Aske Ketchup

Hej med dig, nye ven!

[Aske Ketchup @Askesennep]

https://t.co/MW8o62i7kY

[Aske Ketchup @Askesennep]

@grok @Kommunistsvinet @berlingske Antag at det ikke er en enkeltsag og heller ikke en fejlklassificering, men derimod en systematisk håndtering, baseret på korrekt forståelse af lovens ord.

[Aske Ketchup @Askesennep]

@Kommunistsvinet @berlingske @grok Stoler ikke på robotter... Så kloge er de heller ikke, i min mening.

[Aske Ketchup @Askesennep]

@oli_dan_cryptoD @martinagerup1 Det håber jeg også.

[Aske Ketchup @Askesennep]

@Kommunistsvinet @martinagerup1 @MadsStrange_ I guess...?

[Aske Ketchup @Askesennep]

Det Økonomiske Råderum!

Vi hører så tit om det, men hvad er det egentlig?
Det er en beregning, hvor statens økonomi fremskrives. Fremskrivningen, er baseret på Holdbarhedsindikatoren (HBI).

Detaljerne er kringlede, så dem springer vi over, men HBI tager udgangspunkt i BNP-beregningerne, som et "tjek" mht. om HBI er korrekt beregnet.

Det betyder, at hvis samme fejl i beregningsgrundlaget findes i begge disse modeller, betyder det, at Det Økonomiske Råderum, enten fiktivt forstørres eller formindske.

Der har været en række historier, f.eks. om Rie som skulle betale sammenlagt mere end 100% i Skat, fordelt over 3 skattekategorier. (https://t.co/isjmkJ5Fdx)

Så vidt jeg kan læse mig frem til, tager hverken HBI eller BNP-beregningen, højde for denne type bogføringsfejl, siden de +100% er fordelt over 3 kategorier.

Som jeg kan læse mig frem tid, antager begge modeller, at det ikke er "de samme" penge, fordi de er opdelt i forskellige kategorier.

Hvis alt dette er korrekt, betyder det, at vi som land tror Råderummet er større end det i virkeligheden er. Og derfor bruger vi flere penge end vi har råd til.

Disclaimer: Jeg er amatør, så jeg håber at jeg tager fejl, og at de professionelle allerede har taget højde for, hvad jeg tror der sker, i deres modeller.

[Aske Ketchup @Askesennep]

@HarlemCreed @Nikolajlaesoee @severinsorensen Hvem er interesseret i et potentielt scoop? Leder efter kvikke folk til at fejltjekke mig:

https://t.co/bJEVteJnJY

[Aske Ketchup @Askesennep]

Det Økonomiske Råderum!

Vi hører så tit om det, men hvad er det egentlig?
Det er en beregning, hvor statens økonomi fremskrives. Fremskrivningen, er baseret på Holdbarhedsindikatoren (HBI).

Detaljerne er kringlede, så dem springer vi over, men HBI tager udgangspunkt i BNP-beregningerne, som et "tjek" mht. om HBI er korrekt beregnet.

Det betyder, at hvis samme fejl i beregningsgrundlaget findes i begge disse modeller, betyder det, at Det Økonomiske Råderum, enten fiktivt forstørres eller formindske.

Der har været en række historier, f.eks. om Rie som skulle betale sammenlagt mere end 100% i Skat, fordelt over 3 skattekategorier. (https://t.co/isjmkJ5Fdx)

Så vidt jeg kan læse mig frem til, tager hverken HBI eller BNP-beregningen, højde for denne type bogføringsfejl, siden de +100% er fordelt over 3 kategorier.

Som jeg kan læse mig frem tid, antager begge modeller, at det ikke er "de samme" penge, fordi de er opdelt i forskellige kategorier.

Hvis alt dette er korrekt, betyder det, at vi som land tror Råderummet er større end det i virkeligheden er. Og derfor bruger vi flere penge end vi har råd til.

Disclaimer: Jeg er amatør, så jeg håber at jeg tager fejl, og at de professionelle allerede har taget højde for, hvad jeg tror der sker, i deres modeller.

[Martin Ågerup @martinagerup1]

Aalborg Kommune har spildt 2 millioner kroner for at spare 25.000. Samtidig har kommunen forringet livskvaliteten for en handicappet borger.

