I have read dozens of outraged posts because the US special envoy Witkoff called Putin a "humanist." But no one is writing about the fact that the American negotiators are simply not doing their job. Let me explain.
Peace negotiations are important in their own right. Even if they do not lead to a lasting peace, the process itself is an opportunity to resolve urgent humanitarian issues. If, of course, the human dimension is a priority for the negotiators. But it is entirely obvious that neither Witkoff nor Kushner cares about people's fates in this war.
The Pope calls on Putin to save thousands of people from starvation in occupied Oleshky and the surrounding villages. The UN speaks about a humanitarian catastrophe and asks Russia to allow the evacuation of the civilian population. European Parliament Vice-President Pina Picierno goes on a hunger strike to draw attention to this tragedy unfolding before the eyes of the whole world.
And what are Witkoff and Kushner doing?
That's right, almost nothing.
Except for passing along greetings from Putin’s aide to the First Lady.
Thousands of people are already eating grass to survive and begging to save their lives. The Ukrainian side raises the issue of Oleshky at every meeting. And I can name dozens of such urgent humanitarian issues off the top of my head where American negotiators must be proactive.
Trump’s peace negotiations have already gone down in history as the deadliest years for Ukraine’s civilian population since the start of the full-scale invasion.
I don’t know if anyone will remember the names of Witkoff and Kushner.
But history will certainly record how American negotiators, who had the opportunity to save a huge number of people, refused to raise uncomfortable questions before "humanist Putin."
“Russia, frankly, has been fine on Ukraine. They haven’t been doing much,” US President Donald Trump said.
Just a couple of hours ago Russia killed one-year-old Angelina in her stroller in a park in Ukraine’s Kharkiv region. Her mother later died in hospital. An 11-year-old girl was also killed.
@intellijidea: At stibosystems we're unable to use Jetbrains AI at the moment. Error message claims it's turned off for our organization, but our administration panel says otherwise. What could be wrong?
OM GRØNLAND, TRUMP, DANMARK OG SPIRALER
Når man ser på Aki-Matilda Høegh-Dam og hendes forlovede, Kuno Fencker, og deres ageren under denne krise, kunne man næsten få den tanke, at de var betalt af Trump. Jeg påstår ikke, at de er det — jeg påstår derimod, at de opfører sig, som om de ikke har den fjerneste anelse om, hvorfor Grønland er blevet midtpunkt i en geopolitisk krise, eftersom deres adfærd og udtalelser går Trumps ærinde og potentielt udgør en fare for deres eget folk. Problemet er også, at hvis de skulle være intellektuelt ærlige og forholde sig til virkeligheden, ville deres politiske position få trange kår. Det ville også gælde deres politiske karrierer.
Ifølge Trumps tidligere stabschef, Alexander B. Gray, handler det her ikke bare om, at Trump lider af storhedsvanvid. Trump er i virkeligheden dybt utilfreds med, at Danmark har ladet Grønland bevæge sig i retning af selvstændighed. Det handler om, at Trump-administrationen ikke har nogen tillid til, at Grønland vil tilgodese amerikanske interesser, hvis Grønland bliver selvstændigt. Et selvstændigt Grønland vil stå langt mere sårbart alene og vil muligvis blive fristet til at gå Rusland og Kinas ærinde — særligt i forhold til kinesiske investeringer.
Kort sagt: Det er selve Grønlands selvstændighed, der er en torn i øjet på Trump. I mine øjne er han derfor i gang med at gøre grønlænderne opmærksomme på, hvor sårbare de faktisk er, når de står alene. Han bruger en skræmmetaktik for at banke dem på plads. Præcis som han også gerne vil banke Danmark på plads: Vi skal forstå, at nok kan der være love og regler og en illusion om et ordensbaseret verdenssamfund, men i sidste ende er det den stærkeste, der bestemmer. Og det ordensbaserede verdenssamfund eksisterer udelukkende på de stærkes nåde.
Jeg siger ikke, det er særligt sympatisk. Men virkeligheden ér barsk og brutal.
Jeg ser grønlænderne som et aldeles bevaringsværdigt folk, og jeg forstår udmærket, hvorfor de ønsker, at deres egen kultur får lov at blomstre under egen samfundsmæssige dominans. Og ligesom alle andre mennesker ønsker de agens og selvstændighed. Det er et fuldstændig normalt ønske. Men jeg har ekstremt svært ved at se selvstændighed ske, uden at Grønland bliver invaderet få minutter efter, at den er erklæret.
Det er også, som om de mest Danmark-kritiske røster i Grønland ikke helt har fanget, at deres situation kunne have været meget, meget værre. Grønlændere er et af de naturfolk i verden, der har bevaret allermest af deres oprindelige kultur. I eksempelvis Alaska er inuitternes sprog og kultur udrydningstruet. Så måske er Danmark ikke så slem, når man ser det i et bredere perspektiv. Måske er chancen for grønlændernes kulturelle overlevelse endda størst i Rigsfællesskabet.
Alligevel får vi danskere meget røg. Vi bliver eksempelvis ved med at skulle høre for spiral-sagen, selvom den danske stat har sagt undskyld for fortidens fejl og har oprettet en kompensationsordning. Jeg synes selvfølgelig, det er fuldstændig forkert at opsætte spiraler uden samtykke. Det er der ingen diskussion om. Anerkendelse og kompensation er på sin plads. Jeg har dog et problem med narrativet:
Hvis vi sætter tingene lidt i perspektiv, så var det jo altså ikke sådan, at Danmark behandlede danske kvinder synderligt meget bedre. Spiralkampagnen blev igangsat kort tid efter, at man i Danmark havde sendt danske “problemkvinder” til Sprogø for at blive tvangssteriliseret. Lobotomi blev først forbudt i 1983. Så det generelle menneskesyn og fraværet af en klar idé om kropslig autonomi var et bredt problem i den statslige forvaltning af menneskers liv — ikke et specifikt ønske om at undertrykke grønlændere.
Og hvis vi ser på grønlandske aborter baseret på tallene fra 2023, er det et groft skøn — baseret på den årlige abortrate — at den gennemsnitlige grønlandske kvinde vil få omkring 2,7 aborter i løbet af sin fertile alder. Til sammenligning ligger abortraten i Danmark kun omkring en tredjedel af Grønlands.
Jeg vil vove at påstå, at der derfor tydeligvis er et alvorligt problem i Grønland, når det kommer til kontrolleret reproduktion.
Spiraler uden samtykke er ikke gangbare. Fortidens etik levede ikke op til nutidens standarder, det er klart. Men hvis niveauet for uønskede graviditeter var nogenlunde tilsvarende under spiralkampagnen, kan vi ikke lade som om, at det ikke var et forsøg på at håndtere et reelt problem.
Summa summarum: Danskerne er ikke de koloniale monstre, vi ofte bliver gjort til. Og det bliver svært for grønlænderne at finde en lige så rummelig “storebrorsstat” til at holde hånden over dem, hvis det ikke skulle være os — så måske har de, når det kommer til stykket, været heldige.
Foto: Unsplash