Mega (som i MEGA) grumpy old man ...with a twist - nå ja og SIF'er #Rødsilke - alt andet er utænkeligt Salmernes Bog 144.11 ! Noblesse Oblige #SlavaUkraine 🇮🇱
Biomedical data science starts with choices about processing, integration, bias correction, feature selection, and modeling. In high-dimensional data, fixed choices can increase the risk of overfitting and bias. #BiomedicalAI#MachineLearning#Bioinformatics
Altså, når det gælder demokrati som styreform, er det selvfølgelig ikke i sig selv kristent. Den klassiske demokratiidé stammer fra den græske antik.
Det, man dog kan sige, er, at det antikke demokrati forsvandt som egentlig statsbærende styreform i næsten to årtusinder. Det betyder selvsagt ikke, at alle repræsentative institutioner forsvandt: Middelalderen havde f.eks. tingforsamlinger, byrepublikker, stænderforsamlinger og parlamenter.
Men den moderne demokratiske stat blev først udviklet langt senere - gradvist fra tidlig moderne tid og især i 1700- og 1800-tallet - i den europæisk-atlantiske verden, først og fremmest i USA, Storbritannien og Frankrig og senere blandt andet i Schweiz. Det skete i samfund, der var gennemgribende præget af kristendommen, og som samtidig var blevet vildt hooked på den hedenske antik i Grækenland og (ikke mindst) Rom.
Den moderne, repræsentative og forfatningsbundne variant af demokratiet, som vi kender den i dag, opstod altså først i den historisk kristne, europæisk-atlantiske verden. Og selvom den naturligvis hentede rigelig inspiration fra antikken, er der ingen ubrudt kontinuitet tilbage til Athen.
Denne kristent-hedenske demokratisyntese fungerer så tydeligvis - foruden i det historiske kristne Vesten - også ganske fint i en række (primært asiatiske) ikke-kristne lande, så at sige at kristendom er en forudsætning for demokrati, virker umiddelbart uholdbart.
Det ændrer bare ikke ved, at det altså ikke i de mere end mange, mange århundreder år hvor demokratiet var væk, ikke blev (gen)opfundet i nogen ikke-kristne kulturer, og at alle de reelle demokratier (vi kan nok godt undtage visse eksempler, såsom Den Demokratiske Republik Nordkorea og et par andre), vi har i dag, historisk nedstammer fra den model, som primært (men dog ikke kun) kristne i Vesten (gen)opfandt og over tid definerede.
Og det kan så utvivlsomt danne afsæt for mange spændende overvejelser om korrelation, kausalitet, Tom Holland osv.
Jeg hørte lige @JoachimBOlsen vs enelleranden venstrefløjser, der var meget sur pga. tonen og den slags, i Borgerlig Tabloid.
Og apropos det, så er jeg virkelig alvorligt træt af alle de der varianter af “Jamen korrigeret for X, så er MENAPT-kriminalitet (eller hvilken betegnelse for det samme, man nu måtte foretrække) faktisk slet ikke så alvorlig,” som har hærget indvandrerdebatten i vel 30 år ca., og tydeligvis stadig gør det af og til.
Hør her: Korrektion er et analytisk redskab til at undersøge, hvor meget af en statistisk forskel, der kan kobles til andre baggrundsforhold. Det er ikke noget, der tryller kriminalitet væk.
Forbrydelserne findes stadig, og det samme gør ofrene. Det er ikke sådan, at man kan sige til folk, at de statistisk set faktisk ikke er blevet slået ned eller voldtaget, fordi noget med korrektion for alder, socioøkonomi, whatever.
Hvis man derfor argumenterer for, at indvandring fra MENAPT-lande er en dårlig idé, fordi den alene eller blandt andet fører til mere kriminalitet, er det ikke noget meningsfuldt modargument, at en del af overrepræsentationen kan forklares med alder og socioøkonomiske forhold.
For det ændrer ikke ved, at de faktisk observerede kriminalitetsrater i den reelt eksisterende verden viser en massiv overrepræsentation, særligt for vold, blandt mænd med MENAPT-baggrund.
Hvis fremtidens indvandring fra disse lande omtrent har samme profil som den hidtidige (og jeg har ikke set noget, der skulle indikere andet), må flere indvandrere alt andet lige forventes at føre til flere gerningsmænd med MENAPT-baggrund og flere forbrydelser begået af personer fra gruppen.
Altså, det er jo ikke raketvidenskab.
Når det så er sagt, er selve diskussionen grundlæggende absurd. For selv NÅR Danmarks Statistik korrigerer for alder og i særskilte beregninger tillige tager højde for fx socioøkonomisk status, familiens uddannelse og familiens indkomst, ændrer det absolut ikke det overordnede billede.
Nedenstående er DST’s egne tal for mænd i aldersgruppen 15-79 år fra rapporten Indvandrere i Danmark 2025, tabel 6.8, side 117.
