Debatindlæg: Censur er blevet normaliseret
Kan vi snakke om, at vi har et frit og demokratisk samfund, når hele den offentlige diskurs er gennemsyret af omfattende censur?
Når jeg åbner sociale medier eller traditionelle medier og ser den offentlige debat, oplever jeg ofte, at jeg er trådt ind i en form for Orwellsk Twilight Zone.
Danmark har forvandlet sig fra et samfund med meningspluralitet til en form for Orwellsk, drakonisk et-diskurs-samfund, hvor censur er blevet normaliseret på tværs af medierne, i befolkningen og især i det politiske liv, når nogle meninger træder ud over det eksisterende status quo.
Censur i de traditionelle medier
Hvis man åbner de traditionelle medier i dag, så fungerer de ikke længere som frie, apolitiske medier. De virker i høj grad som statsstøttede propagandakanaler, der pædler bestemte politiske særinteresser og rask væk undertrykker alle historier, der ikke lige fremmer den nuværende agenda.
Tydelige eksempler på dette er, hvordan den politiske debat foregår i de traditionelle medier. Kun bestemte personer med de rigtige meninger får taletid, hvilket f.eks. kan ses i programmer som DR Debatten, der altid har de samme talking heads med fra det politiske parnas, imens andre stemmer systematisk bliver udelukket fra debatten.
Jeg har selv prøvet dette gentagne gange, da jeg på trods af, at jeg har en betydelig tilstedeværelse på de sociale medier, pt. aldrig har oplevet at kunne få et debatindlæg trykt i de traditionelle medier og aldrig er blevet inviteret til nogle debatprogrammer. Det vildeste eksempel på dette var, da Altinget publicerede et debatindlæg af David Trads, som omhandlede debattører som mig, og efterfølgende ikke ville publicere mit modsvar.
Der er således en meget begrænset meningspluralitet i de traditionelle medier, der i høj grad gatekeeper, hvilke ideer der kommer ud til befolkningen.
Magthaverne, myndighederne, medierne og parnasset har skabt en svinesti af censur
Man skulle tro, det ville være anderledes med de sociale medier. For du kan jo altid deltage i den offentlige debat i kommentarsporet hos medierne eller bare skrive, hvad du synes, på din egen profil.
Sådan er virkeligheden bare ikke. De traditionelle medier blokerer gerne borgere med de forkerte meninger, når de ikke helt låser deres kommentarspor. Dette sker på trods af, at Pressenævnet har afgjort, at mediernes kommentarspor er uredigerede og derved uden for mediernes redigeringsret. DR, Jyllands-Posten, Information og Berlingske er alle kendte for denne uetiske, antidemokratiske praksis.
Det samme gælder for offentlige myndigheder. F.eks. er DMI og Sundhedsstyrelsen blevet fanget gentagne gange i at udøve grundlovsstridig censur gennem sletninger og blokeringer mod borgere, der er kritiske over for myndighederne i deres kommentarspor. Her er der tale om direkte grundlovsbrud, da offentlige myndigheder skal have lovhjemmel for at kunne lave nogle former for sanktioner mod borgerne. De får dog lov til dette, da blandt andet Folketingets Ombudsmand afviser at behandle disse sager. Dette giver selvfølgelig en retssituation, hvor borgerne har ytringsfrihed på papiret, men ikke i virkeligheden.
Ligeledes gatekeeper techgiganternes algoritmer indhold på samme måde som de traditionelle medier i forhold til, hvad der skal vises til brugerne, og hvad der ikke skal vises. Dette betyder, at mange brugere oplever, at de ender med en form for shadowban, hvor deres indhold bare ikke bliver vist til andre end dem selv eller en meget lille, snæver målgruppe.
Man skulle tro, at politikerne ville gøre noget ved dette. Men de har tværtimod gået i den modsatte grøft og skabt mere censur på de sociale medier gennem EU-love som Digital Services Act og andre drakoniske love, herunder oprettelsen af en medieombudsmand, der er rettet mod at forhindre dig i at kunne kritisere dem.
