LÆS EMIL SALZERS GRUNDLOVSTALE PÅ MODSTRØMMEN!
Det var en skær formiddag på valgdagen, jeg modtog en besked fra min gamle ven:
“Pak din stemme, bror. Pak din stemme!” – Skrev han.
Jeg blev forvirret og spurgte da, hvad han mente – hvilket han ville fortælle mig, hvis vi kunne mødes. Vi mødtes om eftermiddagen i Nørrebroparken, hvor han uddybede, at jeg kunne redde mig selv ved at undlade at støtte et system, som ikke er designet af Allah, den almægtige.
Ja, min stemme ville være – og gå til – synd af denne verden. Jeg kunne jo se for mig selv, hvor meget politikere jo lyver og driver egenråd og egenhandel, fordi mennesker ikke er ment til at lovgive. Denne ret tilhører Allah alene, der forkyndte sin vilje gennem profeten. Jeg spurgte ham, om loven ikke burde følge med tiden i takt med, at vi udvikler vores viden og menneskesyn?
Og han svarede; Når Allah har udstedt sin lov, er der intet i vejen med den. Ligesom tyngdeloven får det hele til at hænge sammen, er der præcis den mængde oxygen i luften, der gør, vi trækker vejret. Du kan ikke forbedre perfektion. Se selv i Arabien og Dubai – alle kan lade deres boder og butikker stå frit, uden noget som helst bliver stjålet, fordi folk ved, at Allah har gjort tyveri forbudt for mennesket.
Men hvorfor har denne Allah, så givet mennesket fri vilje til at stjæle, indvendte jeg?
-Det er, så Han kan kende kuffar (vantro) fra de lydige, retledte. Så olien bliver skilt fra vandet. Så lad nu være min ven, din stemme er bedre givet ud til Ham, og jeg ved, du inderst inde ved det.
Jeg svarede; Okay, men siges det ikke, at Allah ved, hvem der synder, selv før de synder, da han ved alt?
-Det er, så kuffar kan tage sin straf og underkaste sig: For at de retledte kan opleve Haven og glæden ved Hans velsignelser og gaver. Hvis ikke en synder vil lære, må han brænde. Se det nu for dig selv: I har knust jeres kristendom – ingen danskere vil forsvare Jesus.
Præsterne afsiger hans mirakler. Jeres feminister har slået ham ihjel igen. Ingen ud over et par frikirker tror på ham og følger de ting, han sagde – I har ingen tro! I kan hverken danne familier eller føde børn til at bære jeres samfund videre. Vi udføder jer. Og af en eller anden grund, i sit hovmod, tænker den sekulariserede dansker sig stadig overlegen. Hvorfor købe ind på det, der ophører?
Se det selv; selvom undersøgelser viser, at I forsvinder, er der ingen, der tager ansvar. Tiden render fra jer. Og når I bliver under halvtreds procent af befolkningen, er der jo ikke længere noget demokrati alligevel. Det er uundgåeligt. Så min ven, lad være med at stemme og vær med, hvor vi vinder. Allah giver sejr til de lydige. Og de ulydige forsvinder over tid. Gudsfrygt vil afgøre, hvem der vedbliver af slægt. Fordærv skilles fra – uanset hvor rigt det måtte tænke sig selv.
Selv når danskerne stemmer, stemmer de for, at vi bliver flere, og de bliver færre, fordi de inderst inde kan mærke, at de ikke har mere menneskeenergi. Det har vi – og det bliver givet af Allah, fordi vi holder os ydmyge. Hvad gør mennesket, når det er ”frit”?
Det tænker kun på sin egen prestige. Det vil bare optimere sig hen imod kropslig nydelse. Drifternes bund. Alle det frie menneskes aktiviteter og akkumulationer kan spores tilbage til personligt og kropsligt begær. Det er primitivt! Ligesom politikerne du vil stemme på. De glemmer deres ære og deres ord for at nyde duften af ministerbilens læder og for at score lobbymønten. Sådan er det, når man ikke har et højere referencepunkt. Allah ved, hvad der gemmer sig i hjertet.
Til denne heftige svada måtte jeg svare; Du har ret… Du har ret. Vi har vel nok glemt, hvad vi kommer af. Og hvis danskerne og europæerne ikke kan formå at trække en kanin op af hatten, så ser det ikke for godt ud.
Han afbrød mig med ordene; Den kanin, du vil trække op, eksisterer ikke!
