One of the infinite weird things about taxidermy displays is how they often create the illusion of a formerly real couple or, as in this case, family. The curator at the Natural History Museum in Providence tells me this mother bear came from Canada and this cub came from Russia.
@esben_schj Ang. de 'forældede pointer' mente jeg blot, at vi skal udbyde kurser, som er i kritisk dialog med den eksisterende forskning på vores område. Og idet forskningen hele tiden udvikler sig, skal vores pensum og læsninger gøre det samme.
Den her forestilling om videnskabelige artikler og deres betydning er utroligt skadelig for vores samtale om humanistisk forskning og undervisning. @esben_schj overser, at forskning bliver til i et fagfællesskab, hvor selve artiklerne blot er toppen af isbjerget.
@bokristianholm@brianweichardt@MwiWind Det sidste er en god strategi og en god ide! Min pointe/erfaring er, at når det karrierefremmende er artikler, bliver undervisning mindre vigtigt. Og jeg synes, det er ærgerligt, at humaniora skal låne modellen fra naturvidenskabens vidensproduktion.
@esben_schj Jeg synes bestemt også, at fremragende undervisning bør tælle med, når de få stillinger skal fordeles. Skønt! Men jeg køber bare ikke præmissen om, at videnskabelige artikler skrives som et led i etellerandet kvantificeret spil og er uafhængige af kollegialitet og undervisning.
@KarenSkjoldager Det lyder vildt fedt, Karen. Det handler om at invitere indenfor i forskningen. Det er svært, men erfaringen af at deres stærke analytiske evner og viden faktisk kan bidrage til processen, tænker jeg er en kæmpe 'transferrable skill'.
Om noget skal vi da have universitetsundervisere, der deltager i dette fællesskab og ikke blot står på sidelinjen og gentager de samme forældede pointer igen og igen. Det er der ingen, der bliver klogere af og alle mister gejsten.
Alle disse små møder skaber viden! Og endelig kan den udgivne artikel læses af andre kolleger, som så kan bruge den i deres videre forskning. Forskning skal være dynamisk og i konstant udvikling og den hypermobile form, som videnskabelige artikler har, hjælper med dette.
I second this! I read the proofs of the book when I visited Riskin at Stanford in 2015. She’s such a brilliant scholar. I’m really excited for her next book on Lamarckism.
@matthewcobb@rmathematicus I’m afraid I forgot the phonetics I used to know, but since it’s latinised from the Danish Tyge, I would pronounce the y as a German ü and then the ch as a k. But I��m sure it was also pronounced in several ways across Europe back in the 16th century.
It’s also been so much fun to collaborate so closely with @HPSWarburgian on the paper. Here’s a final picture of me and Xinyi (and my wife) looking very happy!
Hooray, our article on Margery and Henry Power is published today! It's the result of many happy days spent with @HPSWarburgian in the British Library going through numerous hand-coloured herbals, memorandum books and library catalogues. https://t.co/UBaAaa6NVB
All in all, Margery’s traces offer new insights into botanical knowledge in the 17th century. And tell us something about the role of gender, of art, of books, of experiments. It’s been fascinating to piece all of this together, and throw some light on this figure, Margery Power.