Når man læser Henning Fonsmarks bog om "Den danske Utopi" er der en ting, som er meget åbenbar, at ansvaret og at ansvarligheden i politikken er blevet væk. Det startede jf Fonsmark med opgøret efter krigen, hvor det politiske samarbejde med tyskerne, ikke blev bedømt.
Valgets vigtigste lære er, at vi skal være skeptiske over for politikerne. SVM-regeringen, valgkampen og den nye regeringsdannelse blev nemlig endnu en illustration af, at vælgerne bør se mere på, hvad politikerne faktisk gør, end på hvad de lover. Men det sker nok ikke.
Min fredagsklumme i @berlingske om dét.
https://t.co/3FBBtxEX0e
EL er jo ikke så bange for at bruge lidt lovmæssig nudging. Derfor regner jeg med, at de stiller forslag i Folketinget om, at politikerne valgt til tinget og regioner, for eftertiden kun kan benytte tog og bus. Tænker også, at det vil højne kvaliteten.
@leiftullberg Når alle i den ny regering taler om at "forureneren skal betale" kan det lige så godt være de kommuner, som har forurenet hele hovedstadsområdet, så vandindvinding er umuligt. Altså først ødelægger de egne ressourcer, så vil de ikke betale for, at beskytte ressourcerne hos andre
@leiftullberg Grunden til, at vi alle skal hidses op til at tro at grundvandet er i overhængende fare og nationalt sprøjteforbud er absolut nødvendigt, er at så kan hovedstadsområdet undgå, at skulle betale sjællandske jordejere for at undgå sprøjtning. Fortsættes..
Important words from British journalist and former combat medic Ignatius Ivlev-Yorke:
"The concept of 'Ukrainian resilience' doesn’t do justice to the real struggle. When we see a person drowning and saving themselves, we call it resilience and admire them - instead of admitting we should have helped more.
It’s too easy to hide behind the heroic image of Ukraine while ignoring the incredibly painful reality: countless lives lost both on the front lines and far behind them."
📹: @IvlevYorke/ Instagram
Det er jo almindeligt, at udnævne kammerater til sådanne poster. Det er vel, når det foregår i lukkede kredse det man kalder pamperi. Nu er udnævnelsen af en bestyrelsesformand i Energinet ikke noget, der kan være helt lukket, men vel aftales på Borgen. Altså Folketingets ansvar.
Energinet Danmark advarer nu om op til 10 års ventetid til AI datacentre.
I 2020 udnævnte Socialdemokraten Dan Jørgensen sin partifælle, den pensionerede 74 årige Mogens Lykketoft som best.formand til netop Energinet Danmark.
Næppe pga. hans meritter indenfor området, men snarere fordi de var gode kammerater og Lykketoft skulle måske også sikres en god aftrædelsesordning efter sin pensionering fra politik i 2019? (honoraret er på ca. 500.000 årligt for 6-10 møder)
Nu er der så gået 5 år med en såkaldt “ledelse”, der ikke har eksekveret nok endsige eksekveret korrekt.
Derfor står vi i dag uden en dansk bæredygtig elforsyningsstrategi, der kunne have sikret Danmark den nødvendige mængde el og dermed også egne AI datacentre.
Nu skal vi i stedet købe denne dataservice af udenlandske leverandører og dermed sende penge ud af landet fremfor at skabe værdi og indtægter i Danmark.
Værdi, der normalt ville medføre danske skatteindtægter.
Mogens har tilsyneladende taget sig godt betalt for at efterlade Danmark i en taber situation!
Selv EU kunne næppe have gjort det værre!
Kammerateriet må og skal stoppes!
Det gælder i alle offentligt ejede virksomheder!
Det er simpelthen for amatøragtigt, at vi tillader os, at blive ledet af “de blinde!”
Sæt i gang Energinet Danmark!
Det siger jeg ikke fordi det er en formildende omstændighed. Tværtimod. Folketinget bør gå forrest, når det handler om at sikre god ledelse i et statsselskab.
@KaagaardStefan@MortenDahlin@pelledragsted Pelle Dragsted skal lære at holde sig, dvs lade være med at have afføring, når der varsel om skybrud, så han undgår at lukke sine colibakterier ud i Øresund.
Ja, det er ret klassisk, at når modparten i en forhandling nævner, hvad det bestemt ikke handler om, ja så er det fordi det er et absolut krav. Opportunisten er i sit es.
