GRØNLANDSBETÆNDELSE.
Asger Aamund - 23/01/2026:
De evindeligt konfliktsøgende medier havde for et par dage siden fat i den amerikanske finansminister Scott Bessent, som blev afkrævet en kommentar til, at danske AP-Pension havde solgt amerikanske statsobligationer for snoldede 15 millioner USD. Som sandt var, svarede Bessent: ”Transaktionen er irrelevant”. Der er for mange tusinde milliarder USD amerikanske statsobligationer i globalt omløb, så AP’s salg er jo totalt ligegyldigt for de amerikanske statsfinanser.
De danske medier, hvis temperatur nærmer sig de deliristiske 41 grader som resultat af en realitetstruende grønlandbetændelse, fik i fællesskab Bessents udtalelse tryllet om fra en konstatering til en fornærmelse: ” Danmark er irrelevant” skreg de gule bjælker på forsiderne. Selv denne forfalskede version er korrekt, idet Danmarks beskedne økonomi ikke på nogen måde kan disponere, så det kan aflæses i USA’s nationalregnskab.
Episoden viser i imidlertid, at medier og politikere i fællesskab har forvildet sig ind i et indbildt spøgelsestog, hvor nye rædsler venter om hvert hjørne. Medierne hader præsident Trump, politikerne frygter ham, og det forløbne års permanente fordrejning af sandhed og kendsgerninger har netop ført til, at medier og politikere er havnet i et tågelandskab, hvor det er umuligt at se, hvad Trump nu finder på, og hvor USA-kommentatorer på TV2 antyder, at Trump er blevet psykotisk og utilregnelig som en moderne kejser Nero, der efter en pludselig indskýdelse sætter verden i brand.
De Konservatives Rasmus Jarlov varsler krig mellem Danmark og USA, hvis Trump gør alvor af den ventede invasion af Grønland, og forude venter NATOs opløsning og ’regelbaserede’ verdensordens undergang, alt sammen som resultat af den skøre Trumps lunefulde indfald.
Hvis vi nu i stedet havde kunne skelne mellem fantasi og virkelighed, ville den amerikanske regerings politik se noget anderledes ud.
Trump annoncerede, at han ville overtage Panama-kanalen. Gjorde han det? Nej, han fik en aftale, der forhindrede et salg af kanalen til Kina og som gav lavere bompenge for USA.
Trump meddeler, at han vil indlemme Canada som USA’s 51. stat. Gjorde han det? Nej, det var aldrig hensigten, for Trump vidste udmærket, at Canada – ligesom Danmark – er et socialdemokratisk samfund, og med Canada ombord ville et borgerligt parlamentarisk flertal i USA være forsvundet for evigt. Men Trump fik en bedre eksportaftale med canadierne for amerikanske landbrugsprodukter.
Trump bekendtgør, at fra nu af har USA overtaget den politiske styring af Venezuela. Gjorde han det? Nej han etablerede et samarbejde med landets vicepræsident, der skal revitalisere den venezuelanske hensygnende olieproduktion.
Præsident Trump chokerer igen, da han fortæller, at han agter at befri Cuba. Gør han det? Nej, han har lært af Præsident Kennedys fejlslagne invasion i Svinebugten i 1961. Men Trump vil med pisk og gulerod lokke og true Cuba til at skille sig af med kommunismen som styreform.
Vil Trump invadere Grønland? Nej, det har aldrig været planen, men præsidenten svarer som han altid gør, at alle optioner er på bordet, og det er som bekendt nok til at Grønland og Danmark gribes af fælles panikangst. Det nye kontingent danske soldater, der netop er landet på Grønland er udstyret med skarp ammunition, så Rasmus Jarlov kan få sin krig med USA.
Den amerikanske regering ved dog udmærket, at hvis den tager Grønland med magt, er både Ukraine og Taiwan fortabt. USA ville miste enhver politisk og moralsk mulighed for at forhindre Rusland og Kina i at invadere. Tilmed ville USA blive fordømt af stort set resten af Verden, og det er det ikke værd. Hysteriske danske medier og politikere har intet lært, intet forstået af præsident Trumps faste arbejdsmetode: Først trusler og fornærmelser, som giver opmærksomhed og eksponering. Så forhandlinger og så endelig en aftale.
Læs hele artiklen her❗️👇
https://t.co/G2ez6jkdx7
Interview med partiformand for Borgernes parti, Lars Boje Mathiesen.
Omhandlende Bovaergiften, klimabedraget, masseovervågning og andre totalitære tiltag, som vi i dag ser indført, ved indførslen af FNs 17 verdensmål, bag påstanden om menneskeskabte klimaforandringer.
Video fra d. 17 dec, foran Christiansborg.
https://t.co/lHMMuuKFl8 og No Freedom No Family No Future - https://t.co/sagFRvHERa
Kent Nielsen 19/12 25
EU vedtog i går - med kvalificeret majoritet [så skal man altid være på vagt] - at man 'immobiliserer' de €210 milliarder man har sanktioneret af Russiske penge i Europa, hvoraf de €180 milliarder står i Euroclear systemet. 'Immobilisering' betyder at penegne kun kan frigives til russerne ved ny kvalificeret majoritet.
Behovet har været påtrængende, da man siden 2022 hver 6. måned har skulle vedtage [med enstemmighed], at de russiske sanktionerede kontanter fortsat kunne tilbageholdes.
Den mulighed smuldrer i takt med at Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Irland, synes at have tiltagende reservationer i forhold til eskalation i forhold til russerne.
For at lave denne 'finte' har man brugt traktatens artikel 122.
Den bestemmelse er rettet mod ekstraordinære omstændigheder der truer et medlemsland eller fællesskabet [Corona er et eksempel].
Det man nu har gjort er at man 'udstrækker' fortolkningen til effekten af den væbnede konflikt i Ukraine.
Det er problematisk, dels da Ukraine ikke er et medlemsland - og vigtigere - at der ikke foreligger en formaliseret krigstilstand imellem EU landene og Rusland [heldigvis for det].
