Koger man Danmarks Riges Grundlov ned til ét budskab, er det dette: Statsmagten er til for borgerne - ikke omvendt. Det er ånden i grundloven. I disse år svækkes den ånd. Gradvist, men ubønhørligt.
Der er ambitioner om at afskaffe brevhemmeligheden og overvåge alt, hvad vi skriver til hinanden digitalt. Det nye regeringsgrundlag rummer flere bekymrende afsnit, blandt andet om øget datadeling mellem politi, skattemyndigheder, finanssektor og teleselskaber.
Samtidig har politikerne revideret offentlighedsloven, så borgernes indsigt i de politiske beslutningsprocesser indskrænkes. Og boligejere kan ikke få at vide, hvordan deres ejendomsvurdering, og dermed deres boligskat, er beregnet. Det har Landsskatteretten for nylig slået fast.
Ubalancen træder tydeligt frem i forholdet mellem skattemyndighed og skatteborger.
Tag forældelsen af gæld. Normalt mister en kreditor retten til sit krav, hvis han i tre år intet har gjort for at inddrive det. Det er en grundregel i dansk ret. Den beskytter os mod gammel gæld, der hænger over hovedet i det uendelige, og den gælder for banker, virksomheder og alle andre private.
Men ikke for staten. Skattegæld helt tilbage fra 2012 kan inddrives - og vil kunne inddrives frem til 2030. Atten år til staten. Tre år til resten af os.
Kravet gælder, selv om staten ikke har løftet en finger for at inddrive pengene undervejs. Og det helt forrykte: I de fleste tilfælde løber der renter og renters rente på, også selv om borgeren ikke aner, at gælden findes. Et sådant krav kan lande i enhver e-boks, når som helst. I Skattebetalerne modtager vi mange henvendelser fra medlemmer, der har oplevet det.
I George Orwells Kammerat Napoleon rejser dyrene en retsstat på deres egen grundlov med syv love. Men gradvist tager grisene magten, og ligheden for loven smuldrer, indtil kun én bestemmelse står tilbage: "Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre."
Den danske retsstat er på vej samme retning. Grundlovens bogstav er nok til at beskytte os. Vi har også brug for dens ånd: At statsmagten er til for borgerne - ikke omvendt.
Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU
Ny fødevaremoms er et dyrt og ineffektivt bureaukratimonster forklædt som en hjælpende hånd
Alle kan godt lide billigere fødevarer, og der er få ting, jeg hellere vil, end at lade danskerne beholde flere af deres egne penge.
Og så skulle man jo tro, at jeg var jublende lykkelig over, at regeringen vil sænke eller fjerne momsen på udvalgte varer. Men det er jeg ikke.
For at sænke momsen selektivt er virkelig en af de dummeste og mest ineffektive måder at give danskerne større købekraft på. Det behøver du ikke tage mit ord for. Her er den økonomiske overvismand, Carl-Johan Dalgaard dom over regeringens forslag.
“Hvis man har en skala fra 1 til 10, hvor 1 er super snedig økonomisk politik, og 10 er det modsatte, så er vi her på 10,5 eller 11”
Det er der flere grunde til. Den første er, at forskellig moms på forskellige varetyper skaber administration og bøvl for virksomhederne, der nu skal operere med tre forskellige momssatser
Den slags tager tid og anslås at koste erhvervslivet 1-4 mia. kroner årligt, som forbrugerne - dig og mig - i sidste ende kommer til at betale. Økonomiprofessor Michael Svarer siger direkte, at regeringen “gør skattesystemet dårligere“.
Oveni viser internationale erfaringer, at en stor del af momslettelserne foruden øget administration bliver ædt op af prisstigninger undervejs til forbrugeren. Et stort internationalt studie viser, at kun 6 pct. af en momssænkelse slår igennem på priserne, og i praksis vil det betyde, at for en indkøbskurv på 321,42 kr. vil den reelle besparelse blive 2 kr.
Med andre ord er differentieret moms mest af alt en effektiv måde at skabe mere administrativt bøvl, hvilket ikke gavner andre end de statslige bureaukrater, der skal administrere endnu mere meningsløst bureaukrati.
Og det er ikke kun en stort set enig økonomstand samt de økonomiske vismænd, der advarer mod differentieret moms. Det gør også fagbevægelsen, hvor Fagbevægelsens Hovedorganisation "kraftigt" har opfordret til andre tiltag end en momsnedsættelse på fødevarer, da det "ikke er målrettet dem, der er hårdest ramt af de stigende fødevarepriser".
Vil man gøre en forskel, så er skattelettelser i bunden vejen frem. Men her vil den nye regering i stedet hæve skatten på indkomst for alle, der tjener mindre end 58.000 kr. om måneden.
Og pudsigt nok svarer beløbet, som det vil koste at skabe et mere ineffektivt og bureaukratisk differentieret momssystem næsten til det beløb som LA vil afsætte til at gøre de første 5.000 tjente kroner hver måned skattefri. Penge, der ikke ender andre steder end din lomme.
Med andre ord: Regeringen kunne vælge mellem at give danskerne flere af deres egne penge i hånden hver måned via simple skattelettelser, eller skabe et ineffektivt, bøvlet og dyrt bureaukratimonster ved at komplicere det danske afgiftssystem.
Den valgte selvfølgelig det sidste.
@berlingske Sluger Berlingske bare hvad de får fortalt? "Momsfald" er udgifter til bureaukrati der vil æde gevinsterne, og flytte arbejde ud af den værdiskabende del af dagligvarekædernes processer. Det er småører og usmageligt for en borgerlig avis at lade sine læsere tro på effekterne.
@MagnusPharao@AlexLarsen_ Sjovt at den person du tager fra ikke må bestemme sin andel, det er kun dig der må det. Sådan er livet jo som kommunist. Må du gå med fred - og helst langt væk.
@MagnusPharao@AlexLarsen_ Noget er gratis hvis nogen frivilligt afgiver det uden betalingskrav. Hvis jeg tager 10 af mine venner og nogle baseball bats, og vi stemmer sammen med en enlig bilejer på strandvejen om hvem der ejer hans bil, og vi vinder, så har vi ikke fået den gratis.
@dioscuri It was amazing. So pure. It was the tool that opened the internet for me. Then it degraded through some extra button clicks, found reddit, then later X.
@CasperGronemann Vi bliver også beskyttet gratis af forsvaret! Det er vildt hvordan ord slet ikke behøver betyde noget og højrefløjen er dumme - got it 👍
@berlingske vil I ikke nok dække den krybende censur fra EU, og det kommende EU budget - som vil give ekstra støtte til de "rigtige medier", som kommissionen selv vil udpege?
Today I was invited to the European Parliament to deliver a speech about being banned from the UK and freedom of speech.
Turns out, I am banned from the European Parliament as well.
This is not democracy, but a tyranny in action.
@TomTomKrus Altså, du vil nok blive overrasket over hvor stor en indsats der vil blive gjort af DR for at de IKKE forstår det. Det handler mest om hvem der skal være den næste røde kejser. Sådan noget som økonomiske konsekvenser, det får man ikke mediestøtte ud af.
@engelschmidt Hvordan hænger vækst sammen med skattestigninger som bogstavelig talt vil ramme "alle". Der er rimelig mange mennesker i den gruppe.
https://t.co/fS0tyz2V8Q