Min bror @andreasaebeloe og jeg har skrevet en bog sammen. Om os selv i al ubeskedenhed.
Bogen udkommer på @LRforlag den 29. august.
Bogens bagside ridser de væsentligste temaer op, så ikke mere om indholdet nu. Men stay tuned. Vi glæder os til at dele vores bog med jer!
@JPYazdani Du kunne jo starte med at lade være med at kalde seriøs, forskningsbaseret faglitteratur for “tilsyneladende” (som jo bare er newspeak for “efter min mening”) højreradikal, hvis du ikke rigtig bryder dig om at få anfægtet dine udgydelser😄
@CBrunsholm @MatthiasDressl6 Det er du heldigvis velkommen til at mene, selvom det er noget vrøvl. Det var bare ikke @MatthiasDressl6 s udsagn. Det var, at lande med konger er ulykkelige. Åbenbart som en slags naturlov. Det er evident forkert.
@CBrunsholm @MatthiasDressl6 Nej, og det har Island og Israel heller ikke, men det ændrer dog ikke på, at blandt de første syv af verdens lykkeligste lande, er de fire monarkier. Så mere ulykkelige er de tilsyneladende heller ikke, de arme undersåtter🙂
@Aoxholm Jeg vil sådan set blæse på muslimske regeringers ønsker, krav og trusler. Og Danmarks sikkerhed er et dårligt argument for at forbyde bogafbrænding. Men almindelig anstændighed er et godt argument. Af samme grund er fx flagafbrænding, racisme og injurier allerede forbudt. (2
Der var engang et land, hvor man havde ladet indskrive i forfatningen, at det var en menneskeret at forrette sin nødtørft.
Skulle nogen lette sig for det ene eller det andet, måtte ingen altså forhindre det. (1
@Aoxholm Det er to helt forskellige lignelser. Min sætter rimeligheden af bogafbrænding som en ytring, man har retskrav på, til debat. Uden hensyntagen til, hvad fremmede magter måtte mene eller ønske. Din tager afsæt i trods. Hvis de er nogle idioter, skal vi også være det. (1
Således blev det.
Manden og nogle få nødtørftsfundamentalister blev godt gale i skralden, men alle andre var glade for præciseringen af forfatningen og levede lykkeligt til deres dages ende.
Slut prut! (7
Landets lovgivende forsamling drøftede den eskalerende batalje og enedes om, at mandens forfatningssikrede ret ikke blev indskrænket ved at forbyde ham at skide på gulvet og i stedet henvise ham til de utallige andre steder og måder, på hvilke han kunne forrette sin nødtørft. (6
Historien om Chr. Hansen minder mig om den norske film, Force Majeure, hvor en familiefar flygter, da en lavine pludselig ruller mod den skirestaurant, hvor familien opholder sig. I panik stormer han væk for at redde sig selv og lader kone og børn i stikken. 1)