For lide siden talte jeg på Folkemødets hovedscene i Allinge. Om det, jeg tror er det mest dyrebare, vi mennesker overhovedet har: vores tid.
Som jeg sagde fra scenen:
"Tid er ikke det vigtigste i livet. Men tid er den ramme, alt det vigtigste i livet kræver. Kærlighed kræver tid. Børn kræver tid. Venskaber kræver tid. Arbejde, fordybelse, virkelyst, frihed – det hele lever i tiden. Derfor bør vi politikere have en ydmyg respekt for andre menneskers tid."
Høj skat er en afgift på din tid. Bureaukrati er en skjult tidsskat, som ikke fremgår af årsopgørelsen. Og et Danmark, hvor alle venter - på tilladelser, på systemer, på sagsbehandling - er et Danmark, der stjæler både livskvalitet, vækst og velstand.
Det kan vi gøre noget ved. Lavere skat på arbejde. Et opgør med bureaukratiet. Respekt for borgernes penge – og for borgernes tid.
Hele talen kan læses via linket i kommentarfeltet.
Og tak for din tid.
Tjener du mindre end 58.000 kroner om måneden - ligesom 2,5 mio. andre danskere i arbejde?
Så har den nye rødkløver-regering en grim overraskelse til dig.
Du kommer nemlig til at betale MERE i skat.
For du får ingen glæde af, at mellemskatten rykkes op til topskatten, og at top-top-skatten - som Mette og Lars selv indførte - nu afskaffes.
Til gengæld kommer du til at finansiere det. For at finansiere skattelettelser i toppen vil rødkløver-regeringen nemlig “fastfryse beløbsgrænserne for personskatter de næste to år”. Normalt stiger beløbsgrænserne i takt med lønninger og inflation, sådan at du ikke får udhulet din købekraft løbende.
Det vil regeringen bremse og det betyder, at du kommer til at betale mere i SKAT, hvis ikke du har et højt lønnet arbejde.
Det er jo lidt det samme som det, vi har oplevet de seneste år, hvor supermarkederne gør produkter mindre for at undgå at hæve prisen, så vi betaler det samme for mindre. Shrinkflation kalder man det. Nu har rødkløver-regeringen så udbredt konceptet til din skat.
Derfor står de 2,5 mio. danskere med de “laveste” lønninger - altså langt de fleste arbejdende danskere - til at blive beskattet hårdere. Blandt andet for at finansiere skattelettelser til dem i toppen.
Så kender vi de røde igen. De taler meget om respekt for arbejderklassen - men i praksis er det de røde, som står for udbytningen af selvsamme arbejderklasse.
“Jamen, Alex, til gengæld får jeg jo gratis bus og tog, og momsen på fødevarer bliver jo halveret!”
Måske. Det er meget dyrt at gøre de ting gratis, og endnu dyrere at halvere momsen. Rødkløver-regeringen har ikke anvist nogen finansiering til det meste. Så det kommer kun til at ske, hvis de kan blive enige om at finde pengene et sted (eksempelvis ved at hæve din skat yderligere).
Og selv hvis det lykkes dem at finde 15-20 mia. kroner til at halvere momsen på fødevarer, så er det slet ikke sikkert, du vil kunne mærke det nede i supermarkedet. Øvelsen er så tung og bureaukratisk, at det æder en stor del af “besparelsen” op. Og så har man brugt en masse penge på at gøre ingen forskel.
Penge som kunne være gået til at fjerne el-afgiften permanent eller gøre de første 5.000 kroner, man tjener hver måned helt skattefrie. Altså rigtige skattelettelser, som du kan mærke og få glæde og gavn af.
Jeg har ikke noget problem med at man fjerner mellemskatten, top-topskatten og sænker selskabsskatten. Jeg går ind for det!
Men det bliver da godt nok skævt og mærkeligt alt sammen, hvis gode, kloge skattelettelser til virksomheder og højt lønnede skal finansieres af skattestigninger for helt almindelige og hårdtarbejdende danskere.
Lad os sænke skatten i både top og bund - og styrke danskernes hverdagsøkonomi.
Lars Løkke kunne ikke støtte en borgerlig regering, bl.a. pga den sikkerhedssituation vi er i. Der er det åbenbart bedre for Danmarks sikkerhed, at være i en regering, der lever på Enhedslistens nåde. Logikken er uovertruffen.
Ingen andre biler må holde på dedikerede el-delebilspladser, men el-delebiler må gerne optage helt almindelige parkeringspladser.
