Mens 52 procent af danskerne mener, at indvandring er en trussel mod dansk kultur, gælder det samme kun for 22 procent i journaliststanden.
Det er et alvorligt problem, skriver Eva Gregersen i denne kommentar.
https://t.co/OefD30Hf4h
Mediernes dobbeltstandard er pinlig:
Da DF og Messerschmidt blev anklaget for misbrug af EU-midler på nationale aktiviteter, fyldte det forsider, tv-nyheder og politiske debatter i DR, Politiken og Berlingske med krav om undersøgelser og tilbagebetalinger på millioner – nu hvor Socialdemokratiet bruger 319.000 kr. EU-penge på annoncer i deres eget partiblad, er det nærmest kun Frihedsbrevet der rapporterer det.
Dobbeltmoralen stinker:
Peter Hummelgaard og Jeppe Kofod krævede fuld undersøgelse og Thulesen Dahl på banen, mens de i dag finder et "kreativt smuthul" til at pumpe EU-penge i S-kassen.
Karsten Hønge er en kæmpe tøsedreng.
Han får et spørgsmål til opsigelsen fra Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver, og i stedet for at svare journalisten stille og roligt, så bliver han pigefornærmet og krukket.
Sølle bølle. Er der ingen mandfolk i det parti?
#dkpol#dkmedier
"Liberal Alliance er jo bare et rigmandsparti".
Den tyndslidte traver trækker venstrefløjen ofte af stalden.
Men nu har vi så fået en rød regering, som giver skattelettelser til de rigeste, og samtidig hæver skatten for folk, der tjener under 58.000 kr. om måneden.
Den her samlede skattereform kommer vi ikke til at støtte i Liberal Alliance - også selvom guderne skal vide, at vi om nogen kæmper for skattelettelser i toppen.
For det er er ikke okay, at de samtidig hæver skatterne for folk med almindelige og lave indtægter.
Nu vil regeringen afskaffe den skattelettelse, der faktisk virker
I to år er elafgiften sænket til EU's minimumssats. Det har givet en almindelig børnefamilie omkring 4000 kr. ekstra om året.
Og det er endda sket uden ansøgningsskemaer, uden bøvl og uden ansættelse af en hær af bureaukrater til at administrere uigennemskuelige regler.
Effekten kunne tilmed ses fra dag ét: Lavere elpriser trak inflationen markant ned, så snart afgiften blev sænket.
Og så er lavere elafgift endda også sund grøn fornuft, for man fremmer naturligvis ikke elektrificering og grøn omstilling ved at brandbeskatte strøm.
Halleluja! En løsning, der både er enkel, grøn, effektiv og helt uden bureaukrati.
Så den vil en regering, der angiveligt gerne vil give borgerne flere penge mellem hænderne og gode ting for klimaet, da selvfølgelig bare fortsætte med?
Nej. Det vil den ikke.
Fra 2028 står den fulde elafgift – som selvfølgelig er blandt EU's højeste – til at vende tilbage på din elregning.
Til gengæld vil regeringen bruge omkring 17 mia. kr. om året på at fjerne momsen på frugt og grønt og halvere den på resten af fødevarerne.
En model, hvor finansieringen endnu ikke er på plads. En model, som vismændene direkte fraråder. En model, som Skatteministeriet anbefalede at udskyde til 2030. Og en model, hvor gevinsten risikerer at blive udhulet af administration og afgrænsningsbøvl, længe før den når din indkøbskurv – hvis den overhovedet slår igennem i priserne.
Så altså:
Den afgiftslettelse, der beviseligt sænker elregningen, trækker inflationen ned, er enkel at gennemføre, og som vismændene har peget på som en mere hensigtsmæssig vej end differentieret fødevaremoms, hvis man vil sænke priserne - den fjerner man.
Til gengæld får du en model, der er dyr, usikker og indviklet, og som en stort set enig økonomisk sagkundskab advarer imod. Og hvornår får du den?