Du skal i dag træde meget varsomt, når du ytrer dig, da du kan blive smidt i fængsel for f.eks. at brænde din egen bog, stille spørgsmål til politikere på det forkerte tidspunkt og kritisere diverse beskyttede klasser i samfundet.
Disse love gør, at ytringsfriheden er blevet et rent minefelt af subjektiv opfattelse af korrekte og forkerte meninger. Træder du lidt ved siden af, kan du meget hurtigt opleve, at bevæbnede mænd sparker din dør ned og afhenter dig til afsoning, hvilket en del danske debattører og borgerjournalister efterhånden har oplevet.
Samtidig er politikerne selv nogle af de værste brugere på de sociale medier, der rask væk blokerer alle, som bare er mildt kritiske over for dem, og derved forhindrer dem i at deltage i den offentlige debat. Der er endda eksempler på, at politikerne blokerer hinanden.
En stor del af befolkningen har også købt ind på, at censur bare er det bedste siden det opskårne brød, godt hjulpet på vej af Mette Frederiksens diskurs om den "gode tone" og et systemloyalt politisk parnas, der har pædlet de vildeste censurdiskurser, som blandt andet går ud på, at du ikke skal have en stemme, hvis du er anonym, eller hvis du ikke taler på den rigtige måde.
Disse diskurser går selvfølgelig ud på at angribe budbringeren frem for budskabet. Det handler om, at de skal have ytringsfrihed, imens de finder en dårlig undskyldning for, at du skal holde din kæft.
Alt, hvad der omhandler "den gode tone", handler nemlig om at begrænse sproget, så de kan kontrollere, hvad du kan sige. Det er tydelig censur gennem forebyggende forholdsregler, som beskrevet i Grundlovens § 77.
Censuren er blevet normaliseret
Det, vi derfor oplever, er, at censuren i høj grad er blevet normaliseret i vores samfund gennem politik, medier og borgerne selv.
Denne form for normalisering af censur ses tydeligt i borgernes egen brug af de sociale medier. Vi oplever i stigende grad en os-og-dem-kultur. Resultatet af dette er, at alle drakoniske midler, som normalt ville blive set ned på, er blevet normaliseret. Dette gælder alt fra masseanmeldelser til organiseret chikane, trusler, doxing og andre beskidte virkemidler for enten at lukke munden på bestemte "uønskede profiler" eller begrænse deres rækkevidde i den offentlige debat.
Vi har f.eks. oplevet denne form for forsøg på organiseret censur af den anonyme X-profil Øresundsbaronen, efter han gennemgik statens egne tal for ulandsbistand og fandt, at en del af midlerne blev misbrugt. B.T. brugte ham derefter som kilde, hvilket resulterede i udskamning i pressen og doxing (læk af navn og adresse) fra diverse personer fra venstrefløjen. Hele formålet var selvfølgelig ikke at diskutere, hvad Øresundsbaronen havde fundet, men at lukke munden på Øresundsbaronen og B.T. og afspore debatten, så disse oplysninger om misbrug af offentlige midler ikke kom ud til offentligheden.
Dette viser også tydeligt behovet for at kunne være anonym på de sociale medier, da ens ytringer i dag ikke er uden risiko. Jeg lever således selv med udvidet adressebeskyttelse, da jeg selv gentagne gange er blevet truet på livet og gentagne gange har oplevet, at politiet ikke vil behandle disse sager. Jeg er bestemt ikke alene i den gruppe, og andre har oplevet det samme.
At sige din mening i dag er forbundet med betydelig risiko. Du kan være sikker på, at hvis du siger noget, som visse grupper i samfundet ikke bryder sig om, så kan du opleve at blive doxet, modtage dødstrusler, eller at folk kontakter din arbejdsplads.
