Jeg har dette semester haft et kursus om simulationsmodeller til det amerikanske valg. Et lille rant om hvad min model viser, hvordan den virker, og hvilke valg der især påvirker prognosen for valget.
@mvinaes Fedt !! Har selv en Jackman-lignende model, der er noget mere til Løkke siden. Men det giver jo også mening, for det lyder til at der vil være mere usikkerhed i din. Spændende og tak for svar!
"How Do Strikes and Lockouts Affect Applications to Danish Public Service Professional Education Programs? A Synthetic Control Analysis" by @chr_heide & Florian Keppeler shows that strikes & lockouts led to fewer applications to those programs. https://t.co/bITtf8IGqk
Endelig prognose. Det er et coin toss. Harris vinder popular vote. Stadig sandsynligt at én af kandidaterne sweeper svingstaterne (hvis der er bare en lille systematisk fejl)
Svingstaterne er tætte. Lille fordel til Harris i WI og MI. PA er et decideret coin-toss, og har størst sandsynlighed for at blive afgørende. Lille fordel til Trump i de øvrige
@ValdemarOsted@Annamidtgaard Forskellen er jo om man taler popular vote eller electoral votes. Som han selv viser her: Når målingerne er så tætte, så er selv en lille systematisk fejl nok til at alle svingstaterne går til en kandidat, og så bliver det en "stor" sejr
https://t.co/4iqK8O2W19
For paid subscribers, we've also added yet another cool chart based on the 128 paths to victory. A sweep of the swing states is more likely than people might assume given the potential for systematic polling bias in either direction.
For paid subscribers, we've also added yet another cool chart based on the 128 paths to victory. A sweep of the swing states is more likely than people might assume given the potential for systematic polling bias in either direction.
Som påpeget af @NateSilver538, @gelliottmorris m.fl.: Valget ser ud til at være tæt, men det betyder ikke at udfaldet bliver tæt.
I min model er de mest sandsynlige udfald, at én af kandidaterne tager 6 eller alle 7 svingstater, hvilket giver en komfortabel EV-sejr.
Og fejl i målingerne er ofte korrelerede. Så når svingstaterne er så tætte, er det ganske sandsynligt at den kandidat, der undervurderes i målingerne (selv hvis det er marginalt), tager dem alle sammen
Men valget er tæt - for vi ved ikke til hvilken side det falder ud.
Der foregår meget mere i modellen, som man kan læse om på disse links:
Lidt mere om hvordan the Economists model virker: https://t.co/rQVi2eA9VY
Et paper om deres 2020-model:
https://t.co/dGYq6RLGxY
Og github repo med koden til deres 2020-model: https://t.co/7ZXxQpWsvd
Burde man så ikke bare lade meningsmålingerne tale? Det er igen svært at sige på forhånd. Hvis meningsmålingerne er spot-on, så er det en fejl ikke at lade dem skinne mere igennem. Men meningsmålinger er ikke ufejlbarlige – og deri ligger værdien i at supplere med fundamentals.
TL;DR: Prognosemodeller bliver påvirket af mange valg der tages undervejs – de er ikke en objektiv sandhed. Blandt de forskellige kvalificerede måder jeg har prøvet at køre min model på, så ligger prognosen mellem at det er et coin-toss til at Trump er en lille favorit
Lad os se det i action. Figurene her viser resultatet af en model hvor der er lagt mere usikkerhed ind i fundamentals-forudsigelsen ved at ændre standardafvigelsen til 0,06. Igen står det mere lige, hvilket her skydes, at forudsigelsen i højere grad baseres på meningsmålingerne.
Når standardafvigelsen på fordelingen ændres til 0,06 så hedder disse sandsynligheder hhv. 44% og 17% - altså væsentligt mere sandsynligt at Harris får mere end 55% af stemmerne
Hvorfor er det vigtigt? Fordi jo mere usikkerhed der lægges ind i fundamentals-forudsigelsen, des mere ”fleksibel” bliver modellen i at rykke mod meningsmålingerne. En model med den mere brede fundamentals-fordeling responderer både mere og hurtigere på meningsmålingerne.