Jeg er bange for jeg har udviklet PTSD, fordi hver gang Frederiksen dukker op til lange pressemøder i Statsministeriets Spejlsal, så får jeg sved på panden. Hvad nu tænker jeg ?
Men om det er Corona-krise, Ukraine-krise, Grønlands-krise eller EU Sikkerheds-krise, så er en ting sikkert: Der er altid en krise - og hvis ikke - så skal Frederiksen nok få den lavet om til det.
I sort tøj [pas på når hun dukker op i den mondering], knude i nakken og tale- med suk og støn - den hårde byrde hun bærer på for os alle skal man forstå - så får hun hver gang skabt en nyt tema, en ny frygt, en ny krise.
Og det altsammen sikrer hende politisk position i en befolkning der - som noget medfødt - tror at landets Socialdemokrati er den eneste afskærmning mod kaos, men glemmer at forstå at det meste er kaos som denne partileder selv enten skaber [militært angreb på Grønland] eller evner altid at gøre større end det behøver at være [Corona & Ukraine].
Ting snakkes op. Alt gøres farligt. Og kun Frederiksen er den sikre redning.
Corona og Ukraine lader jeg ligge, for ellers bliver opslaget for langt. Men de sidste par 'kriser' er Grønland under angreb: En dramatik Frederiksen selv skabte samme formiddag som Lars Løkke skulle møde J.D.Vance, og som byggede på den vanvittige tanke at USA ville foretage militær intervention i Grønland.
Noget som ikke en eneste politiker, diplomat eller militærperson - uanset medie eller platform - anså som hverken sandsynlig eller mulig. Hun fik så hendes EU-Ukraine slæng med på den ide, så de alle udstedte mystiske, eskalerende erklæringer der alene fik til resultat, at NATO blev svækket afgørende. Formentligt uopretteligt. Og da krisen løste sig selv - for den havde aldrig været der - så havde hun pludselig løst et problem [men som hun selv havde skabt].
I dag skulle hun så betale tilbage til Macron. Han er den største poltiske fadæse vi har set i moderne Fransk politik, og forlader embedet uden at have udrettet noget af betydning.
Men så i dag skulle det så være, og den franske atomparaply skal foldes ud over andre Europæiske stater der har ønske herom [den er Nordmændene ikke hoppet på].
Et stort anlagt projekt blev præsenteret [man kaldte det 'strategisk' hvilket er = intet konkret indhold], men som formentligt lukkes ned straks efter valget af næste præsident i Frankrig da andre kandidater med valgmulighed er enten nationalister eller venstrefløjsaktivister - og af helt forskellige grunde - så vil det projekt næppe blive som Macron & Frederiksen håber på.
Ud over Macron var Frederiksen den eneste regeringsleder der holdt stort pressemøde her i Danmark.
Det projektet egentlig handler om blev imidlertid ikke berørt - og ikke spurgt ind til - nemlig at dette atomvåben projekt i EU er et centralt element i den føderalisering af EU som er Macron's svedige tanke, og som Frederiksen elsker, for så har hun en fremtid. Militariseringen af EU - der bygger på krigsførsel i Ukraine - er den vigtige komponent som skal smede EU sammen - i to spor - hvor forsvar, fælles gæld og - nu også - fælles atomvåben, skal være midlet. Tænk lige over det. Ingen af disse mål ville kunne få mere end 20% af stemmerne her i landet, før alt blev helt tosset.
Det er grænsende til det ufattelige, at Frederiksens projekter hver gang får fri passage af alle andre partiledere - eller som her - i Udenrigspolitisk Nævn.
Det er de samme partiledere der udstyrede Frederiksen med retten til at styre landet pr. dekret under Corona 1 og 2, en blank check på 100 milliarder til Ukraine krigsførsel og skulderklap til alt angrebsretorikken om Grønland.
Og nu idag - og som sidste bevis på at ledelsen af vort folkestyre ikke længere er diverst og repræsentativt - nu også med et mandat til et 'gaslighting' projekt der har nul politisk fremtid i Frankrig, er drevet af Frankrigs smarte forsøg på at vi andre skal betale for deres atomvåben - og værst - taler Danmark ind i en proces som først kræver indgående dialog og vælgerinddragelse.
Det hele er så forbandet forudsigeligt at det gør ondt. Og det er smertefuldt at se et presskorps der simpethen ikke forstår en skid af hvad der sker, men kunne stiller 'opfølgende spørgsmål'. Og det er direkte skræmmende, at vi på de politiske fløje her i landet - venstre-fløj og højre-fløj - tilsyneladende - er efterladt med karrierepolitikere og erhvervspolitikere der simpethen har mistet evnen til at udfordre den megalomaniske regeringsledelse af dette land.
På @DanmarksRadioDR P1 slap man tidligere i dag tre forrykte kvindemennesker løs på samme tid.
På K-Live kl 14 lod man Anne Sophia Hermansen, Anne Skare, fremtidsforsker & Karoline Markholst, selvstændig kulturjournalist, benyttede sendetiden til at snakke om hvordan vi mon bliver klar til krig.
Hvordan vi forbereder os på at miste 'dem vi har kære'. Hvordan vi kan vender os til tanken - eller rettere tilpasse os til den [var vist meningen] - ved f.eks. at lægge os på et betongulv ?