Censur er blevet et normaliseret og legaliseret politisk middel, der i dag bruges til at eliminere modpartens argument uden at skulle tage diskussionen. Det er ikke styrke. Det er et tilståelsespåbud om, at ens argumenter er så svage, at de ikke kan tåle modstand eller kritik.
Denne censurkultur er ekstremistisk gift for et demokrati. Vi kan ikke have et pluralistisk samfund, hvor de bedste meninger og ideer vinder, hvis de parter, som deltager i den offentlige debat, konstant forsøger at censurere hinanden.
Når deltagelse i demokratiet ikke længere er tilladt, forsvinder tilliden til systemet. Censur er derfor en ekstremt farlig politisk praksis, da den censurerede part meget hurtigt kan udskifte deres skarpe argumenter med skarp ammunition, når de kan se, at deres deltagelse i demokratiet ikke længere er ønsket. Et samfund, der normaliserer mundkurv, normaliserer også den konflikt, der følger efter.
Et frit samfund kræver ikke, at vi kan lide hinandens meninger. Det kræver, at vi tåler dem. At vi svarer på dem. At vi slår dumme argumenter ihjel med bedre argumenter, ikke med blokeringer, sletninger, doxing og drakoniske love, der gør vores ytringer til et minefelt.
Så spørg jer selv. Er det dette samfund, I ønsker at skabe?
#dkpol #dkmedier #ytringsfrihed #censur
Lad mig hjælpe dig ud af dit metapolitiske vrøvl @cyrus_razavi.
Her er hvad remigration betyder i praksis:
- Hvis du er kriminel, så bliver du remigreret.
- Hvis du er på overførselsindkomst, så bliver du remigreret.
- Hvis du er troende muslim, så bliver du remigreret.
- Hvis du brokker dig over at der bliver serveret frikadeller eller flæskesteg eller anden dansk mad i dit barns SFO, så bliver du og dit barn remigreret.
- Hvis du har en IQ under 100, så bliver du remigreret.
- Hvis du er et produkt af incest eller selv er gift med din kusine, så bliver du og din kusine remigreret.
- Hvis du er imod dansk frisind, så bliver du remigreret.
- Hvis du vil tvinge dine hjemlandsskikke ned over hovedet på danskere eller udøver docisl kontrol, så bliver du remigreret.
- Hvis du hellere vil bo i et parallelsamfund, så bliver du remigreret.
- Hvis du er fan af dominanskultur, så bliver du remigreret.
- Hvis du medtager dine lortekonfligter med fra dit lorteland og importerer dem til Danmark, så bliver du remigreret tilbage til det lorteland.
- Hvis du er utaknemmelig over hvad Danmark har at tilbyde dig, så bliver du remigreret
- Hvis du ikke bidrager tilstrækkeligt eller er uvillig til at blive uddannet, så du kan bidrage, så bliver du remigreret.
- Hvis du er flygtning, men rejser til dit hjemland på ferie, så er du ikke længere flygtning og så bliver du remigreret.
- Hvis du er flygtning og der ikke længere er krig i dit hjemland, så bliver du remigreret.
- Hvis du ikke taler dansk eller er uvillig til at lære dansk, så bliver du remigreret.
- Hvis du importerer din partner fra dit hjemland, så bliver du og din partner remigreret.
- Hvis du har den opfattelse, at danskere ikke har ret til deres eget hjemland, så bliver du remigreret.
Dette vil selvfølgelig også ske gennem at alle tildelte statsborgerskaber bliver gennemgået og revurderet med jævne mellemrum, ligesom der kun uddeles statsborgerskab inddrager helt særlige tilfælde.
Hvis du ikke lever op til de grundlæggende krav til at være dansk, bliver dit statsborgerskab inddraget og så bliver du remigreret.
Listen er selvfølgelig ikke udtømmende.
Du bliver ikke remigreret, hvis du:
- Opfører dig ordentligt.
- Er villig til at indgå i det danske fællesskab.
- Kan bidrage med noget værdifuldt til samfundet.