Det giver jo ingen mening.
Parkering handler om bugen af byens plads – ikke om klimapolitik.
Det er bare dårlig prioritering og spild af plads i en by, hvor pladsen i forvejen er begrænset.
Alternativet vil straffe ældre mennesker på plejehjem med linser, bønner og andet mad, som de generelt ikke vil spise. Den mad har nemlig et lavt klimaaftryk og den ældre generation er jo “nok den som har svinet allermest”.
Berlingske har netop lavet en historie om, at ældre mennesker på de københavnske plejehjem fik mad, som skulle medvirke til at kommunen fik et bedre klimaregnskab. Så flere linser og bønner, men færre bøffer med sovs.
Jeg troede bare, at det skyldtes tankeløst bureaukrati. Men Alternativet hader åbenbart de ældre, fordi de er nogle værre klimasyndere 😳
@olebirkolesen F. A. Hayek var ikke konservativ.
Han var træt af at blive skudt i skoene, at han var konservativ. Han skrev et essay om hvorfor han ikke var konservativ. “Why I’m not a conservative.”
Det burde flere liberale læse/genlæse hvis de er i tvivl forskellen på de to ideologier.
Mange højrefløjs-typer kritiserer mig for, at jeg glædes over Orbans nederlag.
Argumentet er primært en variant af noget med, at han kæmper for en strammere udlændingepolitik.
Men hvis man aktivt arbejder for at tilbagerulle demokratiet og nedbryde retsstaten, er det altså irrelevant, om man så går til valg på en 1:1 kopi af Liberal Alliances partiprogram.
For der er visse værdier og principper, der er vigtigere end alt det realpolitik, vi kæmper for til dagligt.
Det folkestyre, som generationer før vores har slidt og stræbt for at skabe, skal også gives videre til de kommende generationer.
Er man imod dét princip, er jeg ligeglad med, hvad men ellers mener politisk.
For så fortjener man at tabe – og så er der egentlig ikke mere at diskutere.
Det her er jeg ret stolt af. Ingen nybagte mødre skal overlades til ventelister og usikkerhed.
Vi i Liberal Alliance har fået igennem, at vi frem mod budget 2027 laver en model med 7 dages behandlingsgaranti for efterfødselstilbud og frit valg til private, hvis det offentlige svigter.
https://t.co/CZGsnMAIWh
Da Mette Frederiksen lancerede sit forslag om en ny formueskat, mente en sjældent enig kommentatorstand, at det var noget nær det mest geniale siden skiveskåret brød.
Man måtte nemlig forstå, at enhver modstand mod den socialdemokratiske misundelsesskat blot ville spille socialdemokraterne et politisk vinderkort i hænde, og at erhvervsfolk, der protesterede, ufrivilligt ville så socialdemokraternes ærinde.
I Liberal Alliance har vi fra dag ét sagt, at en yderligere brandbeskatning af de iværksættere og virksomhedsejere, der skaber de job og den velstand, vi skal leve af i fremtiden, var en dårlig idé, som ville gøre alle danskere - uanset formue - fattigere.
Heldigvis lyttede danskerne ikke til den socialdemokratiske appel til smålighed og grådighed. Formueskatten endte ikke som et socialdemokratisk trumfkort, men som et massivt selvmål.
S fik sit dårligste valg i 123 år, og nu er vi nået dertil, hvor selv FH – de oprindelige arkitekter bag forslaget - forsøger at liste stille og roligt væk fra gerningsstedet.
Det er en sejr for fornuften og for dansk økonomi. Men lad os gøre én ting klart: Skulle beskatningstrangen igen overmande venstrefløjen - og det gør den jo nok - står Liberal Alliance klar til at tage opgøret igen. Mere skat på et af verdens i forvejen mest beskattede folkefærd var en katastrofal idé i går, og det vil være præcis lige så dårlig en idé i morgen.
En frisk start begynder med dig!
Vi har kæmpet i 26 dage. Fyldt biografer, uddelt tusindvis af plakater, krydset klinger i debatter og banket på døre overalt i landet. Hundredvis af kandidater og frivillige har givet alt. For sådan bør politik være: direkte, ærlig og uden filter.
Det har jeg selv forsøgt at være i den her valgkamp – også når det var ubehageligt. For jeg tror på, at vi har brug for politisk lederskab, der tør stå ved både sine ord og sine fejl.
Og nu vil jeg sige jer noget i samme ånd: Det her valg bliver ekstremt tæt. Hvert eneste kryds tæller.