Det kan derfor forudses med stor sikkerhed, at denne beslutning bliver trukket til domstolen af et eller flere medlemslande, og en godkendelse af fortolkningen dermed vil statuere et de-facto 'forfatningstillæg', som jo ikke kan vedtages med den valgte procedure. Hvorfor en domstolsgodkendelse er mere end tvivlsom.
At man har taget dette skridt skyldes, at det næste skridt af EU ledelsen - på rådsmødet her i December - forudses at blive benyttelsen af de således 'immobiliserede' værdier enten som sikringsgrundlag for fælles gældsoptagelse - der med andre procedurer kan optages med kvalificeret flertal - eller, at man direkte vil 'flytte' disse kontanter. Behovet er at sikre pengene til finanisering af det EU tilskud på € 135 milliarder, som Ukraine skal bruge i 2026 og 2027.
Medlemslande der tritræder fælles gældoptagelse på den antagelse at den er afdækket af de således 'immobiliserede' midler, kan komme i betydelige problemer, hvis domstolen afviser fremgangsmåden. Alene af den grund, vil en række lande - antagelig - afstå fra at deltage i den beslutning.
Flytter man pengene - uden at benytte en gældsstiftelse som 'bro' - så er problemet det, at hvis løsningen er lidt for kreativ, så skal de lande der indgår i beslutningen så tilbagebetale disse midler til Euroclear.
Beslutningen skal også ses som en del i at styrke Ukraine & EU's forhandlingsposition i forhold til fredsforhandlingerne.
Med 'immobiliseringen' kan man ikke uden kvalificeret majoritet i EU tilbagebetale pengene til russerne, hvilket forudses at være en del af en mulig fredsaftale.
Med kendskabet til EU's forhandlingsposition, så vil dette forhold alene, betyde man har giver russerne en undskyldning for at sige nej til en fredsaftale.
Russerne har udtrykt, at beslaglæggelse - for ikke at tale om brug - af deres penge i Euroclear, er en så aggresiv handling fra EU, at det kan sidestilles med en betydelig eskalation af konflikten imellem EU og Rusland.
Bortset fra de politiske problemer er begge løsninger en direkte svækkelse af Euro som 'store of value', og dermed antastes Euro's globale likviditet og anvendelse.
Man fornemmer i denne løsning noget vi kender særligt godt fra Danmark, hvor vi har været underlagt den slags manipulationer tilbage fra Corona, Mink og Ukraine gaverne.
Det er heller ikke så mærkeligt, da det jo er Frederiksen & Bethelsen der fører pennen i Det Europæiske Råd frem til Nytår.
Det er synd for Europa at vi fik Frederiksen ind i ledelsen i de sidste 6 måneder hvor de €135 milliarder til Ukraine blev hovedtemaet ved Rådsmødet i København og - altså nu - at fælles gældsstiftelse eller voldsom opportunistisk fortolkning af traktaten, misbruges til at forfølge et mål, der ikke kan nås af den vej der ellers ville være den normale: At hvis man fra medlemslandene vil give €135 milliarder til Ukraine, så må man også finde dem i de nationale budgetter. det har Frederiksen & Berthelsen fundet en smart 'work-around' på, og den limpind er EU-Kommissionen hoppet på.
Samtidig kan vi prise os lykkelige for - at de fleste af os - sagde nej til deltagelse i Euroen. Den bliver nemlig den særligt skadesramte, af hvilken grund ECB eksplicit har erklæret modstand [tidligere på ugen] af denne politiske manipulation af traktaten.
#dkbiz #dkpol #dkmedier
How to Make Europe Great Again.
1. Protect the borders.
2. Protect free speech.
3. Promote family values.
4. Reject woke.
5. Increase the birth rates.
6. Encourage entrepreneurs.
7. Make it easy to run a business.
8. Reduce government waste.
Anything more to add?
Jeg kan ikke rose denne podcast nok. @brianweichardt og @sofie_froekjaer går meget hårdt til Pernille RT, der åbenlyst bare har løjet for vælgerne en uge før valget.
Hun sagde klart og tydeligt, at hun ville blive i kommunalpolitik, hvis hun tabte. En sølle omgang.
Link ⏬
Asger Aamund om slutspillet i Ukraine. Indsatsen kan næppe være højere:
”Ingen ved, hvad de næste uger bringer, men hvis Ukraine må kapitulere efter planen, vil det for EU være så stort et nederlag, et ulivssår og en ydmygelse, der på længere sigt betyder EU’s undergang i sin nuværende form. Og det er i grunden ikke så galt.”
#dkpol
BREAKING
Cows are now SUDDENLY COLLAPSING and dying after being fed Bovaer to reduce climate emissions
Danish farmers are in despair after a government mandate requiring methane reducing feed additives
SHARE - The media is not telling you the truth 👇
https://t.co/upLL1CRpOl
Der sker rigtigt meget - vi er i opløbet - Ukraine-Iran:
I går tiltrådte Ukraine en ny aftale med USA ('letter of intent') der ikke kun omfatter den såkaldte 'mineralhandel' men også omfatter US involvering i store dele af Ukraines [Læs: rest-Ukraine] infrastruktur, herunder hele gas- og olie infrastrukturen med amerikansk delt ejerskab.
Aftalen indeholder absolut INGEN sikkerhedsgarantier jfr. BBC.
Dette bliver af Trump 'framet' som en kompensation for tidligere støtte i krigen, men da alle midler opsamles i en cental ny fond [det var det tidligere 'framework'], så betyder det reelt at det er USA der bestemmer og prioriterer hvordan betydelige midler fra mineraler, olie og energi flyder tilbage i Ukrainsk genopbygning [minus de overskud der trækkes ud via delte ejerskaber med kommercielle US partnere der trækkes ind].
Så reelt er dette en kopi af den Marchall-hjælp som USA tilbød visse Europæiske lande - og Rusland i ��vrigt - efter 2. Verdenskrig [Stalin afslog at gøre brug af tilbuddet].