#remigration #dkpol
Hvad er metapolitik?
Kort fortalt handler metapolitik ikke først og fremmest om at vinde valg, men om at ændre kulturen og sproget, før man ændrer politikken. Man introducerer begreber, gentager dem, normaliserer dem og forsøger langsomt at flytte grænsen for, hvad der kan siges og tænkes politisk, altså hvad der på sigt bliver opfattet som acceptabelt i samfundet.
Et begreb kan derfor være langt mere værdifuldt end et enkelt politisk forslag. Hvis man kan få andre til at begynde at bruge ordet, har man allerede flyttet debatten.
Men hvad sker der, når andre begynder at bruge det samme ord og samtidig definerer det anderledes? Hvad sker der, hvis den nye definition viser sig at få større gennemslag end den oprindelige?
Så opstår problemet.
Et begreb, der oprindeligt blev bygget op omkring én bestemt ideologisk forståelse, kan pludselig få en mere pragmatisk eller mere anvendelig betydning. Hvis den nye definition bliver lettere for almindelige mennesker at acceptere, kan den brede sig hurtigere end den oprindelige.
Dermed risikerer hele det metapolitiske projekt at blive spoleret. Man har haft succes med at få ordet ind i den offentlige debat, men ikke nødvendigvis det politiske og ideologiske indhold, som ordet oprindeligt skulle bære med sig.
Det er også her, reaktionen bliver interessant.
Når mennesker, der mener at have ophav til et bestemt politisk begreb, ser andre bruge det på en ny måde og få succes med det, bliver spørgsmålet om, hvem der introducerede ordet, pludselig meget vigtigt. Der opstår diskussioner om, hvem der har forstået begrebet korrekt, hvem der forvansker det, og hvem der angiveligt udvander det.
Den alternative definition bliver ikke bare mødt med almindelig politisk uenighed. Der bliver kørt kampagner imod dem, der bruger den nye definition. De bliver beskyldt for at misforstå begrebet, stjæle det, forvanske det eller tømme det for dets oprindelige betydning, og kritikken kan hurtigt bevæge sig fra selve argumentet til personen bag.
Det interessante spørgsmål er derfor, hvorfor en alternativ definition kan udløse så voldsom en reaktion.
Forklaringen ligger i selve den metapolitiske strategi. Hvis man gennem mange år har arbejdet på at knytte et bestemt begreb til en bestemt verdensanskuelse, bliver det et strategisk problem, når andre overtager begrebet uden samtidig at overtage verdensanskuelsen.
Jo større succes den alternative definition får, desto større bliver nederlaget for den oprindelige strategi. Man har ganske vist været med til at få ordet ind i debatten, men andre har ændret betydningen og gjort det anvendeligt i en politisk sammenhæng, som ikke længere følger den oprindelige ideologiske retning.
Det er derfor ikke bare et spørgsmål om såret stolthed eller uenighed om semantik. Det handler om, at års metapolitisk arbejde risikerer at blive afkoblet fra det indhold, arbejdet skulle normalisere.
Man ønskede, at begrebet skulle brede sig. Problemet opstår, når det faktisk gør det, men bevæger sig i en anden retning end den, man havde planlagt.
Det er metapolitikkens paradoks, man kan få succes med at få et ord ind i den offentlige debat og samtidig tabe kampen om, hvad ordet kommer til at betyde.
#dkpol #dkmedier
@MortenWarrer@PallePoulsen Den burde også have været til folkeafstemning.
Så den naturlige konklusion må jo naturligt være at Folketinget ikke vil overholde den grundlov, som de har sværget på at overholde.
Hvad Danmarks Fængsler har gjort her, er et direkte angreb på pressefriheden i Danmark.
Det er sådan i Danmark, at journalister fra medier, som er tilmeldt pressenævnet, har "særlig interesse" og har derfor ret til at forvaltningen bruger over 25 timer på deres aktindsigtbegæring.