Valget afgøres ikke i et tv-studie, af meningsmålinger eller kommentatorer.
Det afgøres af dig.
I dag kan du vælge en frisk start for Danmark.
Et Danmark med meget mere tillid til dig og danskernes evne til at bruge mere frihed og ansvar til at skabe mening for dem selv og dem, de holder af. Et Danmark med lavere skat, mindre bureaukrati og færre snærende regler. Sikker, billig og grøn strøm via kernekraft. Et forsvar, der kan beskytte Danmark. En udlændingepolitik, der sikrer, at også fremtidens Danmark bliver skabt af dem, der deler visionen om et frit, åbent og liberalt samfund.
Det er tid til en frisk start.
Så tag jakken på, kom ud af døren. Tag naboen med. Tag ham eller hende, der "... ikke lige gider stemme" under armen. Ring til din kusine i Aalborg. Skriv til din kammerat i Esbjerg.
Hver. Stemme. Tæller.
Og husk: Liberal Alliance er blå før valget. Vi er blå under valget. Og vi er blå efter valget.
Vi kan godt.
Og vi ses i et nyt Danmark i aften!
/Alex
Socialdemokratiet: Du har to køer. Staten tager den ene og giver dig en mælkecheck.
Enhedslisten: Du har to køer. Staten tager dem begge to og giver dem til nogle ekstremistiske Israel-hadende typer.
Liberal Alliance: Du har to køer. Du sælger den ene, køber en tyr, og har en produktiv besætning.
På tirsdag er valget dit.
Misundelse er en grim ting.
Det er noget, vi alle kan blive ramt af. De der nedrige følelser, der gør os til smålige, dårlige stoddere. “Det skulle have været mig!”, tænker vi i vores stille sind. Livet kan føles så uretfærdigt, når nogle andre har noget, vi ikke selv har, og vi kan drømme om, at andre bliver pillet lidt ned. Sådan er vi fejlbarlige mennesker jo - stodderen lurer derinde i sindets kringelkroge.
Men de fleste af os ved jo godt, at vi både selv får et træls liv og gør livet for mennesker omkring os mere trælst, hvis vi lader os styre af stodderen i os selv.
Så vidt vores private liv. Men i politik er samme nedrighed en helt fast del af det røde repertoire.
Alle kan genkende, at man er en stodder, hvis man går og ønsker sig, at ens nabo, ven eller familiemedlem får taget flere af deres penge. Men de røde holder sig ikke tilbage for at sige det samme, bare om ansigtsløse grupper af “de rige” eller “toppen” eller “direktørerne” eller hvad de nu ellers kan finde på af stodder-retorik, der skal prøve at begrunde deres umættelige grådighed efter andre menneskers penge.
Sådan fik vi i sin tid en topskat. Så en toptopskat. Og i denne valgkamp var det så en formueskat, som de røde brigader råbte op om. På kort sigt gør det ingen skade på de fleste af os, at nogle få rige mennesker skal endnu mere til lommerne. Det er rigtigt nok. Ligesom at det ikke gør nogen skade, når man af og til giver efter for stodderen i én selv.
Men over tid bygger dårligdommene sig op, hvis man fodrer de forkerte ting i sig selv - eller fører en politik bygget på samme nedrighed. Vi bliver fattigere, og ting, der kunne blive smukke, bliver i stedet til ingenting eller dét, der er værre.
Heldigvis bor der ikke kun en stodder inde i os. Der bor også en konge eller dronning. En værdig og næstekærlig person, der er taknemmelig og generøs. Som godt kan forstå, at man sjældent kan få det, man ønsker sig, hvis man ikke gør en indsats. Og som også kan leve med, at andre af og til er heldige på måder, man ikke selv er. Så er der sikkert noget andet, man er heldig med.
Vi kan ikke bygge et land på stoddere - vi skal bygge det på de konger og dronninger indeni os.
Og det kan vi godt.
Men det er op til dig at sørge for det - både i dit private liv og som vælger.
D. 24. marts har du et valg om menneskesyn: Mellem stodderen og så kongen eller dronningen i os.
Det er altså lidt mærkeligt at DR mener det skal deklareres at journalist @mrconfino er udlandsredaktør for Jewish News, men ikke at P3-vært som interviewer Mette Frederiksen er gift med Mette Frederiksens spindoktor. https://t.co/vYC5Dq5Vd1
Da den franske lærer Samuel Paty blev myrdet af en islamist efter at have vist Muhammedtegninger i sin undervisning, reagerede lektor Sofie Danneskiold-Samsøe ved selv at dele Jyllands-Postens Muhammedtegninger og opfordre kolleger til at gøre det samme.
