HVEM HOLDER PÆN DANSK BORGERLIGHED MON MED? JD Vance udtaler, om mordet på Henry Nowak og de britiske myndigheders patologiske reaktion, at det er sådan, civilisationer dør. Starmer reagerer med den sædvanlige manipulation om at man ikke skal skabe splid over en tragedie (en perfid løgn: spliden blev sået af dem, der inviterede morderiske, voldtagende individer hertil, og tragedien skete kun på grund af dem).
Så hvem mon PÆN DANSK BORGERLIGHED holder med? Dens globalistiske, liberale, antinationale, over for sine landsmænd ekstremt illoyale (og det er pænt formuleret) meningsfælle Keir Starmer - eller den postliberale patriot JD Vance, som udviser uendeligt meget mere omsorg over for briterne og europæerne end deres svigefulde statsledere?
Jeg glæder mig til at se TDS-dækningen af dette og hvordan PÆN DANSK BORGERLIGHED vrider sig for på den ene side at lade som om den er bevæget over Nowaks død (det er den ikke) og på den anden side laver rituel afstandstagen til en af de få vestlige regeringer, som faktisk forsøger at forhindre at Nowaks skæbne bliver mange fleres, nemlig den siddende amerikanske.
Hadet til patriotiske politikere som Vance, Trump, Orban mfl fra PÆN DANSK BORGERLIGHED skyldes ikke primært frygt for at blive set som højreekstreme af den magthavende midte. Hadet skyldes først og fremmest, at patriotisme og kærlighed til sine landsmænd er kryptonit for den liberalisme, der udgør det pænes hjerner.
Hvis du elsker dit land og dine landsmænd mere end du elsker de liberale principper (som bl.a. medfører og fastholder masseindvandringen og al den vold og opløsning der følger), er du en trussel mod PÆN DANSK BORGERLIGHED.
Liberalisme ér oikofobi. Og så alligevel: en fobi er frygt. Her er tale om decideret had. Måske vi skal finde et nyt ord.
Så sørgeligt og så sandt. "Nogen" må føle sig VIRKELIG brugt. Er næsten helt glad for, jeg gennemskuede MFs megalomani et par måneder inde i 1. tvangslukning, da jeg stod i første række til at blive ofret for at hun kunne sole sig i løgne...
KLUMME: METTE FREDERIKSEN VAR ALDRIG UDLÆNDINGESTRAMMER. Det ved vi nu. Både hun og Lars Løkke har hele tiden haft udlandet i hjertet - hvor der burde have været Danmark, og det nye regeringsgrundlag er en indrømmelse af netop det:
“Med det nye regeringsgrundlag har Frederiksen og hendes røde venner de facto afskaffet udlændingepolitikken og lagt den ind under det retspolitiske.
Ordet 'udlændinge' står kun skrevet ét sted i det meget røde grundlag, og der er intet, der tyder på, at vi får en regering, som vil løse nogle af de kolossale problemer på området, vi står med.
Det vil betyde mere vold, mere utryghed og mere opløsning. Mere Kærshovedgård. Er det overraskende? Ikke helt.
Læg mærke til, hvordan de indvandringskritiske profiler, Kaare Dybvad (som lovede os modtagecentre i Rwanda, hvilket aldrig blev til noget), Mattias Tesfaye, Rasmus Stoklund og Frederik Vad blev brugt af den socialdemokratiske spinmaskine.
De var kransekagefigurer. De skulle give danskerne et indtryk af, at vi stod med en strammer-regering, mens der i realiteten skete meget lidt på området. Og slet, slet ikke nok til at redde Danmark.
Man kan sige, at Frederiksens strammer-marionetter tjente samme funktion som Inger Støjberg havde i Venstre: De skulle give den gas med retorikken for at skjule, at politikken ikke fulgte med.
…
Det eneste tilnærmelsesvist positive, jeg kan se i alt dette, er, at vi nu har en mere ærlig Mette Frederiksen.
Hendes snak om at beskytte Danmark var et blændværk designet til at lukke munden på bekymrede danskere. Inde bagved var det hele tiden udlandet, der havde hendes hjerte.