Og jeg gentog; Du har ret. Du har helt ret. Måske findes den ikke. Måske er vi på afveje i en tabt tid.
Men lad mig sige dig, hvad det er, jeg tror!
Det, vi er bygget af, er bygget til at finde det, der ikke er. Og det fundne bliver en del af det, vi er. Således blev Danmark til. Og således vil Danmark bestå.
Hvor jeg er født, I Randers, fandt Niels Ebbesen mod til at trodse alle odds og hugge Den Kullede grev Gert, så hans armé måtte på retræte – kampene blev taget, så Atterdag kunne bygge, så Den Fjerde Christian kunne bygge, imens vores grænser vil vidne, at vi som det mindste land, tog de største slag. Det første land i verden, der fik uindskrænket ytringsfrihed…
Igen indvendte han med bestemthed i stemmen; Og hvad har I så gjort med jeres ytringsfrihed ud over at vise, I vil brænde bøger – ud over at krænke og blusse hadetale!?
– Min Gud er sej, for min Gud kan tåle kritik, frygter ikke sværte fra menneskets logik. Ja, som folk lærte vi ansvar i ord og at blomstre frisjæl til at kritisere idéer, der tager patent på sandhed, så vi kan lære sandheden at kende i realiteternes nuancer – igennem syn af den anden.
Selv i tider, da vores frihed i ord blev rullet tilbage, og endda Grundtvig blev lagt under censur, bukkede stræben aldrig under.
Vi knælede for konge, mens vi sloges med Tordenskjolds lyn i brystet. Vi så med sjælens øje, som Kierkegaard så, talte med hjertets stemme, som H.C. lærte os at kende. Mejslede ærlighed ind i evighed på Thorvaldsens slag – slag for slag, i løft af Oehlenschläger vers. Og blomsten af denne symfoni blev et demokrati, der gav os råd til at købe arbejderen fri. Tale livets sag – tilgive og beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv.
Blev det testet, ja, absolut! Hvem var vi, hvis ikke Hvidsten – familien Fiil, Kim Malte Bruun, Flammen og Citronen foretrak Gestapos bly frem for lydighed?
Min ven skyndte sig at besvare mit retoriske spørgsmål her; De er jo kun et sandkorn i ørkenen – en dråbe i oceanet i forhold til, hvor mange der har ofret sig for Allah, og som er Haven nu. Dine heltes tid er forbi. Tror du nostalgi vil frelse jer?
Og jeg svarede endnu engang; Du har ret! Måske er deres tid forbi. Men deres stemme er min stemme – og min Gud er levende, som de. Vejen de gik ad korset, begyndte længe før din profets ayat – ja, før nogen begreb at spæde til en abrahamitisk bog, gik mennesker i døden for dem, de elsker, fordi det er deres pligt i samvittighed. Kærligheden er den frivillige ofring for medmennesket. Det ultimative ansvar. Den kan hverken omsluttes af en bogguds dogmer, motiveres af efterlivsfristelser, jomfrudunst eller messes af en profet. Det at give den, du er allermest uenig med en stemme, som tælles lig din, er kærlighed. At trodse klasse, status, idé, kløgt, gudsfrygt og vid for ligeværd er mod.
At tilsidesætte idéen om, at sandhedens totale omfang er forbeholdt dit udsyn alene, er den ultimative ofring. Den, der giver lys. Som skærer igennem mørket, fordi den respekterer din næste, så din næste kan lyse med syn de steder, du ikke selv ser.
Så nej, min ven, den kanin, du siger ikke findes, er den eneste kanin, der nogensinde har eksisteret!
Og en dag vil danskerne se rundt i verden med ferske øjne og forstå deres eget guld. Se, at gaven, de er givet af generationer, ikke blev givet på lydighed, men af vilje.
På den danske dag vil Holger Danske vågne fra sin brandert og flå hijabben af Den Lille Havfrue. Da vil hygge blive gejsts iver, og vi vil skrive de nye eventyr – fortalt af en generation, som får presset historiens største fristelser hårdt mod ansigtet, men siger fra, fordi de har et valg og en agens.
Men jeg forstår dig, det er skræmmende at have et valg, fordi det i sandhed er den vej, der kræver tro. Hvilke gode argumenter havde Grundtvig og hans samtidige, da de skulle tage stilling til, om Danmark skulle være tysk?
Nok ikke så megen argument end en følelse, et kald af pligt, der har gentaget sig i alskens skikkelser igennem historiens gang. Kaldet, der kalder igen, som du også føler kald til at overbevise mig om det, der overbeviste dig.