Forinden har Steve Witkoff haft møde med Putin (som jeg har kommenteret tidligere), og her er det nu efterfølgende blevet klart, at USA og Rusland i realiteten har begravet våbenhvile-ideen, og nu går efter en egentlig tentativ og betinget fredsaftale, som kommer til at indeholde de afgørende elementer i en løsning på konflikten, herunder at Rusland overtager 5 regioner [Donbas og Krim] samt at der bliver erklæret neutralitet for rest-Ukraine [nul NATO eller EU involvering militært].
På et møde i Paris i går mødtes top-level amerikanske diplomater med tilsvarende for Ukraine - og desværre - også med fransmændende om bordet [det gør det ikke lettere].
På mødet kan man godt gætte på, at amerikanerne har sagt hvad en endelig aftale med Rusland bliver, og har meddelt Ukraine, at 'it's now or never'.
Accepterer Ukraine ikke pakken [færdiggørelse af infrastrukturaftalen og tiltræder betingelserne for en betinget endelig fredsaftale], så kan vi også gætte på, at USA har meddelt at de så er ude. Og det er helt ude.
Såfremt Zelenskey [som Trump i går -direkte - meddelte at han ikke kunne lide] og EU, ikke accepterer hvad der nuligger på bordet, så vil USA konstatere at en løsning med deres deltagelse ikke er mulig.
Dermed kan amerikanerne ikke levere deres del af den oprindelige aftale imellem Trump og Putin (allerede dækket af mig tidligere).
Da en fredsaftale i sagens natur ikke kan være ensidig, så vil det udelukke at krigshandlinger bringes til ophør, og vi er ude i et lagt traumatisk forløb, hvor EU og Ukraine skal føre krig mod russerne indtil de har tabt den. For det er alternativet efter min bedste vurdering.
Russerne på deres side har 'full-speed-ahead' på at levere deres del after Trump-Putin aftalen: at få Iran på plads.
I går formiddags ankom Irans udenrigsministerens til Moskva, og om eftermiddagen, ankom Emiren fra Oman til Rusland.
Begge parter skal forhandle [Basismøde 2 -allerede dækket af mig tidliger] på Lørdag - jeg har ikke kunne se nogetsteds hvor det finder sted -, og man må se mødet med Putin i Moskva i går, som russernes fokus på at 'banke Iran på plads', så der kan påbegyndes en aftale med amerikanerne, hvilket er den anden åbne del forudsætningerne for at Ukraine kan lukkes af imellem USA og Rusland [den kommercielle del].
I den forbindelse har Mike Waltz [US sikkerhedsrådgiver] bekræftet, at USA er indstillet på at acceptere uranium 'grade-levels' på 3,67%, hvilket er grænsen for fredeligt brug af atomkraft.
Det var i øvrigt det samme Obama accepterede i sin tid, og som Israel ikke er tilfredse med, da Iran så beholder sin atomare kapacitet [dog ikke i weapons-grade men...].
Vi må antage at Putin gør hvad han kan for at få Iran - og mægleren Oman - til at forstå at det er det tilbud man skal tage, for at undgå yderligere eskalation.
Går mødet på Lørdag godt, så er det fordi at parterne dermed arbejder videre med et Iran med atomkraft, men at våbendelen afvikles og underlægges kontrol som USA bedømmer som holdbar.
Vi er derved ved 'gærdet' og det er egentligt også hvad Marco Rubio sagde i går.
Med Iran på plads på Lørdag, så har Ukraine nok weekenden over, til også at komme på plads. Hvilket giver mening med vendingen at 'de har et par dage' til at meddele om de er med eller ej.
Hvis EU, Macron, Starmer, Krigsminister Frederiksen og Zelenskey ikke får dette 'fucked up', så kan vi se slutningen på formålsløse myrderier i Ukraine.
Går det galt vedr. Ukraine, så er USA ude, men vil formentlig fortsætte forhandlinger med Rusland om en normalisereing af samarbejdet, da det har betydelige økonomiske og geo-politiske [læs: Kina] fordele for USA. Det vil til gengæld gøre fortsat krigsførsel fra EU-Ukraine helt umulig, da Ruslands økonomi da styrkes [Rublen er styrket 38% i år grundet forventninger til normalisering].
Går det galt vedr. Iran så bryder fanden løs.
Det kom frem for et par dage siden, at Nethanyahu på hans besøg i USA forrige uge forventede at USA endeligt ville 'sign-off' på et samlet angreb på Irans infrastruktur.
Til hans store fortrydelse, meddelte Trump [jfr. flere kilder], at USA ikke ville bistå med et sådant angreb - eller beskytte Israel mod Iranske modangreb - sålænge der er forhandlinger med Iran.
Modsætningsvis konkluderet, må man frygte at den forhinding så er væk, hvis Iran ikke accepterer fortsatte forhandlinger indenfor det fastsatte paradigme jfr. ovenfor.
Samtidig har Yemen mobiliseret 80.000 kamptropper til at rykke ind mod Houtier, og såkaldte 'lejetropper' fra UAE og Saudi synes også at sive ind i en forstående offensiv.
Det er svært at sige om USA involvering her kommer til at ske under alle omstændigheder, eller om man vælger at de-eskalere i lyset af forhandlinger med Iran. Men det varmer op omkring Iran.
'Told-sagen' og EU synes dog også at være en brik i puslespillet.
Georgi Meloni var i Washington i går, og hun er godtnok 'smooth operator'.
Ved ankomsten, hvor statschefer normalt står til venstre for Trump og giver hånd ved ankomsten, blev Meloni på højre side af Trump og pladserede - med italiensk kvindelighed - sin arm OM LIVET på Trump 🤣 mens han introducered hende.
Klogskab og skønhed kan man komme langt med - også i politik - egenskaber vi desværre ikke er forvent med hos Krigsminister Frederiksen eller rædslen fra EU-Kommissionen.
Resultatet blev at Trump siger ja til at besøge Rom snarligt, og det ligger i luften at EU også inviteres til deltagelse.
