Statsrevisorerne kritiserer, at @Forsvarsmin ikke har haft et overblik over de samlede udgifter til indkøb af 27 F-35-kampfly. Det er meget utilfredsstillende, at Folketinget ikke har været fyldestgørende orienteret om de forventede udgifter til købet.
Statsrevisorerne kritiserer @UVM_dk for manglende opfølgning på krav til undervisning i folkeskolen. Ministeriets tilsyn baserer sig på den undervisning, som skolerne planlægger at udføre, og ikke den undervisning, de rent faktisk udfører.
Når politiet ikke tager sager om fx voldtægt, stalking og menneskehandel alvorligt nok, går det ud over retsfølelsen og kan betyde, at voldsforbrydere slipper fri til at begå ny kriminalitet. Derfor finder vi beretningens resultater stærkt foruroligende og udtaler skarp kritik.
Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af politiets praksis for henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet. Sager bliver henlagt uden efterforskning, beløbsgrænser overholdes ikke, og omfanget er taget til siden 2022.
Kontrollen med grises velfærd tillader nogle svineproducenter at undgå kontrol og skærpede sanktioner. Kontrollen er tilrettelagt og udført, så der er risiko for, at dårlig dyrevelfærd i de danske svinestalde ikke opdages og standses. Det kritiserer Statsrevisorerne skarpt.
EIFO har ikke gjort nok for at sikre, at deres formål bliver indfriet, når de investerer i grønne fonde. Også deres grønne lån og investeringer i virksomheder har visse mangler. Det finder Statsrevisorerne utilfredsstillende.
Syv ud af ti projekter, der skal udbygge Danmarks elnet er forsinket. Det risikerer at forsinker den grønne omstilling. Samtidig bliver udbygningen mere end 10 mia. kr. dyrere end planlagt. Derfor udtaler Statsrevisorerne skarp kritik af @EnerginetDK og @KlimaMin.
Vi udtaler i dag skarp kritik af kommunerne og Social- og Boligministeriet for store mangler i sagsbehandling af anbragte børn. Der er fejl i 69 % af sagerne, og ministeriet har kendt til manglerne i mindst 20 år. Alligevel har de ikke viden om, hvordan problemerne kan løses.
Statsrevisorerne indstiller til Folketinget, at statsregnskabet for 2024 kan godkendes med forbehold for @Erhvervs_min's del. Samtidig gør Statsrevisorerne Folketinget opmærksom på syv beretninger fra året. Læs nyheden her: https://t.co/JM2MPs2Cq7
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at @Forsvarsmin ikke har fuldt overblik over udgifter og kvalitet for ministeriets facility management. Udgifterne er steget med 39 %, siden man ophævede kontrakten med ISS, og ministeriet ved ikke, om kvaliteten er blevet bedre.
Statens It har ikke foretaget en tilstrækkelig risikovurdering af sårbarhederne på netværksudstyret hos statslige myndigheder, som de har ansvar for at beskytte. Statens It har heller ikke et fuldstændigt overblik over udstyret.
Læs nyheden her: https://t.co/fvJ6BcGOsK
Statsrevisorerne kritiserer @TRM_dk for fejlslagen samling af statens facility management. Folketinget fik præsenteret besparelser for op til 300 mio. kr. årligt, men resultatet blev højere udgifter og dårligere service.
Læs nyheden her: https://t.co/RJw4AuRuTF