Nu behøver vi ikke længere at lade, som om hun og Socialdemokratiet interesserer sig for Danmarks fremtid. Det er der en vis afklarende tilfredsstillelse i.”
🚨 LMAO!! President Trump just dropped this absolute GEM: He's filling the newly improved Lincoln Memorial Reflecting Pool with leftist tears
Straight from the source 🤣🤣
📽️ @TheRicanMemes
Blandt de 21 nye ministre, har de akkumuleret 17 års reel fuldtids privat erhvervserfaring i fri konkurrence, hvis man lægger alles karriere sammen! Jeg har renset for ministres Lobbyarbejde, Policy advice arbejde, fagforeningsarbejde og lignende! Kun set på privatbeskæftigelse i fri konkurrence.
Her er det sørgelige resultat af min undersøgelse:
@ChristinaEgelun er topscorer og står for 65% af alle ministres akkumulerede erfaring i det private, da hun drev en campingplads i 9 år og var vekseler i 2 år. Det gør hende til den klart mest erfarne!
Så har vi @larsloekke : 5 år som konsulent i 90’erne. Ingen ved dog hvad han lavede, for hvem eller hvad han omsatte for. Tvivlsomt at der blev lavet noget gavnligt for landet her! Så bør nok fjernes fra listen.
Martin Lidegaard: Arbejdede som assistent i Bikuben i 80’erne i 1 år.
Ingen har erfaring med at skabe noget, have ansatte, vinde kunder, rejse penge, eller skulle levere til tiden inden for budget. Deres verden/karriere baseres på spin, magtspil, sniksnak og trække ting i langdrag, og alt andet end produktiv ærlig adfærd!
Vores demokrati er blevet et system for statsansatte og deres klienter. Ministerlisten er en refleksion af det!
Det tegner ikke godt!
@Statsmin@martinagerup1@thorborg
Eliten ignorerer befolkningen
I et sundt demokrati bør folkeviljen udgøre det normative grundlag for politik.
Alligevel viser gentagne målinger, at et klart flertal af danskerne ønsker færre muslimer og mindre islam i Danmark – herunder nettoudvandring snarere end blot vækststop.
Politikerne fortsætter imidlertid en politik, der fører til det modsatte. Dette er ikke repræsentativt demokrati. Det er en klassisk legitimitetskrise: Når eliten systematisk ignorerer befolkningens vilje på spørgsmål om national identitet, kultur og overlevelse, eroderer selve grundlaget for det demokratiske styre.
Vi står ikke over for en midlertidig afvigelse, men en strukturel frakobling mellem folk og elite.
Et demokrati, der ikke kan – eller vil – lytte til sit demos, ophører med at være et demokrati. Det bliver et oligarki med valghandling som facade.
Danmark fortjener bedre.
Den ny regering og koranloven
Med deres indtræden i og støtte til Danmarks nye regering har SF, Alternativet og Enhedslisten kastet deres forsvar for danskernes frihedsrettigheder i graven. Udsigten til indflydelse og ministerbiler har gjort, at de er faldet på knæ for de samme religiøse autoriteter som regeringspartierne Socialdemokraterne, Moderaterne og De Radikale.
Da Koranloven i 2023 efter krav fra det iranske regime og dets ligesindede blev indført af den daværende regering (Socialdemokraterne, Moderaterne, Venstre) med støtte fra De Radikale skyd Enhedslisten, Alternativet og SF brystet frem og stemte nej. De ville ikke – påstod de – give køb på danskernes ytringsfrihed.
Det var dengang. Nu har Koranlovens ophavsmand, Lars Løkke Rasmussen, inviteret hele venstrefløjen ind i magtens centrum, og så må principper vige for ambitioner. Koranlovens overgreb på ytringsfriheden er pludselig ikke længere så vigtig for Folketingets rødeste partier.
Det må stå klart for enhver, at Lars Løkke er klar til at smide ethvert principielt standpunkt på forfængelighedens bål. Nu ved vi så, at Enhedslisten, Alternativet og SF besidder den samme mangel på standhaftighed.