Med udsigten til den type af drøftelser, har Trump-Meloni, lagt et elegant pres på EU-toppen, der samtidig skal forholde sig til hele Ukraine-problemstillingen.
Ugens anekdote blev, at da Steve Witkoff satte sig ved forhandlingsbordet i det franske Præsident palæ i går, og startede mødet med at meddele de måbende franskmænd, at det var virkeligt flot, og mindede ham om Mar-a-Largo 😂Amerikanere er og bliver amerikanerne - på godt og ondt :-)
Fortsat god Påske.
🇺🇸🇦🇷 UNITED STATES AND ARGENTINA BECOME THE FIRST ZERO-TARIFF COUNTRIES
Presidents Trump and Milei will sign the first international trade agreement free of tariffs for both American and Argentine products.
This is how negotiations should be done
Amerikanske toldsatser:
'Jurien er ude' indtil vi ved mere.
Meget tyder på, at USA har haft et efterslæb på toldsatser samt har tilladt statsunderstøttet import (f.eks. solpaneler), og det derfor må accepteres at der er tale om en forudsigelig korrektion.
Det at den indføres så 'brutalt' og over en bred gruppe af sektorer og lande, gør dog manøvren mere disruptiv af karakter, og bliver derfor 'systemisk' af natur. Og det giver naturligvis voldsomme reaktioner.
Indførsel af toldsatser er specielle derved, at de må forudses at blive dækket ned igennem hele 'værdikæden'. Samtidig vil en stærkere dollar medføre at en del af eksportørenes tab kan afdækkes via valutakurs gevinster.
Alt import til USA betales i dollar, og mindre import medfører dermed også mindre salg af dollar mod en række eksportlandes valuta.
Betydelig gevinster fra told-beskatningen vil også medføre en reduktion i det enorme statslige underskud i USA og dermed en styrkelse af dollar.
Samtidig sænkes indkomstskattesatsen i USA. Det sker gennem en forlængelse af allerede eksisterende skatterabatter der stod til udløb, og som nu tillades at blive fortsat. Så ved en 'standardberegning' af effekterne, skal dette forhold medinddrages.
Jeg er i øvrigt stor tilhænger af 'transaktionsbeskatning' og samtidig bortfald af 'deklerationsbeskatning', så lige her ser jeg også forsøget som interessant i en helt anden kontekst ( i Danmark ville det aldrig gå, idet staten blot ville tage de øgede afgifter i kassen og bruge dem på alt muligt, men aldrig kunne drømme om at sænke deklerationsskatten overfor vor udpinte befolkning).
En del af told-beskatningen vil i sagens natur ramme den endelige amerikanske forbruger, men hvor meget har vi til gode at se. Derfor 'jurien er ude'.
Den økonomiske vækst vil også afdæmpes i USA, men igen skal der 'standardberegnes' for hvad der vil følge af bortfald af skatterabatter (hvilket ville være en finanspolitisk stramning) samt inflationseffekten af en - alt-andet-lige - svagere dollar (kræver flere dollars at betale til eksportlandenes eksportpriser i lokal valuta).
Den anden del af denne problematik er den effekt det får for eksportlandene (f.eks,. EU og altså Danmark).
En meget betydelig del af den 'eksport' Danmark har til USA i Danmarks Statestik indregner værdien af den produktion danske virksomheder har i selve USA.
Det er dermed en betydelig del af den danske 'eksport' som slet ikke bliver ramt.
Men når vi taler om risiko for inflation i EU området (altså €-landene), så er det i første omgang ikke relevant for Danmark, der dog igennem fastkurspolitikken udsættes for risikoen for højere renter.
Da den økonomiske vækst i EU imidlertid er katastrofal lav, så er der ikke meget sandsynlig for at told-beskatningen fra USA - isoleret set - vil føre til ændret rentepolitik i ECB.
Inflation hos os selv er i øvrigt ikke et resultat af de store toldsatser (de rammer amerikanerne selv), men et resultat af de gengældelser vi gennemfører (vores afgifter på amerikansk eksport til EU).
Stor gengældelsestold vil udsætte vore egne befolkninger for prisstigninger på importerede varer fra USA, så det er vor egen gengældelsespolitik der udløser mulige prisstigninger (der dog ikke har en 'lang-hale' men er ret enkeltstående).
Faldende importmængder vil i øvrigt gå den anden vej, og man skal huske at inflation er et produkt af priser der stiger, men også - meget væsentligt - af de mængder der indgår i indeksberegningen. Og de vil falde.
Måske man burde tænke sig en del om i EU regi.
Fint at markere utilfredshed, men det kan gøres på ret små produktgrupper, hvor efterspørgslen i EU til gengæld vil falde samtidigt (jeans, wiskey etc.) og dermed lette - eller helt fjerne - den inflationære betydning.
Meget store gengældelsesafgifter, vil jeg dog mene bør se i lyset af den reelle forskel der opstår som følge af USA's behov for stabiliserende eksterne skatteindtægter ( det Trump kalder 'eksternal revenue service' ) på den ene side, og de faktiske eksporttab som kan forudses regnet i €, og på den del af vor eksport som rent faktisk produceres og eksporteres som færdigeprodukter eller halvfabrikata fra EU til USA, på den anden side.
Måske man blot skal få revet 'plasteret' af, og give det nogle måneder.
Undgå at kapitalmarkeder overreagerer og EU inflationsforventninger stiger samt at EU's vækst lægges nye - og ikke ønskelige - hindringer i vejen.
Det er muligt at modsvaret det kan klares ved 'margin kompression' hos producenterne, fordeling gradvist igennem værdikæden af afgiftbelægningen, dækning gennem svagere € samt fordelen ved at vor vækst alene på virkes med en residual af disse forhold (fra de amerikanske toldsatser) men ikke yderligere, påvirkes negativt af vores egen afgiftbelægning.
