Trusselsvurderingen fra FE bekræfter behovet for den retning, som vi allerede er på vej nedad. Rusland vil os det intet godt, og derfor er vi nødt til at stå last og brast om den oprustning af dansk forsvar og støtte til Ukraine, som vi har været i gang med i de seneste år. Tiden er ikke til at vakle, for det er lige præcis det, som russerne går og håber på #dkpol #dkmedier
SORØ KIRKE ANGREBET - HJÆLP POLITIET!
Sorø Klosterkirke er blevet udsat for groft hærværk af denne mand.
Sorø Klosterkirke blev opført i slutningen af 1100-tallet og er blandt Danmarks største og ældste middelalderkirker.
Her hviler nogle af de mennesker, der var med til at forme Danmark: Absalon, Københavns grundlægger, kongerne Christoffer II, Valdemar Atterdag og Oluf II, ligesom også Ludvig Holberg er begravet her.
Et sted, hvor generation efter generation er blevet døbt, viet og begravet. Et monument over den kristne kultur og civilisation, som vores samfund er vokset ud af.
Derfor er groft hærværk mod en kirke heller ikke bare “hærværk”. Det er et angreb på vores fælles åndelige og kulturelle arv.
Måske var motivet politisk. Måske religiøst. Måske var det blot meningsløs vandalisme. Det ved vi endnu ikke.
Men uanset motiv fortæller handlingen noget om en ligegyldighed overfor den kultur, der har formet Danmark.
Når mennesker lever i et land uden at føle sig forbundet med dets historie, symboler og arv, bliver landet reduceret til en adresse. Og når Danmark kun er en adresse, kan selv en klosterkirke blive behandlet som noget værdiløst.
Et samfund består ikke kun af love og økonomi. Det består også af de steder, symboler og traditioner, der minder os om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.
Når de angribes, er det et angreb på mere end mursten og træværk. Det er et angreb på den fælles hukommelse, der binder vores folk sammen på tværs af generationer.
Derfor bør alle, der har set eller genkender manden på billedet, hjælpe politiet.
Vi skal ikke finde os i, at det Danmark, vores forfædre byggede, behandles som en losseplads.
Jeg er chokeret over, hvordan Folketinget bevilger offentlige udgifter.
I går deltog jeg i et møde i Finansudvalget, hvor vi skulle godkende udgifter for flere milliarder skattekroner.
Lisbeth Bech-Nielsen ville som ny minister for Samfundssikkerhed og Beredskab have bevilget 700 mio. skattekroner på en hastebehandling.
Men hendes fremsendte dokument med oversigt over udgifterne var så fejlbehæftet, at det måtte trækkes tilbage igen - efter at jeg påpegede fejlene.
Og hun havde med kun halvanden dages varsel anmodet om at hastebehandle forslaget uden at ville svare på, hvorfor en hastebehandling er nødvendig.
Det her går simpelthen ikke.
Til det her møde havde jeg flere hundrede siders dokumenter, der skulle læses.
Så det var vitterligt kun et heldigt tilfælde, at jeg faldt over ministerens regnefejl.
Vi skylder alle de arbejdende danskere, at vi ikke bare klatter deres penge væk i vildskab uden at have den fornødne indsigt i, hvad deres penge bliver brugt på.
Der hvor jeg kommer fra …
fokuserer man på kernen i et problem og så zoomer man ind på at løse udfordringerne.
Når elnettet mangler kapacitet, så er det der, der skal sættes ind - ikke ved at prioritere, hvem og hvilke aktører, der kan få adgang.
Løs problemet. Lav en plan og eksekver.
Politik bliver nogle gange for akademisk og firkantet, når den runde løsning er den rigtige.
Hvis den tilgang blev brugt i erhvervslivet, så døde vi med en rød rose oppe et vist sted.
Tænk, at vi - i velstillede Danmark - er nået dertil, hvor der foreslås begrænsninger på el-forbrug!
@LarsAnders1620@Elgiganten_DK Som tidligere ansat, så kan man sagtens sende en kunde videre i systemet uden at registrere kunden. Man skal bare sende vedkomne op til kassen, hvor de kan udleverer en mobil - uden oplysninger.
@troelslundp@emilmdc Du har gjort det helt eminent som kongelig undersøger. Godt gået af blå blok. I har virkelig udstillet Moderaterne, og blottet dem for deres egenrådighed!
Vi har lige været vidne til et dybt forstemmende politisk maskefald.
Lars Løkke har klart og utvetydigt vist, at politik for ham ikke handler om noget – det handler om nogen.
Lars Løkke har afvist en regering, der ville gennemføre en stor del af den økonomiske reformpolitik, som Moderaterne gik til valg på, til fordel for at gøre Mette Frederiksen til statsminister.
Og alle tegn i sol og måne tyder på, at Lars Løkke kommer til at bryde sit løfte om at holde Enhedslisten uden for indflydelse. I stedet kommer han til at føre venstreorienteret politik på Pelle Dragsteds nåde.