At slippe tre typer af denne art løs - alene og på samme tid - og uden kuratering eller nogen form for redigerende selvcensur, - det skal selvfølgelig gå galt:
Et følelsesdomineret univers koblet med deltagernes aldrig svigtende behov for selvpromovering medfører, at der tilsyneladende ikke er naturlige grænser for hvad man vil lukke ud for at berettige sig til sendetiden.
Der er tilsyneladende ingen bum der går ned, hvor den enkelte programdeltager åbenbart rejser spørgsmålet - om det overhovedet er rimeligt at vi skal føre en så vanvittig diskussion - en tidlig hverdags eftermiddag på Danmark Radio, - og som den mest naturlige i denne verden.
Men forklaringen kan ligge i - det blev i alle tilfælde sagt i udsendelsen uden indsigelser - at de alle var glade for at Mette Fredriksen 'stiller op' og 'ikke sådan er at slå ud af kurs' [eller noget i den retning]. Altså malplaceret og kritikløs feministisk solidaritet som den drivende kraft, i stedet for diskussion af materien i denne kraft og hvad den kan udløse af rædsler for vort land.
Uanset hvad vi ser og hører fra Frederiksen og hendes medsammensvorne, krigsgale og konfrontationssøgende samarbejdspartnere, så er det retorik der bliver stadig hårdere. Handlinger der vedvarende eskalerer og skaber nye og farligere brudflader. Urimelige forhandlingskrav og vanvittig selvovervurdering i det geopolitiske spil.
Det gentagne krav om sanktioner mod Putin spillede Trump så af banen i slutningen af sidste uge ved at foreslå, at EU jo bare kan sanktioner selv - på energiforsyning og andre skumle parallelimporter via Tyrkiet - og så vil USA da gerne følge trop.
Det er en gratis omgang for Trump, idet Europa er 'All hat but no cattle' som man siger i Texas. Man hykleriet blev udstillet.
Og så var der 'koalitionen af de villige' hvor Starmer meddelte at 26 nationer var klar til at sætte soldater på landjorden i Ukraine.
Inden for få dage meddelte imidlertid Finland, Polen og Italien [de eneste lande der har militær af betydning i Europa ud over Frankrig og Tyrkiet], at de så sandelig ingen planer havde om at sende soldater til Ukraine - heller IKKE - efter en våbenhvile.
Og Macron -som kom med store ord - mødes nu med massedemonstrationer i Paris: Befolkningen har fået nok. Ingen vil i krig på grund af et par regioner i Ukraine.
Tyskland, Spanien, Bulgarien og Kroatien meldte også fra [naturligvis ikke Danmark der vist i 2030 skulle være klar med sin battalion på 800 mand til det Baltiske område].
Krigsminister Frederiksen er blevet en del af problemet og ikke en del af løsningen her i landet.
Heldigvis er der så lang tid til næste valg, at det gradvist vi gå op for befolkningen - også her i landet - at de er blevet groft manipuleret af vor Regering og medier i retning af en konfrontation der ender med at gå helt galt.
De fleste krige starter som resultat af fejlslagen politik. Og det gælder i den grad håndteringen af det nedbrudte Sovjet-styre op igennem 90'erne og 0'erne.
Men en del krigsudbrud udsløses reelt ved fejl, ting der går galt, ting der misforstås eller af den inerti der ligger i at det ene ord - den ene handling - tager det næste ord og den næste handling. Altså profetiet selvopfyldelse. Man kan sige noget så ofte, gentage det så meget, og handle så vedvarende på det, at dets forudsigelse bliver selvopfyldende. Og det er helt præcist hvad vores uduelige politikere er ved at drive os i retning af.
NATO Generalsekretær Mark Rütte og Van der Leyen er to embedsmænd der også har tabt sutten. De har intet ansvar overfor de dynamikker der udløses den dag deres profetier bliver selvopfyldende.
Disse geopolitiske aktører bakkes op af stats- og regeringschefer der har det til fælles, at de alle - uden undtagelse - har elendig opbakning i deres befolkninger - og febrisk vil gøre alt for at undgå konfrontationen med tre års fejlsslagen strategi. De vil politisk hellere drive os alle på kanten af en storkrig med russerne end accepterer at krisen i Ukraine ikke har en militær løsning men kun en politisk. Og det kræver samtale, dialog, deeskalering, afradikalisering - og - deaktivering af tosserier ingen forstandinge og samvittighedsfulde borgere kan have lyst til at deres børn og unge skal blive en del af.
Og alle disse politiske fadæser og rædsler, skal vi så høre italesat af en flok forvildede debattører på radioen, der bringer sludder fra en kaffesalon ud i æteren, som om at krig blot er en anden omstændighed vi så må forholde os til.
Men måske det er selve baggrunden for denne omstændighed, der skulle have optaget dem.
Måske italesætning netop burde være en del af en løsning, og ikke - som vi ser det nu i medier og politik - årsagen til, at hvad der oprindeligt var et mindre problem i grænsedragningen imellem Ukraine og Rusland, langsomt men sikkert, udvikler sig til en katastofe for hele vort kontinent.
#dkpol #dkmedier
What is the biggest threat to Western Civilization right now?
1) Keir Starmer
2) Emmanuel Macron
3) Islam
4) Ursula von der Leyen
5) White liberal women
@RasmusJarlov I er jo sindssyge. Danmark vil nu eventuelt blive bombet i en krisesituation. Tror i tosser virkelig at Danmark kan fyre lang distance raketter mod Rusland uden de frygteligeste konsekvenser?
I er bindegale.