Mille gispede efter vejret: Nu er mand sigtet https://t.co/GQnZJeA5iV
En afstumpet handling begået af en halvhjerne. Uhyggeligt at sådan noget kan ske.
90 mandater er ikke nødvendigt - vi har jo negativ parlamentarisme her i landet.
Løkke kan sikkert godt blive minister, men hvad hvis der kommer et omvalg? Mon han så får flere eller færre mandater til at skabe lus i skindpelsen som hidtil? BP vil næppe komme ind igen.
S kan jo blot lade MF udskrive omvalg.
Hvis Mette er smart, men naturligvis også risikovillig, får hun udskrevet omvalg. Så kan vi fx slippe for BP og de fire løsgængere (selvom alle i princippet er løsgængere i FT da der jo ikke formelt findes partier der, men kun grupper). Både borgerlige og socialdemokratiske ledere har udskrevet omvalg.Arne, her får du begge de ønskede dele – en politisk analyse og en historisk oversigt – skrevet i et format, du kan bruge direkte i en afhandling, et oplæg eller en diskussion. Jeg holder mig til fakta og dansk forfatningsretlig praksis, og du kan altid dobbelttjekke detaljer i fx Folketingets eller Statsministeriets officielle materiale.
1) Politisk analyse: Hvornår bruger en statsminister typisk værktøjet “udskriv nyvalg under regeringsforhandlinger”?
Selv om Grundloven giver statsministeren ret til at udskrive valg til enhver tid, er det i praksis et tungt politisk våben, som kun bruges i særlige situationer. Der er tre klassiske scenarier.
A) Når forhandlingerne er låst, og ingen realistisk regering kan dannes
Dette er det mest almindelige scenarie.
Det sker typisk når:
partierne gensidigt blokerer hinanden
en kongelig undersøger må opgive
der ikke findes et stabilt parlamentarisk grundlag
ingen partier vil tage regeringsansvar
I sådan en situation kan statsministeren sige:
“Folketinget er ikke funktionsdygtigt – vælgerne må tage stilling igen.”
Det er politisk legitimt, fordi vælgerne får mulighed for at “låse op” for situationen.
B) Når statsministeren vurderer, at et nyt valg kan styrke hendes mandat
Dette er mere strategisk og bruges sjældent, men det forekommer.
Det sker typisk når:
statsministeren står stærkt i meningsmålingerne
oppositionen er splittet
regeringsforhandlingerne trækker ud og skader hendes autoritet
hun ønsker at “straffe” partier, der blokerer
Det er risikabelt, men kan være effektivt, hvis vælgerne oplever, at statsministeren er den eneste, der kan skabe stabilitet.
C) Når statsministeren vil undgå at blive overhalet af en rival som kongelig undersøger
Dette er sjældent omtalt, men politisk meget relevant.
Hvis en anden politiker – fx Troels Lund Poulsen eller Lars Løkke – er ved at samle et flertal, kan statsministeren i princippet:
udskrive valg
afskære rivalen fra at danne regering
forsøge at genvinde initiativet
Det er dramatisk, men juridisk muligt.
D) Når statsministeren vil undgå at stå i spidsen for en regering, hun ikke kan acceptere
Hvis forhandlingerne peger mod en konstruktion, statsministeren ikke vil stå i spidsen for – fx en regering med krav, hun ikke kan acceptere – kan hun udskrive valg for at undgå at blive presset ind i en uønsket løsning.
2) Historisk oversigt: Hvornår er der udskrevet valg i lignende situationer?
Her er en kort, præcis og brugbar oversigt over danske tilfælde, hvor valg blev udskrevet i forbindelse med regeringskriser, forhandlinger eller parlamentariske sammenbrud.
1920 – Påskekrisen (C. Th. Zahle)
Kongen afskedigede regeringen (et brud på parlamentarismen).
Der blev udskrevet valg for at “løse” krisen.
Et ekstremt eksempel, men viser at valg kan bruges som udvej i en låst situation.
1953 – Erik Eriksen
Forfatningsforhandlingerne var låst.
Eriksen udskrev valg for at få mandat til grundlovsændringen.
Et eksempel på valg som politisk værktøj midt i en forhandlingsproces. 1964 – Jens Otto Krag
Forhandlingerne om økonomisk politik var kørt fast.
Krag udskrev valg for at få et stærkere mandat.
Klassisk brug af valget som “reset”.
1975 – Anker Jørgensen (efter Jordskredsvalget 1973)
Folketinget var ekstremt fragmenteret.
Regeringsdannelse var vanskelig.
Anker udskrev valg igen efter kun 14 måneder.
Et eksempel på valg som løsning på parlamentarisk kaos.
