@3Ffip@CEPOS Det er jeg sådan set enig med dig i - og med de store arbejdsmarkedspensioner er der god mulighed for selv at finansiere det, fremfor at andre skatteydere skal betale for det.
Mette F omtaler Arne-pension som ”den 1. beskyttelsesring”.
Ser man nærmere på Arne har behovet været begrænset. 60 pct. færre end forventet bruger ordningen og mange kunne alternativt være på efterløn (inkl. Arne selv). Det er en god nyhed.
Læs mere i min klumme i Børsen i dag
#dkpol #dkøko
Jeg havde i lørdags den store fornøjelse – helt uden min viden – at være en del af DRs nye politiske quiz ”Gæt på sandheden”.
Deltagelsen skyldes vores nye opgørelse af, at en fastfrysning af pensionsalderen på 70 år koster 85 mia. kr. årligt – og at det kan medføre ”italienske tilstande” for statskassen.
Det kom der faktisk et ret underholdende indslag ud af.
Læs mere om beregningerne her:
https://t.co/TErEJONhV1
#dkøko #dkpol
Pensionsalder på 70 år er blevet meget dyrere - koster nu 85 mia. kr. - ca. 30 mia. kr. dyrere end hidtil.
Det fortæller jeg om til @berlingske i dag.
#dkøko#dkpol
https://t.co/jTbgp86yU1
@MartinLaurberg@NSKnigge Min pointe var sådan set bare, at nu har jeg set flere bruge de 77 år som et argument mod den nuværende levetidsindeksering. Og det afsporer lidt debatten, fordi det er så svært at forholde sig til - og mange vil komme til at tænke på en 77 årig i dag.
Endnu engang bliver det fremhævet, at vi skal arbejde til vi er 77 år. Men altså: Det er i år 2100
Svarer til at gå tilbage til 1948 og sige, at vi ikke kan have høj pensionsalder i 2024, fordi vi i 1948 har nedslidende jobs på bondegården og fordi vi ryger som skorstene
#dkøko #dkpol
https://t.co/3bR55TuzB6
Det her er altså helt skævt, @SofieA_AE.
*Ingen* økonomer har sat skilsmisser på formel.
Og hvis noget er udtryk for "lav økonomfaglighed", så er det vel netop, hvis man negligerer effekterne på marginalen, når man skal forstå beslutningstagning. Det er en af de grundlæggende indsigter fra den marginale revolution.
Fra Sofies indlæg i Børsen i dag 👇
Vild stråmand fra @thomsenninna om at @CEPOS påstår "at par tager for let på skilsmissen og nærmest bliver skilt for at få en økonomisk gevinst”.
Vi har beregnet den ekstra støtte man får, når man bliver skilt. Og påpeget, at staten i princippet ikke bør give incitamenter til en type familie frem for en anden.
Vi har naturligvis ikke sagt noget om, at nogle tager for let på skilsmisse, eller at man bliver skilt for at få en økonomisk gevinst.
https://t.co/VB3EA5DnA8
En skilsmisse er ikke for sjov!!! For langt de fleste par m børn er det den største livskrise af alle. Derfor helt på månen når @CEPOS og Isabella Arendt påstår at DK par tager for let på skilsmissen og nærmest bliver skilt for at få en økonomisk gevinst https://t.co/SFWuUFKk9c
@mikaelmilhoj Helt enig - det er også derfor jeg påpeger det skøre i at snakke om 77 år i år 2100 - det kan ingen forstå. Det er svært nok at forholde sig til fx 2045, men det er bedre end 2100
@mikaelmilhoj FM skal jo indregne effekterne i deres langsigtede planer, som er et sundt tjek af om de offentlige finanser er holdbare og også et tjek af om pensionsforslag giver hul i kassen. Men naturligvis skal kommende generationer selv bestemme det
@mikaelmilhoj Ja, udfordringen er, at når 77 år nævnes, vil mange tænke på 77-årige i dag. Det tager ikke højde for at en 77-årig i 2100 vil være langt sundere end i dag. Vi har ikke fantasi til at forestille os, hvordan arbejdsmarkedet og folkesundheden ser ud i år 2100.
Der bør være en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage et lavtlønsjob både med pensionsindbetalinger (dvs. inkl. værdi af pensionsudbetalinger på sigt) og uden pensionsindbetalinger (dvs. både hvad man får ud af det her og nu). Gevinsten er lavest uden pensionsindbetalinger og derfor er det den bindende restriktion ift. at sikre et mærkbart økonomisk incitament til at tage et lavtlønsjob. Derfor er de ikke med i beregningerne.
Mange enlige forsørgere rammes af lavindkomstfælder i form af både en begrænset gevinst ved et lavtlønsjob samt en marginalskat, der er højere end for topskatteydere.
Det viser en ny CEPOS-analyse, hvor vi foreslår at afhjælpe nogle af disse udfordringer gennem en nænsom boligstøtte-reform. Reformen sikrer, at enlige forsørgere på kontanthjælp har et rimeligt forsørgelsesgrundlag, svarende til Ydelseskommissionens grundbudget. Det er en vigtig balance i forslaget.
Analysen viser også, at særydelser mv. til enlige forsørgere er høje i dag, se figuren herunder.
Den lille gevinst ved lavtlønsjob og den høje marginalskat skyldes særligt boligstøtten, som er meget høj for kontanthjælpsmodtagere og som reduceres i takt med at indkomsten vokser. Derfor foreslår vi en boligstøttereform.
I dag indebærer boligstøtte-reglerne, at en enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn får 3.400 kr. i boligstøtte ud af en husleje på ca. 6.000 kr. Dvs. boligstøtten betaler 57 pct. af huslejen. Med reformen reduceres boligstøtten til 1.400 kr., hvilket svarer til 23 pct. af huslejen. Med reformen vil der altså fortsat være en betydelig støtte til betaling af huslejen.
Med reformen er ydelsen på kontanthjælp som sagt omtrent på Ydelseskommissionens grundbudget. Desuden svarer ydelsesniveauet med reformen omtrent til det nuværende ydelsesniveau, idet stigningerne med den nye kontanthjælpsaftale først træder i kraft 1. juli 2025.
Analysen viser også, at hvis man helt fjernede alle tilskud, som er målrettet enlige forsørgere (børnetilskud, boligstøtte, økonomisk friplads i daginstitution og beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere), ville den månedlige ydelse for en enlig kontanthjælpsmodtager være 4.200 kr. under grundbudgettet. Derfor støtter jeg ikke dette forslag, selvom det fx ville reducere marginalskatten fra 57 pct. til 39 pct. for mange enlige forsørgere.
#dkpol #dkøko
Pensionskommissionens forslag er netop blevet 6 mia. kr. dyrere. Finansministeriet har opjusteret effekten fra 20 til 26 mia. kr. Så lavere pensionsalder er lige blevet meget dyrere. Siger jeg til @berlingske i dag
https://t.co/9OZQRm6tEM
For lavtlønsjobbet følger vi Ydelseskommissionen og Beskæftigelsesministeriet og bruger en HK-mindsteløn på 135 kr./time, hvori der ikke indgår pensionsindbetalinger. Lønnen på 400.000 kr. er også uden pensionsindbetalinger. Hvis pensionsindbetalinger var en del af de 400.000 kr., ville den disponible indkomst her og nu være lavere end i tabellen, og derudover ville der så være en værdi af pensionsindbetalingerne ved udbetaling.