Jo altså, måske om et par år, når bureaukraterne har brugt god tid på at gøre et i forvejen komplekst afgiftssystem endnu mere kringlet og har ansat folk til at vurdere, om en smoothie skal beskattes som frugt, fødevare eller slik.
Kort sagt: Regeringen skrotter det, der virker, for at indføre noget, ingen anbefaler.
Velkommen til dansk afgiftspolitik.
En skattesnigning er stadig en skattestigning, Jakob
Jeg er beæret over, hvor optaget landets nye skatteminister, Jakob Engel-Schmidt, er af, hvad jeg går og siger.
Tænk engang: Blot et kvarter efter, at et interview, hvor jeg forklarede, at LA ikke vil støtte en skattereform, der rammer de lavestlønnede, var lagt online på Berlingske, havde avisen selveste ministeren i røret. Her erklærede han harmt, at han slet ikke kunne forstå, hvordan LA kunne forsvare det overfor sine vælgere.
Jeg er selvfølgelig dybt, dybt rørt over ministerens store omtanke for LA's vælgere - omend jeg har en mistanke om, at det snarere er hans forståelse, der halter. Det vil jeg gerne råde bod på.
For det er naturligvis herligt at sænke skatter. Det vil jeg også. Men jeg vil ikke sende regningen til de lavestlønnede eller smide milliarder ud på bureaukrati.
Det bliver nemlig lusket, når regeringen vil fastfryse beløbsgrænserne i skattelovgivningen i to år. Det lyder teknisk, og det er det også - men oversat til dansk er det en skattestigning for alle. Og tjener man under 58.000 om måneden, så får man ikke gavn af lavere mellemskat. CEPOS har regnet ud, at en helt almindelig lønmodtagerfamilie kommer til at betale 4.300 kr. mere om året.
Og så momsen. Regeringen vil indføre en differentieret moms, som stort set alle økonomer advarer kraftigt imod, fordi lettelserne formodentlig i høj grad bliver ædt af bureaukrati og avancer, før de når forbrugeren.
Det er grunden til, at den økonomiske overvismand kalder tiltaget "i omegnen af 10,5" på en skala, hvor 1 er genialt og 10 det modsatte.
Lad mig skære det ud i pap: En socialdemokratisk ledet regering har altså fundet på at hæve skatten for kassedamen og buschaufføren - for at kunne sænke den i toppen, og oven i købet gøre momssystemet mere bøvlet og bureaukratisk på en måde, der æder besparelserne op, før de når forbrugeren.
LA gik til valg på lavere skat i bunden og mindre bureaukrati. Så nej, det er ikke acceptabelt.
Men hvis Jakob Engel-Schmidt mangler forslag til ansvarlig finansiering, må han endelig ringe.
Dem har vi nemlig masser af.
Hvor åndssvagt kan niveauet lige blive?
Skatteministeren kritiserer nu LA for, at vi ikke vil stemme for en samlet skattereform, der både giver skattelettelser til de rigeste og hæver skatten alle, der tjener under 58.000 kr. om måneden.
Det tror han, vores vælgere vil undre sig over.
Men jeg tror faktisk, flere undrer sig mere over, hvorfor venstrefløjen foregiver at kæmpe for folk med almindelige eller lave indtægter, når det er jer, der hæver deres skattetryk, mens de rigeste får en skattelettelse?
Liberal Alliances politik er soleklar;
Alle arbejdende danskere skal have lov til at beholde langt flere af deres egne penge - også alle dem, der tjener under 58.000 kr. om måneden.
DR vil meget, meget gerne bruge flere kvinder som kilder. Men ikke Nina Cedergren, den førende ekspert i drikkevand. Hun sagde, at mediernes vandhistorier var nærmest løgn.
Christian Friis Bach kalder DRs valgdækning partisk og kræver nu forløbet undersøgt.
#dkpol#fv26#dkmedier
Efter at have set @PRESSELOGEN , så sidder jeg tilbage med en fornemmelse af at @drnyhede @DRBreaking slet ikke vil acceptere en begrundet kritik af deres kampagnejournalistik. De kommer ikke uden om at have ignoreret vigtige informationer. #dkpol#dkmedier