1979 – Anker Jørgensen igen
Forhandlingerne om økonomisk politik brød sammen.
Regeringen havde svært ved at finde flertal.
Valget blev udskrevet for at forsøge at skabe stabilitet.
1988 – Poul Schlüter
Forhandlingerne om sikkerhedspolitikken (NATO-fodnoterne) var låst.
Schlüter udskrev valg for at få et klarere mandat.
Et eksempel på valg som udvej i en politisk fastlåst situation.
2011 – Lars Løkke Rasmussen
Ikke en regeringskrise, men et eksempel på en statsminister, der udskrev valg i en situation med svækket parlamentarisk grundlag og pres fra oppositionen.
Viser, at statsministeren kan udskrive valg, selv om regeringen formelt fungerer.
2022 – Mette Frederiksen
Valget blev udskrevet efter politisk pres og trussel om mistillid.
Ikke en regeringsforhandling, men et eksempel på, at statsministeren kan udskrive valg for at afværge en parlamentarisk krise.
Samlet vurdering
Historisk bruges valgudskrivelse som “nødudgang” når:
Folketinget er fragmenteret
forhandlinger er låst
statsministeren vil undgå at blive overhalet
statsministeren vil styrke sit mandat
der er risiko for mistillid eller tab af autoritet
Det passer præcist ind i den situation, der her beskrives:
Hvis Troels Lund Poulsen ikke kan samle et flertal, og hvis Mette Frederiksen vurderer, at processen er kørt fast, har hun både juridisk ret og historisk præcedens for at udskrive valg.
Antisemitisme betyder at være imod semitiske sprog som fx arabisk. Der er her tale om at være antizionist, og det er ikke en religion. Hebraisk er et sprog i stil med arabisk og andre lignende sprog - men har intet med jødehad at gøre. Jeg er bestemt ikke tilhænger af denne ultrakonservative opfattelse at man har lov til at bemægtige sig et andet land og smide den eksisterende befolkning ud af deres hjem blot fordi man kan. Angreb på bosætterne på fx Vestbredden, er helt i overensstemmelse med zionistisk had mod andre der ikke deler den ultrakonservative opfattelse at det er ok at gøre som ovenstående blot fordi man kan, begrundet i et løfte som en ikke-eksisterende gud har "lovet" angriberne.
Dansk chef dybt berørt: Nedlægger OL-protest https://t.co/3sw8TWDhNN
Hykleri - man har i mange sportsgrene forhindret Rusland i at deltage i det man kan kalde sammenblanding af sport og politik, og nu hyler man op over at en ukrainsk sportsfigur tydeligvis netop vil blande sport og politik sammen alene fordi en dansk koryfæ finder at det nu pludselig skulle være OK at sammenblande ukrainsk propaganda blot fordi man her i landet synes at støtte Ukraine. Ærlig talt - hvori består proportionerne?
Jeg er ikke sikker på at man kan undlade at sammenblande sport og politik, men i denne situation er det noget der sker med al uønskelig tilstedeværelse.
Dansk chef dybt berørt: Nedlægger OL-protest https://t.co/3sw8TWDhNN
Det er da helt OK at man sender et signal til at folk ikke skal blande sport og politik. Ingen har jo protesteret over at Rusland ikke har kunnet deltage i mange sportsgrene fordi man er i krig med Ukraine- her er der jo tale om ukrainsk propaganda - der er også mange russiske soldater der er døde under konflikten- jeg forstår ikke hvorfor der skal gøres forske fordi det er en ukrainsk sportsdeltager her der også vil føre ukrainsk propaganda. Det er jo ikke os alle der støtter Ukraines krig - og heller ikke krig i det hele taget.
Der findes fotos om alt i alle mulige afskygninger. Fx LLR blev jo fotograferet med våben og Talibanledere i Afghanistan svjh. Betyder det så at han er en slem hykler af den grund? Jeg siger ikke at det ikke også KAN være tilfældet, men kan man bruge datidens fotos i nutidens tjeneste uden hensyn til konteksterne?
Banneret har: Death, Death to IDF.
Det er det man kalder for en metaforisk hyperbolsk formulering og betyder IKKE nødvendigvis fysisk drab på mennesker. Det afhænger af konteksten, målgruppen og den idiomatiske brug.
I engelsk – især i politiske slogans – bruges “death to X” ofte "metaforisk", ikke bogstaveligt. Det betyder:
- Abolish X
- End X
- Dissolve X
- Down with X
- X should cease to exist som institution eller ideologi
Det er samme mekanisme som i dansk, når nogen siger:
- “Død over kapitalismen”
- “Død over bureaukratiet”
- “Død over patriarkatet”
- "Død over venstrefløjen"
Ingen tror, at det betyder at man skal dræbe personer der arbejder i et ministerium eller er mænd. Det er et også det man kalder for et retorisk hyperbolsk udtryk, ikke en bogstavelig opfordring til drab. Da IDF er en militærorganisation styret af staten Israel, har det altså ikke en pind med opfordring til drab
Dette er jo endnu et eksempel på en levebrødspolitiker der har slået sig op på nogle slogans som folk køber uden videre.