Resultatet? Hun modtog grove trusler, fik hemmelig adresse og måtte tage en række sikkerhedsforanstaltninger på opfordring fra PET. Og 188 af hendes kolleger gik offentligt imod hende. Dertil kom, at en gruppe studerende oprettede en Facebook-gruppe for at “tage aktion” mod hende.
Velkommen til Københavns Professionshøjskole.
Antropolog og lektor Sofie Danneskiold-Samsøe har siden 2002 forsket i vold i etniske minoritetsfamilier, social kontrol og æresrelaterede konflikter. I et indlæg i Berlingske fortæller hun, hvad hun også ser på sin egen arbejdsplads.
Det er socialrådgiverstuderende, der giver udtryk for, at de vil undlade at anbringe børn for ikke at “ødelægge familier”.
Studerende, der udskammer hinanden for at være “dårlige muslimer”.
Etnisk danske studerende, der ikke tør åbne munden, når undervisningen berører kultur og religion.
Og hvad gør systemet?
Jo, kolleger taler om “safe spaces”, “minoritetsstress” og “andetgørelse”. Men alt for få tør sige klart, hvad der er på spil, når normpres fra muslimske miljøer og æreskulturelle forestillinger får lov at brede sig ind i uddannelser, der skal forme fremtidens velfærdsprofessioner.
Prisen betaler de svageste. Kvinder, der udsættes for vold og social kontrol. Børn, der overvåges og kontrolleres. Og fagfolk, der bliver så berøringsangste, at de ikke får grebet ind, når de burde.
Det er en moralsk falliterklæring.
I Liberal Alliance nægter vi at acceptere, at skattebetalte institutioner fungerer som beskyttede værksteder for denne berøringsangst. Danmark er bygget på ytringsfrihed, tillid og ligestilling. De værdier skal forsvares, også når presset kommer fra islamiske miljøer, hvor ære, social kontrol og religiøst normpres står i direkte modsætning til frihedssamfundets grundprincipper.
Vi kan ikke blive ved med at importere problemer fra muslimske lande, når vores egne institutioner er for svage til at insistere på danske frihedsværdier. Et øjeblikkeligt asylstop og benhård individuel screening i statsborgerskabssager er en tvingende nødvendighed.
Det er muligt, at sandheden er ilde hørt på professionshøjskolen. Men den skal siges højt. Og udviklingen skal stoppes.
Vi kan godt.
Danmark har for lidt reel natur!
Vi danskere skal tænde for fjernsynet og se dyreudsendelser fra Amazonas regnskove eller fra Afrikas savanne, eller vi skal købe dyre safarirejser, hvis vi vil opleve rigtig natur. Herhjemme har vi også smukke landskaber, men rigtig natur er der ikke mange kvadratkilometer af, for der mangler de store græsædende dyr, som hører hjemme i en natur, hvor der faktisk er masser af græs. Uden dyrene vokser græsset uden begrænsning, og det tager lys og vand og næring fra de mere sarte planter, som ikke kan være der under græssets dominans. Uden de planter kan insekterne, som lever på planterne heller ikke være der, ligesom de dyr, som lever af de insekter, ikke kan være der.
Jeg vil ligesom mit parti reservere 10 pct. af landets areal til strengt beskyttet natur, så vi danskere kun behøver at forlade vores hjem og cykle en tur for at opleve rigtig natur. 5 pct. af Danmarks areal ejes allerede af Naturstyrelsen, men de arealer forvaltes i dag ikke naturligt nok, og de resterende 5 pct. kan nås ved, at private jordejere og fonde får bedre mulighed for - for vores alles skyld - at have en bedre naturforvaltning af arealerne.
Derfor er jeg både blå og grøn, som jeg fortæller på plakater i København, på en bus, som kører rundt i byen, og på annoncer online som denne:
Det her er under al kritik. Det drejer sig om projekter, der er lokalplan på, som giver mulighed for hotel.
Det ødelægger tilliden, når man for politisk forgodtbefindende bruger et redskab, som er tiltænkt absolut nødstilfælde så lempeligt.
Og så forværrer det i øvrigt også de boligudfordringer vi har, da et såkaldt paragraf 14-forbud betyder at alle andre projekter, der venter på lokalplan, nu ryger tilbage i køen, da forbuddet betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan indenfor et år.