Jeg tror på de saliguendelige melodier langs fjorde og mark, der muterer sin tekstur hen imod byerne – jeg tror på strandene, som igen vil give lyst til at lade børn forstå strejf af livsvind, hav og mudret sand, der kan slottes. Lyset fra himmelske lanterner over Kastellets historie af grå og grøn.
Suset fra det blå mod øst, der så tit blev forsvaret. Strålerne, genfødte på horisonten mod nord, som så ofte blev besunget. Lilla, orange, dalende flænger på lærredet af Kattegats solnedgang, i split før havet sluger kuglen. Udsigten, der bøjes i byrder og fremtid fra toppen af Storebælts pyloner. Regnen, der får mig til at værdsætte det mindste, hvori Gud nægter at skjule sit nærvær. Jeg tror på, der vil drysse stjernesølv på overfladerne af Bryggens spejle – hede juveler af sommernætter vil tindre i lykke op ad kysten og binde hver samtid, som så dem, sammen. At glæden ved forundringens evige nye på trådt jord er ukrænkelig og lader os mødes i et sprog. Det, du og jeg taler, selvom vi kunne tale med alle andre vokaler og konsonanter i verden.
Men min ven, nu vil jeg gå ned og stemme.
Og han svarede: Fint, gør som du vil, jeg prøvede at hjælpe dig! Men uanset hvad du vælger, bliver det Løkke og Frederiksen – og så kalder du det et valg – du går bare ned og stryger deres ego og bilder dig ind, at de kan håndtere magten.
– Ja, da er det da heldigt, at Grundloven stadig peger på Kongen, så vinderen ikke kan gå total Trumputin. Men til syvende og sidst; Du har endnu ret.
Jeg får det nok ikke, som jeg vil have det. Og det er måske godt nok.
Af Emil Salzer, Digter og fast klummeskribent på Modstrømmen
Find grundlovstalen i kommentarsporet ⬇️
Ingen Stoklund.
Ingen Dybvad.
Ingen Tesfaye.
Ingen Vad.
Socialdemokratiet har lagt udlændingepolitikken i graven.
Nu skal udlændingepolitikken føres på Enhedslistens nåde.
Det her får katastrofale konsekvenser for danskernes sikkerhed.
De næste fire år bliver helvede på jord.
BLÅ BLOK SKULLE HAVE FRIGJORT SIG FRA LARS LØKKE, DA MESSERSCHMIDT SAGDE DET
»Mona Juul, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh og Troels Lund Poulsen skulle have lyttet til Morten Messerschmidt, da han sagde, at blå blok samlet skulle frigøre sig fra Lars Løkke Rasmussen. Så havde vi i hvert fald ikke stået her med en ny indvandringsglad og kulturradikal regering (i det omfang der er en forskel).«
Af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
DE PROGRESSIVE KÆMPER FOR DET, DE ENGANG SVOR AT ØDELÆGGE
»Fortidens progressive kæmpede for retten til frit at kritisere magthavere, religioner, sociale normer og etablerede institutioner. Nutidens progressive advokerer derimod for udskamning og censur af dem, der tør kritisere de religioner, normer og strukturer, de progressive ikke selv ser noget problem med. Retten til at ytre sig frit, vil de nu have erstattet af en ret til at være fri for krænkelse.«
Af Aston Braham, politisk influencer på Modstrømmen
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
Der er noget, jeg morer mig meget over i disse dage.
Nemlig hvordan Lars Løkkes marionetdukker, Monika Rubin, Mohammad Rona og Ellen Emilie, igen og igen sendes i byen for at flytte fokus fra Løkkes kolossale løftebrud.
Sagen er nemlig den, at Lars Løkke tilsyneladende hellere vil afstemme sin politik med Enhedslistens skabskommunistiske hovedbestyrelse, end at føre borgerlig politik.
Endda på trods af, at Lars Løkke gentagne gange selv har advaret mod netop Enhedslisten.
Det er blevet en kattepine, som Lars Løkke kun kan slippe ud af ved at flytte fokus.
Og derfor kan man nu ikke åbne X-appen uden at blive bombarderet med marionetdukkernes mange smædekampagner mod Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Det er ærlig talt patetisk at være vidne til.
Særligt nu hvor VLAK rent faktisk gav Lars Løkke muligheden for at føre hans egen politik, for så vidt at han selv afstod fra at blive minister.
