg bliver holdt til fange af mennesker, der kan forfatte den slags.

Nåh. Det var dagens opdatering, fra den eneste I kender, der rutinemæssigt og uden at være fuld pisser i en håndvask.
See ya.