Det er ironisk, at Danmarks nye regering nægter at kappe en halestump af en pattegris, men til gengæld gerne besætter ministerposterne med lutter nosseløse væsener, der kappes om at dele ud af nationens velstand, samtidig med at de holder friheden i skak. Det er ironisk, at de samme politikere peger fingre af, hvordan præsident Trumps personlige magtbegær står i vejen for retfærdighedsprincipper. Hvordan kan de se sig selv i spejlet?
#koranloven #danskpolitik #ytringsfrihed
Den ny regering er et ufatteligt studentikost projekt, der tydeligt bærer præg af, at S, RV og SF har keglet rundt i alt muligt i 2 måneder som er endt i et såkaldt ‘regeringsgrundlag’
. Eller rettere: En ønskeliste til det samfund man drømmer om i Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Og med Frederiksen - som ivrig pennefører - har renskrvet i et desperat håb om at redde hendes sidste statsministerpost på målstregen.
Frederiksen kæmper sig ind på de sidste 9 sider af det 77 sider store ‘politiske kompendium’ hvor vi får fortalt [så sent i teksten at medierne aldrig er nået så langt], at Danmark skal ‘Arbejde for at sikre, at EU fremadrettet kan træffe effektive beslutninger ved at bruge traktatens eksisterende muligheder inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Herunder arbejde for øget brug af konstruktive afståelser’ [læs: man tager røven på traktatens enstemmighedsbestemmelser] - samt i næste afsnit - at Danmark skal arbejde for: ‘overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal via EU-traktatens specifikke parallel bestemmelser inden for afgrænsede områder af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik’ [læg mærke til order ‘parallel bestemmelser’].
Tak for kaffe, som man siger: Det der står her er, at vi fra dansk side nu aktivt støtter EU Kommissionens planer om at bruge særlige undtagelsesbestemmelser til at fravige traktatens enstemmigheds bestemmelser til - i stedet - at finde sted på baggrund af kvalificeret flertal.
Det var netop det ‘hack’ man udnyttede i EU i December da man måtte opgive beslaglæggelse af midler i Euroclear systemet [russiske indefrosne milder i Europa og USA], og i stedet, måtte flytte betalingen af 675 mia i tilskud til Ukraine i årene 2026 og 2027 over - dirkete - til betaling og garantistillelse af de 24 medlemsstater der deltog i den heraf følgende kvalificerede beslutning. Den kunne dog ikke gennemføres uden videre den gang, da der var vetoret, og den benyttede Ungarn, Tjekket og Slovenien sig af, så de slap for regningen på de 675 mia. Men det som Frederiksen nu har fået manipuleret ind i regeringsgrundlaget på side 71 er, at man skal sikre at man fremadrettet kan benytte kvalificerede beslutninger -- parallelbestemmelser [så man undgår veto retten] - på udenrigs- og sikkerhedspolitikken Derved er tanken den at man så i EU kan rulle videre med ‘Europas forsvar som starter i Ukraine’ [som Frederiksen skriver på s.73] samt ‘Fastholde den stærke støtte til Ukraine, herunder militært’ som hun får gentaget på s.74.
Frederiksen sagde det selv i går: Hendes interesser er ‘fred og sikkerhed’ [kalder hun det gud hjælpe mig], et stærkt EU og ‘styrkelsen af Europas fælles forsvar’. Det er hendes mål og opgave, og vi kommer ikke til at se mere til hende på den hjemlige dagsorden.
Hun har fået det mandat hun gerne ville, så hun kan fortsætte sit krigshysteri og retorik sammen med Ursula von der Leyen og den tyske kansler Mertz, der selv drømmer om ny tysk storhedstid i et Europa ved at - som Frederiksen også skriver - ‘EU fremadrettet kan træffe effektive beslutninger ved at bruge traktatens eksisterende muligheder inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik’.
Så nu kender vi hende igen efter flere måneders skøn pause og ro.
