Delighted to see @HavryshkoMarta make her debut in @unherd with a great piece on the unholy alliance between Ukrainian liberals, neo-Nazis and the war lobby! Critical Ukrainian voices have too long been suppressed in the West.
“A significant portion of Ukraine’s cultural and academic intelligentsia belongs to [a] privileged group, [many of whom] have received exemptions from military service while continuing their professional activities uninterrupted. In return, the state expects ideological loyalty and intellectual labour in support of the war effort. This includes promoting ‘decolonisation’ narratives that often amount to anti-Russian ethnonationalism. It also means deliberately ignoring the deep penetration of far-right groups into the military, and remaining silent about the normalisation of Nazi symbols within parts of the armed forces. But, most importantly, it means justifying coercive mobilisation as a necessary instrument of national survival in what is routinely described as an ‘existential war’”.
https://t.co/AjgIKl12FJ
Latinamerika oplever desperation hos store befolkningsgrupper, da forandringer mange steder står i stampe og staterne ikke kan levere beskyttelse og rettigheder til befolkningerne.
I Sydamerika er der en deling mellem øst og vest.
I det østlige Sydamerika finder vi det enorme land, Brasillien, som skal forsøge at få styr på korruptionen og genvinde regeringseffektivitet. I den vestlige del af kontinentet finder vi en række lande, hvor befolkningerne stemmer for lov og orden:
https://t.co/HUPOjMdSja
Følg med i Verdenssituationen!
Der sker en masse rundt omkring i verden.
På Verdenssituationen forsøger vi at oplyse om hændelser og de dynamikker de indgår i.
Vi render ikke efter at rapportere fra valgkampe og vi tager ikke stilling for eller imod politiske ideologier, men fokuserer på at skildre samfundsudviklingen.
Mange stater fungerer dårligt og er ofte dysfunktionelle på grund af korruption.
Argentina er en illustrativ case: https://t.co/Bximh5zlTb
I episoden om Bulgarien, gik vi ind på, hvad der skal til for at undgå katastrofen dernede:
https://t.co/N9ftU2lsM7
Her er nok en god analyse!!
Jeg vet ikke om mine studier av sosialantropologi, internasjonal økonomi med spesialisering på Russland, samt generell økonomi og markedsføring er et gode eller et onde.
De siste årene har det vært mest et onde, for jeg ser hvor håpløst ute av kurs vi er og hvor lurt vi er av de neoliberale og neoconene. (Disse overlapper vel veldig...)
Likevel så tror jeg at hvis flere hadde LITT mer kunnskap om andre land og kulturer, så hadde verden blitt bedre. Jeg tror også at vi trenger å røske opp i illusjonene om at Norge er på den gode siden. Slik verden fremstår nå, virker det som om alle land/allianser er en eller annen variant av det onde imperiet.
Vi er på vej ind i en sikkerhedspolitisk situation, som tegner temmelig alvorlig, så vi skal til at anvende vores kræfter rigtigt og her tænker jeg, at vores fordums styrke har ligget i, at vi kan anvende fornuft, altså gennem samtale komme til en dybere forståelse.
I den kontekst er udsagn som: 'alt hvad jeg ikke har hørt før, er landsforræderi,' ekstremt ødelæggende for vores evne til at finde ud af, hvad vi skal gøre, men det er nok desværre stadig der, hvor vi er og stadig den hyppigst forekommende reaktion på X.
Vi taber og dette er måske den væsentligste årsag til det, nemlig at vi ikke overvejer vores strategi, når nu den bliver ved med at producere et dårligt resultat. Vores evne til at bilde os alt muligt ind er veludviklet, men vi har vanskeligt ved at se realiteterne i øjnene og få en dialog igang. Både med venner og fjender.
Her er et overblik: https://t.co/UEnMeAZx7S
@DavidsenMo48791 Argentina er et fantastisk land. Spændende. Og bankerot:
https://t.co/T05iTgqPC3
Følg med i Verdenssituationen; sommertema om Amerika: https://t.co/94dY0hp3bX
I vores sommerserie om Amerika, er vi kommet forbi Argentina; et fantastisk land, men staten har problemer:
https://t.co/T05iTgqPC3
Følg med i Verdenssituationen!