Lige nu kører der en debat på RadioIIII, hvor Kashif Ahmad forsvarer koranloven og råber: "Giv mig nogle gode argumenter for, hvorfor det skal tillades?" og "Hvilke værdier skal fremmes ved at tillade koranafbrænding?"
Jeg kan næsten ikke være i min midaldrende og streptokokhærgede krop (ja, det går bedre, tak), når jeg hører den idiotiske traver, fordi den er udtryk for en pervers forståelse af ytringsfriheden: En eller anden random dude mener, at han da sørme egenhændigt og snildt kan definere, hvad der er konstruktive politiske ytringer – selv om pointen med ytringsfriheden netop er at skabe et samfund, hvor dette afgøres gennem offentlig debat og ikke ved statslige forbud.
Hør her: Jeg kan komme med en milliard eksempler på ytringer, som jeg ikke synes bidrager konstruktivt til noget som helst, og som repræsenterer værdier, jeg ikke sympatiserer med. Heriblandt et utroligt stort antal af Politikens ledere, næsten alt, hvad folk fra Frie Grønne og Enhedslisten siger, og meget, meget andet i den offentlige debat.
Men pointen er jo ikke, at jeg eller andre i yderste konsekvens skal bruge statens voldsmonopol til at lukke munden på folk, som vi ikke synes ytrer sig på måder, vi kan lide eller sympatiserer med.
Hvis ikke ytringsfriheden indebærer retten til NETOP at sige ting, som andre finder krænkende, og gøre det på måder, som andre heller ikke kan lide, så er den netop ikke meningsfuld. Retten til at sige "Ih, dejligt vejr i dag" behøver ingen beskyttelse. Det gør derimod ytringer, som nogen finder helt fucked up, værdimæssigt afsporede, grove osv. Det er netop i de tilfælde, at ytringsfriheden er nødvendig.
Det perverse ved koranloven er, at dens tilhængere på en eller anden måde altid fremstiller det som et stort problem, at folk render rundt og ødelægger deres egne bøger. Det er det naturligvis ikke. Det kan voksne mennesker bare ignorere, præcis som stort set alle dagligt ignorerer alle mulige mærkelige demonstrationer på slots- og rådhuspladser. Og hvis det ikke er nok, kan de skrive en kronik om, hvorfor de synes, det er åndssvagt.
Nej, problemet er, at islamister, terrorister og diktaturstater, der hænger folk i kraner, truer med terror og vold.
Men for tilhængerne af koranloven er svaret på dette så bare at kriminalisere ofrene for disse trusler og denne vold og give dem, der fremsætter truslerne, deres vilje.
Jeg gentager: En grundlæggende pervers logik.
Forgive me for writing about my own country. But what I have to say is more than a Danish story. It reflects a broader pattern that can be observed across Europe - and probably far beyond.
Today, Denmark is getting a middle-class government. That is to say, a government based on the entire left wing, plus a single party that presents itself as centrist.
“But surely it is a working-class government?” many will object.
No, it is not.
A left-wing government in our time is largely a guarantee that policies will be pursued that benefit the well-educated middle class.
It will pour more resources into the public sector - where many of its own voters work.
Politically speaking, that is perfectly legitimate. Any government is entitled to favour its core voters to a reasonable extent.
But it will also promote as many luxury beliefs - to use Rob Henderson’s term - as it possibly can.
Criticism of Israel. Lax immigration policies. The promotion of identity politics. Passivity in the face of left-wing indoctrination in the education system. Climate activism everywhere - for example, by forcing everyone dependent on the public sector to eat vegetarian or near-vegetarian food. And, let’s be honest, ambitions to phase out a large part of agriculture.
The real working class is going to hate this red government.
Because the working class benefits from a strict immigration policy. It wants a steak on the grill. It wants to drive a car. And it wants to own a home that is not unreasonably expensive to live in.
The working class does not care much about Israel. And it remains firmly convinced that there are only two sexes and that only women can become pregnant.
The middle class’s takeover of the old working-class parties is a phenomenon found throughout the Western world.
It is this takeover that explains why the working class has been shifting to the right in recent years.
Not because the working class has become right-wing, but because left-wing parties have abandoned the working class.
The moment of one of today’s Russian strikes on Kyiv.
I can see that fewer and fewer people are reading news from Ukraine. I understand that on a Sunday morning, people don’t want to read about war. They want to sleep a little longer, drink good coffee, and sit in the sun. I understand that. The algorithms on X limit content about war, destruction, and suffering. You have to make an effort to even see this information.
All of this is understandable on a human level. But unfortunately, if you remove Putin and the war from your information feed, they do not disappear from reality.
Putin is a sadist and a maniac. He is a threat to all of humanity.
There needs to be active resistance. News from Ukraine needs to be shared. People need to keep their focus.
Despite a sleepless night, I’m still here. And I’m grateful to everyone who continues to stand with us.
One day, we’ll drink morning coffee together in a beautiful, peaceful Kyiv.