Indtager lige det ledige standpunkt her: godt for Chr. Eriksen, at han gerne vil og kan spille VM, men det er længe siden herrelandsholdet har spillet så godt som de gør nu uden ham. De andre spillere var/er nød til at steppe op og tage mere ansvar, når Eriksen ikke er med.
Det minder lidt om juleaften - Manure er bagud og Bruno Fernandez - det svin - har fået direkte rødt. Det er godt nok mod Twats, men hva’ faen, Kane - det svin - er jo væk 😉 #YNWA#PLDK
@pelledragsted Enig, men kunne vi ikke godt få råd til at ligestillingsministereriet bliver selvstændigt i stedet for den stedmoderlige tilværelse, det trækkes med?
Har journalisterne og kommentatorerne ret?
Der var ingen i går som sagde, at de ikke kunne se behovet for Grønne Demokrater. Samtidig var der mange journalister og kommentatorer, som sagde, at de ikke tror på projektet; men hvad er så egentligt begrundelsen for, at de ikke tror, at det kommer til at lykkedes?
Der begrundelse er blandt andet:
“Der er ingen vælgere, som interesserer sig for parlamentariske processer”. “Processen i folketingsarbejdet er den mest usexede mærkesag”, der er behov for “et mirakel” for at Grønne Demokrater kan lykkes.
De har fuldstændigt ret i, at lovkvalitet og et velfungerende demokrati ikke er sexet.
Så er spørgsmålet: Vil folk helst have et velfungerende demokrati eller partier med sex-appeal?
Det er et tarveligt og nedladende syn på borgerne, at tro, at de ikke kan se vigtigheden af et velfungerende folkestyre.
Jer, der deler erkendelsen om behovet for forandring på Christiansborg - det er op til jer at være en del af et demokratisk modsvar.
Vi er mange, som deler kritikken og frustrationen over dansk politik i øjeblikket. Vi er mange, der ønsker en ordentlig demokratisk lovkvalitet, og forstår at vores demokratiske samfundsmodel bryder sammen, hvis folkestyret knuses af partiernes dominans.
Så vi har ikke behov for et mirakel. Vi har behov for 20.000 mennesker, som giver en vælgererklæring. Det er mange, men ikke urealistisk.
Giv en vælgererklæring I DAG. Og snak med din ven, kollega, familiemedlem om det.
https://t.co/CkP1v1WckL
(link skal åbnes i ny browser for at MitID virker) Det tager kun 5 sekunder.
Du kan derudover hjælpe ved at dele mine opslag på sociale medier samt tilmelde dig mit nyhedsbrev: https://t.co/0xybmU4KgJ
I dag stifter jeg partiet Grønne Demokrater.
Folketinget er under demokratisk pres, og det samme er tilliden til politikerne. Det har direkte konsekvenser for borgere, virksomheder, miljøet og klimaet.
Vi får ikke længere den politik, som vi stemmer på, fordi lovmøllen på Christiansborg er dysfunktionel. Forklaringen er blandt andet, at partierne er ved at tømme Folketinget for demokratisk lovbehandling. Det står særligt grelt til på klima- og miljøområdet.
For at få bedre miljøpolitik, klimapolitik, sundhedspolitik osv., skal vi have en ny demokratisk kultur og praksis i Danmark.
Det er blevet helt evident, at den demokratiske lovbehandling- og kvalitet er stærkt udfordret. Forskning, undersøgelser, vidneudsagn fra nuværende og tidligere folketingsmedlemmer bekræfter det.
Jeg møder mange, som har opgivet troen på, at politik kan skabe forandring. På Christiansborg er det blevet soleklart for mig, at det ikke skyldes, at vi mangler smukke demokratiske institutioner. Men derimod at de eksisterende partier har presset, kvalt og knust folkestyret.
Partiet Grønne Demokrater er et svar på denne udvikling.
Hvorfor skulle Grønne Demokrater kunne forandre politik, når så mange andre har fejlet, tænker du? Det bliver også meget vanskeligt, men en af metoderne vil være at tilgå politik med en fundamentalt anderledes arbejdsmetode og parlamentarisk strategi.
Vi vil tage et opgør med den lukkede kultur og praksis på Christiansborg, hvor partierne har flyttet politik fra Folketinget til møder bag lukkede døre i ministerierne, samt den tavse partidisciplin, hvor partitoppen bestemmer, hvad folketingsmedlemmerne skal stemme. Vi vil arbejde for, at al lovgivning skal være åben, fri og vidensbaseret.
Jeg ved, at vi er mange dedikerede og engagerede borgere, der deler ønsket om at fremme demokrati, retsstatsprincipper og faktabaseret politik. Vi deler visionen om et velfungerende folkestyre, der politisk kan lede et demokratisk samfund. Vi skal sammen skabe et samfund, hvor vi anerkender, at vi er afhængige af hinanden og vores biologiske grundlag.
Hvis der er borgere nok, som vil give os en chance ved at give os 20.000 vælgererklæringer, så vil jeg sætte mig i spidsen for at opbygge en organisation, der kan opstille kandidater til alle demokratiske valg.
Jeg håber, at DU vil være én af de mennesker, som vil muliggøre Grønne Demokrater ved at underskrive en vælgererklæring (samt bekræfte den en uge efter). Link til vælgererklæring er i kommentarsporet.
For at vi kan opbygge et momentum, er det vigtigt, at vi får samlet vælgererklæringerne hurtigt. Hvis du er enig i analysen, og du vil give partiet en chance, så skal du allerede i dag give en vælgererklæring og bekræfte den om 7 dage. Få derudover snakket med flest mulige, som vil gøre det samme.
Gør du dette, har vi om en uges tid allerede indsamlet 10.000 vælgererklæringer. Sker det, vil vi allerede være en magtfaktor i dansk politik, så vi kan starte med at restaurere den demokratiske lovproces.