Ny bonus-ballade: Pensionsgigant har skjult bonusser for 900 millioner i regnskab - Frihedsbrevets @mathiasblaedel og @marcus_dyrhoff har historien, som har fået beskæftigelsesminister @KaareDybvad (S) på banen. Læs/lyt 👇🏼 https://t.co/vQv2MNHl1k
Eksperter kritiserer Hummelgaards forklaring om chatkontrol: “Det viser bare, at man ikke er efter pædofile” - Frihedsbrevet kigger regeringens lovforslag om masseovervågning af digital kommunikation efter i sømmene. Det ser mildt sagt ikke kønt ud. https://t.co/hlYltmiNJd
Dateret 12. september 2025
Hummelgaard: “Din ret til kryptering skal ikke krænke min ret til tryghed”
Når man i matematik opbygger beviser og foretager beregninger, afhænger slutresultatet af, at grundantagelserne har været korrekte.
Kaster man sig ud i et geometrisk bevis med antagelsen om, at vinkelsummen i en trekant er 150 grader, eller foretager man en beregning, der bygger på, at pi er lig 5, ender det med fejlagtige og måske endda farlige konklusioner.
Broen, ingeniøren er ved at bygge, styrter sammen, eller navigatøren sejler skibet på et klippeskær og går ned med mænd og mus.
Således også inden for politik og samfundsvidenskab.
Hvis udgangspunktet for ens politiske teori er fejlagtig sejles samfundet i retning af katastrofe, ufrihed og totalitarisme.
Den person og den gruppe med real-magt, der i øjeblikket bedst eksemplificerer netop det, er justitsminister Peter Hummelgaard og Socialdemokratiet.
Det illustrerede ministeren meget tydeligt i radioprogrammet Promt på P1, hvor han blev interviewet om sin holdning til krypterede beskedtjenester som WhatsApp og Signal.
Her talte han om lovforslaget Chatkontrol, der er en art scanner, som har til formål at læse alt borgernes digitale kommunikation, før den krypteres og sendes til modtageren. Altså et AI-værktøj, der de facto afvikler muligheden for at hemmeligholde information for statsmagten og politiet.
I interviewet blev det hurtigt klart, at Hummelgaard har sat pi til 5-6 stykker, da han med en Frankenstein-agtig kavalkade af logisk og moralsk deforme udtalelser og konklusioner indviede lytterne i sit skrækkelige verdenssyn.
Han sagde f.eks., at forudsætningerne for frihed er tryghed - hvilket nok er hans største og mest fundamentale fejltænkning - og det udsagn, der bedst viser, at han abonnerer på en gyselig svagmandslogik, der gør ham komplet uegnet til at have magt.
Frihed afhænger IKKE af tryghed, og det kan nemt illustreres. Ville fuglene på himlen være mere fri, hvis vi satte dem i bur, hvor intet rovdyr kunne hapse dem?
Er jeg mere fri i min fængselscelle end i min lejlighed, fordi Kriminalforsorgen stiller tre trygge og faste måltider til rådighed om dagen?
Selvfølgelig ikke. De tanker er absurde - hvilket forstandige og karakterstærke mænd har vidst i mange hundrede år. Utryghed er en universel forudsætning for det at eksistere. Vi er altid i fare. For at blive syge. For at dø. Sådan er virkeligheden, uanset hvor meget neurotisk velfærdsstat man pakker sig ind i.
Til Hummelgaards ros må man dog sige, at han ikke er krypto-totalitær. Han skjuler nemlig ikke sine vansirede og skrækkelige ræsonnementer, men lægger dem frit til skue.
Da værterne på P1 spurgte ham, hvordan han forholder sig til retten til at kommunikere sikkert og hemmeligt svarede justitsministeren: “Skal vi værne om retten til at dele børneporno?”
Et svar, der for logiske og moralske mennesker svarer til at høre fortykkede negle kradse ned af en knastør kridttavle.