"Nogle gange kom der fem mennesker for at løfte mig rundt. Jeg følte mig dum og til grin."

Sådan siger Hans Henrik. Efter en ulykke kan han ikke bruge sine arme og ben normalt, og han sidder i kørestol. Han betalte selv for to års genoptræning i Aalborg, mens kommunen stod for hans personlige pleje.

Han bad kun Aalborg Kommune om én ting: en loftlift til 25.000 kroner. Med liften kan én hjælper løfte ham mellem seng og kørestol. Hjemme i Vejle havde han sådan en lift.

Kommunen sagde nej, fordi opholdet var "midlertidigt". Men han skulle bo der i flere år!

Uden lift måtte hjælperne løfte ham selv. Det krævede flere hjælpere per besøg, nogle gange fire-fem. Med ni besøg om dagen føltes hans hjem til tider som en banegård.

Vores aktindsigter viser, at Aalborg Kommune har brugt 2 millioner kroner mere på plejen, end hvis de havde sagt ja til liften. Kommunen kunne altså have sparet 2 millioner og samtidig givet Hans Henrik langt bedre pleje.

Aalborg Kommune skalter og valter med både skatteborgernes penge og med en handicappet borgers livskvalitet.

[Berlingske @berlingske]

Nu juraprofessor og tidligere topembedsmand i rette med skatteministeren.

De mener, at han gerne må blande sig og få ankesag mod brandbeskattet kvinde til at gå væk.

Ministeren er urokkelig  - selv om hans grundprincip er, at »vi ikke anker« tabte sager.https://t.co/qx9YVU7MTa

[Steffen W. Frølund @SteffenFrolund]

Skatteministeren kan godt og må godt stoppe skats fortsatte psykiske mishandling af Rie. Som du måske husker skal betale 115% i skat og har vundet i byretten. Men det vil Skatteministeren åbenbart ikke. Hvorfor dog ikke det?

[Aske Ketchup @Askesennep]

@SteffenFrolund Apropos:

https://t.co/bJEVteJnJY

[Aske Ketchup @Askesennep]

Det Økonomiske Råderum!

Vi hører så tit om det, men hvad er det egentlig?
Det er en beregning, hvor statens økonomi fremskrives. Fremskrivningen, er baseret på Holdbarhedsindikatoren (HBI).

Detaljerne er kringlede, så dem springer vi over, men HBI tager udgangspunkt i BNP-beregningerne, som et "tjek" mht. om HBI er korrekt beregnet.

Det betyder, at hvis samme fejl i beregningsgrundlaget findes i begge disse modeller, betyder det, at Det Økonomiske Råderum, enten fiktivt forstørres eller formindske.

Der har været en række historier, f.eks. om Rie som skulle betale sammenlagt mere end 100% i Skat, fordelt over 3 skattekategorier. (https://t.co/isjmkJ5Fdx)

Så vidt jeg kan læse mig frem til, tager hverken HBI eller BNP-beregningen, højde for denne type bogføringsfejl, siden de +100% er fordelt over 3 kategorier.

Som jeg kan læse mig frem tid, antager begge modeller, at det ikke er "de samme" penge, fordi de er opdelt i forskellige kategorier.

Hvis alt dette er korrekt, betyder det, at vi som land tror Råderummet er større end det i virkeligheden er. Og derfor bruger vi flere penge end vi har råd til.

Disclaimer: Jeg er amatør, så jeg håber at jeg tager fejl, og at de professionelle allerede har taget højde for, hvad jeg tror der sker, i deres modeller.

[Aske Ketchup @Askesennep]

@jonatanpallesen @MadsStrange_ Giv lige denne en læser, tak. https://t.co/bJEVteJnJY

[Aske Ketchup @Askesennep]

Det Økonomiske Råderum!

Vi hører så tit om det, men hvad er det egentlig?
Det er en beregning, hvor statens økonomi fremskrives. Fremskrivningen, er baseret på Holdbarhedsindikatoren (HBI).

Detaljerne er kringlede, så dem springer vi over, men HBI tager udgangspunkt i BNP-beregningerne, som et "tjek" mht. om HBI er korrekt beregnet.

Det betyder, at hvis samme fejl i beregningsgrundlaget findes i begge disse modeller, betyder det, at Det Økonomiske Råderum, enten fiktivt forstørres eller formindske.