Det handler om "nogen", fornemmer man: "Moderaterne har de afgørende mandater, og når der skal dannes en regering efter folketingsvalget i marts, skal midterpartiet være en del af den. Sådan lød det fra partiets formand, Lars Løkke Rasmussen".
https://t.co/BcNj5VLGr2
@martinagerup1@Skattebetalerne Helt enig. Omkostningerne hos borgerne ved ventetid, læsning af unødig post etc etc indgår ikke i tankegangen hos off. myndigheder. Man kun ønske i denne sag, at et princip, som at hvis noget ligger inden for en halv træskobredde kunne bruges. Altså et rimeligt skøn.
@Karen51West Spot on, fru Karen West. Hende kopattekanylen skal være glad for, at hun ikke skal købe den plads hun optager. Hun har fået alt forærende, så hun er blevet privilegieblind. Hun er god mod dyrene (køber kun frosne kyllinger), men glemmer de ældre, som beredte vejen for hende.
@kurrild Designerpolitik - tage en vælgergruppe som ikke kan flytte sig som gidsler. Og EL vil indføre betalingsringen ved at nedlægge alle parkeringspladser. PS: Jeg gider ikke København.
@kurrild Skrev det også et andet sted. Forskellen på det sorte tårn og Marienborg i dag, er at dengang var det idealisten Margrethe Vestager og nu er det opportunisten Lars Løkke Rasmussen. Vi er i hvert fald ikke bedre hjulpet.
Ja, danskerne lagde ansvaret for regeringens politik i hænderne på en opportunist, for det er hvad Lars Løkke Rasmussen er. Han vil magten, lige meget hvilket udtryk magten har. Så må vi i Venstre spørge os selv, om vi tror på et projekt med en masse blå lapper.
Jeg er meget bekymret for, at vi snart får en rød regering.
En rød regering, hvor de afgørende mandater ligger hos Enhedslisten og deres hovedbestyrelse.
For Lars Løkke Rasmussen forhandler fortsat med den yderste venstrefløj.
Mette Frederiksen ignorerede Løkke, da han bad hende stoppe forhandlingerne med de røde partier.
På trods af sine advarsler er han nu i fuld gang med forhandlinger, der skal føre til en rød regering. En rød regering, som kommer til at binde Løkke til Pelle Dragsted og resten af den yderste venstrefløj.
Det er en skam, for en regering, der baserer sig på Enhedslisten, vil være gift for dansk økonomi.
Det værste er, at mulighederne for at danne en økonomisk ansvarlig centrum-højre regering ikke er blevet afsøgt.
I stedet har Mette Frederiksen forhandlet med den yderste venstrefløj, og det er ærgerligt, for Danmark har ikke brug for en rød regering.
Da SVM-regeringen blev dannet, var der et rødt flertal i folketinget.
Alligevel fik vi gennemført reformer, sænket skatter og afgifter med godt 20 milliarder kroner fuldt indfaset, øget arbejdsudbuddet med 30.000, styrket det frie valg og forbedret vilkårene for vores dygtige iværksættere.
Med andre ord: I et rødt folketing blev der ført en blå politik.
Det røde flertal forsvandt ved valget 24. marts. Uanset hvilken regering, der bliver dannet, bør det afspejle sig i den førte politik. En kommende regering bør derfor føre en endnu mere ambitiøs blå politik, end SVM-regeringen gjorde, for der findes nu et ikke-rødt flertal i Folketinget.
Det bør vi udnytte, for en offensiv økonomisk politik er præcis, hvad Danmark har behov for. Vi skal gøre Danmark rigere og samfundskagen større. Gør vi ikke det, har vi ikke råd til at fortsætte investeringerne i vores forsvar, i vores kernevelfærd, i at styrke vores virksomheder og i en fortsat grøn omstilling.
Hvis Lars Løkke rent faktisk ønsker den økonomiske politik han har lovet danskerne, kræver det, at han stiller Mette Frederiksen stolen for døren og peger på en ny kongelig undersøger.
En kongelig undersøger, der vil sikre en offensiv økonomisk politik og undersøge, om der kan laves en centrum-højre regering.
Det ønsker han tilsyneladende ikke. Det er et stort svigt. Og vi risikerer derfor, at selvom danskerne sammensatte et mere blåt folketing, så får vi en mere rød regering.
Det er ærgerligt for alle dem, der stemte på en borgerlig økonomisk politik. Men mest af alt, er det ærgerligt for Danmark.