Regeringen i Kyiv
Vi bliver suget ind i den her krig og skal til at beskæftige os med virkeligheden, dernede i Ukraine.
Man ser for tiden protester mod regeringen i Ukraine fra forskellige grupper, som viser utilfredshed i gaderne.
Der er store udfordinger for regeringsførelse, dernede.
De penge vi sender til Kyiv er helt centrale i at få systemet til at køre. Til tider er der flaskehalse i gennemstrømningen og det kan, sammen med andre forhold, accelerere nogle hændelser. Det brugte jeg vinterhalvåret til at undersøge.
I 2021 kaldte EU-revisorerne regeringsstrukturerne i Kyiv for 'statsfangst:'
https://t.co/9T3qD0HuPB
Begrebet er udviklet gennem analysen af Zumas regeringsførelse og bruges i dag, til at beskrive denne type statsdannelse, eller mangel på samme, hvor de styrende kontorers orden, love og administrationsgange, er underløbet, og beslutningerne foregår medieret af aktører, som agerer udenfor den bureaukratiske ramme. Om Ukraine indefra:
https://t.co/ixTkOZtBr1
En ting er de midler, som er blevet lovet til Kyiv. Noget andet er pengestrømmen gennem systemet.
Yermaks tidlige assistent Svyrydenko, er ikke længere premier minister, forsvarsministeriet styres nu direkte gennem Budanovs kommandostrukturer.
Hen over nytår lavede jeg en undersøgelse af regimetransformationen i Kyiv: https://t.co/1lmGoytCNq
Hver uge over 10 uger, fulgte jeg situationen efter Mindich-affæren frem til gen-erklæringen af undtagelsestilstanden i begyndelsen af året. Der tegnede sig tidligt et billede af, at Yermak ville miste styringen og Radaen skulle ind i en ny ramme, fra at agere gummistempel til at være egentlige gidsler for det hemmelige politi:
https://t.co/MaidhpsRvI
En klassiske case, men med ukrainske karakteristika.
Som man kan se gennem ugerne, kunne SBU ikke beskytte parlamentsmedlemmerne mod optrævlingen af penge netværket omkring Yermak og det bliver interessant at se, hvordan Budanov vil søge at sikre magten på en måde, hvor der kan styres effektivt; der skal som altid balanceres mellem forskellige grupper og hensyn.
Casen er god at få forstand af; hvorfor genereres de strukturer, som vi ser i Kyiv?
Vi bliver suget ind i den her krig og skal til at beskæftige os med virkeligheden, dernede i Ukraine.
Uvidenhed er ikke styrke.
Situationen i og omkring Den persiske Golf intensiveres.
Men magtbalancen er uændret:
https://t.co/WlVjKFMO7I
Fra for en måned siden.
Strukturel analyse af 'Mellemøsten.'
Supermagten løber panden mod en mur. Iran rammes hårdt.
Qatar og Saudiarabien kunne ikke holde sig uden for udvekslingerne. For en måned siden sad de stadig 'på hegnet.' Nu er de blevet revet ned, bagfra, af USA. Super-vassallen Jordan, rammes nu hårdt.
Det kan hurtigt blusse op.
Følg med i Verdenssituationen!
Ukraine fik lige et propagandaboost i første halvdel af 2026 og det skal nok give noget cashflow gennem regimet, men udfordringerne bliver ikke mindre af at blive ignoreret:
'Nu taler vi om, at Ukraine skal med i EU. Måske sammen med Moldavien. Det er langt over grænsen for, hvad EU vil kunne klare. Disse områder matcher ingen af de krav, som sættes til medlemsskab. Ukraine findes ikke længere i politologisk forstand. Det er et samling gangsterbander med og uden politiskilte. Rufferi, narko, våben og menneskesmugling er dagens orden. Eller nærmere uorden.'
Læs hele artiklen her:
https://t.co/39LJ9Lngse
'Rolf er ren,' siger vi i Danmark: Bjarne, Bo og Brian tog doping. Ikke Rolf Sørensen. Han var ren. Suveræn.
Men.
En ting er, hvad vi siger, noget andet er virkeligheden.
Da Zelenskyj i sin tid blev opfundet af Kolomoyskyi og hans venner i MI6, var han nok mere uvidende, end han er i dag. Men penge har hele tiden været en del af projektet. Det er både 'smørelsen og gørelsen,' som driver værket.