LLR tabte bolden i regeringsforhandlingerne. Han overspillede sine kort i første omgang og fik nej til at blive Finansminister i en S-SF-M regering [med eller uden RV].
Så smuttede han over til Troels Lund-Poulsen i det håb, at det kunne fixes der, men han blev overhalet indenom af Messerschmidt der i sin note til Kong Frederik [som den eneste] betingede sit mandat af, at Troels ikke måtte arbejde for en regering med deltagelse af hverken Frederiksen eller LLR.
Og dermed var LLR skak-mat.
Den ‘mestergris’ der var skruet sammen i samtaler imellem LLR og Troels kom aldrig til slagtning, idet DF stod af på et projekt der reelt skulle basere sig på LLR og RV, og den cocktail blev for giftig.
Finten med en VLAK regering havde selvfølgelig ingen gang på jord, og tjente blot til at udstille LLR’s politiske opportunisme, hvis resultat vi nu har i den 77 siders politiske kogebog der blev udsendt i går.
Kogebogen - eller ‘regeringsgrundlag’ som man har benævnt det - er blot en utrolig ønskeliste som enhver rød samfundsvidenskabsstuderende kunne have lavet på 2 timer og ikke 2 måneder ved brug af AI.
Kommer man til pengene, så er der også fuld gang i den klassiske Frederiksen-Rasmussen manipulation.
Man skyder det til hjørne til efter sommer når Finansministeriet har lavet ‘nye beregninger’.
Dem har man så sat ræverøde Hummelgård i spidsen for som ny Finansminister, så tro mig - han skal nok finde pengene i et nyt - mirakuløst opstået - råderum.
Spørgsmålet er så om hele denne konstruktion holder. Men med systematisk bestikkelse og høj prioritering af udvalgte EL sager og fedteri for Alternativet og de Nord-Atlantiske mandater, så er der sikret mindst to flertalsmuligheder. Så det skal nok gå alt sammen.
For Frederiksen og Rasmussen drejer det sig - og har hele tiden drejet sig - om en ny tur rundt på den politiske karrusel. Frederiksen springer af på vejen for at krybe i ly i Bruxelles, men spørgsmålet bliver om LLR til gengæld bliver smidt af den danske regerings karussel ved næste valg. Frivilligt går han aldrig.
En ting er sikkert: Vi er præcist hvor vi sluttede og med de samme folk i ledelsen. Drevet af opportunisme og egne dagsordner, hvor det der bekymrer dem mindst, er hvordan vi her i landet får fokuseret på udvalgte holdbare prioriteter som vi til gengæld kan sikre gennemført, fremfor at den poltiske ledelsen nu er begravet i et studentikost idékatalog med femten forskellige kommissioner og ekspertudvalg.
Men tillykke til SF, Enhedslisten og Alternativet. Godt arbejde for jeres vælgere.
#dkmedier #dkpol @Spolitik@moderaterne_dk@SFpolitik@Enhedslisten@alternativet_
Forgive me for writing about my own country. But what I have to say is more than a Danish story. It reflects a broader pattern that can be observed across Europe - and probably far beyond.
Today, Denmark is getting a middle-class government. That is to say, a government based on the entire left wing, plus a single party that presents itself as centrist.
“But surely it is a working-class government?” many will object.
No, it is not.
A left-wing government in our time is largely a guarantee that policies will be pursued that benefit the well-educated middle class.
It will pour more resources into the public sector - where many of its own voters work.
Politically speaking, that is perfectly legitimate. Any government is entitled to favour its core voters to a reasonable extent.
But it will also promote as many luxury beliefs - to use Rob Henderson’s term - as it possibly can.
Criticism of Israel. Lax immigration policies. The promotion of identity politics. Passivity in the face of left-wing indoctrination in the education system. Climate activism everywhere - for example, by forcing everyone dependent on the public sector to eat vegetarian or near-vegetarian food. And, let’s be honest, ambitions to phase out a large part of agriculture.
The real working class is going to hate this red government.
Because the working class benefits from a strict immigration policy. It wants a steak on the grill. It wants to drive a car. And it wants to own a home that is not unreasonably expensive to live in.
