I går nat drømte jeg, at jeg blev offer for Ted Bundy. I nat drømte jeg at Kim Kardashian og jeg startede en veganer-burgerkæde sammen. Jeg har svært ved at vurdere, hvad der er det største mareridt.
Vi er stadig i januar og Mikkel Hansen er både blevet far og verdensmester. Det eneste jeg har præsteret i 2019 er at droppe mit nytårsforsæt, og sådan er vi jo så forskellige.
Hvis der er nogen, der tilfældigvis kommer forbi søerne og ser en værdighed ligge og rode rundt på jorden, så kom gerne forbi med den til mig. Medbring også meget gerne en ny hofte. På forhånd, tak!
Jeg har sendt en brevdue til min chef her til morgen. Overvejede kraftigt et røgsignal. Morse var også op at vende. Hvis bare der var en smartere mindre stressende måde at sende beskeder på.