Hvem er han egentlig, den lille troldmand, som har svindlet EU for milliarder?
Peter Krogsten giver her et portræt af det ukrainske regimes kransekagefigur:
From https://t.co/xiB77xk4JK
Mere om propagandaen.
Krigspropagandaen adskiller sig fra almindelig reklame, ved at fokusere på at skelne mellem os og dem på en måde så det bliver opfattelsen, at det er retfærdigt at slå dem ihjel fordi at de er 'dem:'
'Når et samfund oplever sig truet, sker der ofte en ensretning af offentligheden, det vi kalder for krigspropaganda, altså en fortælling som retfærdiggør hvorfor vi som kollektiv, skal stå sammen mod fjenden. Vi kender det fra Hammurabis ide om lighed for loven under gudernes beskyttelse, den nødvendige løgn hos Platon og den systematiske meningsdannelse med brug af elektroniske medier i det 20ende århundrede, som den skildres hos Orwell. Det er helt centralt for samfundets overlevelse, at vi finder fælles fodslag, når vi skal tackle udfordringer som kan betyde samfundets endeligt. I Ukrainekrigen fremfører de statsstøttede medier propagandaen og offentligheden ensrettes. Sådan er det. På godt og ondt.'
Læs hele teksten her: https://t.co/JZPNZa7z2y
Om den russiske propaganda.
Historieformidling i skoler og gymnasier er en vigtig del af den russiske propaganda. Den er tæt sammenvævet med skabelse af den nye russiske politiske identitet, som i disse årtier skifter fra 'sovjetborger' til 'borger i nationalstaten Rusland' og 'undersåt i Den russiske Republik.'
Dette bliver også et vigtigt valgkampstema for Det forenede Rusland,' som kæmper for at holde flertallet i Dumaen ved valget i september mod nationalister, kommunister og liberalister.
Bare det, at man ved, at der er valg i Rusland og interesserer sig for det russiske politiske system og regimet derovre, er som regel nok til, at man får at vide, at man er underlagt russisk propaganda, men da jeg interesserer mig for de forhold i alle lande, er jeg så i den logik underlagt propaganda i særlig grad. Jeg må sige, at det er afslørende i de samtaler jeg har haft gennem livet, at folk er helt underlagt den vestlige propaganda og ikke kan komme ud af det åg; her kunne det måske være en udvej at forstå den russiske propaganda, og måske få lidt viden om hvad propaganda er og hvordan den fungerer?!?
En del af den politiske stabilitet, vi ser i Rusland, kan tilskrives det store fokus som der er på at udkrystalisere denne denne nye nationale identitet og historien om 'Den store Fædrelandskrig,' samt ideen om at angreb kommer fra Vesten kommer fra mennesker, som betragter russere som andenrangsmennesker, som kan tiltvinge sig magten i de vestlige dekadente samfund og opildne til 'russerhad,' er meget gennemtrængende i den russiske historieformidling. I den russiske selvforståelse er dekadencen i Vesten helt i modstrid med den russiske kultur og mangler helt den renhed, som der banker i hjertet på russeren, som er bærer af en stærk civilisation, osv. Gentagelsen af disse konklusioner spiller en stor rolle i historieundervisningen.
Sidste år ved denne tid var jeg i Kalliningrad, hvor vi mødtes med historielærere på forskellige niveauer, til at tale om, hvordan man bruger historien i skabelsen af den nye nationalfølelse: https://t.co/hnivedK9fH
Vi måtte indrømme at danske gymnasieelevers og tidligere gymnasieelevers opfattelse af II. Verdenskrig er på niveau med 'det var synd for jøderne,' og at få mennesker ved noget mere om historie end det. De færreste mennesker kan huske særligt meget og det er det samme i Rusland, men indoktrineringen er der, næsten lige så effektiv som her og det synes, at være et ret godt resultat for dem, derovre, bare 35 år efter Sovjetunionens sammenbrud.
Her skal man huske at skabelsen af den nye russiske politiske identitet foregår i et samfund, hvor der er et væld af forskellige etniciteter og at Rusland er et multikulturelt samfund, som styres fra Kreml: Bare de kulturgeografiske aspekter af dette projekt gør det til en enorm administrativ opgave. Centralt er det her, at korruptionen og kampene mellem efterkommerne af den sovjetiske nomenklatura og den nye politiske elite i Moskva, fortsætter, selvom der er sket meget de seneste årtier.