The working class does not care much about Israel. And it remains firmly convinced that there are only two sexes and that only women can become pregnant.
The middle class’s takeover of the old working-class parties is a phenomenon found throughout the Western world.
It is this takeover that explains why the working class has been shifting to the right in recent years.
Not because the working class has become right-wing, but because left-wing parties have abandoned the working class.
Britain had a moment of silence for George Floyd. Our politicians kneeled en masse to show their outrage at his killing. "I can't breathe" became a slogan.
George Floyd died on the other side of the world. He wasn't British.
Henry Nowak *was* British and his treatment by the police was shocking and negligent in the extreme. Yet there is no minute of silence. There is no coordinated public campaign. There is no kneeling at sporting events.
And we all know why.
During the summer of BLM, some people said "All Lives Matter". This was treated as the highest form of racism and anyone who said this was immediately cancelled. Why? Because the people in charge don't actually think all lives matter in the same way.
They have created a racial hierarchy of victimhood where a career criminal who died through mistreatment by police in a foreign country with 0 evidence of racism like George Floyd is automatically sanctified because of the colour of his skin.
And Henry Nowak, a British man, one of ours, is automatically dismissed and ignored because of the colour of his.
This is the ugly fruit of so-called "anti-racism", an obsession with race that has created a two-tier society which treats people differently because of the colour of their skin.
This needs to stop.
Uværdig behandling af erhvervslivet
Morten var jublende, da regeringen i sidste års finanslovsaftale besluttede at afskaffe sukker- og chokoladeafgiften. For ham og hans virksomhed ville det gøre en mærkbar forskel: større ordrebøger, mindre bureaukrati og færre meningsløse administrative byrder.
Nu har han og hans medarbejdere fået en lang næse.
Selvom finanslovsaftalen indeholdt en afskaffelse af afgiften, nåede lovforslaget aldrig gennem Folketinget, før der blev udskrevet valg. Men en aftale er vel en aftale?
Nej.
Nu er afskaffelsen droppet.
29 dage før chokoladeafgiften skulle være blevet afskaffet, får virksomhederne besked om, at den alligevel består. På under en måned skal fødevareproducenter, importører, bagere, webshops og mange andre virksomheder nå at omstille sig endnu en gang.
Samtidig fortæller den samme regering, at det vil tage ti år at gøre tandlægebesøg gratis og fire år at genindføre store bededag.
Kan de ikke selv se, hvor uværdigt det er?
Støt vores arbejde og bliv medlem i dag
https://t.co/LCa8tzMSs4
"Jeg skal stadig nok købe stadig chokolade."
Ja. Tak.
Det var aldrig spørgsmålet. På sædvanlig ignorant manér og manglende forståelse for hvordan virksomheder drives, latterliggøres en frustreret fabrikant.
Pointen er ikke, om danskerne stadig kan finde vej til slikhylden. Pointen er, at en virksomhed ikke bare trykker på en knap, når en 100 år gammel afgift skal afvikles. Bogføring skal lægges om. Varedeklarationer og systemer skal opdateres. Revisorer og rådgivere koster penge. Folk bruger timer - rigtige, lønnede timer - på at indrette sig efter en lov, politikerne selv har vedtaget og sat en dato på.
Og nu, hvor virksomhederne har gjort præcis det, de fik besked på, vil de samme politikere måske rulle det hele tilbage. Så regningen for omstillingen er betalt. For ingenting.
Men ja. Folk køber stadig chokolade. Hvor er det dejligt, at nogen holder øje med det vigtige.
#dkpol
29 dage før chokoladeafgiften skulle have været afskaffet ifølge sidste års finanslovsaftale, medddeler den nye regering, at det bliver den ikke alligevel.
Det skal fødevarebranchen, importerer, bagere, e-handelsbutikker og andre nå at indrette sig efter på 29 dage.
Samme regering meddeler, at det vil tage dem selv 10 år at gøre tandlægebesøg gratis og 4 år at genindføre Store Bededag.