Dette er et åbent brev til borgmester Kirsten Jensen (S).
Jeg har behov for at sige helt klart fra over for den vedvarende påstand om, at jeg skulle have generet medarbejdere hos Hillerød Forsyning. Et rygte, som borgmesteren selv nidkært har været med til at holde i live. Den sjette afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra i fredags, som Hillerød Forsyning tabte - er anledningen.
Kære borgmester Kirsten Jensen,
Din udtales på byrådsmødet 24. maj 2023
På byrådsmødet den 24. maj 2023 udtalte du, at jeg har generet medarbejdere i Hillerød Forsyning. Den påstand hænger stadig ved min person, selvom der aldrig har eksisteret nogen dokumentation for det. Jeg har aldrig nogensinde generet nogen i Hillerød Forsyning, og ingen har kunnet dokumentere det – hverken dengang eller siden.
Det er uacceptabelt, at en borgmester i en byrådssal fremsætter en så alvorlig beskyldning om chikane, når Nordsjællands Politi har afvist en sag med alvorlige påstande om krav om straf i henhold til straffeloven. Sagen blev afvist udelukkende fordi der ikke fandtes nogen dokumentation for beskyldningerne. Beskyldninger fra et kommunaltejet selskab, hvor du repræsentere ejeren. Det er uhørt at belaste en borger på så lemfældigt grundlag, uden nogen form for dokumentation for de påstande.
Det er lige så bemærkelsesværdigt, at disse påstande oprindeligt blev fremsat af to nu fyrede direktører samt en jurist. En jurist som har været involveret i samtlige sager omkring klagenævn og andre instanser i denne sag. På det tidspunkt, hvor du fremsatte din udtalelse, var der desuden allerede to sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet, som begge fastslog, at der ikke havde været nogen form for chikane i forbindelse med mine aktindsigtsanmodninger.
Når du som borgmester på denne måde fremsætter alvorlige beskyldninger i et offentligt rum, hvor jeg ikke har haft mulighed for at forsvare mig selv, er det ikke blot problematisk – det er en aktiv medvirken til at fastholde en falsk fortælling, som der ingen juridisk dokumentation findes for.
Hvad er din kilde?
Det er særligt relevant, fordi du hverken er ansat i Hillerød Forsyning eller medlem af deres bestyrelse. Du har dermed armslængde til selskabet og kan ikke selv have haft førstehåndskendskab til de påstande, du fremsatte. Det betyder, at du nødvendigvis må have baseret din udtalelse på en eller anden form for dokumentation eller oplysninger fra andre.
Anmodning om indsigt
Jeg beder derfor om aktindsigt i den dokumentation, der ligger til grund for din udtalelse, jf. offentlighedsloven. Samtidig anmoder jeg om indsigt i dokumentationen i henhold til forvaltningslovens § 9, der sikrer en parts ret til aktindsigt i sager, hvor der er truffet afgørelser, som vedrører dem. Endelig beder jeg om indsigt i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR, artikel 15), da der er tale om oplysninger om mig, som jeg har ret til at få indsigt i.
Hvis der ikke findes nogen dokumentation for dine udtalelser, forventer jeg en skriftlig bekræftelse af dette.
En uendelig historie
Det er tydeligt, at dette ikke er en isoleret fejl, men en del af en længerevarende fortælling, der går helt tilbage til november 2018 – blot tre måneder efter jeg flyttede til Hillerød Kommune. Dengang blev der udarbejdet et internt notat om mine henvendelser, som forunderligt nok også blev sendt til dig som borgmester. Det er blevet behandlet flere gange, men ingen har kunnet forklare, hvorfor et internt notat fra Hillerød Forsyning skulle sendes til dig. Dette understøtter, at der over en længere periode har været en systematisk kampagne mod mig, og at du har været en del af den.
Jeg vedhæfter videooptagelsen fra mødet som dokumentation for din udtalelse - og ser frem til dit svar.
Denne henvendelse sker netop nu, da Miljø- og Fødevareklagenævnet for sjette gang underkender en afgørelse om aktindsigt fra Hillerød Forsyning, samt at jeg i denne uge skal indgive høringssvar til Ombudsmanden på baggrund af Hillerød Forsyning 30 sider lange høringssvar.
Jeg vedhæfter videooptagelsen fra mødet som dokumentation for din udtalelse - og ser frem til dit svar.
Link https://t.co/vFMiZTIAEJ
Denne mail deles som et åben henvendelse til dig, som genmæle på din offentlige udtales i byrådssalen.
Fundraising - 100.000 til at anke sagen mod Hillerød Forsyning.
Jeg har tænkt over dagens dom, og kommet frem til at den bør ankes.
Men omvendt har jeg, og ikke mindst min familie betalt en kæmpe pris for at jeg fik rodet mig ud i at grave i Hillerød Forsyning.
På et tidspunkt skal det slutte, og det er måske nu?
For hvorfor har jeg taget denne kamp?
Jamen, det har jeg af hensyn til hvordan dine og mine penge bliver brugt. Samt afdække den magtmisbrug der finder sted i Hillerød Forsyning og mange andre steder.
Det har jeg gjort helt frivilligt, og set i
bakspejlet har prisen været for høj - primært for min familie og særligt mine to små piger ❤️
Så på mange måder ender rejsen her, med mindre at du og alle de andre der har fulgt mit arbejde - synes det har gjort en forskel - og er klar til at spytte i kassen og samle de 100.000 kr det mindst vil koste at anke sagen.
Så nu er det altså op til dig om den her også betyder noget for dig - for der er også et signal i at støtte mig.
Et signal som viser at du heller ikke synes at de ting der finder sted af i orden.
Så hvis du følger det link til GoFundMe kan du støtte sagen med et valgfrit beløb.
Du kan støtte ved:
1. Følge link til GoFundMe og støtte med et valgfrit beløb
2. Dele budskabet i dit netværk.
Hvis jeg når at indsamle 100.000 kr. inden for to uger anker jeg sagen. Alternativt bliver jeg nødt til at stoppe.
Så det er altså nu kan du gøre en forskel 😊
https://t.co/mlGNs6niwW
27. februar skal jeg i retten mod Hillerød Forsyning omkring deres politianmeldelse af mig, samt deres overvågning og registreringer af min Facebook-side.
Hillerød Forsyning har engageret advokatfirmaet Poul Schmith, også kendt som Kammeradvokaten, til at repræsentere dem. Dette betyder, at Poul Schmith vil forsvare Bech-Bruuns handlinger i forbindelse med sagen om politianmeldelsen.
Native Advertising lige nu på Axelborg. Spændende indlæg fra Richard Pattingson (BBC Storyworks) om at vække følelser i kommunikation. #børsenmarketingkonference https://t.co/tWHoBud1T3