Vil vi have bang for the buck, skal topskatterne væk.
Krone for krone giver det markant mere velstand og arbejdsudbud at lette mellem- og topskatten end bundskatten.
Logikken er simpel: Det afgørende for folks incitament til at arbejde mere er skatten af den sidst tjente krone. Og der er det langt billigere at sænke mellem- og topskatten, fordi lettelsen kun rammer indkomst over grænserne
Farvel til mellemskatten?
Børsen skriver i dag, at en afskaffelse er på bordet i regeringsforhandlingerne. Det er et godt skridt på vejen til at lette skatten, men den bør fjernes helt. Så får alle, der tjener over mellemskattegrænsen, lov til at beholde mere af den sidst tjente krone. Det betyder, at gevinsten ved at yde en ekstra indsats bliver større. Det giver et øget arbejdsudbud på 7.600 personer.
Mellemskatten blev indført 1. januar, og den bør ikke få lov at fylde ét år https://t.co/FuCkLG4gbF
Fødevarechecken udbetales i dag. Men hvad er egentlig begrundelsen?
Enlige folkepensionister i lejebolig har 3.900 kr. mere til sig selv end i 2021, når man korrigerer for inflation. Inflationskrisen fra 2022 er overstået.
Alligevel sendes milliarder ud. Det er dårlig brug af skattekroner. Lad os hellere lette skatten end at opretholde OECD's højeste skattetryk for at politikerne kan dele checks ud, når det passer dem
Problemet med formueskatten er ikke kun, at den ikke vil indbringe det provenu, S forventer.
Den forøger reelt de i forvejen mest forvridende skatter: Skatten på aktie- og kapitalindkomst. Det er hasarderet i Vestens hårdest beskattede land.
Henrik Kleven tilslutter sig, hvad andre uafhængige økonomer tydeligt har kunnet se - bl.a. på baggrund af Klevens forskning - at der vil komme store negative adfærdseffekter på provenuet af Socialdemokratiets formueskat.
https://t.co/J4OyWPtOPq
Enhedslisten vil øge skatten på investeringer for at hæve personfradraget. Det er en dårlig idé.
Danmark har allerede nogle af de højeste kapitalskatter i OECD. Højere kapitalskatter = færre investeringer og lavere vækst.
Og der er mere: Enhedslistens aftrapning af personfradraget øger reelt marginalskatten for indkomster mellem 300-400.000 kr. Det reducerer arbejdsudbuddet og velstanden.
Med 60 mia. kr. i frit råderum i 2035 - selv efter forsvarsløft - er der ingen grund til at hæve skatterne. https://t.co/sLqZLLT0qB
@SoerenRadoor@pelledragsted Fordi det er halvdelen af det forslag, som Enhedslisten har præsenteret i dag. Og den anden halvdel har jeg også kommenteret på i opslaget. Det øger reelt marginalskatten for indkomster mellem 300-400.000 kr. og reducerer arbejdsudbuddet og velstanden.
Socialdemokratiet tømmer stort set kassen med deres pensionsudspil.
Regningen løber op i omkring 30 mia. kr., svarende til:
- Mere end halvdelen af udgifterne til folkeskolen
- En tredjedel af regionernes udgifter til sygehuse
Pengene kan kun bruges én gang. Når man bruger dem på tidligere pension til udvalgte, er der mindre til fx lavere skat eller højere offentligt forbrug i fremtiden https://t.co/oxVaouJWEV
Mere end hver ottende på tidlig pension begynder at arbejde igen, når de når folkepensionsalderen - selv om de ikke arbejdede, mens de modtog ydelsen.
Det sætter en tyk streg under, at ordningen ikke er målrettet de mest nedslidte.
Men hvorfor skal skatteyderne betale for tidlig tilbagetrækning til udvalgte gruppe, hvis man alligevel vender tilbage til arbejdsmarkedet bagefter?
https://t.co/jc2okc9tSE
@SorenSandKirk Hvorfor skal andre skatteydere i første omgang betale for, at de kan gå på Arne-pension? Hvis de er nedslidte, er der jo langt bedre ordninger
Socialdemokratiet vil sende flere raske mennesker tidligere på pension. Det bliver dyrt for danskerne og dansk økonomi.
Ifølge Socialdemokratiet vil det koste omkring 30 mia. kr. på den finanspolitiske holdbarhed. Dermed bliver der færre penge til skattelettelser og offentligt forbrug i fremtiden.
Samtidig vil de hæve skatten for dem, der sparer op til pension. Det er den forkerte vej at gå at straffe folk, der tager hånd om deres egen alderdom.
Arne-pensionen var Socialdemokratiets store slagnummer i 2019, men den har vist sig at være en fuser. Man forventede 28.700 modtagere i 2025 – i dag er tallet omkring 11.000, altså 60 pct. færre end forudsat.
Nu bringer Socialdemokratiet Arne-pensionen op igen. Man kan naturligvis få raske mennesker til at trække sig tidligere tilbage, hvis ydelsen er høj nok. Men tallene viser, at behovet for Arne-pensionen mildest talt har været begrænset. Er man nedslidt, findes der allerede bedre og mere målrettede ordninger.
Vi ser hellere, at man omlægger pensionen til en egentlig opsparing, så danskerne selv kan tilrettelægge deres eget liv og alderdom. Dermed bliver ens pensionering uafhængig af politikerne.