Udsagnet er nøjagtigt lige så meningsfuldt som at påstå, at retten til at eje en bil, samtidig er retten til at påkøre et julemarked med høj fart.
Eller at retten til at kunne tale hemmeligt sammen med sin bedste ven, mens man spadserer i skoven, samtidig er retten til at planlægge og udføre et masseskyderi i det lokale storcenter.
Mennesker har en iboende ret til frihed - også selvom friheden kan udnyttes til at begå forbrydelser.
Var det modsatte tilfældet kunne vi lige så godt udvide antallet af danske fængselspladser fra ca. 4000 til 6 millioner.
På den baggrund kan det naturligvis heller ikke overraske, at Hummelgaard erklærede sig enig, da værterne spillede det über-barokke Nick Hækkerup-klip, hvor den daværende justitsminister på vrøvle-dansk sagde, at trygheden stiger med overvågningen.
Men vi er ikke færdige. Desværre.
Under samtalen om den totalitære besked-screening udtalte ministeren, at man jo ikke skal have ret til at sprænge folk i luften (læs: at kunne planlægge det via krypterede tjenester), hvilket afslører, at feature- og mission-creep er begyndt allerede før chatkontrol er udrullet. For oplægget handlede om børneporno - ikke terror.
Med et minimalt kendskab til teknik og politik, kan normalt begavede mennesker dog straks se, at et sådan filter, når det først er kørt i stilling, vil kunne indstilles til at sladre om alt fra nøgne børn (som man i nogle tilfælde kan have helt legitime grunde til at sende) til terror, og til sidst regeringskritik og antifeministiske memes.
I Tyskland er man allerede begyndt at ransage folks huse for sidstnævnte. I kid you not.
Mængden af falske positive med et sådan system vil blive grotesk stort - men hvad gør det? Bare vi er åh, så trygge.
Som lytter skulle man faktisk tro, at radioprogrammet havde til formål at udstille og eksemplificere snart sagt alle dårlige menneskelige egenskaber.
For da Hummelgaard bliver foreholdt, at selv staten anbefaler sine ansatte at bruge Signal, hvis de vil sikre sig mod aflytning, sagde han: “Jeg bruger da selv alle mulige [krypterede] tjenester, men dem fortæller jeg ikke jer om.”
Så der fik vi krydset boksen med hykleri af.
Vi i almuen må jo kunne forstå, at sikker kommunikation er for herremanden, og for herremanden alene.
I slutningen af interviewet ville Hummelgaard åbenbart gerne ende på en high-note, da han skulle illustrere, at han har ret. Han trumfer nemlig de overvågnings-kritiske værter med en historie om, at “tryghedsskabende kameraer” ved en frisørforretning i et belastet område, har hjulpet.
Og ja, det er da muligt, de har - på samme måde som et par krykker hjælper den person, man har brækket begge ben på.
For her berører justitsministeren en anden hovedpointe. Nemlig den, at behovet for masseovervågning i meget stort omfang er drevet af, at den politiske klasse igennem mange årtier har nedbrudt de demografiske rammebetingelser for det gode samfund, og nu, i stedet for at behandle årsagerne, hellere vil behandle symptomerne.
Efterhånden mistænker jeg, at tingenes tilstand er udtryk for en bevidst politisk strategi - og ikke et uheld.
Vil man have maksimalstat, masseovervågning og kontrol, er det homogene og harmoniske tillidssamfund med udstrakte frihedsrettigheder bare ikke det, der er øverst på den politiske menu.
Man har simpelthen BRUG for problemer: Uden sygdom, ingen symptombehandling. Derfor er sygdommen tilsyneladende blevet et politisk mål.
Efter at have hørt hele Hummelgaard-interviewet, kan man som et ordentligt menneske vanskeligt komme til anden konklusion, end at manden er farlig og skal stoppes.
Får justitsministeren og hans socialdemokratiske medgerningsmænd lov at fortsætte, går vi en mørk tid i møde.
En tid, hvor vi på bedste 1984-vis først er fri, når Hummelgaard og politiet har druknet os i tryghed.