Det som Danmarks Fængsler forsøger at gøre her, er at nedgradere et Pressenævns-tilmeldt medie til “ikke rigtigt medie”, selvom medieansvarsloven tydeligt siger at dette er et medie med særlig interesse.
I stedet har de opfudet et krav om “rækkevidde” (at mediet skal nå en stor del af befolkningen). Det står hverken i offentlighedsloven eller medieansvarsloven, så de kan smide mig ind under den lave 25-timers-grænse, som gælder borgere uden særlig interesse – og ikke den skærpede vurdering, der gælder journalister tilknyttet massemedier.
De har hertil aldrig undersøgt mit medies formelle status. Det er et brud på officialprincippet.
De nægter også at oplyse, hvor mange følgere eller brugere der så skulle være “nok”. Praksis bliver hemmelig og uforudsigelig. Dette er også i strid med Forvaltningsloven.
De giver ingen konkret tidsvurdering – kun at behandlingen “vil overstige 25 timer”.
De vender tilmed retsstillingen på hovedet: Først skal det afgøres, om der er særlig journalistisk interesse. Derefter vurderes ressourcerne. Det springer styrelsen over.
Der er derfor tale om helt åbenlys magtfordrejning, hvor Danmarks Fængsler opfinder uhjemlede krav til at nægte mig aktindsigt og derved forhindre mig i at kunne fungere som offentlighedens vagthund.
Jeg vil selvfølgelig ikke finde mig i sådan en afgørelse. Den har nemlig ikke kun betydning for mig, men også alle andre små gravermedier, som lige fod kan blive nægtet aktindsigt.
Hvis retspraksis bliver, at det kun er TV2 News og DR, som kan søge aktindsigt med "særlig interesse", så kan vi lige så godt lukke demokratiet ned, da der derved ikke længere er offentlighed i forvaltningen.
#dkpol #dkmedier #aktindsigt #pressefrihed
Jeg er i gang med at søge aktindsigt hos Danmarks Fængsler i deres Radikalisering Informations System (RIS) og styrelsen gør selv alt hvad de kan for at lægge forhindringer i vejen for mig, inkl. meget lange udsættelser osv.
Seneste skud på stammen, at de ikke vil anderkende mit gravermedie @DKLeaks som værende et rigtigt massemedie.
Det er selvfølgelig ulovligt, da mit gravermedie er tilmeldt pressenævnet og jeg kommer ud til rigtig mange mennesker. Så det har afstedkommet denne pæne klage til styrelsen.
1/2
#dkpol #dkmedier #forvaltningsret #aktindsigt
@NielsPhilip1 Det mest sindsyge er at man ikke kan få aktindsigt i disse pensumlister. Så de kommunister kan frit manipulere vores ungdom, uden offentligheden kan få nogen indsigt i det.
Hjemmeskol dine børn.
@oresundsbaron I dag er journalistik åbenbart, at man kommer med en flere uger gammel nyhed, som allerede er blevet debonked og præsenterer det som braking news for sine 75+ års boober læsere 😂
Alle på @tv2newsdk er bare totalt retarderede.
Jeg er i gang med at søge aktindsigt hos Danmarks Fængsler i deres Radikalisering Informations System (RIS) og styrelsen gør selv alt hvad de kan for at lægge forhindringer i vejen for mig, inkl. meget lange udsættelser osv.
Seneste skud på stammen, at de ikke vil anderkende mit gravermedie @DKLeaks som værende et rigtigt massemedie.
Det er selvfølgelig ulovligt, da mit gravermedie er tilmeldt pressenævnet og jeg kommer ud til rigtig mange mennesker. Så det har afstedkommet denne pæne klage til styrelsen.
1/2
#dkpol #dkmedier #forvaltningsret #aktindsigt
Er det ikke vildt at tænke på, at ud over at Angela Merkel dræbte Tyskland, så dræbte hun også sit eget parti?
Men et godt bevis på at demokrati, fra tid til anden, virker.