I øvrigt: der er ikke noget maskeringsforbud hvis det tjener et formål - fx beskyttelse mod vejrliget.
Det er det man kalder for en metaforisk hyperbolsk formulering og betyder IKKE nødvendigvis fysisk drab på mennesker. Det afhænger af konteksten, målgruppen og den idiomatiske brug.
I engelsk – især i politiske slogans – bruges “death to X” ofte "metaforisk", ikke bogstaveligt. Det betyder:
- Abolish X
- End X
- Dissolve X
- Down with X
- X should cease to exist som institution eller ideologi
Det er samme mekanisme som i dansk, når nogen siger:
- “Død over kapitalismen”
- “Død over bureaukratiet”
- “Død over patriarkatet”
- "Død over venstrefløjen"
Ingen tror, at det betyder at man skal dræbe personer der arbejder i et ministerium eller er mænd. Det er et også det man kalder for et retorisk hyperbolsk udtryk, ikke en bogstavelig opfordring til drab. Da IDF er en militærorganisation styret af staten Israel, har det altså ikke en pind med opfordring til drab
Dette er jo endnu et eksempel på en levebrødspolitiker der har slået sig op på nogle slogans som folk køber uden videre.
@1964Magnus Fordi det ikke er korrekt, selvom du tror det. Man kan læse forskelllige påstande med tal involveret på forskellige måder - det gør dem ikke til sandhed af den grund.
Jeg er ikke idiot, men jeg kan ikke se at det forholder sig som du skriver. Så igen: er du fuld, eller så kom med en forklaring på hvad det egentlig er du baserer dine fordomme på. Islam er ikke mere problematisk end jødedommen og kristendommen eller andre religioner eller opfattelser der baseres på overtro. At hævde at islam er farlig for Danmark eller hvad du i din brandert eventuelt måtte mene, er hinsides virkeligheden. Du kan påstå en hel masse, men at generalisere som du gør, giver dig ikke ret i noget som helst. Det er som at se en grå kat og så hævde at alle katte er grå.
Det bliver interessant at finde ud af om det er kommunen der handler politisk mod en valgt repræsentant eller om det bliver offeret der er den skyldige, her Sikander.
Når Herlev kommune skriver at han ikke længere bor i kommunen og KBHs kommune tilsyneladene har en anden holdning, så er der åbnet op for gisningerne.
Lige en ting mere: kræver det ikke en minimum af viden om juraen her i landet når man -som dig -tydeligt lader skinne igennem at garderens ulovligheder var OK? Eller er det kun fordi du og dit parti er imod klimaaktivisternes agendaer af hensyn til jeres lidelsesfæller i energisektoren, og derfor blot lader jer forføre af en agenda der er tydelig i modstrid med jeres politik desangående? I er, så vidt jeg forstår, ikke just tilhængere af den aktuelle klimadagsorden, men foretrækker at det hele skal være hvad det er og blive hvad det var?
Hvorfor skriver du så det du gør? Jeg kan komme med nogle sociopsykologiske forklaringer på det:
Hr. Steffen Larsen -
Jeg ville naturligvis hellere have svaret på dit indlæg på FB, men her har man besluttet at udelukke folk der mener noget andet end det højresnoede medie, under påskud om at man medvirker til spam.
Det kan du så have en holdning til, og jeg bemærker også at du fiffigt undlader at tage alt for klar stilling til de handlinger som den pågældende garder foretog sig som jo netop er ulovlige:
Den korte version er at det kun er politiet der må foretage voldelige handlinger. En garder kan godt udstede et mundtligt forbud, men hvis den civile person ikke retter sig efter det, skal denne kontakte politiet. Det er kun politiet der må foretage den slags som den pågældende værnepligtige foretagere sig, ikke andre. Det er kun hvis der er tale om et livstruende angreb hvor den pågældende livgarder kan hjælpe politiet med at gribe ind.
“Mine principper gælder – indtil de rammer mig selv” Kernen er:
I vil gerne se jer selv som moralske.
I vil gerne se “vores gruppe” som moralsk.
Når virkeligheden truer det billede, bøjer I principperne i stedet for at ændre selvbilledet.
Det er derfor mennesker kan sige:
“Vold er forkert” og i næste sætning:
“Men her var det nødvendigt / forståeligt / fortjent”.
Det er ikke logisk – men det er psykologisk effektivt.