Med vort kendskab til EU - og deres aldrig fejlende selvforståelse og selvovervurdering - så skal det nok lykke Bruxelles at komme med et eskalerende svar, der gør krisen større. Det er jo hele stilen som vi kender den: Kriser snakkes op, og ikke ned.
Herhjemme har vi intet at bekymrer os om. Krigsminister Frederiksen er optaget andetsteds, og har intet begreb om økonomi 'what-so-ever'. Så -undtagelsesvis - så vil det næppe blive forkludret fra den kant. Dog ikke på grund af vilje, men fravær af talent.
#dkpol #dkbiz #dkmedier #dkøko
Domfældelsen af Marie Le Pen giver stof til eftertanke.
Domfældelsen af den franske oppositionsleder der - med 18 procentpoint - stod til at slå Macron ved Præsidentvalaget i 2027 demonstrerer, at der er gnidninger imellem de forskellige dele af 'magtens tredeling'.
Politisk militarisering af retssystemet - samt misbrug af siddende parlamentariske flertal - benyttes nu til at udelukke opposition og politiske modstandere:
Marie Le Pen - der nu ikke kan opstille til Præsidentvalget i Frankring - er blot den sidste i en række af lignende situationer som vi har været vidne til over de sidste få år:
Vi har set at den Rumænske oppositionsleder har været fængslet og nu afskåret fra opstilling.
Det samme skete med Bolsanaro i Brazilien (han flygtede så).
Ukraine har suspenderet deres valg under undtagelsestilstand.
Moldova har forbudt oppositionspartiet.
I Georgien er et valg tilsidesat.
I Tyskland gør man nu forsøg på a forbyde AFD.
Iman Khan i Pakistan blev retsforfulgt og udelukket fra valg.
Matteo Salvini i Italien blev udelukket, ligeledes ved brug af retssystemet.
Og så var der selvfølgelig de 12 retsager mod Trump på lokalt, statsligt og føderalt niveau, som også havde - det reelle - formål, at bremse hans kandidatur.
Og tidligere på dagen altså Frankrig - vor demokratis moder - fra revolutionen til det revolutionære forår i 1848/49 (der udløste vor egen Grundlov) - til sikringen af den Tysk-Tyske sammenlægning og et Europæisk Tyskland i 1991 - der nu lader domstolene diktere kandidater ntil politiske valg.
Og så sidst på dagen, at det Irske Parlament nu indleder procedurer for at undgå at den mega populære politiker Conor McGregor kan stille op til posten som Premierminister, under henvisning til hans holdning til udlændinge og immigration.
Politisk militarisering af retssystemet er en af demokratiets største farer, for med det, åbnes vejen til 'udenomsparlamentarisme' og udemokratiske og - ikke fredelige - modstandsgrupper i samfundet.
Det betyder konkret i tilfældet med Marie Le Pen's franske parti dog ikke det store.
Den unge leder Bardala er langt mere populær end hun er, så man er sådan set blot sluppet af med et problem.
Men det var næppe hvad retten forestillede sig, da de i første instans afsagde en dom, og med dommens konsekevns - samtidigt fastholdt - at dommen endda skulle have effekt med det samme.
Dermed udelukkede retten at Marie Le Pen kan fortsætte sit politiske arbejde.
Det er normalt s��dvane, at man som dømt, har en muligt for at appelere sin dom. Men ved at bryde den sædvane, er domstolen blevet politisk idet den skærpelse ødelægger Marie Le Pens muligheder for opstilling i 2027.
Når vi skal vurdere retterne og deres brug af lovgivningen, så må vi som borgere i et demokratisk retssamfund forvente, at domstolene ikke er 'tekstualistiske'[alene følger loven efter dens bogstav], hvilket kendetegner - typisk - stærkt reaktionære retssystemer.
De er regelbaseret og filosofisk båret af Hegel. Og kendt især fra lande med 'sorte justitssystemer'.
Fordelen er (for anklagemyndigheden), at man stort set altid kan få nogen dømt, da lovens bogstav kun meget dårligt dækker over virkelighedens kompleksiteter [I Danmark vinder anklagemyndigheden over 90% af de anlagte sager !].
Alternativet er, at retten i stedet anlægger et 'helhedssyn' og dermed - retsfilosofisk - læner sig op af den tyske filisof Schopenhauer. Det er hvad der kendes fra 'jury-law' (som i Amerika).
Med et 'helhedssyn' kommer muligheden for også at sikre 'proportionalitet' - i det konkrete tilfælde - at sikre vurdering af en partileders ansvar for organisationens EU-tilskudssvindel for 10 år siden - op imod - at man benytter domfældelsen til at fratage en klar favoritkandidat til et Præsident-valg, den pågældendes opstillingsmulighed før retten endeligt har talt.
Og dermed kommer vi til min konklusion:
At med en underrets tekstualistiske tilgang til at dømme, må det mindste vi kunne forvente være - at en domfældelse med så vidstrakt virkning på den demokratiske proces i landet, ikke var blvet lagt direkte hindringer i vejen med domstolens udmåling af øjeblikkelige sanktioner.
#dkpol #France
Våbenhvile forhandlinger er reelt brudt sammen:
Macrons møde i Paris med 30 nationer af 'villige' (Torsdag) resulterede i, at den franske præsident kunne meddele, at han og Keir Starmer vil give mandat til deres militær om at sende et: 'Franco-British team to Ukraine in the next few days', samt at man havde besluttet at indsætte tropper når en fredstraktat er underskrevet.
Det fremgår dog også: 'They [de fredsbevarende styrker] would be forces of a few member states present, because there is no unanimity on this point' : Læs: Der er åbenbart ikke opbakning til Macron-Starmer-Nordisk/Baltisk-8 strategien med fredsbevarende styrker.
Oplysningens udløste straks massedemonstrationer i Paris's gader (det bliver nok de revolutionære Parisere der skal redde os ?), og Russerne kom med et kortfattet konstatering af, at hvis der indsættes NATO personel på landjorden i Ukraine under de nuværende omstændigheder, vil Rusland anse det for en konflikt direkte med NATO :-(
I nat ramte så et Ukrainsk HIMARS missil et gasanlæg i Sudzha (Kurdsk), og Rusland oplyste straks, at missilet var 'with targeting help from French satellites and missile coordinates input by British specialists'.