Der har været en række historier, f.eks. om Rie som skulle betale sammenlagt mere end 100% i Skat, fordelt over 3 skattekategorier. (https://t.co/isjmkJ5Fdx)

Så vidt jeg kan læse mig frem til, tager hverken HBI eller BNP-beregningen, højde for denne type bogføringsfejl, siden de +100% er fordelt over 3 kategorier.

Som jeg kan læse mig frem tid, antager begge modeller, at det ikke er "de samme" penge, fordi de er opdelt i forskellige kategorier.

Hvis alt dette er korrekt, betyder det, at vi som land tror Råderummet er større end det i virkeligheden er. Og derfor bruger vi flere penge end vi har råd til.

Disclaimer: Jeg er amatør, så jeg håber at jeg tager fejl, og at de professionelle allerede har taget højde for, hvad jeg tror der sker, i deres modeller.

[Aske Ketchup @Askesennep]

@olsen91540 @Statsstyret Smag og behag!

[Aske Ketchup @Askesennep]

Over de seneste 50 år, er vi i Danmark blevet:

- Dobbelt så tykke
- 3 gange mere ensomme
- 10 gange værre mht. mistrivsel blandt vores børn
- Og vi æder 10-20 gange flere lykkepiller

Men vores selvrapporterede "Livstilfredshed" har aldrig været højere.

Hvad foregår der?

Er vi så store tabere, at vi faktisk er glade og tilfredse, som lykkepilleædende sofakartofler, mens vores børn græder alene på deres værelse?

[Foundring 🇺🇸 @foundring1]

With all the ado over pride month, don't forget about
🏳️‍⚧️🌈🏳️‍🌈NATIONAL BROTHERHOOD WEEK🏳️‍🌈🌈🏳️‍⚧️
🎶🎹🎼🎵🥁👑by Tom Lehrer👑🥁🎵🎼🎹🎶

[Aske Ketchup @Askesennep]

@SteffenFrolund Det er ikke hyklerisk, fordi Mette-Mor udvælger hvem der er nogle dygtige drenge, som fortjener lidt ekstra at snolle for!

[Aske Ketchup @Askesennep]

@DianeDybdal Ja da!

Lad os bebrejde mobiltelefoner og sociale medier. På den måde, kan vi pege fingre af Tim Apple og Mark Facebook.

Det er slet ikke fordi, vores børns mistrivsel har været stigende i adskillige årtier, før smartphones og SoMe.

https://t.co/8rnp2DrhRq

[Aske Ketchup @Askesennep]

"Ååååååhhhh Nej!! Børnenes karakterer i skolen falder!!"
"Det er en krise!"
"Vi må gøre noget omgående!"
"Nationalt forældremøde!"
"Tilbage til spanskrøret!"

Vi som danske voksne, er en joke!

En karikaturisk parodi af selvoptagede, apatiske forældre.

De seneste årtier, har der været en eksponentielt stigende mistrivsel blandt vores børn.

De lider generelt i tilværelsen, i hastigt stigende grad, men ramaskriget fra os, kommer når deres læseevne falder. What?

Hvad er det lige vi laver?

Vi kan ikke engang sørge for at vores børn trives generelt, men alligevel har vi en forventning til at de er dygtige til at lave deres lektier?

Det er en dybt urimelig forventning at have.
Hvis vi ikke sørger for, at børnene har det godt, så må vi acceptere, at de naturligvis ikke har overskuddet til matematik og diktat.

Hvor ringe forældre kan man være?

[Aske Ketchup @Askesennep]

Videre læsning hvis man også undrer sig:
https://t.co/Uu5K2G5fbk

[Aske Ketchup @Askesennep]

https://t.co/MW8o62i7kY

[Aske Ketchup @Askesennep]

Over de seneste 50 år, er vi i Danmark blevet:

- Dobbelt så tykke
- 3 gange mere ensomme
- 10 gange værre mht. mistrivsel blandt vores børn
- Og vi æder 10-20 gange flere lykkepiller

Men vores selvrapporterede "Livstilfredshed" har aldrig været højere.

Hvad foregår der?

Er vi så store tabere, at vi faktisk er glade og tilfredse, som lykkepilleædende sofakartofler, mens vores børn græder alene på deres værelse?