Taberne? Det bliver selvfølgelig boligejere, erhvervsliv, iværksættere og alle andre danskere.
Og dermed vil Lars Løkke klart have demonstreret, at Moderaterne ikke er det midterparti, han solgte til vælgerne.
Moderaterne er et rødt parti.
Kære alle
I morgen er det 14 dage siden, jeg overtog stafetten som kongelig undersøger. Og det er næsten to måneder siden, vi har været til Folketingsvalg. Det er på høje tid, at der bliver dannet en ny regering i Danmark.
Jeg har talt med alle partier i Folketinget og de Nordatlantiske mandater. Jeg har fundet politiske fællesmængder på centrale områder, og jeg har løbende vurderet på, hvilken regering, der ville kunne levere på dem.
Summen af politikken og det parlamentariske billede fik mig til at konkludere, at vejen frem er at afsøge dannelsen af en borgerlig mindretalsregering. En VLAK-regering, som et flertal med den politiske ramme ikke burde modsætte sig ud fra det politiske indhold. Det kræver, at vi bøjer os mod hinanden - og mod midten.
En sådan regering vil kunne arbejde sammen med de forskellige flertal i Folketinget om at skabe et rigere, grønnere og tryggere Danmark.
Nogen vil måske spørge, om vi ikke bare skal danne en regering henover midten. Jeg har afsøgt andre regeringskonstellationer, herunder den meget omtalte midterregering.
Det er mit klare indtryk, at en midterregering, hvor Socialdemokratiet deltager, ikke vil levere på behovet for en offensiv økonomisk politik, hvor vi fortsætter reformkursen og sænker skatter og afgifter. Og det kan jo ikke være sådan, at der skal føres rød økonomisk politik i et Folketing med et blåt reformflertal. En VLAK-regering vil til gengæld kunne blive født af et ansvarligt reformflertal og vil kunne føre en offensiv økonomisk politik.
Den vil kunne række hen over midten og føre en ambitiøs grøn politik samtidig med, at der sikres finansiering til vigtige opgaver og politisk prioriterede investeringer i forsvar, velfærd, konkurrenceevne, miljø, dyrevelfærd og en tryg hverdagsøkonomi for danskerne.
Og den vil kunne række ud både mod Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at samle det udlændingepolitiske flertal om en stram og konsekvent udlændingepolitik.
Derfor er det fortsat min konklusion, at den mulige vej frem er en VLAK-regering, som jeg mener, vil kunne navigere i et svært parlamentarisk terræn med 12 partier i Folketinget.
Moderaterne har endnu ikke givet et klart svar på, om de vil modsætte sig dannelsen af en sådan regering.
Nu ser jeg frem til at mødes med Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne fredag eftermiddag kl. 16.30 på Scandic Spectrum. For Danmark har brug for en regering. Det er tid til at sætte politik før personer, og der er brug for, at vi i morgen kan konkludere på, hvorvidt Moderaterne vil modsætte sig dannelsen af en VLAK-regering.
Det håber jeg selvsagt ikke på. For jeg mener ærlig talt, at vi på ti dage har vist, at vi kan samle et flertal i Folketinget, der vil føre en offensiv og ansvarlig økonomisk politik. Det vil være et godt fundament for en regering, der vil gøre Danmark rigere, tryggere og grønnere.
Troels
Hvorfor finder vi os i det?
Jeg synes helt ærligt, at det er uværdigt, grænsende til det ondskabsfulde, at politikere og embedsmænd tillader sig at bruge vores svageste medborgere som rekvisitter i iscenesættelsen af deres egen godhed.
Mens Københavns Kommune fejrer, hvor meget CO2 den har sparet, må ofte småtspisende og demente ældre i deres livs allersidste etape undvære den mad, de har kendt og spist gennem et langt liv – og i stedet sætte tænderne i kommunale linser.
I Københavns Kommune er de ældre nemlig tildelt en kvote på 80 gram oksekød om ugen og kan så allernådigst bevilges en hakkebøf på deres fødselsdag.
De gamle protesterer ikke. De er enten for svage, eller de kommer fra en generation, der sætter en ære i ikke at være til besvær.
Helt ærligt. Hvem gør sådan noget? Hvem tænker sådan?
Det gør den socialdemokratiske velfærdsstats nævenyttige sociale ingeniører. For dem er borgeren ikke en person med et liv, en familie og en historie. Borgeren er en administrativ brik, der har at makke ret og indrette sig efter det, ideologerne har bestemt er deres mærkesag denne uge.
Det er uværdigt.
Det er uværdigt at bruge klimadagsordenen som dække for kvalmende formynderi over for svage mennesker, og det er uværdigt, at mennesker med et langt liv bag sig skal behandles som børn af ideologiske embedsmænd.
Desværre kommer dette formynderi formodentlig kun til at gribe endnu mere om sig, indtil nogen siger fra over for Socialdemokratiet og venstrefløjen.
Velfærdsstaten bør være til for borgerne – ikke for bedrevidende embedsmænd og politikere, der bruger de svageste medborgere som middel til at polere deres egen moralske selvfedme.