Ukraine nægtede at være involveret, og beskrev det som en 'Russian false flag' operation.
Og netop lige her ser vi, hvor dødsensfarlig den vanvittige EU strategi kan vise sig at blive for os alle.
På et samtidigt møde i NATO (Torsdag), kom Generalsekretær Mark Rutte ud med en (ny) udtalelse om, at enhver form for samarbejde med russerne - efter en fredsaftale - og også efter Putin - er utænkelig: 'There will be no normalization with Russia after the war. Not for decades. The threat will remain - even post-Putin'
Altså et 180-graders skift fra hans udtalelser på Bloomberg efter mødet med Trump i sidste uge, hvor de vist var blevet enige om at holdbarhed af fred skal sikres med ikke-miltære midler, og dermed baseret på samarbejde.
EU og den europæiske del af NATO giver dermed - koordineret - den amerikanske præsident fingeren.
Den Italienske Statsminister Meloni gik dagen efter mødet i Paris, ud i et bemærkelsesværdigt interview hjemme i Italien og slog fast:
'Italien er ved en krydsvej imellem EU og USA. Italiens relation med USA, er den vigtigste for Italien' [min oversættelse].
Så det knirker i EU fortøjringen.
Efter at Zelenskey blev knuget og krammet af Macron, Kramer og Frederiksen, struttede selvtilliden. Præsidenten gik ud efter hjemkomsten med en presseudtalelse hvoraf det fremgår: 1) At Ukraine ikke vil anerkende tidligere amerikanske tilskud som gæld; 2) Aftalen om mineraler afvises; 3) US kan intet stille af betingelser med mindre de sender ny hjælp.
Altså fingeren til Donald J. Trump.
Og hvad med russerne :
Putin afviser at lave en aftale med Ukraine så længe Zelenskey er ved magten.
Den oprindelige Amerikansk/Russiske plan var - vistnok - at man ville have våbenhvile, ophævet undtagelsestilstanden og gennemført nyvalg, men den strategi faldt fra hinanden fordi - dels - Putin ikke vil tiltræde en aftale med Zelenskey fordi han brød de oprindelige Minsk 2 aftaler fra 2014/2015 og - dels - fordi Zelenskey afviste enhver tanke om valg før en endelig fredsaftale.
Putin var så ude i ugen med et forslag om, at man måske kunne lade UN overtage ledelsen af landet i en overgangsperiode (som vi så det i Ex-Juguslavien), men det blev dagen efter skudt ned af UN Generalsekretær Antonio Guterres under henvisning til: 'There is already a government that legitimately governs the state' - noget manden roligt kunne sige, da både UK og Frankrig har veto power i UN Sikkerhedsråd.
Altså fingeren til både Trump og Putin.
I Ukraine går det ikke super godt på slagmarken:
Man udvekslede sidste uge døde soldater imellem Ukraine og Rusland. 909 døde Ukrainske soldater kom retur, og 43 døde russere den anden vej.
Gangen før (14 feb) kom 757 døde Ukrainske soldater retur og 45 den anden vej.
Og før det (24.Jan) 508 døde Ukrainere den ene vej og 42 den anden.
Opgørelsen har den svaghed, at da russerne rykker frem i en ratio 1:10 i km2 vinding for tiden, så rykker de ind på kamppladser hvor deres egne døde ligger, og derfor ikke skal returneres.
Russerne beskyldes sædvanligvis også for, blot at smide dræbte soldater i massegrave, mens de Ukrainske begraves som det sig hører og bør.
Whatever: Det ser ikke godt ud.
Et meget delt interview med en 'russisk soldat' søgte i ugen efter forklaringen på hvad der egentlig sker i frontlinjen.
Svaret var noget i retning af: 1) Dronekrig udelukker store enheder og man slås i små grupper på 3-4 stykker i stedet; 2) Dyre jagerfly er blevet uanvendelige på en krigsskueplads domineret af droner; 3) Special styrker er også blevet svære at anvende : 'a 50 yeras old alcoholic with basic training can easely take out a US Army Ranger with massive combat experience)' ; 4) Store åbne arealer med spredte skovbælter er svære at angribe da fjenden kan se at man kommer.
Så det er jo nærmest tilbage til 1. Verdenskrig det her.
Med det jeg har opsummeret ovenfor in-mente, fornemmer man at amerikanerne må bestemme sig til om det er: 1) EU og Zelenskey der aktivt modarbejder det amerikanske mæglingsforsøg, eller: 2) Om det er Putin 'der spiller smart'.
Det er helt sikkert en blanding.
Men problemet som jeg ser det er, at ham der spiller smart dræber i tusindvis af Ukrainske borgere og stille og roligt rykker frem, mens dem der vil en anden vej -. reelt - ikke har en løsning hverken militær eller på holdbar fred (uden amerikanerne).
Måske fornemmer man det samme i EU, for den finske statsminister (der med længder er smartere end Krigsminister Frederiksen), sendte man i et privatfly til Mar-a-Largo Lørdag, hvor han - minsanten - gik ud og spillede golf med Donald.
Det må være det 'wild card' der kan dække over 'the known unknowns'.
Da vi samtidig er i en situation hvor det nu er klart at Iranerne flytter missil skibe tæt på den amerikanske base på Diego Garcia, og at et amerikansk første brug af de nye B2 bombefly i Yemen ( WSJ rapport Fredag) viste sig IKKE at kunne gennemtrænge Houtiers underjordiske bunkers, så ser det heller ikke ud til, at Trump har nogen oplagt vej frem i forhold til Iran.
Og at Putin åbenbart heller ikke har kunnet levere løsningen af det problem.
Så hvad er en rimelig forventning lige her og nu:
Mit bedste gæt er at Trump trækker støtten til Ukraine, men heller ikke laver en aftale med russerne, som ellers var hans plan. Det bliver vist 'wild card'et.
