Kære Venstre
I onsdags sad jeg på tilhørerrækkerne i Folketingssalen og lyttede til Volodymyr Zelenskyj.
Hans ord sidder stadig i kroppen. For selvom vi godt vidste det i forvejen, så cementerede Zelenskyj, at vi lever i en alvorlig tid. En tid, der kræver, at vi står sammen og tør træffe svære valg.
I Venstre har I været med til at sætte fart på investeringerne i vores forsvar og beredskab. Det er både vigtigt og nødvendigt. Tak for det, og stor tak til Troels Lund Poulsen for en stor indsats som forsvarsminister i SMV-regeringen.
Men vi er ikke i mål. Og her vil vi i HK gerne give en hånd med.
For når vi styrker vores beredskab, skal vi også huske de mennesker, der skal få det til at fungere. Dem skal vi investere i. Ellers får vi ikke det stærke beredskab, vi har brug for.
Og mens vi investerer i at forsvare Danmark, skal vi også huske at investere i det Danmark, vi gerne vil forsvare.
Et Danmark med tryghed, velfærd og et godt arbejdsliv. Hvor vi passer på den danske arbejdsmarkedsmodel, der både sikrer lønmodtagerne ordentlige vilkår og giver virksomhederne en konkurrencefordel.
Og hvor almindelige mennesker kan få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er det også godt, at I i Venstre arbejder for at sænke elafgiften permanent. Det vil give flere penge mellem hænderne og samtidig være godt for den grønne omstilling.
Der er meget at tage fat på. Og vi kommer ikke altid til at være enige om vejen frem. Men vi deler ønsket om et stærkt Danmark, hvor der både er noget at forsvare og noget at kæmpe for.
Rigtig godt landsmøde!
#dkpol #dkmedier
Svær dag for mange HK’ere. De sætter en ære i at gå på arbejde, og gøre det godt. Det er svært, når systemerne er nede! Og ret frustrerende.
God ledelse og gode kollegaer er nøglen en dag som i dag.
#dkpol#dkmedier
HK: Skatteaftale rammer skævt
Det havde været mere retfærdigt med skattelettelser for dem, der tjener mindst. For det er dem, der har sværest ved at få enderne til at mødes sidst på måneden. Mange af de familier rammes også af SU-forringelsen. Det synes jeg er skævt.
Men det er godt at regeringen vil sænke afgifter for benzin og diesel. Det vil kunne mærkes i hverdagen særligt uden for de store byer, hvor der ikke kører en bus hvert 10. minut. Her er bilen ikke en luksus.
Jeg havde meget hellere set, at skatteaftalen havde sænket skatten for dem, der tjener mindst. Og så efterspørger vi stadig en permanent nedsættelse af elafgiften. For familierne og for den grønne omstilling!
#dkpol #dkmedier
Vi kan hjælpe Ukraine på mange måder!
I HK har vi støttet et projekt, der blandt andet hjælper ukrainske veteraner tilbage til et arbejdsliv væk fra fronten.
Det er vigtigt, at veteraner får den rette støtte, så de kan finde fodfæste i hverdagen og komme godt tilbage i arbejdslivet.
#dkpol #dkmedier #SlavaUkraini
Første opslag tilbage på X for mig. Beæret over at være inviteret til at høre Zelenskyj fra Folketingets talerstol. Vi skal stå sammen, ikke kun for Ukraine, men også for Danmark og hele Europas skyld.
#dkpol#dkmedier#SlavaUkraïni