Det er helt åbenlyst, at Lars Løkke har hivet bukserne af sig selv.
Og selvom de virkelig gør en ihærdig indsats, så kan Monika Rubin, Mohammad Rona og Ellen Emilie ikke få dem trukket op igen.
DEN STORE KLØFT MELLEM KØNNENE
»For tiden bliver der talt om toksisk femininitet og unge kvinders venstredrejning.
Mange mænd reagerer på denne udvikling med vrede mod feminisme og kvinder. På dele af venstrefløjen reduceres kvinder ofte til politiske symboler, der kun er værd at forsvare, så længe de har de rigtige holdninger. Men det er især på den dissidente højrefløj, at man ser bitterhed over for kvinder.
Problemet er ikke først og fremmest kvinder. Problemet er mandlig afmagt.«
Af Liv Klingert, journalist og fast klummeskribent på Modstrømmen
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
Er på forsiden af Politiken.
Med budskabet om, at det højreorienterede ungdomsoprør er i fuld gang.
Oprøret er drevet af en generation, der er vokset op i en ideologisk monokultur, hvor visse holdninger til særligt udlændinge- og wokedebatten, ikke har været comme il faut.
Men det vil den nye uapologetiske højreorienterede ungdom ikke længere finde sig i.
Vi vil ikke længere gemme os. Vi vil ikke længere gå rundt og bide os selv i tungen. Vi vil ikke længere underkaste os venstrefløjens moralpoliti.
Vi vil rive ned, bygge op, tage konflikter, ændre verden og forme fremtiden.
Vi vil kaste akademiaverdenens woke-idioti på møddingen, gøre retssystemet retfærdigt og hjemsende tusindvis af udlændinge, der aldrig skulle have været i Danmark.
Og vi er først lige kommet i gang! 🌊
Link til hele min kronik i Politiken i kommentarsporet! ⬇️
På Københavns Universitet kan man nu læse "Non-Muslim Islam".
Og ved du, hvad det bedste er?
At du betaler med dine hårdt tjente skattekroner.
What a fucking joke...
ANTISEMITISMEN SPREDER SIG SOM EN SKOVBRAND
»Antisemitismen lever i dag af dobbeltstandarder. Når jøders succes forklares som noget, der må være opnået på andres bekostning, eller når Israels krig reduceres til et ensidigt imperialistisk projekt i samarbejde med USA, ser vi et gammelt mønster i ny forklædning.«
- Asbjørn Emil Hansen, medlem af Liberal Alliance Ungdom Aarhus
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik.
Ny klumme i Altinget! 🌊
»Venstrefløjens feminister har i årevis forsøgt tie deres historiske svigt af kvindekampen ihjel. For samtidig med at de hævder at slå på tromme for kvinders rettigheder, har de været bemærkelsesværdigt tavse om den største trussel mod kvinders frihed. Nemlig importen af en kvindehadende muslimsk kultur. Det er en tavshed, der grænser til det groteske.«
Link til hele klummen i kommentarsporet! ⤵️
Den liberale frigørelsesideologi ødelægger os.
Og lige præcis om det har jeg i dag en stor kronik i Jyllands-Posten.
»Familien er ikke blot en social konstruktion, men den mest grundlæggende og uomgængelige ramme for menneskets gensidige afhængighed. Kulturen er ikke blot en samling vaner, men en historisk kontinuitet og den røde tråd, der forbinder generationer. Religionen er ikke blot en privat overbevisning, men en orientering mod noget større, der transcenderer det enkelte menneske. Og nationen er ikke blot en administrativ enhed eller et geografisk areal, men et skæbnefællesskab baseret på delt historie, kultur, ånd og sprog.«
Find hele kronikken i kommentarsporet! ⬇️
DIGITALISERINGEN HAR BRAGT OS TÆTTERE PÅ HINANDEN OG SAMTIDIG LÆNGERE VÆK
»Hvordan kan det være, at vi på én gang har gjort det lettere end nogensinde at komme i kontakt med andre, og samtidig sværere at skabe relationer? En del af svaret ligger i den måde, vi har omformet mødet mellem mennesker til noget, der skal styres og optimeres. Hvor relationer tidligere ofte opstod i det tilfældige og uforudsete, foregår de i dag i stigende grad i systemer, hvor alt er til vurdering, og hvor det næste altid er et swipe væk.«
- Marie Sinding, Social- og Sundhedsordfører for Konservativ Ungdom og fast klummeskribent på Modstrømmen
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️