Og for os andre: Udsigten til at vi får standset dette vanvid før det går rigtigt galt, synes ikke at være vores egne politikeres prioritet.
#dkmedier #dkpol
Fredsforhandlinger/Ukraine/Iran/Kina - meget er sket på få dage:
Et kort møde imellem Trump og Nato-Generalsekretær Rutte endte med følgende erklæring fra Rutte:
'Ukraine’s entry into NATO is no longer being considered.'.
Med denne udtalelse er EU NATO delens selvstændige 'invitation' til Ukraine også stendød.
Mystisk hvordan vor Udenrigsminister på TV2's stort anlagte - og følelsespornografiske - Søndags show, alligevel botaniserer om en mulighed der ikke eksisterer.
Hvad der er mere bemærkelsesværdigt var Rutte's efterfølgende udtalelse på Bloomberg TV:
'Post-war, it’d be reasonable to gradually rebuild ties with Russia, but we’re not there yet' (læs: NATO er nu officielt bag den amerikanske inklusionsstrategi som den bærende støtte for fred, og ikke militær tilstedeværelse).
Fredsforhandlingerne viste sig - som forudsagt - i weekenden at fokusere helt og holdent på Iran.
Allerede Lørdag mødtes Rusland, Kina og Iran i Beijing (hurtigere end jeg havde forudset dagen før), og det blev en total afvisning af USA's ønske (båret ind via forhandlingerne med Russerne) om at Iran unilateralt skal afstå fra atomoprustning.
Mødet konklusion blev yderligere underbygget af det kinesiske udenrigsministerium der 'glædede sig over' Irans samarbejdsvilje :-) Den samarbejdsvilje begrænses til at Iran vil overholde ikke-spredningsaftalen for atomvåben (!) og at man inviterer USA til at genindtræde i 'Comprehensive Sageguard Agreement' - som USA trådte ud af under sidste Trump-regering, og ikke har den fjerneste plan om at genindtræde i.
Allerede Søndag morgen bekræftede Trump så på Fox News, at han nu 'havde sendt et brev til Iranerne', og på ABC samme morgen forklarede National sikkerhedsrådgiver Michael Waltz, at USA ikke vil acceptere at dette spørgsmål ikke er en del af 'fredsaftalen' (læs: han bekræfter hermed det er en del af snakken med russerne), og at der 'meget meget snart' vil blive taget stilling til indgreb overfor Iran.
Det samme sagde Trump i sit interview på sædvanlig 'Trump-agtig måde', men da USA samtidig angreb stillinger for Houtis i Yemen kan vi nu se, at det ikke længere er snak.
Og natten til Mandag (CET) blev det foldet ud af Marco Rubio, at Iranske 'assets' nu også ville komme under beskydning (i Yemen).
Hvor står vi så nu ?
Kina har afvist at hjælpe med at løse 'det Iranske problem'. Dette skyldes at Marco Rubio samtidig har afvist at Taiwan kan komme i spil under nogen omstændigheder.
Russerne kan derfor ikke levere den løsning som led i snak med amerikanerne om Ukraine, og det er nu op til en samtale imellem Trump og Putin i morgen Tirsdag, at afklare, om USA så trækker sig fra mæglingen af en våbenhvilke for Ukraine - eller - fastholder den, men hvor Iran-sporet da udlægges til en militær løsning med Israel (og det bliver snart).
Ruslands ønske om at man er enige om 'bullit-punkter' i en endelig aftale med Ukraine er selvfølgelig, og vil blive godtaget af amerikanerne.
Kursk er ude af det politiske problem med Ukraine omkring arealafgivelse, da ca. 10.000 Ukrainske soldater blev tilladt tilbagetrækning af russerne efter appel fra Trump til Putin.
BBC News bragte i weekenden beretninger fra Ukrainske soldater ved fronten i Kursk (5 forskellige - navngivne- interviews) og jeg må indrømme, at jeg måtte holde vejret for ikke at få tårer i øjnene.
Den vanvittige operation har kostet Ukraine dyrt blandt deres bedst trænede specialtropper, og uden noget andet formål end PR. Zelensky fyrede hærgeneralen Søndag, formentligt i et forsøg på at holde ansvaret væk fra sig selv. Kursk er ude som tema.
I EU tosser Macron og Starmer rundt.
I Rusland sagde en talsmand at man ikke havde tid til at snakke med dem.
I Kina meddelte Xi (Søndag) afbud til 50-års fejringen af EU-Kina samarbejdet om kort tid.
Og i USA holder man dog kontakt med 'en håndfuld Europæiske stater', men EU gider man ikke bruge tid på (for et par uger siden blev EU's 'udenrigsminister' jo også bedt om at vende om i indkørslen til US State Department fordi Marci Rubio måtte aflyse mødet grundet 'rescheduling problems'!).
EU's insisteren på militær tilstedeværelse, ender nok med at blive til noget, fordi uden udstationering af 2-3 batallioner europæiske soldater i en 'fredsbevarende styrke', vil Starmer, Macron og Frederiksen stå - politisk set - totalt afklædte, og nærmest til grin. For alle tre er krisen - og frygten - deres eneste - politiske kapital. Og muligvis russerne æder den del, mod at de får hele Donbars området, og ikke kun de besatte dele (minus lidt kraftværker og andre 'assets' der skal fordeles anderledes).
Med Kinas nu klare holdning, Israel-Iran problemet og EU og Zelenskeys virkligehedsfjerne strategi, så er det noget af en opgave at få en våbenhvile på plads.
Mit gæt er at Trump har så meget politisk kapital på højkant at den kommer, men som en aftale imellem USA og Rusland. Det ved vi mere om Tirsdag.
En aftale imellem USA og Rusland vil så blive vidergivet til godkendelse af Zelenskey og udvalgte Europæiske stater (NATO er ude - og EU kommer aldrig ind), og hvis de afviser eller saboterer den, så er konklusionen formentlig at så må de selv klare det (uden amerikanske våben og vidensdeling).