Centralt for os var det at komme til en dybere forståelse af den russiske propaganda, som vi på https://t.co/n1QXkttUxr ofte får skudt i skoene, at vi er udtryk for, fordi vi beskæftiger os med og formidler perspektiver, som ikke 1-1 er kongruente med den vestlige propaganda.
Ingen af dem som har beskyldt mig for at være proponent for russisk propaganda har vidst det fjerneste om, hvad den går ud på og har aldrig kunnet redegøre for, hvad den indeholder eller hvordan den foregår, eller noget (i denne eller anden forbindelse).
Uvidenhed er ikke styrke.
Spændingerne stiger i Kyiv. Budanov og hans folk skubber til Yermak; forsvarministerposten er central i hele systemet, da det er her budgettet er stort og intransparent:
'Og ja, det betyder altså, at det bliver medlemsstaterne og ultimativt deres borgere, det vil sige os, som skal holde for. Vi regner med, at der forsvinder 15-30% af alle donationer, før de rammer det ukrainske statsbudget; for tiden nærmere de 15% end de 30%, men i Ukraine er 'økonomi' lig med 'sort økonomi,' og jo højere man er i hierarkiet, jo større er udbyttet.
Siden sidste år, hvor man kunne se bunden af kassen og præsidentens personlige hjælpere Mindich og Yermak samtidigt blev eksponeret i en enorm korruptionssag, er der blevet renset ud i både regering, parlament og sikkerhedsapparatet. Regimet er blevet slanket og det betyder, at dem som skummer fløden, er blevet færre.'
Læs hele artiklen her:
https://t.co/pP6SaZQksQ
Danske politikkere i konsensus om Ukrainekrigen.
Det er vanskeligt at acceptere, at Statsministerren formodentlig selv tror, på de ting, hun siger:
https://t.co/EYLFsc4KEW
Som flere udenlandske observatører påpeger, ser det ude fra, ud til at være IQ-relateret. Men her skal man dog huske at påtænke, at der er en dynamik i det her.
Politikerne er skråsikre. Da Afghanistan kommissionen spurgte Lidegaard og Aarestrup, hvorfor de havde valgt at tro på 'Petreus-linjen,' når alle som vidste noget om, hvad der foregik fra 2006 havde råbt op og at det var let at overbevise sig om, at det var løgn, det amerikanerne fortalte os: 'Vi kunne jo ikke vide noget om Afghanistan,' svarede de samstemmende.
De havde været fløjet til Afghanistan i flere omgange, havde lyttet til Forsvarsakademiet og siddet i utallige høringer, fungerede som henholdsvis Udenrigsminister og Formand for Udenrigspolitisk Nævn i store dele af perioden. Ingen anelse om virkeligheden i Afghanistan. Overhovedet. Og klar til at benægte ethvert kendskab.
Men bemærk, at mens krigen var igang og man begyndte at kunne stille spørgsmål til projektet, besvarede de alle spørgsmål med: 'Du hader kvinder, fordi du ikke vil lade pigerne komme i skole i Afghanistan,' og det uanset om det var korruptionen, det umulige statsbygningsprojekt, løgnene fra slagmarken, eller hvad det var, man forsøgte at rejse samtale om.
Der er en indbygget virkelighedsflugtsdynamik i det her: Vores offentligheder går i selvsving og befolkningerne er tilsyneladende glade for intet at vide, sådan som politikerne virker tilfredse, ja nærmest selvretfærdige, når de hævder, at de, naturligvis intet har vidst om noget og det da så heller ikke, ifølge dem, kan være deres ansvar.
@GTrudeauFC Ja. De er meget sjove.
Det kan godt virke ude fra, som om statsministeren i DK er udfordret kognitivt, men jeg tror, at man skal finde forklaringen på hendes kurs, andetsteds.
Jeg genkender ikke din vurdering af The Duran. Hvad bygger du den på?
@LBirkelund Spændende ny mand; store udfordringer.
Her er mit skudsmål vedrørende Rumen Radevs store valgsejr: https://t.co/EiubvgFdKI
Følg md i Verdenssituationen!