I Iran tyder alt på en militær eskalation, og spørgsmålet er om det bliver grunden til at Rusland ikke kan lave en aftale om våbenhvile. Det bliver antagelig Kina der kommer til at afgøre den del.
Og herhjemme bruger medierne tiden til at skabe frygt og rædsel. Hændervridende udtalelser fra Frederiksen og fordummende gentagelser fra Rasmussen.
Men frygt intet: Alt bliver helt fint - men vejen derhen stadig noget uklar, ikke mindst på grund af de problmer vi selv er med til at holde liv i.
#dkpol #dkmedier
Undrer du dig over hvordan 21 mia. kunne sendes fra EU til Ukraine i sidste uge, og hvordan 6.000 mia. til forsvar i EU skal finansieres, så læs her (men du skal nok være overskudsagtig) :
De godtroende af os tror jo at Kommissionens beføjelser til at låne midler med det formaål at finansiere ekstraordinære foranstaltninger (f.eks. Covid), fastlægges ud fra EU's egne indtægter, og skal godkendes med enstemmighed.
Men det er jo ikke altid at alle er enige (enstemmighed), så her har EU opfundet en 'work-around' (læs: manipuleret), og opfundet et begreb der hedder 'makrofinansiel assistance' - lidt som når Mette Frederiksen herhjemme opfinder en 'accelerationsfond' der ikke eksisterer som en fond.
Ved 'makrofinansiel assistance' kan lånoptagning besluttes alene med kvalificeret flertal (altså uden f.eks. Ungarn, Slovakiet), og den fintede detalje er her, at for denne type af lån (altså de kommende 6.000 milliarder til forsvar), der hæfter de medlemsstater der har stemt for den 'makrofinansielle assistance' for deres andel af EU's forpligtelser (relativt til deres andel af EU's egne indtægter).
Så den finte man laver er med andre ord, at man flytter gældsætningen 'off-balance' (som når store virksomheder der er i problemer laver noget lignende), og dermed er et anliggende direkte imellem de deltagende medlemsstater og lånefaciliteten og ikke i EU's godkendte og offentlige budget.
Hvad der er værre er, at for denne type af lån (som optages på de finansielle markeder), der hæfter garantistillerne 'in-solidum' som det hedder.
Med andre ord, når Frankrig, Grækenland og Italien ikke lige kan finde penegne, så beder man bare Danmark, Tyskland og Holland om at hoste op med skillingerne, og så må vi rode med at skaffe penegne hjem hos dem der ikke kunne finde dem efterfølgende.
At EU kunne sende 21 milliarder i sidste uge til Ukraine - trods Ungarn stemte imod - kan alene gøres ved at anvende denne 'finte'.
Og det bliver også modellen som EU vil benytte for de 6.000 millarder til forsvar, og som Mette Frederiksen - Danmark ( EU's 'Athene') - nok skal få manipuleret på plads når hun overtager formandsskabet af Det Europæiske Råd til Juli (statscheferne).
Hvis du sidder derhjemme og føler at nogen er ved at lave noget du ikke rigtigt har sagt ja til, så er det en korrekt og rimelig fornemmelse.
Hvis du -som mange af os andre - har stemt nej til dansk deltagelse i Euroen, så er de numre @Spolitik@venstredk@moderaterne_dk laver i regeringen med disse lån, ikke alene udenfor den folkelige forståelse af de traktater vi har stemt ja til, men også en direkte tilsidesættelse af den del af traktaterne vi direkte har stemt nej til.
For fælles låntagning er de-facto, fælles penge- og valuta politik (lån optages i €).
Og hvad der er endnu værre er, at alle de andre partier - som vi også så det under Corona - blot har nikket ja til det hele, og dermed givet regeringen rygdækning.
Konklusion: Et par håndfulde DJØF'er og magistre og andet godtfolk der har besat ledelserne i de politiske partier, er flintrende ligeglade med hvad vi andre stemmer.
Stemmer man imod noget, så finder man bare en smart 'work-around' man begraver nede i EU, hvor ingen forstår en døjt af hvad der sker any-way.
Så dette er starten på en ny uge i dansk og international politik herfra :-)
#dkpol #dkmedier #dkbiz @euidanmark@Europarl_DE
🚨 “WE LOVE YOU, MR. PRESIDENT!” – BRITISH PATRIOTS STAND WITH TRUMP & AMERICA! 🚨
🇬🇧 FORGET STANDING WITH UKRAINE—THE BRITISH PEOPLE STAND WITH DONALD TRUMP & OUR AMERICAN FRIENDS! 🇺🇸
🔴 MASSIVE CHANTS ERUPT: “WE LOVE TRUMP! WE LOVE TRUMP!”
While the UK establishment bows to globalist agendas and sends billions overseas, British patriots are making their voices heard loud and clear—they stand with America, they stand with Trump, they stand for freedom!
🔴 THE MESSAGE COULDN’T BE CLEARER:
🔥 Brits reject the weak, globalist leadership in Westminster.
🔥 Trump’s ‘America First’ vision resonates—because Britain wants the same for itself!
🔥 British patriots and American patriots are united in the fight for sovereignty, strength, and freedom!
🚨 THE GLOBALISTS DON’T WANT YOU TO SEE THIS:
⚠️ The media will bury this story—because it terrifies them.
⚠️ The political class will ignore the will of the people—because they fear true leadership.
⚠️ The elites will smear, censor, and silence—but the people are waking up on both sides of the Atlantic!
📢 WHAT THIS MEANS FOR THE FUTURE:
💥 A rejection of weak leadership and endless wars.
💥 A demand for strong, independent nations putting their own people first.
💥 A warning to the establishment: The people will not be ignored.
🚨 BRITISH PATRIOTS STAND SHOULDER TO SHOULDER WITH OUR AMERICAN FRIENDS! THE GLOBALIST ORDER IS CRUMBLING—AND THE PEOPLE ARE READY TO TAKE BACK THEIR POWER! 🚨 @realDonaldTrump